Vætterne på Eikeland

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif


Norske folkesagn og eventyr


Vætterne på Eikeland

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


I udmarken på gården Eikeland i Moster er en høj som kaldes Kjelshaugen. I denne høj boede der vætter. Tæt ved Kjelshaugen boede folk i gamle dage. En mand som kaldtes Bertil boede der. Hver torsdagsnat blev de plaget af vættene som kom og slap deres køer løs - men kun hvis folk sad oppe og arbejdede. Da den nævnte mand, Bertil, bosatte sig der, brød han sig ikke om dette, men ville arbejde da som ellers og satte sig til at lave bøtter. Men et øjeblik efter hørte han bjældekoen udenfor vinduet.
   Da han kom ud, var alle køerne ude - de var taget ind tidligere på aftenen forstås. Han gik ud og fik køerne ind igen, men straks derefter, da han var tilbage i stuehuset og fortsatte med at arbejde på bøtterne, var de kommet ud igen.
   Han satte dem så ind igen nok engang.
   Dette gentog sig tre gange. Tredje gang satte han et kors og en kniv i stalddøren. Så blev der stille den aften.
   Men samme spektakel gentog sig tre torsdagsaftener i rad. Men så drog vættene af. Han hørte hvordan de græd og skramlede med koge- og køregrejer idet de rejste fra stedet.


Kilde: NFS. Knut Nauthella 2 s. 29-31. Udateret opskrift.