Vis kilden til Transporten deraf til byggepladsen

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | <b>Velg språk</b> !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oldtidens jættestuer]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''Om bygningsmaaden af'''

<big>'''[[Oldtidens jættestuer]]'''</big>

Af

'''[[Frederik den syvende|Kong Frederik den syvende]]'''

1862


'''3. Transporten deraf til byggepladsen'''
</center>


Men dette Materiale laa endnu paa den samme Plads, hvor de raae Steenmasser vare tagne og klövede, det næste Skridt maatte blive det, at henföre disse tildannede Steen til det Sted, hvor Gravkamret skulde bygges. Ogsaa denne Deel af Arbeidet vil synes os vanskeligt at udføre med Steenalderens ringe Midler, og dersom Transporten skulde udföres ad en længere Vei gjennem ujævnt Terrain, turde vist Vanskelighederne ved förste öiekast forekomme mangen en uovervindelige. Alligevel troer jeg, at en saadan Transport med samme ringe Midler endnu i vore Dage er mulig, meget mere i en Oldtid, da övelsen, Grebet, Iveren og Udholdenheden maa have været uendelig större end nu.

Som Midler behöves ikke andet end Trækiler, Löftestænger, Træruller, Köller, Tougværk af Huder, lange Bjelker eller Skinner og maaskee Trækdyr, altsaa kun hvad man i Steenalderen kjendte og benyttede. Jeg skal sige et Par ord om disse Midler. Hvad for det förste Köllen angaaer, da vilde vel den almindelige Trækölle til een Mands Brug, hvor mægtig stor den end var, dog neppe have Drivkraft nok paa de vanskelige Steder, saasom naar Stenen skulde föres opad en Skraaning eller ad det fra Kysten stigende Terrain. Man maatte have et Redskab, der kunde drives ved flere Mænds forenede Kræfter. Men Redskaber af denne Art maa Oldtiden upaatvivlelig have havt, kjendt og anvendt; thi man kunde have havt dem af den allersimpleste Construction. Jeg tænker mig her nærmest Sving-Bjelken, nemlig en nogenledes lige Træstamme, hvori eller hvorom var fastgjort nogle Skindstrænge eller Toug, hvis Ender kunde gribes og svinges af flere Mænd paa eengang, omtrent saaledes;

[[Fil:Oldtidens jættestuer 2.jpg]]

En saadan Svingblok eller Kölle kunde forene 10 Mands hele Kraft og gjöre betydelig Virkning.

Hvad Trækdyret angaaer, da er det jo vel muligt, at man ikke i Almindelighed finder Beviis paa Hestens Brug i de gamle Grave fra Steenalderen, endskjönt Hesten vistnok meget tidlig har været kjendt i Norden; men man kunde da ogsaa have brugt andre Huusdyr ved denne Leilighed, ligesom gamle Sagn virkelig berette, at öxne ere blevne anvendte ved Flytning af store Steenmasser, hvorom nærmere i det fölgende.

Jeg antager da, at der nævnte Redskaber og Midler i kraftige Mænds Hænder have været tilstrækkelige til at före de klövede og tildannede Steen fra Strandbredden, eller hvor de ellers oprindelig maatte have ligget, op paa Landet til det Sted, hvor Gravkamret skulde bygges. Ved Trækiler, Svingköller og Löftestænger maatte man kunne löfte Stenen omtrent en Fod, först fra den ene Ende og derpaa fra den anden, og maatte man derved kunne indskyde under den Bjelker, der skulde være ligesom Skinner eller Bane. Naar Stenen med dens flade Side hvilede paa disse Bjelker, maatte den atter hæves paa samme Maade, og man kunde da anbringe Ruller imellem Stenen og Bjelkerne, hvorved Bevægelsen i höi Grad vilde lettes. Man kunde nu slynge stærke Hudtoug om Stenen og drage i disse Toug ved Menneskers og Oxers forenede Kræfter. Ved Svingköllen kunde man sætte Bevægelsen igang og understötte den paa et stigende Terrain; ved Kilen kunde man forhindre Tilbagegang og skaffe sig Hvile. De brugte Ruller, der faldt bag ud, kunde paany underlægges forfra, ligesom ogsaa de passerede Bjelker eller Skinner maatte aflöses af andre eller benyttes igjen forud ligesom Rullerne.

Hvorledes nu end de Gamle have iværksat Transporten, saa troer jeg dog, at det maatte kunne gaae paa denne Maade, og i saa Fald er Muligheden paaviist. Meget nærmere kunne vi ikke komme. Vi kunne naturligviis ikke have historiske Efterretninger fra hiin Tidsalder. Mærkeligt bliver, imidlertid dog altid det gamle Sagn, som vi alle kjende fra vor Læsning i [[Danmarks krønike|Saxos danske Krönike]], om det Gravmæle, som Harald Blaatand reiste over sin Moder Thyre Dannebod. Det grunder sig vist paa gamle Sagn, thi det er ganske dramatisk.

Kong Harald havde, siger Saxo, ved den jydske Strandbred fundet en uhyre stor Kampesteen, og medens hans oprörske Sön Svend i en anden Egn af Riget lod sig udraabe til Konge, samlede han en stor Deel Mænd og Oxer, som skulde henslæbe Stenen til det Sted, hvor den skulde opsættes. Midt under Transporten kom en Mand til, og Kongen, stolt af sit Værk, spörger ham, om han nogensinde havde seet en saa stor Klump angreben af menneskelige Hænder. Da svarede Manden: „Ja, Konge, jeg har seet en endnu större Klump dragen af menneskelige Kræfter; thi nys saae jeg hele Danmarks Rige at blive draget bort fra Dig; döm selv, hvilken af disse Klumper der er den sværeste.“ Saaledes siger Sagnet. Det vil være overflödigt at gjentage de mærkeligste Udtryk. Vi see, at den store Steenmasse var funden ved ''Strandbredden'', at den blev ''trukken op i Landet'' og at den blev trukken af ''Mennesker og Oxer''.

(I Vedels Oversættelse af Saxo, Side CCXV, nævnes ogsaa Heste, men jeg har ladet Saxos Original eftersee, og der omtales ikke Heste ved denne Leilighed.)

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Ganggrav]]
[[Kategori:Frederik den syvende]]