Sagan om Didrik af Bern - Sigordh Swen faar bana saar
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Fornsvensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
|
|||
|
Innhold
Kap. 291.
Om Nyfflingarne.
J then tima var en konungh j Nyfflinhgha landh som Gunnar heth ok hans brỏdher meth honum som heth Haghen, Goroholth ok Gyntar ok thera swagher Sigordh Swen, som var then besthe kempe som nogan visthe aff ath sægia j then tima. Han atte Krimilla theras systher. Thesse haffde alle eth rike ok vare mektoghe kemper ok enghen tordhe stridha moth them. Sigordh war mykith starkere en nogor thera, hans skin var harth som eth orma skywl ok eyncthe vapen bedh aa honum wtan en stadz mellan hans hærdher.
Kap. 292.
Brynildas och Crimillas träta.
En dagh gik drotninghen Brynilla, konung Kwnnars hustru, jn j en sal. Ther sath fỏre henne Crimilla ok vildhe ey op staa fỏr henne. Brynilla swaradhe: «Estu saa dol ath thu math ey opsto mot mik som drotninghen ær ỏffuer tik?» Crimilla swaradhe: «Jach vil sægia tek hwi jach theth gỏr. Tu sither j myns faders hỏgsæthe som mik bordhe ath sitia.» Drotninghen swaradhe: «Theth ær santh ath tin fader ok modher atthe tethta sloth ok landh, theth hỏrer nw mik til, ekke tek. Tu kanth bæther lỏpa j skoghen epther Sigordh Swen ok fỏlia honum æn vara drotningh j Nyffliungha landh.»
Crimilla swaredhe: «Tu kasther mik nw fỏre meth skam, ther jach menthe hedher aff hafua aff myn bondha Sigordh Swen, ok nw bỏriar tu en ondhan lek. Jach vardher tek nw annat ath spỏria. Sik myk, haa tin mỏdom fik.»
Brynilla swaredhe: «Theth vil jach thek sægia, mik hoppas ath theth ær mik enghen skam, theth var hin rike Gunnar konung tin brodher. Han kom til myn borgh, honum fỏlde Didrik aff Bærn ok monge andhra godhe men ok hỏffdinghe ok giordhe bryllop meth mik meth mikin prissz. Han fik myn mỏddom ok enghen annar.» Crimilla swarade: «Theth lỏgh tu, tin mỏddom fik Sigordh Swen!» Brynilla swaredhe: «Aldreg warth jach Sigordhs kona ok aldregh han myn man.» Crimilla swaredhe: «Her ær then gulringh som han togh aff tina handh thaa han fik tin mỏddom.
Kap. 293.
Brynilda klagar sig för konung Gunnar och hans bröder.
Tha Brynilla hỏrde thethta ok sagh ringhen, tho tæncthe hon vel hwro ther om var skapth, ok angradhe sara ath theth var henne fỏre kastadh. Hon rodnadhe som en blodh ok gik borth ok taledhe ey eth ordh ok gik wtaff slottit. Ther mỏtthe henne Gunnar konung, Haghen ok Geroholth. Hon gik gratande moth them ok reff sin clædher syndher. Konung Gunnar ok hans brỏdher hadhe varith j skoghen ok betha dywr, the sporde hwadh drotningen skadde ok hwi hon saa sara græth.
Drotninghen sagde til Gunnar konung: «Tek ær vel vetherligit hwro jach ỏffuergaff myn eghen landh ok sloth ok myna vener ok frændher, ty bỏr thek hæmpnas hwadh homodh mik sker. Vil tw ekke hempnas mith homodh, tha hemps theth tek er siæluer sketh. Sigordh Swen haffuer swikit tik j godha tro, thy han haffuer sacth sina hustru the lỏnligha tingh som mellan os var. Hon kastade mik theth fỏre j dagh ath tu fik ekke myn mỏddom ok haffuer jach nw saa stora sorgh then jach aldregh ỏffuer giffuer.»
Haghen swaredhe: «Grath ekke drotningh, lath som eynchte vardher ok tala her inthe mera om.» «Tha Sigordh Swen kom til os,» sagde hon, «ta var han som en pelegrim ok visthe hwaske aff fadher eller modher. Nw ær han sa doll ath han wil vara ỏffuer os alla.» Tha swaredhe Gunnar konung: «Grath ekke drotningh, Sigordh Swen skal ekke længe vara var herre ok ey myn systher Crinilla tin drotningh.»
Kap. 294.
Hagens svek emot Sigord Sven.
Konung Gunnar ok hans brỏdher rido jn oppa slottit ok taledh her enthe om. Sygordh Swen var tha bortho ath weyda dywr. Æn annan dagh ath qwælle tha kom Sigordh Swen hem, konungh Kwnnar okk hans brỏdher fagnade honum vel. The drokko fasth om affthonen ok varo kathe, drotninghen Brynilla sỏrgde fasth.
En dagh taledhe Haghen til Gwnnar konung ok sagde: «Vil tw ridha j skog ath weyda dywr?» Konungen sagdhe: «Ja.» Tha gik Haghen til stekaren: «J morgon arla gỏr var math redha ok saltha theth, theth mestha tw kanth. Theth som saltasth ær, theth sæth fỏr Sigordh Swen.» Sydhon gik han til skænken ok sagde: «J morgon tha wi æthe, tha læth os senth faa drikka.» Ther taledis eyncthe mera om.
Kap. 295.
Sigord Svens död.
Om morgonen arla badh Gunnar konung them gonga til bordeth, Hagen ok hans brodher. Tho kom ther gongende Sigordh Swen ok spordhe: «Hwi æthe J saa arla? hwarth vilie J rida?» Konungen swaredhe: «Vi vilie ridha ok fỏr lỏstha os ok vedha dywr. Vil tu fara meth os?» Sigordh swaredhe: «Jach vil gerna fỏlia tek.» Konungen sadhe: «Tha gak til bordz ok faa thegh math,» ok stekeren ok skæncken hadhe giorth som the woro bidne.
Tho the voro mætthe rido the wth po skoghen ok slogha sina hundha lỏse. Tha Sygordh wth redh aff borgena tha gik Crimilla ok lagdhe sik soffua j hans sængh, thy hon vildhe ey om gaa Brynilla. Brynilla badh ok Haghen fỏr en han wtredh ath flydde saa ath Sigordh kome ey mer tith jghen wtan han vordhe slaghen. Then dagh ther vildhe hon gyiffua honum gul ok siluer theth mesththe hon fỏr magh. Haghen swarede: «Sigordh ær saa stark en kæmpe. Jach veth ey om jach kan honum dræpa, thogh vil jach theth fỏrsỏkia.»
Sidhon rida the oppo skoghen, ok funna dywr ok æ war Sigordh Swen then raskasthe som han altiidh van var fỏr. Haghen skiỏt eth spywth gynom en villan galth, sydon skora the swinith op ok goffua hundana ok goffua them væydith. Tha vora the saa hethe ok tỏrstoghe ath the monde nær beswima. Tha var ther eth rynnandhe vatn, konung Gunnar ok Haghen ladhe sik nidher ath drikka. Saa kom Sigordh ok giorde samaledis. Tho stodh Haghen op ok togh sith spywth j badha hendher ok stak Sigordh mellan hærdena saa ath wth gik gynom hiærtith.
Vidh Sigordh kændhe stingeth, tha sadhe han: «Tolgith venthe jach mik ey aff myn mogh som tu nw mik giorde. Hadhe jach stondith oppo myna fỏther tha hade fỏrre myn skiỏll brynia ok hiælm skule varet kloffne ok myn brynia riffuen ok mith swærdh skordocth ok skolen j alla 4 ligith fỏr myna fỏther fỏr en nogor edher hade giffuith mykh bana saar.» Saa doo Sigordh. Tha sadhe Haghen: «Allen dagh haffua wi vedeth en galth ok kwnnom honum napth alla 4 fanga, en nw haffuer jach ensamber væydat bodhe biỏrn ok diæfell som værsthe æro aff alla dyvr.» Tha swarede konung Gunnar: «Visth haffuer tu vel væydat ok vilie vi fỏra vara systher Crimilla thenna biỏrnen hem.»
Kap. 296.
Nyfflingarne hemföra Sigords lik till Crimilla.
Saa fỏrdhe the likith meth sik til fæstit. Tha stodh Brynilla ther oppo ok sagh henne bondhe ok hans brỏdher komo ok fỏrdhe Sigordh dỏdhan meth sik. Tho gik hon wth moth them ok badh them haffua jægit alle mannelighæsth ok læggeren j Crimilla fampn, «hon ligher ok soffuer j sina sængh, theth haffua the nw som the haffua fỏr tiænth.» Tho the komo fỏr Crimilla dỏr tha var dỏren læsth. Tha slogho the dỏrena syndher ok kasthadhe liket j henne fampn. Vidh theth vacnade hon, ok sagh Sigordh nær sik dỏdhan.
Tha sagde Crimilla: «Jlla tykker mik tin sar. Hwro fik tw them medhan tin fỏrgylthe skiỏldh star her obrwtin, thin hælm oclyffuin? thy mon thu vara mỏrdher? visthe jach hoo theth haffde giorth, jach skulle theth enthith hæmpna!» Tha swaredhe Hagen: «Ey ær han mỏrdher en vi jægædom en vil galth. Han hỏgh honum theth bana saar.» Crimilla swaredhe Hagen: «Tw vasth thenna samma vil galth, ok enghen annar,» ok brasth sara til ath gratha. The gingo fra henne ok j salen ok giorde sik gladhan ok kothe, ok Brynilla var ok mykith gladh. Sidhan kallede Crimilla sine men ok loth begrafua likith hans theth besthe hon kwnne.
Alle the som spordhe ath Sigordh Swen var dræpin sagdhe ath aldregh fỏddis Sigords Swens like medhan værldhen stor, bodhe til starcketh, manheth, dægliheth ok til alla hỏfwisheth och mildheth som han hafde fỏr alla men. Hans nampn tappas aldregh medhan værldhen star.
Hyltén-Cavallius' 1854-utgave
.jpg){kind=small}
er gjengitt som ꜹ, 
er gjengitt som ʒ.
Kap. 291.
Om Nyfflingarne.
J tꜧeŋ tima var eŋ konungꜧ j nyfflinꜧgꜧa landꜧ ſoɱ gunnar ꜧetꜧ ok ꜧans brỏdꜧer mʒ ꜧonuɱ ſoɱ ꜧetꜧ ꜧagꜧeŋ goroꜧoltꜧ ok gyntar |[1] ok tꜧera ſwagꜧer ſigordꜧ ſweŋ ſoɱ var tꜧeŋ beſtꜧe kempe ſoɱ nogaŋ viſtꜧe aff atꜧ ſꜹgia j tꜧeŋ tima . ꜧaŋ atte krimilla tꜧeras ſyſtꜧer . tꜧeſſe ꜧaffde alle etꜧ rike/ ok vare mektogꜧe kemper ok engꜧeŋ tordꜧe ſtridꜧa motꜧ tꜧeɱ/ Sigordꜧ war mykitꜧ ſtarkere eŋ nogor tꜧera/ ꜧans ſkiŋ var ꜧartꜧ ſoɱ etꜧ orma ſkywl ok eynctꜧe vapeŋ bedꜧ aa ꜧonuɱ wtaŋ eŋ ſtadʒ mellaŋ ꜧans ꜧꜹrdꜧer
Kap. 292.
Brynildas och Crimillas träta.
Eŋ dagꜧ gik drotningꜧeŋ brynilla . konung kwnnars ꜧuſtru jŋ j eŋ ſal tꜧer ſatꜧ fỏre ꜧenne crimilla ok vildꜧe ey op ſtaa fỏr ꜧenne . brynilla ſwaradꜧe eſtu ſaa dol atꜧ tꜧu matꜧ ey opſto mot mik ſoɱ drotningꜧeŋ ꜹr ỏffuer tik/ Crimilla ſwaradꜧe Jacꜧ vil ſꜹgia tek ꜧwi jacꜧ tꜧʒ gỏr/ tu ſitꜧer j myns faders ꜧỏgſꜹtꜧe ſoɱ mik bordꜧe atꜧ ſitia Drotningꜧeŋ ſwaradꜧe tꜧʒ ꜹr ſantꜧ atꜧ tiŋ fader ok modꜧer attꜧe tꜧʒta ſlotꜧ ok landꜧ tꜧʒ ꜧỏrer nw mik til ekke tek/ tu kantꜧ bꜹtꜧer lỏpa j ſkogꜧeŋ eptꜧer ſigordꜧ ſweŋ ok fỏlia ꜧonuɱ ꜹŋ vara drotningꜧ j nyffliungꜧa landꜧ Crimilla ſwaredꜧe tu kaſtꜧer mik nw fỏre mʒ ſkaɱ tꜧer jacꜧ mentꜧe ꜧedꜧer aff ꜧafua/ aff myŋ bondꜧa ſigordꜧ ſweŋ ok nw bỏriar tu eŋ ondꜧaŋ lek jacꜧ vardꜧer tek nw annat atꜧ ſpỏria/ ſik myk ꜧaa tiŋ mỏdoɱ fik/ brynilla ſwaredꜧe tꜧʒ vil jacꜧ tꜧek ſꜹgia mik ꜧoppas atꜧ tꜧʒ ꜹr mik engꜧeŋ ſkaɱ tꜧʒ var ꜧiŋ rike gunnar konung tiŋ brodꜧer ꜧaŋ koɱ til myŋ borgꜧ ꜧonuɱ fỏlde didrik aff bꜹrŋ ok monge andꜧra godꜧe meŋ ok ꜧỏffdingꜧe ok giordꜧe bryllop mʒ mik mʒ mikiŋ priſſʒ ꜧaŋ fik myŋ mỏddoɱ ok engꜧeŋ annar/ Crimilla ſwarade tꜧʒ lỏgꜧ tu tiŋ mỏddoɱ fik ſigordꜧ |[2] ſweŋ/ brynilla ſwaredꜧe aldreg wartꜧ jacꜧ ſigordꜧ[s] kona ok aldregꜧ ꜧaŋ myŋ maŋ Crimilla ſwaredꜧe ꜧer ꜹr tꜧeŋ gulringꜧ ſoɱ ꜧan togꜧ aff tina ꜧandꜧ tꜧaa ꜧaŋ fik tiŋ mỏddoɱ/
Kap. 293.
Brynilda klagar sig för konung Gunnar och hans bröder.
tꜧa brynilla ꜧỏrde tꜧʒta ok ſagꜧ ringꜧeŋ tꜧo tꜹnctꜧe ꜧoŋ vel ꜧwro tꜧer oɱ var ſkap[t]ꜧ/ ok angradꜧe ſara atꜧ tꜧʒ var ꜧenne fỏre kaſtadꜧ/ ꜧoŋ rodnadꜧe ſoɱ eŋ blodꜧ ok gik bortꜧ ok taledꜧe ey etꜧ ordꜧ ok gik wtaff ſlottit tꜧer mỏttꜧe ꜧenne gunnar konung. ꜧagꜧeŋ ok geroꜧoltꜧ . ꜧoŋ gik gratande motꜧ tꜧeɱ ok reff ſiŋ clꜹdꜧer ſyndꜧer . konung gunnar ok ꜧans brỏdꜧer ꜧadꜧe varitꜧ j ſkogꜧeŋ ok betꜧa dywr/ tꜧe ſporde ꜧwadꜧ drotningeŋ ſkadde ok ꜧwi ꜧoŋ ſaa ſara grꜹtꜧ . Drotningꜧeŋ ſagde til gunnar konung . tek ꜹr vel vetꜧerligit ꜧwro jacꜧ ỏffuergaff myŋ egꜧeŋ landꜧ ok ſlotꜧ ok myna vener ok frꜹndꜧer ty bỏr tꜧek ꜧꜹmpnas ꜧwadꜧ ꜧomodꜧ mik ſker/ vil tw ekke ꜧempnas mitꜧ ꜧomodꜧ tꜧa ꜧemps tꜧʒ tek er ſiꜹluer ſketꜧ/ Sigordꜧ ſweŋ ꜧaffuer ſwikit tik j godꜧa tro tꜧy ꜧaŋ ꜧaffuer ſactꜧ ſina ꜧuſtru tꜧe lỏnligꜧa tingꜧ ſoɱ mellaŋ os var/ Hoŋ kaſtade mik tꜧʒ fỏre j dagꜧ atꜧ tu fik ekke myŋ mỏddoɱ ok ꜧaffuer jacꜧ nw ſaa ſtora ſorgꜧ tꜧeŋ jacꜧ aldregꜧ ỏffuer giffuer . ꜧagꜧeŋ ſwaredꜧe gratꜧ ekke drotningꜧ latꜧ ſoɱ eyncꜧte vardꜧer ok tala ꜧer intꜧe mera oɱ/ tꜧa ſigordꜧ ſweŋ koɱ til os ſagde ꜧoŋ ta var ꜧaŋ ſoɱ eŋ pelegriɱ ok viſtꜧe ꜧwaſke aff fadꜧer eller modꜧer nw ꜹr ꜧaŋ ſa doll atꜧ ꜧaŋ wil vara ỏffuer |[3] os alla tꜧa ſwaredꜧe gunnar konung . gratꜧ ekke drotningꜧ ſigordꜧ ſweŋ ſkal ekke lꜹnge vara var ꜧerre/ ok ey myŋ ſyſtꜧer crinilla tiŋ drotningꜧ .
Kap. 294.
Hagens svek emot Sigord Sven.
konung gunnar ok [hans] brỏdꜧer rido jŋ oppa ſlottit ok taledꜧ ꜧer entꜧe oɱ/ ſygordꜧ ſweŋ var tꜧa bortꜧo atꜧ weyda dywr ꜹŋ annaŋ dagꜧ atꜧ qwꜹlle tꜧa koɱ ſigordꜧ ſweŋ ꜧeɱ . konungꜧ . kwnnar okk ꜧans brỏdꜧer fagnade ꜧonuɱ vel tꜧe drokko faſtꜧ oɱ afftꜧoneŋ ok varo katꜧe/ drotningꜧeŋ brynilla ſỏrgde faſtꜧ Eŋ dagꜧ taledꜧe ꜧagꜧeŋ til gwnnar konung . ok ſagde vil tw ridꜧa j ſkog atꜧ weyda dywr . konungeŋ ſagdꜧe Ja tꜧa gik ꜧagꜧeŋ til ſtekareŋ J morgoŋ arla gỏr var matꜧ redꜧa ok ſaltꜧa tꜧʒ/ tꜧʒ meſtꜧa tw kantꜧ tꜧʒ ſoɱ ſaltaſtꜧ ꜹr tꜧʒ ſꜹtꜧ fỏr ſigordꜧ ſweŋ/ Sydꜧoŋ gik ꜧaŋ til ſkꜹnkeŋ ok ſagde J morgoŋ tꜧa wi ꜹtꜧe tꜧa lꜹtꜧ os ſentꜧ faa drikka tꜧer taledis eynctꜧe mera oɱ
Kap. 295.
Sigord Svens död.
Oɱ morgoneŋ arla badꜧ gunnar konung tꜧeɱ gonga til bordꜧʒ/ ꜧageŋ ok ꜧans brodꜧer/ tꜧo koɱ tꜧer gongende ſigordꜧ ſweŋ ok ſpordꜧe ꜧwi ꜹtꜧe J ſaa arla ꜧwartꜧ vilie J rida . konungeŋ ſwaredꜧe vi vilie ridꜧa ok fỏr lỏſtꜧa os ok vedꜧa dywr vil tu fara mʒ os/ ſigordꜧ ſwaredꜧe jacꜧ vil gerna fỏlia tek/ konungeŋ ſadꜧe tꜧa gak til bordʒ ok faa tꜧegꜧ matꜧ/ ok ſtekereŋ ok ſkꜹnckeŋ ꜧadꜧe giortꜧ ſoɱ tꜧe woro bidne . tꜧo tꜧe voro mꜹttꜧe rido tꜧe wtꜧ po ſkogꜧeŋ ok ſlogꜧa ſina ꜧundꜧa lỏſe/ tꜧa ſygordꜧ wtꜧ redꜧ aff borgena tꜧa |[4] gik crimilla ok lagdꜧe ſik ſoffua j ꜧans ſꜹngꜧ tꜧy ꜧoŋ vildꜧe ey oɱ gaa brynilla/ brynilla badꜧ ok ꜧagꜧeŋ fỏr eŋ ꜧaŋ wtredꜧ atꜧ flydde ſaa atꜧ ſigordꜧ kome ey mer titꜧ Jgꜧeŋ wtaŋ ꜧaŋ vordꜧe ſlagꜧeŋ tꜧeŋ dagꜧ tꜧer vildꜧe ꜧoŋ gyiffua ꜧonuɱ gul ok ſiluer tꜧʒ meſtꜧtꜧe ꜧoŋ fỏr magꜧ/ ꜧagꜧeŋ ſwarede ſigordꜧ ꜹr ſaa ſtark eŋ kꜹmpe Jacꜧ vetꜧ ey oɱ Jacꜧ kaŋ ꜧonuɱ drꜹpa tꜧogꜧ vil jacꜧ tꜧʒ fỏrſỏkia/ ſidꜧoŋ rida tꜧe oppo ſkogꜧeŋ/ ok funna dywr ok ꜹ war ſigordꜧ ſweŋ tꜧeŋ raſkaſtꜧe ſoɱ ꜧaŋ altiidꜧ vaŋ var fỏr/ ꜧagꜧeŋ ſkiỏt etꜧ ſpywtꜧ gynoɱ eŋ villaŋ galtꜧ ſydoŋ ſkora tꜧe ſwinitꜧ op ok goffua ꜧundana ok goffua tꜧeɱ vꜹyditꜧ tꜧa vora tꜧe ſaa ꜧetꜧe ok tỏrſtogꜧe atꜧ tꜧe monde nꜹr beſwima tꜧa var tꜧer etꜧ rynnandꜧe vatŋ . konung gunnar ok ꜧagꜧeŋ ladꜧe ſik nidꜧer atꜧ drikka ſaa koɱ ſigordꜧ ok giorde ſamaledis tꜧo ſtodꜧ ꜧagꜧeŋ op/ ok togꜧ ſitꜧ ſpywtꜧ j badꜧa ꜧendꜧer ok ſtak ſigordꜧ mellaŋ ꜧꜹrdena ſaa atꜧ wtꜧ gik gynoɱ ꜧiꜹrtitꜧ . vidꜧ ſigordꜧ kꜹndꜧe ſtingetꜧ tꜧa ſadꜧe ꜧaŋ tolgitꜧ ventꜧe jacꜧ mik ey aff myŋ mogꜧ ſoɱ tu nw mik giorde ꜧadꜧe jacꜧ ſtonditꜧ oppo myna fỏtꜧer tꜧa ꜧade fỏrre myŋ ſkiỏll brynia ok ꜧiꜹlɱ ſkule varet kloffne ok myŋ brynia riffueŋ ok mitꜧ ſwꜹrdꜧ ſkordoctꜧ ok ſkoleŋ j alla iiij ligitꜧ fỏr myna fỏtꜧer fỏr eŋ nogor edꜧer ꜧade giffuitꜧ mykꜧ bana |[5] ſaar . ſaa doo ſigordꜧ/ tꜧa ſadꜧe ꜧagꜧeŋ alleŋ dagꜧ ꜧaffua wi vedetꜧ eŋ galtꜧ ok kwnnoɱ ꜧonuɱ naptꜧ alla iiii fanga eŋ nw ꜧaffuer jacꜧ enſamber vꜹydat bodꜧe biỏrŋ ok diꜹfell ſoɱ vꜹrſtꜧe ꜹro aff alla dyvr/ tꜧa ſwarede konung gunnar viſtꜧ ꜧaffuer tu vel vꜹydat ok vilie vi fỏra vara ſyſtꜧer Crimilla tꜧenna biỏrneŋ ꜧeɱ/
Kap. 296.
Nyfflingarne hemföra Sigords lik till Crimilla.
ſaa fỏrdꜧe tꜧe likitꜧ mʒ ſik til fꜹſtit tꜧa ſtodꜧ brynilla tꜧer oppo ok ſagꜧ ꜧenne bondꜧe ok ꜧans brỏdꜧer komo ok fỏrdꜧe ſigordꜧ dỏdꜧaŋ mʒ ſik/ tꜧo gik ꜧoŋ wtꜧ motꜧ tꜧeɱ/ ok badꜧ tꜧeɱ ꜧaffua jꜹgit alle manneligꜧꜹſtꜧ ok lꜹggereŋ j crimilla fampŋ ꜧoŋ ligꜧer ok ſoffuer j ſina ſꜹngꜧ/ tꜧʒ ꜧaffua tꜧe nw ſoɱ tꜧe ꜧaffua fỏr tiꜹntꜧ/ tꜧo tꜧe komo fỏr crimilla dỏr tꜧa var dỏreŋ lꜹſtꜧ tꜧa ſlogꜧo tꜧe dỏrena ſyndꜧer ok kaſtꜧadꜧe liket j ꜧenne fampŋ . vidꜧ tꜧʒ vacnade ꜧoŋ/ ok ſagꜧ ſigordꜧ nꜹr ſik dỏdꜧaŋ . tꜧa ſagde crimilla Jlla tykker mik tiŋ ſar ꜧwro fik tw tꜧeɱ medꜧaŋ tiŋ fỏrgyltꜧe ſkiỏldꜧ ſtar ꜧer obrwtiŋ/ tꜧiŋ ꜧꜹlɱ oclyffuiŋ tꜧy moŋ tꜧu vara mỏrdꜧer/ viſtꜧe jacꜧ ꜧoo tꜧʒ ꜧaffde giortꜧ jacꜧ ſkulle tꜧʒ entꜧitꜧ ꜧꜹmpna/ tꜧa ſwaredꜧe ꜧageŋ ey ꜹr ꜧaŋ mỏrdꜧer eŋ vi jꜹgꜹdoɱ eŋ vil galtꜧ ꜧaŋ ꜧỏgꜧ ꜧonuɱ tꜧʒ bana ſaar Crimilla ſwaredꜧe ꜧageŋ tw vaſtꜧ tꜧenna ſamma vil galtꜧ/ ok engꜧeŋ annar/ ok braſtꜧ ſara til atꜧ gratꜧa . tꜧe gingo fra ꜧenne ok j ſaleŋ ok giorde ſik gladꜧaŋ ok kotꜧe/ ok brynilla var ok mykitꜧ gladꜧ/ Sidꜧaŋ kallede crimilla |[6] ſine meŋ ok lotꜧ begrafua likitꜧ ꜧans tꜧʒ beſtꜧe ꜧoŋ kwnne Alle tꜧe ſoɱ ſpordꜧe atꜧ ſigordꜧ ſweŋ var drꜹpiŋ ſagdꜧe atꜧ aldregꜧ fỏddis ſigords ſwens like medꜧaŋ vꜹrldꜧeŋ ſtor bodꜧe til ſtarcketꜧ manꜧetꜧ dꜹgliꜧetꜧ ok til alla ꜧỏfwiſꜧetꜧ ocꜧ mildꜧetꜧ ſoɱ ꜧaŋ ꜧafde fỏr alla meŋ . ꜧans vapeŋ [? nampŋ] tappas aldregꜧ medꜧaŋ vꜹrldꜧeŋ ſtar
Afvikande läs-arter:
