Vejviseren

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Vejviseren

Kristian Kaalund

Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie

Det kongelige nordiske Oldskrift-selskab

København 1913

Fra Island til Jerusalem

Så er sagt, at omkring Island er 7 døgers sejlads med rask bør, som skifter således som det behøves, ti man kan ikke bruge samme vind. Mellem Island og Norge regnes lige så langt. Fra Norge skal man først rejse til Ålborg i Danmark. Romfarerne regner, at fra Ålborg er 2 dages rejse til Viborg, derpå en uges rejse til Hedeby, hvorfra der er kort til Slesvig, derpå en dagsrejse til Ejderen. Dær mødes landene Danmark, Holsten, Saxland og Venden. Derfra er en dagsrejse til Heitsinnaby (Itzeho) i Holsten; derefter sætter man over Saxelven (Elben) til Stade (Stǫðuborg). I Saxland er en fint dannet befolkning, og Nordboerne lærer dær meget, som de efterligner. I Stade er en bispestol ved Marie-kirken. Derfra er 2 dages rejse til Verden (Ferðuborg); derfra er kort til Nienburg (Nýjuborg). Derpå kommer Minden (Mundio-borg), hvor der er en bispestol ved Peters-kirken. Nu skifter sprogene. Da er der 2 dages rejse til Paderborn (Pǫddubrunnar), hvor der er en bispestol ved Liborius kirke, og dær hviler han. Da er der 4 dages rejse til Mainz (Meginzu-borg); dær imellem er en landsby, som hedder Horus, og en anden, som hedder Kiliandr, og dær er Gnitaheden, hvor Sigurd dræbte Favne. En anden vej er fra Stade at rejse østligere gennem Saxland til Harsefeld (Horsafell), derfra til Valsoborg (Wolsrode), derfra til Hannover (Hanabruin-borg), så til Hildisheim, hvor der er en bispestol, og hvor den hellige Gudhardus hviler, så til Gandersheim, så til Fritzlar (Friðlar), så til Arinsborg (Arnsburg), hvorfra der ikke er langt til Mainz, hvor vi før rejste. Disse to hovedveje rejser Nordboerne, og vejene mødes i Mainz, når disse følges, og det er den almindelige vej. En anden vej til Rom er at rejse fra Norge [til Frisland ?] til Deventer eller Utrecht (Trekt), hvor man tager stav og pose og indvielse til Rom-færden. Fra Utrecht er 6 dages rejse til Køln, hvor der er en ærkebiskopsstol ved Peters-kirken. Af Kølns biskop skal kejseren modtage indvielse i den kirke, som hedder Aqvisgrani (d. v. s. byen Aachen). Fra Køln er 3 dages rejse op langs Rhinen til Mainz, hvor der er en ærkebiskops-stol ved Peters og Pauls kirke. Derfra er en dagsrejse til Speier (Spíra), hvor der er en bispestol ved Mariekirken. Derfra er en dagsrejse til Selz (Selsborg). Så er en dagsrejse til Strassburg, hvor der er en bispestol ved Marie-kirken, og derfra 3 dages rejse til Basel (Boslaraborg). Derefter rejser man fra Rhinen på 1 dag til Solothurn (Sólatrar). Derpå er en dagsrejse til Vivilsborg (Avenches = Wiflisburg), som var stor, indtil Lodbrogssønnerne brød den, men nu er den lille. Derfra er en dagsrejse til Fívizuborg (Vevey), som står ved Martinssøen (Genfersøen). Her støder deres veje sammen, som rejser sydpå over Alperne (Mundio-fjall): Franker, Flamlændere, Kelter, Englændere, Saxer, Nordboere. Derpå er en dagsrejse til Mauricius-borg (St. Maurice), dær hviler han med hele sit følge, 6666 mand. Dær er Peters-kastel. Fra Mauricius-borg er 2 dages rejse til Bernhards-hospits, det er anlagt oppe på fjældet. Oppe på Alperne (Mundio) er Peters-hospits. Dær er ofte ved Olavs-messe om somren (29. juli) sne på stenene og is på vandet.

Syd for Alperne er Trælletorp (Þrælaþorp = Etroubles). Derpå kommer Augusta (Aosta), en god by, hvor der er en bispestol ved Ursus-kirken, og dær hviler han. Derpå kommer Martinskamrene (»Camera« ved Pont St. Martin). Derpå følger Jovurø (Jǫfurey [ɔ: fyrsteøen] = Ivrea); herimellem og Aosta er 2 dages rejse. Da er der en dagsrejse til Fredsæla (Friðsæla = Vercelli), hvor der er en bispestol ved Eusebius-kirken, dær hviler han. Derfra er en dags-rejse bort fra Rom-vejen mod øst til Melansborg (Milano). Dersom du drager ad den lige vej til Rom, er der en dagsrejse til Papø (Papey = Pavia), dær er en kejser-stol ved Sirus-kirken, og dær hviler han; dær voksede biskop Martin op, og han har her en hoved-kirke. Derfra er en dagsrejse til Piacenza (Plazinza), hvor der er en bispestol ved Marie-kirken. Mellem Pavia og Piacenza løber en stor flod, som hedder Po (Padus). Da kommer man til vejen for dem, der er rejst Iliansvejen. Mod syd fra Piazensa er en dagsrejse til Donna-borg (Borgo San Donnino), og herimellem ligger Eriks-hospits. Så kommer en flod, som hedder Tár (Taro), det er et stort vandløb og klart, og den forurenes aldrig eller blandes, da alt fordærv og skarn, som kastes i den, synker til bunds. Dær imod syd er Társ-borg (Borgotaro). Derefter skal man rejse over det fjæld, som hedder Munbarð (Appenninerne). Langbardaland hedder landet fra Appenninerne mod syd til Alperne i nord. Den ene ende af Alpe-fjældet når til havet mod vest i Styrio-land, den anden mod øst i den inderste del af Fenø-bugten (Feneyjabotnar; Feneyjar [ɔ: Sumpøer] = Venedig). I Appenninerne ligger Crucis-markaðr og Frakka-skáli. Derefter kommer Montreflar (Pontremoli). Da er en dagsrejse til Marie-gilde (Maríu-gildi). Derpå kommer Luna, ved byen ligger Luna-sandene, 10 mil rejser man over de fagre sande, og til alle sider er byer, og der er dær en vid udsigt. Mellem Mariegilde og Luna ligger Stephanus-borg (Stefano di Magra) og Marie-borg (Sarzana [?]). I Luna-sandene siger nogle at den ormegård er, som Gunnar blev sat i. Her er mod syd Kioformunt. I Luna mødes vejene fra Spanien og Galicien (Jacobs, d. v. s. Jacobsland, med valfartsstedet S. Jago de Compostella). Fra Luna til Lucca er en dagsrejse; her er en bispestol ved Marie-kirken; dær er det crucifix, som Nikodemus lod gøre efter gud selv, det har talt 2 gange, den ene gang gav det sin sko til en fattig mand, den anden gang vidnede det for en bagvasket mand. Syd for Lucca er en by, som hedder Pisa (Pisis); derhen styrer købmænd fartøjer fra Grækenland og Sicilien (Sikiley), folk fra Ægypten, Syrere og Afrikanere. Dær sydfor er en landsby, som hedder Arnblak. Derpå kommer Matildes hospits; dermed løste hun sig fra (d. v. s. indfriede sit løfte til) Monte Cassino, ved at lade rejse et hospital, hvor enhver skal have underhold en nat. Derpå kommer Sanctinus-borg. Derpå kommer Martinus-borg (Poggibonsi [?]). Derpå kommer Semunt. Derpå kommer Siena (Langasýn), det er en god by, dær er en bispestol ved Marie-kirken, og her er de skønneste kvinder. Dertil fra Lucca er 3 dages rejse, derfra til Klerka-borg (S. Quirico) en dagsrejse og en anden til Hanganda-borg (Acquapendente). Da rejser man over et fjæld, som hedder Clemunt (Radicofani), dær oppe på er et kastel, som hedder Mala mulier, det kalder vi Onde kvinde, dær er meget slemme folk; Hanganda-borg ligger syd for Clemunt. Herfra og nordpå til Appenninerne benævnes landet Tuscia (Toscana). Derefter er der 12 mil til Kristine-borg (Bolsena), dær hviler hun, og dær er hendes fodspor i stenen. Derfra er 8 mil til Fla[vians]-borg (Montefiascone). Derpå er der en dagsrejse til Boternis-borg (Viterbo), hvor Didriksbad er. Derfra er 10 mile til den Store Suder (Sútarinn mikli, d. v. s. Sutri). Derpå er en dagsrejse til den Lille Suder (Sútarinn lítli, Storta[?]), den er ved Glædesbakken (Feginsbrekka, d. v. s. Monte Mario), som er nær Rom, nordfor byen.

Så er sagt, at Rom er 4 mil i længden, 2 i bredden. Dær er 5 bispestole. En er ved Johannes døberens kirke (Laterankirken); dær må ingen synge messe over højalteret, som har en ringere vielser end underbiskop (suffraganbiskop); dær er pavestolen; dær er Christi blod og Maries klædning og en stor del af Johannes døberens ben; dær er Christi omskæring og mælk af Maries bryst, noget at Christi tornekrone og af hans kjortel, og mange andre helgen-lævninger (relikvier), forvarede i et stort glaskar. Den anden bispestol er ved Marie-kirken (S. Maria Maggiore), dær skal paven synge messe juledag og påskedag. Den tredje er ved Stephani og Laurentii kirke (S. Lorenzo fuori le mura), dær skal paven synge messe 8de dag i jul og på julens festdage. 2 mil i øst derfra er Agnes-kirken (S. Agnese fuori le mura), det er den prægtigste i hele byen; den lod Constantia bygge, datter af kong Constantin, da hun antog troen før end han, hun bad da om lov til at bygge en kirke for Agnes, og kongen tillod hende det udenfor byen efter pave Sylvesters råd. Derfra er 4 mil igennem byen, mod vest, til den port, som hedder Ante portam latinam (Porta latina), dær er apostelen Johannes kirke (S. Giovanni a Porta latina). Fra Johannes-kirken er kort til den hal, som kong Diocletian ejede (Caracallas thermer). Derefter kommer Mariekirken (S. Maria in Dominica). Derefter martyrerne Johannes og Pauli kirke (S. Giovanni e Paolo), de var Constantias hirdmænd. Derefter kommer den store og prægtige Alle helgens kirke (S. Maria rotunda = Pantheon), den er åben oventil som Pulkro kirken (den hellige gravs kirke) i Jerusalem. Vest for byen er Pauls kirken (S. Paolo fuori le mora), dær er et kloster og en »borg« uden om, som går ud fra Rom. Dær er det sted, som hedder Catacumbas (Katakomberne). Dette er alt udenfor Tiberen, den løber igennem byen Rom, den hed før A[lban]a. Crescentius' kastel (Castello S. Angelo) er det højeste i byen på denne side floden og er meget anseligt. Derpå kommer apostelen Peters udsalgshus, meget stort og langt. Dernæst kommer den anselige Peters kirke, meget stor og prægtig, dær er fuld afgørelse for folks vanskeligheder hele verden over. Øst fra skal man gå ind i Peters-kirken, midt i kirken er et alter, og dær under alteret er Peters kiste, og dær var han i fængsel. »Peters-kirken er 460 fod lang fra indgangsdøren til højalteret og 230 fod bred« (anført i originalen på latin), og nærved hvor nu højalteret er, stod Petri kors, da han blev pint; i det (højalteret) er halvdelen af guds apostles Peters og Pauls ben, men halvdelen af bægges er i Paulskirken; i højalteret er gemt 25 ben af de Christi disciple, som fulgte Peter til Rom. I Peters-kirken er pave Sylvesters alter, hvor han hviler; Gregors alter er i Peters-kirken, hvor han hviler. Peters nål (obelisken, nu på Piazza di S. Petro) er udenfor på vestsiden. Det har pålidelige folk sagt, at ingen er så kundskabsrig, at det er sikkert, at han kender alle kirkerne i Rom. Roma kaldes byen nord for Tiberen, Latran syd for, men dog er alt tilsammen Rom (Róma-borg). Derfra er 10 mil til T . . . (Tusculum [?] = Frascati). Derefter en dagsrejse til Florenciusborg (Ferentino) og atter én til Separans-borg (Ceprano). Dær løber floden Garileam (Garigliano), den adskiller Romer-riget og Siciliens rige; dær udenfor (d. v. s. sydfor) er Campania eller Apulien (Púll), men nordfor er Italien. Derpå kommer [Aqvi]naborg (Aqvino) 12 mil fra Ceprano (Separan), derefter 6 mil til fjældet Monte Cassino; dær er et rigt kloster med en »borg« uden om og 10 kirker i. Dær er Benedikts kirke den fornemste, i den må kvinder ikke komme; dær er Martins-kirken, som Benedikt lod bygge, dær er apostelen Matthæus' finger og biskop Martins arm; dær er Andreas-kirken, Mariakirken, Stefans-kirken og Nikolaus-kirken. Derfra er 2 dagsrejser til Capua (Kápa). Nærmest ved Monte Cassino er Germanus-borg (S. Germano). Da (d. v. s. fra Capua) er 2 dages rejse til Benevent, det er den største by i Apulien; i sydvest derfra er Salerno (Salerni-borg), dær er de bedste læger. Sepont (Sipontum = Manfredonia) står under Michaelsfjældet (Monte Gargano), er 3 mil i bredden og 10 mil i længden og når op på fjældet, dær er Michaels-hulen og en silkedug, som han gav hertil. Da er der en dagsrejse til Barletta (Barl), derpå 6 mil til Trani (Traon), derefter 4 til Bisseno-borg (Bisceglia), 4 til Malfeta-borg (Molfetta), 4 til Ivent (Giovinazzo), derpå 6 til Nikolaus i Bár (Bari), dær hviler han. Der er en anden vej, mere vestlig, fra Rom til Capua: Fra Rom til Albano (Albanus-borg), derfra drager man til Trajans-bro (Via Appia), den er 3 ugers rejse fra ende til anden, bygget gennem sumpe og skove, det er et ypperligt mandsværk, en fuld dagsrejse færdes man gennem skove og hvert fjed ufremkommeligt undtagen ad Trajansbroen. Derpå kommer Terentiana (Terracina), den nedbrød Romerne, og den er nu lille. Så kommer Fundiana (Fondi). Så Gaida (Gaeta). Derefter er 2 dages rejse til Capua. Derpå rejser man til Benevent. Ud efter (d. v. s. sydpå) er Manupl (Monopoli) og derefter Brandeis (Brindisi). Derfra inderst i havbugten er Fenøerne (Venedig), dær er en patriark-stol, dær er Markus' og Lukas' helgen-levninger.

Kort fra Duracur (Dyrrhachium ~ Durazzo) er Marie-havn (S. Maria del Kassopo på Korfu). Derpå kommer Visgards-havn (Porto Guiscardo på Kephalonia). Derpå kommer Engilsnes (Cap S. Angelo ~ Cap Malea på Morea). Da er der kort til øen Paciencia (Sapienza) eller [til] »Sicilien« (Sikiley ɔ: Cerigotto), dær er underjordisk ild og kogende vande som på Island. Derefter er der en by, som hedder Martini, den er i Bulgarien (Bolgara-land, d. v. s. Morea). Derpå skal man sejle til den ø, som hedder Ku (Ko ~ Kos); dær mødes vejene fra Apulien og Miklagård (Konstantinopel), retningen er mod nordost fra Apulien, men ud (d. v. s. syd) i havet til Kreta (Krít). Ud fra (d. v. s. sydfor) Ku er en ø, som hedder Roda (Rhodos). Derpå skal man sejle over til Grækenland (d. v. s. Lille-Asien) til Røde-kastel (øen Kastelloryzo). Derpå kommer Patera (Patara), dær fødtes biskop Nikolaus, og dær står endnu hans skole. Derpå kommer Mirrea-borg (Myra), hvor han var biskop. Derfra er kort til Jalandanes (Cap Chelidonia ~ Schelidan Adassi) i Tyrkland (Lille-Asien). Derefter er 2 døgers hav til Cypern (Kípr). Dær skærer sig en havbugt ind, som Nordboerne kalder Atalsfjord, men Grækerne Gulfus Satalie (bugten ved Adelia). På Cypern er en by, som hedder Beffa (Papho), dær er en besætning af Væringer, dær døde den danske konge Erik Svenssøn, en broder til Knud den hellige. Han lagde gods til i Lucca, så at hver mand af dansk tunge kunde drikke vederlagsfrit vin i tilstrækkelig mængde, og han lod bygge et hospits 8 mil syd for Piacenza, hvor hver mand bliver bespist. Ham tilstod pave Paschalis at flytte ærkebiskopsstolen fra Saxland til Danmark. Fra Cypern er 2 døgers hav til Akrs-borg (Akka), den er i Jorsalaland, [den hed fordum Tholomaida (Ptolemais); derpå kommer Chafarnaum . Derpå Cesarea (Kaisarieh). Derpå kommer Jaffa, den kristnede Balduin Jorsala-konge og den norske konge, kong Sigurd Olavssøn. Derpå kommer Askalon, den ligger i Serkland og er hedensk. Øst for (d. v. s. nordfor) Akrs-borg er Syr (Tyrus ~ Syro, Sur), derpå Seth (Sidon ~ Zaito, Saida), så Tripulis, så Lik (Laodicea ~ Ladikieh, Lalicia, Licia). Da skærer en havbugt sig ind, som vi kalder Anthekio-fjord (fjorden ved Antiochia, d. v. s. Alexandrette-bugten). Dær er Antiochia inderst inde i bugten, dær satte apostelen Peter sin patriark-stol. Alle disse byer ligger i Syrien (Sýrland). Galilea-bygden er oppe i landet ovenfor Akrsborg. Dær er et stort fjæld, som hedder Tabor, dær åbenbarede Moses og Elias sig for apostlene. Derpå kommer Nazaret; dær besøgte engelen Gabriel Marie, og dær levede Christus 23 år. Derpå kommer en landsby, som hedder Gilin (Dschenin). Derpå kommer Johannes-kastel, som fordums hed Samaria, dær blev Johannes døberens relikvier fundne; dær er Jakobs brønd, som Christus bad kvinden give sig at drikke af. Så kommer Nepl (Nablus, fh. Sichem), en stor by. Derpå kommer en by, som hedder Casal (Salemie). Derpå kommer Maka Maria (Mahomerio major). Derefter går vejen opad til Jerusalem (Jórsalaborg), det er den ypperste af alle byer, om den synges overalt i hele kristenheden, ti dær ses endnu mærkelige vidnesbyrd om Christi pinsel. Dær er den kirke, som herrens grav er i, og det sted, hvor herrens kors stod, dær ser man tydelig Christi blod på stenen, som om det havde nylig blødt, og således vil det blive indtil dommedag; dær får man påskeaften lys ned fra himlen. Den hedder Pulkro kirke (d. v. s. gravkirken), den er åben oven over graven. Dær er jordens midtpunkt, dær skinner solen lige (lodret) ned fra himlen ved Johannes messe. Dær er Johannes døberens hospits (Johanniterordenens hospital), det er det rigeste i verden. Dær er Davids tårn. I Jerusalem er Templum Domini (den nuv. Omars moské) og Salomons tempel (kongeslottet med tempelherrernes residens).

Sydvest for Jerusalem er det fjæld, som hedder Zion (Synai fejlagtig orig.); dær kom den hellige ånd over apostlene, og dær spiste Christus skærtorsdag aften, og dær står endnu det bord, som han spiste ved. Fire mil sydligere er Bethlehem, en lille, men smuk by, dær blev Christus født. Derfra er kort til Bethania kastel, hvor Christus oprejste Lazarus fra døden. Sydost for Jerusalem er en sø, som hedder det døde hav, dær nedsænkede Gud to byer, Sodoma på hin side og Gomorra på denne side; dær løber Jordan igennem og blander sig ikke med vandene, ti den er et såre helligt vand. Øst for byen er et fjæld, som hedder Mons Oliveti, dær steg Christus op til himlen. Mellem fjældet Oliveti og Jerusalem er en dal, som hedder Vallis Josaphat, dær er dronning Maries grav. Derefter er et langt stykke til Querencium fjæld (Quarantana), dær fastede gud, og dær fristede djævelen ham. Dær er Abrahams kastel; dær stod Jericho; dær er Abrahams-sletter. Da er der kort til Jordan, hvor Christus blev døbt, den løber fra nordost i sydvest. Dær udenfor floden er Arabien (Rábíta-land), men på denne side er Jorsala-land, som man kalder Syrien (Sýrland). På flodbredden står et lille kapel, dær afklædte Christus sig, og derfor blev kapellet senere bygget til vidnesbyrd om det sted. Dersom en mand ude ved Jordan ligger på ryggen på flad mark og rejser sit knæ og sætter næven ovenpå og rækker tommelfingeren op fra næven, da er polarstjærnen at se derover, lige så høj og ikke højere.

Ude fra Jordan er der en stiv 5 dages rejse til Akrsborg, derfra 14 døgers hav til Apulien, det er 18 hundred mil, 14 dages gang fra Bari til Rom, en lille 6 ugers rejse nordefter til Alperne og 3 nordpå til Hedeby. Men »østligere« ad Ilians-vejen er 9 ugers rejse. Fra Hedeby til Viborg er 7 dages rejse, midtvejs er da Skodborgå (Skǫðuborgará). Fra Viborg er 2 dages rejse til Ålborg. Denne vejviser og byfortegnelse og al denne kundskab er nedskrevet efter abbed Nikolaus' foresagn, en mand, som både var forstandig og højt ansét, af god hukommelse og kundskabsrig, indsigtsfuld og sandfærdig, og hermed ender denne beretning.

---

Noter: