VIII. Versemaalet i Ynglingatal i Forhold til irsk Versemaal

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Den ældste Skaldedigtnings Historie


Sophus Bugge
1894


VIII. Versemaalet i Ynglingatal i Forhold til irsk Versemaal.


Da irsk Digtning, saaledes som vi har seet, har havt bestemmende Indflydelse paa Anlæg og Indhold af Ynglingatal ligger det nær at formode, at Yt. heller ikke med Hensyn til sit Versemaal er upaavirket af irsk Digtning.

Det Versemaal, hvori Yt. er digtet, kviðuháttr har 3-ledede ulige Linjer og 4-ledede lige Linjer. Sievers (Metrik §71, 4) formoder, at det er opstaaet ved Systematisering af en Licenz som spredt findes i fornyrðislag, nemlig den, at 3-ledede Verslinier er blandede ind mellem de 4-ledede (Sievers Metrik § 45, 2). Efter Sievers's Mening (Metrik § 45, 2, Anm. 1) er disse 3-ledede Verslinjer historisk opstaaede som katalektiske Sideformer til de normale 4-ledede, d. e. opstaaede ved Forkortning af disse, ved Bortfald af Slutningssænkningen. Dette synes mig rigtigt men jeg antager, at en ydre Factor her har virket med. I denne Henseende fremhæver jeg paa den ene Side, at slig Katalexe er ukjendt i andre germanske Folks Diktning ifølge Sievers (Metrik § 180). Paa den anden Side fremhæver jeg, at ialfald flere af de Digte, i hvilke 3-ledede Verslinjer oftest forekommer ind imellem de 4-ledede, som Rígsþula, Sigurðarkviða in skamma, Guðrúnarhvǫt, Hyndluljóð og flere(1) er blevne til i Britannien saaledes som jeg paa et andet Sted skal søge at godgjøre. Endelig minder jeg om, at Ynglingatal, det ældste Digt i hvilket 3-ledede Verslinjer regelret er anvendte, med Hensyn til Anlæg er Etterligning af irske Digte.

Cinaed hua Artacains Digt Fianna batar har Stropher paa 4 Verslinjer, hver bestaaende af 7 Stavelser og i Regelen indeholdende en Alliteration. I Verslinjen falder der et metrisk Indsnit enten efter 4de eller efter 3dje Stavelse. Det sidste er Tilfældet f. Ex. i Str. 1 L. 3 og 4:

hil-Luachair luatis curaid,
i n-Alind, i n-larmumain.

«I Luachair pleiede Helte at bevæge sig, i Alind, i Vest-Munster». I kviðuháttr, f. Ex. Yt. 44:

Ok skæreið
i Skíringssal
of brynjálfs
beinum drúpir

danne de to ved Allitteration parvis forbundne Linjer tilsammen 7 Stavelser, med metrisk Indsnit efter tredje Stavelse. Jeg tror derfor, at kviðuháttr er opstaaet ved Indflydelse paa fornyrðislag fra den irske 7-stavelses Verslinje. En Virkning af denne har vi sandsynlig allerede at se deri, at 3-stavelses Verslinjer, som foran nævnt, er indsprængte mellem 4-stavelses i flere mythiske og heroiske Kvæder, f. Ex. Rígsþula.

Men ialfald synes det mig umiskjendeligt, at en norsk Skald ved Dannelsen af Strophen i kviðuháttr paa fire Linjepar har tilsigtet Parallelisme med den irske Strophe, som bestaar af 4 Verslinjer, hver paa 7 Stavelser. De lige Linjer i Yt. kan, ligesom Verslinjerne hos Cinaed, ende paa et enstavelses og paa et flerstavelses Ord. Men det er kun paa Stavelseantallet i kviðuháttr, at det irske Versemaal har faaet Indflydelse; der imod har det norske Versemaal ikke optaget Enderimene fra det irske.




Fotnoter:

( etter fotnoten fører tilbake til teksten)

  1. Jfr. Sievers i Paul—Braunes Beitr. VI, 308 f.