Vætterne i Skáli
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Vætterne i Skáli
Anker Eli Petersen
© 2006
Et såkaldt "sornhus" (et hus hvor man tørrede korn ved hjælp af et indbygget ildsted) brændte engang ned i bygden Skáli på øen Eysturoy. Kort tid efter at dette var sket, drømte bondens kone, at en vættre kom til hende og sagde, at hvis ikke huset blev bygget op igen, ville alle vættrene fryse ihjel. De ville kunne finde drivtømmer til genopbygningen på et næs i nærheden.
Bondekonen gjorde sin mand opmærksom på at de måtte bygge sornhuset op igen, og fortalte ham om sin drøm. Men bonden hørte ikke efter.
Efter et stykke tid, kom vættren igen til konen i drømme og sagde det samme som forrige gang.
Hun gjorde igen bonden opmærksom på sagen. Han gik over til det anviste sted og fandt faktisk tømmeret der, præcis som vættren havde anvist. Men, han gjorde dog ikke noget ved sagen og glemte det hele igen.
Så kom vættren til kvinden for tredje gang, og denne gang var den ganske vred. Den gentog hvad den allerede havde sagt to gange, men tilføjede, at dette var sidste gang den ville komme. Hvis sornhuset ikke blev genopbygget, skulle der altid være et eller andet i vejen med den ældste søn i hver generation i familjen.
Konen advarede igen sin mand indtrængende, men huset blev ikke genopbygget.
Det blev som vættren havde lovet. Den første søn som blev født der på gården, var så mentalt handikappet, at han ikke kunne fæste, hvilket betød at gården gik til den næstældste søn. Hans ælste søn var også mentalt retarderet, så han kunne heller ikke fæste gården, som derfor igen overgik til den næstældste søn.
Da tredje generation kom til, byggede bonden sornhuset op igen, samtidig med at han blev gift. Da kom den samme vættre til hans kone i drømme og lovede, at hendes første søn skulle være rask og kunne fæste gården. Og således gik det også.
