Om alfer

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Islandsk.gif Dansk.gif


Islandske folkesagn og eventyr


Om alfer

Oversat fra islandsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Alfetroen har eksisteret overalt på Island. Selv om den nu er så at sige uddød med de fleste af dem som har troet på alfernes eksistens, er der dog mange spor efter den, både i yngre sagn og i navne som er afledt af alfer, f.eks. alfer, alfefolk, alfeæt, alfetro, alfkone - desuden i utallige stednavne som er blevet navngivet efter alfer, men som er for mange at remse op. Denne art nævnes også med andre navne, som f. eks. huldefolk, huldemand, huldekone, o. s. v., samt yndling. Disse navne virker mildere og mere passende at bruge om alferne, da de har været anset for så mægtige væsener, at man har respekteret og frygtet dem.
   Om alfernes bostæder er det at sige, at man troede at de havde boliger - ikke kun i høje og klipper rundt omkring i landet - men også i havet (marbendel) såvel som i himlen. Troen på alfebostæder i høje er ældgammel, fra før tiden for kristendommens ankomst, som bliver beskrevet i Olaf Tryggvesøns saga.
   Ligesom alfer ligner mennesker til udseende, ligner de også i adfærd. De fødes ligesom mennesker og dør som dem, men alferne lever efter sigende meget længere. Alfer spiser og drikker og morer sig ved fester, dans og musik, mest ved juletid - og man har ofte set deres boliger pyntet op med lys, endog til andre tider og hørt tonerne fra deres sang og instrumenter. De skifter også bolig og holder flyttedag. Alferne holder også husdyr og folk har ofte set deres kvæg og får - og deres kreaturer er i bedre stand og bedre til malkning og slagt end almindelige husdyr. Alferne laver mad ligesom mennesker, og folk har ofte hørt dem kærne smør i klipperne da de gik forbi. De arbejder, slår hø og udfører alt manuelt vedligeholdelsesarbejde. Alfer drager også ud på fiskeri og hvalfangst som andre mænd og driver jagt både til havs og på søer.
   Det var almindelig tro, at der fandtes to slags alfer, nogen gode, andre onde. De gode var kristne og udøvede deres tro. De havde derfor kirker og præster og religiøse ritualer ligesom kristne mennesker.
   Selv om alferne, som vi her har fortalt, lignede mennesker i mangt og meget, så var de dog på mange måder ganske anderledes - eller er det vor uvidenhed omkring dem som gør at det virker sådan. De er ligesom ånder, som menneskene ikke kan se mod deres vilje, uden dem som er synske eller har smurt alfernes øjensalve på deres øjne. De er efter sigende langt bedre udrustede til sind og krop, og derfor kan de forvolde mennesker gavn eller skade alt efter hvilket humør de er i. Men hvis alfer bliver vrede, så lægger deres hævn sig så tungt på den som bliver udsat for den, at der ikke er meget håb for ham.

Kilde: Þjóðsagnasafn Jóns Árnasonar.