Kildeindex

Fra heimskringla.no
Gå til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Siden opdateres løbende. 35px-Emblem-star.svg.png Dansk.gif


Isl.Håndskr.png
KILDEINDEX
- en bibliografisk oversigt
Af Carsten Lyngdrup Madsen
© 2010-2013
AM848vo 2.jpg


Dette index over norrøne kildetekster indeholder mere end 1250 opslag. Hvert opslag har links såvel til grundteksten som til de nordiske oversættelser, som er tilgængelige enten i Heimskringlas egen samling eller i arkivet i E-Biblioteket. Mange af de mindre kendte tekster er forsynet med en kort litteraturhistorisk beskrivelse og henvisning til yderligere læsning.
Indexet er baseret på og ajourført med Rudolf Simek og Hermann Pálsson: »Lexikon der altnordischen Literatur« (2007), Jónas Kristjánsson: »Eddas and Sagas« (1997); Halldór Hermannsson: »Islandica« vol. 1-5 (1908-12), og Finnur Jónsson: »Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie« bd. 1-3 (1920-1924).


A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

A

Absalons þáttr erkibiskups


Acta Sancta Olavi Regis et Martyris
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Passio et miracula beati Olavi i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 26-75 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: Latinsk hagiografi over Olaf den Hellige.
  • Litteratur:


Acta Sanctorum in Selja


Aðalsteinsdrápa (- Egill Skallagrímsson)


Aðalsteinsdrápa (- Gunnlaugr ormstunga)


Adam af Bremens kirkehistorie


Aðils þáttr Uppsalakonungs


Adonias saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som muligvis stammer fra Orienten, hvor også handlingen udspiller sig. Anden titel: Adonius saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Addóníussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Af Celestino ok Bonifacio páfum
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om paverne Cölestin V (1294) og efterfølgeren Bonifacius VIII (1294-1303).
  • Litteratur:


Af Lanfranco
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragmentarisk helgensaga over Lanfrac, ærkebiskop af Canterbury (ca. 1005–1089).
  • Litteratur:


Af Magnúsi ok Ólafi Haraldsonum


Af Marcellino páfa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort helgensaga over pave Marcellinus (d. 304). En mere udførlig udgave af denne fortælling findes som et indskud i Jóns saga postola.
  • Litteratur:


Af Marínu munk
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Af Upplendinga konungum


Agathu saga meyjar
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Agnesar saga meyjar
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Ágrip af Danakonunga sögu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”(’Skitse over den danske kongehistorie’) er en kort version af de danske kongers historie fra sagntiden til Valdemar Sejr (d. 1241) og hans sønner. Første afsnit gengiver genealogisk materiale om de danske og norske kongehuse i en linje fra sagnhistoriens Ivar Vidfadme til dronning Ingibjörg af Norge (d. 1287)... Man har derfor foreslået, at værket kan være skrevet af Sturla Þórðarson for dronning Ingibjörg.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”). Håndskriftet blev slemt beskadiget ved branden i 1728, men blev delvist rekonstrueret af Arne Magnusson.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Saga om Danekongerne (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ágrip af Nóregs konunga sögum
  • Norrøn tekst: "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Kort Omrids af de norske Kongers Sagaer
    • Norsk: Gustav Indrebø: Ågrip.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind X, s. 329-371, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: M. J. Driscol: History of the kings of Norway i "Ágrip af Nóregskonungasögum", findes i E-Bibliotek.
  • Ágrip af Nóregskonungasögum
    Beskrivelse: ”I deres oprindelige skikkelse er disse sagaer [sagaer om jarler (Ladejarlerne) og en saga om Hakon jarl Ivarsson] tabte, men de kendes af de senere samlingsværker, som de kunde kaldes. Disse er følgende: Ágrip af Nóregs konunga sögum findes i et meget gammelt håndskrift fra den første del af 13. årh., men der mangler både begyndelse og slutning, og desuden har det et par lakuner. Der er dog ingen tvivl om, at det har begyndt med Halfdan svarte og nået ned til 1177 (Sverres første optræden). Den ene saga følger på den anden på en ganske mekanisk måde uden nogle formidlende overgange. Undersøger man de enkelte sagaer, vil det hurtig vise sig, at der her ikke er tale om et originalt værk, men om et udtog af eksisterende sagaer; derfor er skriftet med rette - i senere tider - blevet kaldt ”Udtog” (ágrip). I enkelte tilfælde er næppe nogen skreven saga benyttet (Harald hårfagre og Erik blodøkse); her er det den mundtlige tradition, der ligger til grund og den må endda være meget lidet udbyttet. - Også på andre måder ses en sådan tradition at være benyttet; der findes her enkelte vers, der er ukendte andenstedsfra, og der findes traditionsstumper, åbenbart af yngre norsk oprindelse og forvanskede, som forf. har ment at burde optage (som f. eks. forklaringen af Gamlaleir og den umulige tilknytning heraf til Gamles fald). Allerede herved viser skriftet en tilknytning til Norge. Ikke mindre viser denne sig derved, at forf. er norsk-partisk f. eks. overfor de svenske; imod alle andre kilder lader han et nederlag for de norske (under Magnus barfod) blive til en sejr; for så vidt er skriftet usædvanlig tendentiøst. Erik Oddssons bog er benyttet, og der er meget, der taler for, at Sæmunds latinske skrift er en af kilderne. Tidsregningen har forf. særlig lagt vind på. I øvrigt er Ágrip meget ujævnt og egenlig et slet skrift i historisk henseende. Forf. lige nævner Hafsfjordsslaget, udelader ganske Jomsvikingeslaget osv. Derimod er han meget vidtløftig angående Snefridsagnet og han giver sig tid til at forklare forbindelsen mellem ordet jól og et Odinsnavn osv. Om stil er der overhovedet ikke tale. At forf. er en Islænder, derom er nu alle enige; det viser både forholdet til de ældre islandske kilder og ikke mindre hans kendskab til og anvendelse af vers (hvorved han dog er kommen til at begå fejl). Men lige så vist er det, at han må have opholdt sig i Norge og der lært forskellige norske traditioner at kende og rimeligvis skrevet bogen for og på opfordring af en norsk stormand. Der findes et andet steds en antydning af noget, Sverre uvedkommende, som denne siges ”at have ladet skrive”; det vilde være meget fristende at antage, at det her antydede skrift var identisk med Ágrip. I hvert fald er det sikkert, at dette må være forfattet i slutningen af det 12. årh. (omkr. 1190). Man kunde tænke sig, at det af Sverre skulde være bestemt til at udgøre indledningen til hans egen saga af Karl. Endnu skal bemærkes, at Theodriks latinske skrift har mange berøringspunkter med Ágrip, men om nogen direkte forbindelse er der ikke tale.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 288ff.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ágrip (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ágrip Jökuldæla sögu
  • Norrøn tekst: Ágrip Jökuldæla sögu.
  • Oversættelse: Dansk: Jesper Lauridsen: Uddrag af Jøkeldalsfolkenes saga
  • Beskrivelse: Angiveligt et sent affattet brudstykke (ca. en side) af en ellers ukendt saga. Teksten omtales perifert hos Finnur Jónsson men ikke hos Jónas Kristjánsson og Simek/Pálsson. Den regnes dog med i Guðni Jónssons store værk "Íslendinga sögur" (Bind X: Austfirðinga sögur).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jökuldælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ajax saga frækna (keisararsonar)
  • Norrøn tekst: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Ála flekks saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ála flekks saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ála saga frækna
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, hvis eksistens Simek og Pálsson mener at kunne udlede af Saxo. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Albani þáttr ok Sunnifu
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Albani og Sunnifas Død
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 203-209, findes i E-Bibliotek
  • Beskrivelse: þáttr. Andre titler: Sunnifu þáttr, Sejumanna þáttr.
    • “En legende om irske martyrer på øen Selja i Norge.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 61)
    • Simek og Pálsson anfører teksten med disse ord: “Seljumanna þáttr er den islandske version af Acta Sanctorum in Selja, som findes i Oddr Snorrasons version af Ólafs saga Tryggvasonar.” (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Albanus saga Vigvallissonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Alexanders saga
  • Norrøn tekst: "Alexanders saga" (Brandr Jónsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk prosaoversættelse af et latinsk epos om Alexander den Store.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Alexanderssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Alexis saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Alfgeirs þáttr


Allra flagða þula
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Navneremse, som opregner navnene på 90 jætter og jættekvinder. "Navnene har betydelig filologisk interesse." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Allra flagða þula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Allra kappa kvæði
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt som består af "13 ti-liniede vers med afvekslende rim. Det opregner en mængde (72) helte og fremhæver for manges vedkommende netop deres elskov." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Allra kappa kvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Alptfirðinga saga


Alvíssmál
  • Norrøn tekst: Alvíssmál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Alvis Tale.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Alvis-mål / Alvis tale. ”Alvissmál. Det er en ordstrid mellem guden Tor og dværgen Alvis, der bejler til hans datter. Denne må han kun få, hvis han kan besvare en række spørgsmål om, hvad himmel og jord, sol og måne hedder blandt guder og mennesker, vaner og jætter o. s. v. Svarene indeholder de digteriske omskrivninger og benævnelser, der udførligere haves i det yngre Skáldskaparmál i Sn. Edda. Men tilsidst overrumples dværgen, der har udfoldet stor visdom, af det for ham ødelæggende dagslys.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Alvíssmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Amalíu saga keisaradóttur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Anden titel: Amalíu saga drottingar.
  • Litteratur:


Ambáles saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Historien om Amlóði (Hamlet) var kendt i gammel tid på Island, hvilket fremgår af et vers, som tilskrives Snæbjörn galti Hólmsteinsson (10. årh.), men denne saga blev aldrig sat på skrift. Det er dog sandsynligt, at den levede i folkemunde og blev ændret og tilpasset som tiden gik, og at dens endelige form er historien om Brjám, trykt i Jón Árnason’s Íslenzkar þjóðsögur og æfintýri. I det 17. årh. blev Ambáles saga nedskrevet om samme historie, men indholdet skal nok i sidste ende spores tilbage til Saxos danske historie. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 71).
  • Litteratur:


Ambrosius saga byskups
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Ambrosius saga ok Rosamundu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen romantisk saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Amlóða saga (Harðvendilssonar)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En bearbejdning af Saxos Hamlet-fortælling. (Ikke identisk med Ambáles saga). Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Amoratis saga konungs i Phrygia
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen overleveret riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Anden grammatiske Afhandling


Andra saga jarls
  • Beskrivelse: Riddersaga.
    • ”Der findes ikke bevis for en gammel nedskreven saga om Andri jarl, men historien blev gjort til genstand for rímur i det 15. årh. (af Sigurðr blindi). Disse digte var længe ilde set på grund af deres ugudelighed (Öndrur eller Andra rímur hinar fornu). I det 19. årh. blev fortællingen igen taget op af to rímur-digtere (Hannes Bjarnason og Gísli Konraðsson: Rímur af Andra jalli. 1834 og 1905); de baserede deres værk på en nedskrevet saga – en prosa gengivelse af de gamle rímur – som må antages at være skrevet i det 18. århundrede.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72).
    • “Er en ret ung riddersaga, som bygger på den Andra rímur og som formodentlig først er skrevet i det 17. (eller 18. årh.). Den handler om troldefyrsten Andri og hans drabsmand Högni, den egentlige helt, der i sin ungdom er en kólbitr. I sin søgen efter den bortførte Friðr bliver han imidlertid en forbilledlig bekæmper af riser og trolde. Sagaen indeholder bl.a. en interessant parallel til troldekamp under vandfaldet (jfr. Beowulf, Grettis saga, Samsons saga fagra). (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Andreas saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Andréássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Andréasdrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Brudstykke af et digt om apostlen Andreas.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Andréasdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Annálarbrót (frá Skálholti)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annálarbrót frá Skálholti er et fragment over årene 1328 til 1372. Det indeholder interessante oplysninger om biskoppen og bispesædet i Skálholt; der kan påvises afhængighed af Lögmannsannáll (AM 423 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annalbrudstykke fra Skalholt (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Annaler
  • Beskrivelse: "Præcist hvornår man på Island er begyndt at lave annaloptegnelser er ikke klart, men ingen af de bevarede annaler er skrevet før slutningen af det 13. århundrede, selv om deres oprindelse vel rækker tilbage til engang i det 12. århundrede. De islandske annaler bygger på udenlandske forbilleder og rummer optegnelser over såvel udenlandske som hjemlige begivenheder.
Annalernes forhold til andre former for historieskrivning (kongesagaer, bispesagaer, Sturlunga saga) er gensidigt: snart er det annalerne, som henter informationer i sagaerne, snart er det sagaskriveren, som bygger på en kronologi fra annalerne.
Alle de bevarede annaler går tilbage til den samme oprindelige ”urannal”, men hver enkelt af dem har specielle karakteristika. I den følgende oversigt er det overalt den enkelte annals moderne titel, som er anvendt:
1. Annales Reseniani
2. Annales vetustissimi
3. Høyersannáll
4. Annales regii
5. Skálholtsannáll
6. Annálarbrót
7. Lögmannsannáll
8. Gottskálksannáll
9. Flateyjarannáll
10. Oddaverjaannáll." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II) og lslandske Annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Annales regii
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales regii (Kongeannalen) går tilbage til år 46 f.Kr. og frem til 1341, men slutningen er ufuldstændig. Første del udgør en verdenshistorie fra Cæsar til 453 og beror på Josefus, Historia Scolastica og Hieronimus. Andre kilder er Kristnisaga, forskellige kongesagaer og værker af Sæmund frode og Are frode. Forfatteren, som anvender 10. årh.-latin, kan have været en personlig bekendt af Sturla Þórðarson. Visse afsnit viser stor afhængighed af Annales Reseniani." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales regii (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Annales Reseniani
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales Reseniani (efter Peder Resen, ejeren af manuskriptet omkring 1700) dækker i det bevarede håndskrift tidsrummet fra 228 til 1295, men begyndelsen er tabt og kan muligvis have begyndt ved år 1 e.Kr. Arni Magnússon bemærkede, at sidste del (fra 1283) i det nu tabte originalhåndskrift var skrevet med en anden hånd, hvilket også bekræftes af andre tegn, og at denne oprindelige del af annalen enten er forfattet af eller for Sturla Þórðarson (1214-84) (AM 424, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales Reseniani (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Annales vetustissimi
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Annales vetustissimi (den ældgamle annal) behandler tidsrummet fra år 1 til 1314, men på grund af en lakune mangler årene 1000-1269. Denne annal sluttede oprindeligt med året 1302, det efterfølgende afsnit er en senere tilføjelse. (AM 415, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Annales vetustissimi (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Áns rímur bogsveigis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Áns saga bogsveigis, som bygger på en omfangsrig men nu tabt udgave af sagaen. Áns rímur bogsveigis stammer antageligt fra fra første halvdel af 16. årh. og tilskrives Sigurður blindur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ánsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Áns saga bogsveigis
  • Norrøn tekst: Áns saga bogsveigis.
    • Norrøn: ”Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om An Bågböjaren
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Ån Bogsveiges saga i "Ramstasagaene".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ánssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ansgars Levned


Anshelmus þáttr erkibiskups


Antonius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Apollonius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den danske fortælling om kong Apollonius af Tyre. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Apollonius saga ok Irons
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Þiðreks saga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Argenis saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af John Barclays (1582-1621) roman Argenis. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Arinbjarnarkviða


Ármanns saga in yngri
  • Norrøn tekst: Ármanns saga in yngri.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Dalmanns (eller Ármanns saga hin yngri): en saga, som først er skrevet i slutningen af det 18. årh. af Halldór Jakobsson (d. 1810) over materiale fra Ármanns saga ok Þorsteins gála .” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Ármanns saga ok Þorsteins gála
  • Norrøn tekst: Ármanns saga ok Þorsteins gála.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ármanns saga ok Þorsteins gála er en saga, som er skrevet i slutningen af det 17. årh. efter et forlæg fra 1637, nemlig de oprindelige Ármanns rímur af Jón Guðmundsson lærði (1574-1659). Sagaen er skrevet i stil med de yngre fornaldersagaer; rímurdigteren har benyttet enhver mundtlig tradition. (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Árna saga biskups
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: Gunhild og Magnús Stefánsson: "Biskop Arnes saga".
  • Beskrivelse: Bispesaga om Árni Þorláksson af Skálhot (1269-98).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Árna saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Arnórs þáttr jarlaskálds


Arnórs þáttr kerlinganefs


Aróns saga Hjörleifssonar
  • Norrøn tekst: Arons saga.
    • Norrøn: "Sturlunga saga", bd. 2, ss. 312-347, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Áróns saga Hjörleifssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ásbjarnar þáttr Selsbana
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Asbjørn Sælsbane
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IV, s. 232-247, 252-255, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: þáttr. “Adskillige kapitler i Ólafs saga helga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
  • Litteratur:


Ásmundar rímur flagðagæfu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer, som nu - bortset fra nogle få vers - er tabt. Der menes at have eksisteret en saga - Ásmundar saga flagðagæfu - som rimerne kunne være skrevet over.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ásmundar rímur flagðagæfu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ásmundar saga flagðagæfu


Ásmundar saga Atlasonar
  • Norrøn tekst: Ásmundar saga Atlasonar.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Ásmundar saga Atlasonar er en fortælling, som stammer fra det 19. årh. om en ung islænding, som kong Olaf Tryggvason sender ud på en farlig rejse; efter mange drab vender han tilbage til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Ásmundar saga berserkjabana


Ásmundar saga Grankelssonar
  • Beskrivelse: “er en tabt saga om en norsk høvding fra første halvdel af det 11. årh., passager fra teksten genfindes i Hulda og Hrokkinskinna." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Ásmundar saga kappabana


Ásmundar saga ok Tryggva
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En saga, som vel først er forfattet en gang i 1600-1700-tallet. Den består af en blanding af elementer fra de yngste fornaldersagaer og de oprindelige riddersagaer. Asmund, der er fostersøn til den hedenske kong Helge fra Halogeland, forfører dennes datter og må flygte. Hans fosterbroder, Helges søn Tryggve, rejser med ham til Sicilien og gennem forskellige eventyr, går de begge over til den kristne tro." (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Ásmundar saga Sebbafóstra
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosagengivelse af rímur.
  • Litteratur:


Ásmundar saga Vikings
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga fra 1500-1600-tallet.
  • Litteratur:


Ásmundar saga , Vilhjálms ok Valtara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Ásmundar þáttr Alrekssonar


Ásu-Þórðar þáttr


Atla saga Ótryggssonar
  • Norrøn tekst: Atla saga Ótryggssonar.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. - ”Atla saga Ótryggssonar er en saga, som åbenbart først er fremkommet i 1800-tallet. Den handler om en af sagatidens nordmænd, som efter at have tilbragt sin ungdom som kolbítr, hævner sin far og derefter udvandrer til Island.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Atlakviða


Atlamál in grænlenzku


Auðunar þáttr vestfirzka
  • Norrøn tekst: Auðunar þáttr vestfirzka.
    • Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Audun fra Vestfjordene
    • Dansk: M. Larsen: Ødun og bamsen i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Audun den Vestfjordske i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Audun og bjørnen i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Auðuns þáttr vestfirzka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Augustinus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Austrfararvísur


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

B

Baldrs draumar


Bandadrápa


Bandamanna saga in meiri
  • Norrøn tekst: "Bandamanna saga" (Hallvard Magerøy), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Frederik Winkel Horn: De Sammensvornes Saga
    • Dansk: Hans Kyrre: “De islandske sagaer”, bd. III.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bandamannasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bandamanna saga in skemmri
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bandamanna saga ”findes i to bearbejdelser; den længste er sekundær og udvidet af den anden.” Dette er den korte (og oprindelige?) udgave af sagaen. (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 251.) - ”Bandamanna saga står i forbindelse med Grettis saga. Den henhører til Miðfjörðr og tiden er omtrent 1050. Indholdet er væsentlig beskrivelse af retsstridigheder. Dens affattelse sættes til henimod 1400.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Litteratur:


Barbare saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Bárðar saga Snæfellsáss


Bárðardrápa


Barlaams saga ok Josaphats
  • Norrøn tekst: "Barlaams saga ok Josaphats", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af middelalderlig legende.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Barlaams saga ok Jósafats (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bartholomeus saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Barthólómeússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Basilius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Belgskakadrápa


Benedictus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Beowulf


Bergbúa þáttr

Bergsbók
Bergsbók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk håndskrift fra ca. 1400. Indeholder Olaf den Helliges saga, Olaf Tryggvasons saga og nogle gejstelige digte. Bogens navn skyldes, at første del af håndskriftet (Olafs saga) tilskrives Bergr Sokkason (slutn. af 1200-tallet og beg. af 1300-tallet).
  • Litteratur:


Bersöglisvísur


Bertrams saga (greifa)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islandsk oversættelse af den danske "En Doctors Datter". Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Berudrápa


Bevers saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel: Bevis saga. Oversættelse af et riddersaga-lignende epos, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Beverssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Biflíusaga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelsen for to af hinanden uafhængige løse blade i håndskriftet AM 238. Indholdet er en oversættelse af et stykke af Genesis.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Biflíusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bjarkamál (in fornu)
  • Norrøn tekst: Bjarkamál in fornu
  • Oversættelse: Dansk: Axel Olrik: Bjarkemål
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet. ”Bjarkamål hin fornu, der af Sakse kaldes exhortationum series (= húskarlahvöt i Snorra Edda), haves fuldstændig kun på Latin hos Sakse, hvor rimbogstaverne komme frem ved oversættelse; men der findes også brudstykker deraf på Oldnordisk. Det er den sang, hvormed Bødvar Bjarke, Rolv Krakes tapreste kæmpe vækker kongen og hans mænd til den sidste kamp mod Hjørvard; og de bevarede strofer anføres som sungne af Þormoðr Kolbrunarskáld i slaget ved Stiklestad.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34). - I sin "Danske sange af det ældste tidsrum" gengiver Bertel Christian Sandvig et digt under titlen "Biarkemaal, siunget af Kong Regner Lothbrog", men digtet er ► Krákumál.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkamál hin fornu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Bjarkarímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Bjarkarímur findes kun defekt, de ender i VIII. rime; der mangler sikkert noget. Rimerne svarer til þættir'ne i Rolf krakes saga om Bødvar og Hjalte . . , men indeholder hentydninger også til andre steder i sagaen . . . De er ret værdifulde i flere henseender." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Bjarkeyjarréttir hinn eldri
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Bjarkeyjarréttir hinn eldri, norsk lov for marked og by, handel og søfart. De ældste bevarede fragmenter stammer fra tiden omkring 1100." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bjarkøretten (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bjarnar saga Hítdælakappa
  • Norrøn tekst: Bjarnar saga Hítdælakappa.
  • Oversættelse: Dansk: Fr. Winkel Horn: Bjørn Hitdalekjæmpes Saga
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Bjarnar saga Hitdælakappa er atter en fortsættelse af den foregående (i tiden henført til 1010—1025), da Bjørn er en søsterdattersøn af Egil. Sagaen handler om Bjørns kærlighed til Oddny og hvorledes han dræber Þórðr Kolbeinsson. Den indeholder ligeledes mange viser og er underholdende, men ikke af stor historisk betydning. Bjørn færdes som hans ligemænd meget på rejser og opholdt sig hos Erik jarl og siden hos Olav den hellige.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
  • Litteratur:Finnur Jónsson: Bjarnarsaga hitdælakappa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bjarnar þáttr Gullbrársskálds


Blasius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Blávus rímur og Viktórs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Viktors saga ok Blávus, fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bláusrímur og Viktórs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Blóð-Egils þáttr
  • Norrøn tekst: Findes i Knytlinga saga.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn i Knytlinga Saga.
    • Dansk: J. P. Ægidius: Knytlinge Saga, s.52-61.
  • Beskrivelse: þáttr. “Ca. 1180. En fortælling om Egil Ragnarsson, udgør kap. 33-40 af Knýtlinga saga (Knúts saga helga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
  • Litteratur:


Blómarós
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 1500-tallet. Finnur Jónsson siger: "Det digt, der bærer det smukke navn Blómarós. . , er en elendig efterligning af Lilja, meget efterklassisk i sprog med dårlige rim og flere plebejiske udtryk; det er et af de alleryngste."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Blómarós (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Blómstrvalla saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Blómstrvallasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Boðunarvísur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet, som bl.a. omhandler Marias bebudelse. Finnur Jónsson kalder det "et ret smukt digt", men understreger, at der muligvis kan være tale om en oversættelse.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Boðunarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Bolla þáttr Bollasonar
  • Norrøn tekst: Bolla þáttr Bollasonar.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5.
  • Beskrivelse: þáttr. “En uhistorisk fortælling, sandsynligvis nedskrevet i sidste halvdel af det 13. årh., senere føjet til Laxdæla saga og betragtet som en fortsættelse af denne saga, hvor den udgør kap. 79-88.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 6).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bollaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Borgarþingslög (Borgartingsloven)


Bósa rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af en tabt version af Bósa saga ok Herrauðs, som er skrevet omkring 1500 på Vestisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bósarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Bósa saga ok Herrauðs
  • Norrøn tekst: Bósa saga ok Herrauðs.
    • Norrøn: ”Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Bosi og Herrauds saga.
    • Svensk: Olof Verelius: Herrauds och Boses saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Bosi and Herraud i “Seven Viking Romances”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Andre titler: Herrauðs saga ok Bósa, Bögu-Bósa saga, Kvenna-Bósa saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 10).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bósasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bragaræður
  • Beskrivelse: Bragaræður - Brages taler er betegnelsen for prologen til Skáldskapamál i Snorres Edda. Titlen sigter til indholdet, hvor guden Ægir underholdes af digterguden Brage og hans mytiske fortællinger. Se ► Skáldskaparmál


Bragða-Mágus saga


Brandanus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Brandkrossa þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Skúli P. Chr. Thorlacius : Sagnet om Brandkrossi.
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brandkrossaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Brands þáttr örva
  • Norrøn tekst: Brands þáttr örva.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Brand den Gavmilde
    • Dansk: Grímur Thomsen: Brandur hin gavmilde (Uddrag)
    • Dansk: M. Larsen: Den ærmeløse kjortel i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Brand den Gamle i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Brand den Gavmilde i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brands þáttr örva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Brenna Adams byskups
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga. “Indebrændingen af Biskop Adam af Caithness i 1222; et kapitel, som er føjet til Orkneyinga saga i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 3).
  • Litteratur:


Bretasaga / Breta sögur
  • Norrøn tekst: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Jón Sigurðsson: Britternes Sagaer.
  • Beskrivelse: Saga som er oversat (parafraseret) fra latin Historia Brittonum.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bretasögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Breve chronicon Norvegiæ


Brevis Historia Regum Dacie


Brjáms saga


Brjáns saga
  • Beskrivelse: Tabt saga om den irske konge Brian Boru (d. 1014), se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Brodd-Helga saga


Brot


Brot úr elztu sögu Óláfs helga
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Oldnordiske sager, bd. 4 og 5, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: “Fra det 13. årh. har vi nogle få fragmenter – bevaret i en samling i Riksarkivet, Oslo – af et islandsk håndskrift, som indeholder stumper af, hvad der nu almindeligvis betegnes som ’Den ældste saga om St. Óláf (Elsta saga Óláfs helga). Hvornår teksten er forfattet er svært at afgøre. Vi har en fuld version af den i den såkaldte Legendariske saga om Skt. Óláf. . .” Jónas Kristjánsson: "Eddas and sagas", p. 159.
  • Litteratur:


Bryngerðarljóð
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digt som handler om en kongesøn og en husmandsdatter; slutningen mangler. (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bryngerðarljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Brönurímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer som er skrevet over Hálfdanar saga Brönufóstra.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Brönurímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Búa saga (Andríðssonar)


Búadrápa


Buslubæn
  • Norrøn tekst: Buslubæn (Finnur Jónsson)
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Buslubæn
    • Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Buslas bønn.
    • Svensk: Olof Verelius: Buslas bön
    • Dansk: Martin Larsen: Buslas bøn i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
    • Svensk: Olof Verelius: Buslubæn i Herrauds och Boses saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Buslubæn i Bosi and Herraud i “Seven Viking Romances”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Titlen på en række vers i Bósa saga. Nogle vil mene, at de er ældre end sagaen selv eller måske er bygget på vers som er det.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Buslubæn (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bæjarbók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Navn på to håndskrifter, som indeholder Olaf den Helliges store saga. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Bærings saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bæríngssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Bæringsrímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer som er skrevet over sagaen om Bæring d. fagre.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Bæringsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Böðmóðs saga gerpis ok Grímólfs
  • Beskrivelse: Tabt saga, nævnt i Landnámabók og Grettis saga.
  • Litteratur:


Böðvar þáttr bjarka


Böglunga saga / Böglunga sögur
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: den korte version Böglunga sögur .
  • Beskrivelse: Andre titler: Hákonar saga Sverrissonar, Guðorms Sigurðarsonar ok Inga Bárðarson. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 2).
    ”Til alt dette kommer endnu de såkaldte Böglungasögur, eller en saga om tiden imellem Hakon Sverrisson og Hakon d. gamles tronbestigelse, tidsrummet 1204-17. Det er kampene mellem Bagler og Birkebener, der her behandles. Sagaen er overleveret i to bearbejdelser; den ene går kun til 1208, den anden - en udvidelse deraf - til 1217. Den første er Baglervenlig, den anden står snarere på Birkebenernes side. Sagaen er noget usammenhængnde, men i det hele overmåde detaljeret og skrevet af eller efter øjenvidner. Den sidste bearbejdelse er for størstedelen tabt i originalen. Hovedsagelig findes den kun i P. Claussöns norsk-dansk oversættelse. Sagaen har stor historisk betydning.” (Finnur Jónsson: "Den islandske litteraturs historie", s. 293.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Böglungasögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

C

Callinius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ceciliu saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Christoforus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Chronicon Lethrense


Chronicon Roskildense
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Jørgen Olrik: Roskildekrøniken.
  • Beskrivelse: Den ældste Danmarkskrønike. Affattet omkr. 1140.
  • Litteratur:


Clarus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tabt latinsk epos, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Klárussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Clemens saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:

Cnutonis Regis Gesta
Cnutonis Regis Gesta (Kong Knuts Liv og Gerninger)
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: M. C. Gertz: Kong Knuts Liv og Gerninger.
  • Beskrivelse: Latinsk skrift om kong Knud den Store. Anden titel: Encomium Emmae Reginae (Æreskrift for Dronning Emma).
  • Litteratur:


Codex Frisianus

Codex Regius
Codex Regius

Codex Runicus
Codex Runicus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som er skrevet i runer og som bl.a. indeholder Skånske Lov.
  • Litteratur:


Codex Scardensis

Codex Upsaliensis
Codex Upsaliensis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som indeholder Snorres Edda.
  • Litteratur:


Crucis Legendæ
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af de såkaldte korstræslegender. Den ældste af disse findes i Hauksbók.
  • Litteratur:


Cyrus saga Persakonungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

D

Dámusta rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af Dámusta saga, som muligvis kan stamme fra 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dámusta rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Dámusta saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dámustasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Danakonunga saga


Dánaróður Hjálmars hugumstóra
  • Norrøn tekst: Dánaróður Hjálmars hugumstóra i Örvar-Odds saga
    • “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 312ff., findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: “Den norsk-islandske Skjaldedigtning", bd. 2, s. 312ff., findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Martin Larsen: Hjalmars Dødskvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Et såkaldt dødskvad fra Örvar-Odds saga.
  • Litteratur:


Darraðarljóð


De Correctione Rusticorum
  • Latinsk tekst: De Correctione Rusticorum
  • Oversættelse: Norsk: Kjell Tore Nilssen og Karl Wilhelm Nilsen: Om irettesettelse av landsfolk
  • Beskrivelse: Prædiken (skrevet i brevform) af den spanske biskop og helgen Martin af Braga (c. 520 – 579). Emnet er de rester af hedenskab, som har overlevet i landbefolkningen.
  • Litteratur:


Decius saga keisara, Sixtus páfa, Laurentius


Den Højes Tale


Dialogi Gregorii
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Dialogi Gregorii var i middelalderen det mest populære værk af Gregor den Store (ca. 540-604). Den fulde titel er Dialogi de vita et miraculis patrum Italicorum og er en samling af opbyggelige helgenhistorier. I det 12. årh. blev værket oversat til islandsk. Det findes i dag kun i brudstykker, men har efterladt sig interessante spor i de islandske sagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gregors dialoger (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Dínus rímur drambláta
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af Dínus saga drambláta fra første halvdel af 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dínus rímur drambláta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Dínus saga drambláta
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dinússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Diocletianus saga keisara


Dionysius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Dominicus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Dorotheu saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Dráp Niflunga


Drápa um Harald harðráða


Drápa um Óláf konung


Drápa um Svein tjúguskegg


Drauma-Jóns saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Drauma-Jónssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Draumr Þorsteins Síðu-Hallssonar


Droplaugarsona saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Saga om Helge og Grim, Dropløgs Sønner.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Helga saga ok Gríms Droplaugarsona, Helganna saga og Fljótsdæla saga(!) (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 8). - ”Droplaugarsona saga eller Fljótsdœla saga (foregår i Fljótsdalr i Mulesyssel henimod 1000), behandler brødrene Helgis og Gríms levned og bedrifter. Der gives to bearbejdelser: en kortere (ældre) og en længere (langt yngre, måske uægte); den første er fra 12te århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 63).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Droplaugarsonasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Droplaugarsona saga hin meiri
  • Beskrivelse: “er en forældet betegnelse for Se ► Fljótsdæla saga, der bygger på Droplaugarsonar saga.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) "Den »længere saga«, der er udgiven af dr. Kålund, 1883, er, som udgiveren i sin fortale grundig har påvist, intet oldtidsskrift, men et produkt fra det 16. årh., der intet har med oldtidslitteraturen at gøre." Finnur Jónsson: (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Bd. 2, s. 518.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Droplaugarsonasaga (yngri) (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Drömbuð
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Gýgjarslag. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Duggáls leizla
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En oldnordisk oversættelse af det latinske skrift Visio Tundali. Der er tale om såkaldt visionsdigtning, hvor læseren følger en irsk ridders drømmerejse gennem himmel og helvede.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Duggáls leizla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Dunstanus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dunstanussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Dæglur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Dæglur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Dæmisaga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eksempelsamling af diverse tekster. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

E

Ectors rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer digtede over Ectors saga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ektorsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ectors saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hektorssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Edda - den yngre


Edda - den ældre
  • Side fra Eddaen (Hárbarðsljóð)
    Beskrivelse:     Den ældre Edda (også kaldet Sæmundar Edda) indeholder en række gudekvad og en række heltekvad. Almindeligvis består listen af følgende kvad:
Völuspá
Hávamál
Vafþrúðnismál
Grímnismál
Skírnismál
Hárbarðsljóð
Hymiskviða
Lokasenna
Þrymskviða
Alvíssmál
Baldrs draumar
Rígsþula
Hyndluljóð
Völuspá in skamma
Svipdagsmál
* a. Grógaldr
* b. Fjölsvinnsmál
Völundarkviða
Helgakviða Hundingsbana I
Helgakviða Hjörvarðssonar með Hrímgerðarmálum
Völsungakviða in forna
Frá dauða Sinfjötla
Grípisspá - (Sigurðarkviða Fáfnisbana I)
Reginsmál - (Sigurðarkviða Fáfnisbana II)
Fáfnismál
Sigrdrífumál
Sigurðarkviða in meiri
Guðrúnarkviða in fyrsta
Sigurðarkviða in skamma
Helreið Brynhildar
Dráp Niflunga
Guðrúnarkviða in forna
Guðrúnarkviða in þriðja
Oddrúnarkviða
Atlakviða
Atlamál in grænlenzku
Guðrúnarhvöt
Hamðismál
Gróttasöngr


Eddica apocryphica
  • Beskrivelse: (Den apokryfe Edda). Betegnelse, som bl.a. den svenske religionshistoriker Åke Ohlmarks har anvendt om en række efterklassiske og til dels rekonstruerede digte, hvis indhold og form lægger sig op ad Eddadigtningen. Til denne samling regner Ohlmarks følgende digte:
A. Efterklassiske og rekonstruerede gudesange
Völuspá Hauksbókar (Hauksbogens Vølvespådom)
Hrævagaldr Óðins (Odins liggalder/ravnegalder)
Brot af Óðinskvædum (Fragment af et Odinskvad)
Brot af Fenrisljóðum (Fragment af et digt om Fenrisulven)
Brot af Skaðamölum (Fragment af et digt om Skade)
Þakkarmál (Kvad om Tökk)
Brot af Gnárljóðum (Fragment af digt om Gna)
Brot af Geirraðarmölum (Digt om Tors færd till Geirrød)
Brot af Heimdallargaldri (Fragment af Heimdallsgalderen)

B. Rekonstruerede kvad i heltesagaens Sigurdscykel

Fra Sigmundi ok Sinfjötla (Om Sigmund og Sinfjøtle)
Skjáldmeyjarsvefn (Valkyriens søvn)
Sigurdarkviða in meiri (Det lange Sigurdskvad)
Sigurdarkviða in yngri (Det yngre Sigurdskvad)
Harmr Brynhildar (Brynhilds fortvivlelse)

C. Fragmenter fra islændingesagaer og beslægtet litteratur

Edduvísur Grettlu (Grettersagaens fornyrðislagsstrofer, heriblandt Hallmundskvadet)
Vísur Harðarsögu (Vers i Hørds saga)
Vísur Svarfdælu (Vers i Svarfdalasagaen)
Vísur Ásbjarnar prúða í Ormsþætti (Asbjørn den Vises vers i Orm Storolfssons saga)
Edduvísa Barðarsaga (Eddastrofe i Sagaen om Bård Snefjældsas)
Draumr Stjörnu-Odda (Stjerne-Oddes drøm)
Sjónir (Drømme- og varselsvers)
Draumavitrarnir Sturlungasögu (Drømmevers fra Sturlungasaga)
Lausavísur Íslendinga XI. ok XII. aldar (Anonymt historisk enkeltvers fra 1000 og 1100-tallet)

D. Efterklassiske eddadigte i fornaldersagaerne

Krakamál (Sangen om Rolf Krake)
Viðaukavísur Oddssögu (Efterklassisk Ørvar-Odd-digtning)
Vísur Hjalmþérssögu (Helteversene i Hjálmþés saga)
Hreggviðarvísur (Ganger-Rolfs lykke)
Ór Sturlaugssögu starfsama (Tor og Sturlaug)
Vísur Mágussögu (Magnussagaens strofer)

E. De lange visdomskvad

Sólarljóð (Solkvädet)
Hugsvinnsmál (Den kloges sang)
Merlinússpá (Merlins spådom)
Andsvaravísur Heiðreks konungs (Kong Heidreks gåde-strofer)


Eddica minora
  • Beskrivelse: (Den lille Edda). Betegnelsen for en række digte, hvis indhold og form lægger sig tæt op ad Eddaens heltedigte. De er ikke medtaget i Codex Regius men en stor del af dem findes i fornaldersagaerne. Simek og Pálsson regner disse digte med til Eddica minora:
Hlöðskviða
Hervararkviða
Bjarkamál
Hrókskviða
Innsteinskviða
Utsteinskviða
Vikarsbálkr
Örvar-Odds dødskvad
Hjálmarskviða
Hildebrands dødskvad
Darraðarljóð


Eddubrot
  • Norrøn tekst: Eddubrot
  • Oversættelse: Dansk/svensk: Div.: Edda-fragmenter
  • Beskrivelse: Brudstykker af Edda-lignende kvad. Disse fragmenter kan være de sidste rester af tabte Edda-digte. De er bevaret i forskellige håndskrifter af bl.a. Snorres Edda. Stykkerne er samlede og udgivet af Guðni Jónsson under titlen Eddubrot.
  • Litteratur: Mere om disse brudstykker findes i Finnur Jónssons Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie


Edvards Saga
Eðvarðar Saga hins helga


Egidius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Egils rímur einhenda
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Egils rímur einhenda, også kaldt Eglur, er en versbearbejdning af Egils saga einhenda ok Ásmundar berserkjabana, stammer nok fra 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Egils einhenda rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Egils saga einhenda ok Ásmundar berserkjabana


Egils saga Skalla-Grímssonar
  • Norrøn tekst: Egils saga Skalla-Grímssonar .
    • Norrøn: ”Egils saga” (Bjarni Einarsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Egils Saga
    • Svensk: Albert Ulrik Bååth: Egil Skalle-Grimssons Saga
    • Dansk: Johannes V. Jensen: “De islandske sagaer”, bd. I.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Kaldes undertiden Eigla. - ”Egils saga (Eigla) eller Saga af Agli Skallagrimssyni handler om Myramændene i Borg i tiden 860—1000. I en klar og livlig fremstilling fortælles Egils liv som viking og skjald, idet hans mangfoldige viser og større kvad indflettes. Hans færden i Norge og England giver anledning til meddelelse af mange værdifulde oplysninger til Harald hårfagers og Erik blodøkses historie. Uagtet mange gamle skikke omtales som forsvundne, må nedskrivningen dog have fundet sted temmelig tidligt, omtrent samtidigt med Njálssagas. De store og herlige kvad af Egil, som her er bevarede (Höfuðlausn, Arinbjarnardrápa, Sonartorrek) er ovenfor omtalte. Såvel Egil selv som faderen Skallagrímr står som ægte typer for nordiske kæmper fra hedenskabets sidste tid.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Egils saga Skallagrímssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Egils þáttr austfirzka


Egils þáttr illgjarna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling (fra 18./19. årh.) om en slet dansker ved Magnus den Godes hof, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Egils þáttr Hallsonar ok Tófa Valgautssonar


Egils þáttr Síðu-Hallssonar
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. Lund: Fortællingen om Egil Sida-Halsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
  • Beskrivelse: Þáttr; = Egils þáttr austfirzka.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: þáttr af Agli Siðuhallssyni (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Eglur


Eidsivaþingslög (Eidsivatingsloven)


Eigla


Einars þáttr Skúlasonar


Einars þáttr Sokkasonar


Eindriða þáttr ilbreiðs


Eindriða þáttr ok Erlings
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Endride og Erling
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Endride og Erling i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortællingen om Endride og Erling i “Oldnordiske sagaer” Bind V, s. 275-283, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eindriðaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Eireks saga víðförla


Eireks þáttr jarls Hákonarsonar
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Erik Jarl
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind II, s. 254-256, III, s.11-12, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur:


Eireks þáttr rauða


Eiríks saga forvitna


Eiríks saga rauða
  • Norrøn tekst: Eiríks saga rauða.
  • Oversættelse: Dansk: F. Winkel Horn: Torfin Karlsæmnes Saga
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Sagaen om Erik den Røde".
    • Dansk: C. C. Rafn: Erik den Rødes Saga, udg. af E. Storgaard.
    • Dansk: F. W. Horn: under titlen "Torfin Karlsæmnes Saga" i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
    • Dansk: C. C. Rafn: under titlen "Sagaen om Thorfinn Karlsefne og Snorre Thorbrandsön" i "Grønlands historiske Mindesmærker" Bind I, s. 352, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorfinns saga karlsefnis ok Snorra Þorbrandssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 16). - ”Þorfinns saga Karlsefnis. Denne fortælling skildrer Þorfinns rejser til Vinland, men den er sammenflikket af mange småstykker. Begyndelsen er efter Landnáma; ellers meddeles ret interessante skildringer af de grønlandske nybyggeres liv, vanskeligheder de måtte kæmpe med og overtro. Af sagaens to forskellige bearbejdelser er vel ingen ældre end omtrent 1300.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiriks saga rauða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.


Eiríksdrápa (- Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)


Eiríksdrápa (- Markús Skeggjason)


Eiríksdrápa (- Þórðr Kolbeinsson)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Eiríksdrápa
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þórðr Kolbeinsson, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiriksdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Eiriksflokkr


Eiríksmál
  • Norrøn tekst: Eiríksmál
  • Oversættelse: Dansk: Martin Larsen: Eriks Mindekvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eiríksmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Eirikssonar saga


Eirspennill
  • Beskrivelse: Manuskript. “(Bronzespændet). Håndskriftet AM. 47 fol. Fra begyndelsen af det 14. årh. Indeholder en version af Heimskringla fra kap. 252 af Ólafs saga helga og af sagaerne om de norske konger fra 1177-1263.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
  • Litteratur:


Elis saga ok Rósamundu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af en fransk chanson, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Elis saga ok Rósamundu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Elucidarium
  • Norrøn tekst: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Er en kortfattet middelalderlig håndbog om verden og den kristne tro, affattet på latin men i 1100-tallet oversat til latin. Bevaret i Hauksbók. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Elucidarius (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Emirentiu saga, Önnu ok Maríu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Emundar þáttr af Skörum


Encomium Emmae Reginae (Æreskrift for Dronning Emma)


Erasmus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Erex saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af versroman, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Errexsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Erfidrápa (til Olaf den Hellige)


Erfidrápa Ólaf Tryggvasson


Erfidrápa um Harald konung harðráða


Ernestus saga ok Greifa Veztelus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af tysk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Esphælinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, omtalt i Þórarins þáttr ofsa. Se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Exemplum af Sancte Sipriano þeim gooda manne
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgenlegende om Cyprian og Justinus, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Eymundar þáttr Hringssonar


Eymundar þáttr Skörum
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: "Heimskringla", bd. II, s. 115-123.
  • Beskrivelse: Þáttr. “1019. Kapitel (94) i Ólafs saga helga i Snorres Heimskringla; i "Flateyjarbók" (II. pp. 168-173) betegnes den þáttr.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 5).
  • Litteratur:


Eyrbyggja saga
  • Norrøn tekst: Eyrbyggja saga
  • Oversættelse: Dansk: Thøger Larsen: Snorre Godes Saga
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þórsnesinga saga, Álptfirðinga saga (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 18). - Eyrbyggja saga eller Þórsnesingasaga indeholder begivenheder, som foregå ved Breiðafjörðr mellem 880 og 1030. Den begynder med beretninger, der ere vigtige også for Norges historie, men siden er høvdingen Snorri goði hovedpersonen. Fortællingen er fuld af spøgelses- og gengangerhistorier, hvori vi dog uden tvivl have et sandt billede af tidens overtro. Fremstilling, der er interessant, er vel fra omtrent 1250.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Eyrbyggjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Eyvindar þáttr urarhorns
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En kort fortælling i Flateyjarbók, som er indsat efter Ólafs saga Tryggvasonar in meste om Eyvind, som også spiller en rolle i Orkneyinga saga, en rolle, som der her direkte hentydes til.“ (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

F

Fáfnismál
  • Norrøn tekst: Fáfnismál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Fåvne.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Sangen om Fafne. ”Sigurðarkviða Fafnisbana I (i form af Grípisspá), II (mytologisk indledning), III Fafnismál (om slangen Favnes drab). Det første kvad giver som en spådom af Sigurds morbroder Gripe en udsigt over begivenhederne, det andet beretter om guldet, der afpresses dværgen Andvare for at guderne kan løse deres liv dermed, og forbandelsen, der lægges derpå. Favne lægger sig over guldet som en slange, men dræbes af Sigurd i det tredje kvad; ved at smage på slangens hjerteblod kommer han til at forstå fuglenes sprog. . . — Af Grípisspá findes levning i kæmpevisen om Sivard Snarensvend, der gæster sin morbroder, som i den norske bearbejdelse hedder Greivekongen ɔ: Grípir konungr.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 30).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fáfnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Fagri riddarinn
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen saga fra 18./19. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Fagrskinna
  • Norrøn tekst: "Fagrskinna", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: E. Eikill: "Fagerskinna – Norges kongers ættetavle".
  • Beskrivelse: Manuskript. Andre titler: Ættatal Noregs konunga, Noregs konunga tal. “Historie om de norske konger fra Hálfdan svarti til år 1177.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 6). - ”Fagrskinna (den fagre skindbog — således kaldet af Torfæus) er et forsøg på at give en samlet kongesaga. Den kaldes derfor også Ættartal Noregs konunga. To pergamentshåndskrifter deraf brændte 1728, så at der nu kun haves papirafskrifter navnlig to indbyrdes noget forskellige bearbejdelser, vist nok fra midten af 13de århundrede. Det lader sig ikke bevise, at den er skrevet i Norge. Indholdet er en rigtignok fragmentarisk Norges historie, fra Halvdan svarte til Sverres optræden, og er øst enten af Heimskringla eller af de samme kilder, som Snorre benyttede; men det fjerner sig i det hele mere fra Heimskringla end nogen af de andre kongesagaer. Digtet Eifiksmál er bevaret heri foruden flere andre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fagrskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Falekanus saga keisara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Falentíns og Ursins saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Falharðs saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen saga fra 18. årh., se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Faustus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Faustus saga ok Ermenu i Serklandi
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga fra 18. årh. med riddersagaen som forbillede. ( Simek/Pálsson).
  • Litteratur:


Ferakuts saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosagengivelse af fransk chanson. (Simek/Pálsson).
  • Litteratur:


Fertrams saga ok Platos
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Fides Spes Caritas
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga. Oversat fra latin.
  • Litteratur:


Filpó rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Filpó rímur eller Filippó rímur, kaldes også Krítarþáttr, er en bearbejdning af en tabt riddersaga, som må have været fra 1400-tallet. Titelhelten, der er søn af en konge på Kreta, bliver såret i et slag, men plejes af en spansk prinsesse, Lilja, indtil han igen er frisk. Senere slår han hendes mauriske frier ihjel, men før han når at gifte sig med hende, driver et uvejr ham i land et sted, hvor en anden prinsesse straks forelsker sig i ham. Selv om han slår hendes vrede friere ihjel, vil hun ikke gifte sig med ham, før hun ved en trylledrik har fået ham til at glemme Lilja. Men Lilja havde syet ham en trylleskjorte som gjorde, at den, som havde den på, ville ligge som skindød i sin seng på bryllupsnatten. Da hans unge hustru så dette, brast hendes hjerte og hun døde. - Af en grib føres Filpó videre til et nyt kærlighedseventyr, hvor en troldkvinde – egentlig Liljas fostermoder, som også kan tage ørneskikkelse – befrier ham, så at handlingen kan ende med bryllup og tronfølge." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Filpórímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Finnboga saga ramma
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Finboge den Stærke
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Finnboga saga hins ramma er en lille saga, hvis skueplads er Flateyjardalr og Viðidalr i tiden ved 950. Den er udpyntet med eventyrlige tilsætninger og næppe nedskrevet i den nuværende form før 1300 (Finnbogi udsættes, får stridigheder og eventyr i Norge og så fremdeles).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Finnboga saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Finns þáttr Sveinssonar


Fiskimanns þáttr
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “ En kort episode om opgøret mellem kong Harald hårderåde og dennes hofskjald Þjóðólfr overfor en for dem begge ukendt fisker; indeholder en del strofer.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:


Fjerde grammatiske Afhandling


Fjögurra kaupmanna saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Fjölsvinnsmál


Fjörutíu riddara saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af latinsk legende, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Flagellatio Crucis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Flateyjarannáll
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", bind 1-3, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Flateyjarannáll er bevaret i Flateyjarbók og omhandler perioden fra år 1 til 1394 og er for størstedelen forfattet af præsten Magnús Þórhallsson omkring 1390. Han har benyttet ældre annaler, som bygger på Annales regii, hvorfor han oversætter de latinske dele. Også Lögmannsannáll er her benyttet." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flatøbogens annnaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Flateyjarbók
Flateyjarbók
Flateyjarbók
  • Oversættelse: Se under de enkelte titler herunder.
  • Beskrivelse: Manuskript. “Et kalveskinds codex, Gml. kgl. sml. 1005 fol., skrevet i 1387-94 for Jón Hákonarson af præsten Jón Þórðarson og Magnus Þórhallson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 10).
    • Følgende tekster findes i "Flateyjarbók":
Albani þáttr ok Sunnifu
Auðunar þáttr vestfirzka
Blóð-Egils þáttr
Egils þáttr ok Tófa
Einars þáttr Sokkasonar
Eindriða þáttr ok Erlings
Eireks saga víðförla
Eymundar þáttr Hringssonar
Fóstbræðra saga
Fundinn Noregr
Færeyinga saga
Gauts þáttr
Grænlendinga saga
Hákonar Saga Hákonarsonar
Hálfdanar þáttr svarta
Halldórs þáttr Snorrasonar
Hallfreðar saga
Haralds þáttr grenska
Haralds þáttr hárfagra
Hauks þáttr hábrókar
Helga þáttr ok Úlfs
Helga þáttr Þórissonar
Hemings þáttr Áslákssonar
Hróa þáttr
Hrómundar þáttr halta
Hversu Nóregr byggðist
Játvarðar saga helga
Jómsvíkinga saga
Kristni þáttr
Norna-Gests þáttr
Ólafs Saga hins helga
Ólafs saga Tryggvasonar
Ólafs þáttr Geirstaðáalfs
Orkneyinga saga
Orms þáttr Stórólfssonar
Rauðúlfs þáttr
Rögnvalds þáttr ok Rauðs
Saga Magnús konungs ok Haralds konungs
Sigurðar þáttr biskups
Sigurðar þáttr Slefa
Sneglu-Halla þáttr
Styrbjarnar þáttr Svíakappi
Svaða þáttr ok Arnórs kerlinganefs
Sveins þáttr ok Finns
Sverris Saga
Sörla þáttr
Þiðranda þáttr ok Þórhalls
Þórhalls þáttr knapps
Þorleifs þáttr jarlaskálds
Þorsteins þáttr forvitna
Þorsteins þáttr skelks
Þorsteins þáttr tjaldstæðings
Þorsteins þáttr uxafóts
Þorvalds þáttr tasalda
Tóka þáttr
Völsa þáttr
Ættartölur
Ögmundar þáttr dytts
  • ”Flateyjarbók er både den sidste efterslæt af sagatiden og sagamændenes virksomhed og den største af alle bevarede skindbøger (den udgør 1800 store trykte sider i den norske udgave). Den er skrevet mellem 1387 og 1395 af to islandske præster, Jón Þórðarson og Magnús Þorhallsson, foruden noget af en tredje unævnt forfatter. Den har navn af øen Flatey i Breiðafjörðr, hvor en bonde ejede den, da biskop Brynjúlfr Sveinsson opdagede den og fik den nedsendt til kong Frederik den 3die til det store kgl. bibliotek. Bogens bestemmelse var at samle og optage alt hvad der kunde tilvejebringes om Norge og Norges konger; men det nåedes ikke, og det er blevet til en højst uordentlig samling. Den indeholder foruden kongesagaerne til Håkon Håkonsøns død tillige Orkneyingasaga, Grœnlendingaþáttr, enkelte personers sagaer, også Geisli, Ólafsríma, Hyndluljóð, Fundinn Noregr, excerpter af Adam fra Bremen m. m.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70).
  • Litteratur:


Fljótsdæla saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Aslak Tonna: Fljotsdøla
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Se også Droplaugarsona saga.
  • Litteratur:


Fjótshlíðinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er omtalt i Landnámabók (Sturlabók). Nogle har ment, at der er tale om en anden titel for Njals saga. (Således Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur).
  • Litteratur:

Flóamanna saga
Flóamanna saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Børge Thorlacius: Floamanna Saga
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Flóamannasaga beretter om Atli jarls ætmænd, der havde nedsat sig i landskabet Flói (efter Landnáma) og navnlig om en af dem, den dristige Grønlandsfarer Þorgils örrabeinstjúpr, hvis farter optage den største del af fortællingen, der er temmelig eventyrlig, ligesom beretningerne om Grønland er fabelagtige. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóamannasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Flokkr (Halli stirði)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Sættarmotsflokk
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Halli stirði, (1000-tallet).
  • Litteratur:


Flokkr um Erling Skjalgsson


Flokkr um Sven Alfifassön
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Flokkr om Sven Alfifassön
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1000-tallet.
  • Litteratur:


Flórentius saga fögru
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. /19. årh. , se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Flóres saga konungs ok sona hans
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóressaga ok sona hans (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Flóres saga ok Blankiflúr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóres saga ok Blankiflúr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Flóres saga konungs ok Leo
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Flóvents saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Flóventssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Formáli (Sturlunga saga)


Forspjallsljóð


Fortunatus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Fóstbræðra saga
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Frederik Winkel Horn: Fostbrødrenes Saga
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. I.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Þorgeirs saga Hávarssonar ok Þormóðar Kolbrúnarskálds. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 23). - ”Fóstbræðra saga. Handlingen udgår fra Ísafjörðr (1010—1030): Þorgeirr og Þormoðr Kolbrúnarskáld indgå fostbroderskab. Den første dræbes, den anden, som elsker Kolbrún (pigen med kul(sorte) bryn), drager til Grønland for at hævne fostbroderen, kommer siden til Knud den mægtige i Danmark og Olav den hellige i Norge og falder ved Stiklestad, hvor han kvad Bjarkemål. Sagaen giver mærkelige oplysninger om Grønland, men også om Norge. Den findes i Flatøbogen, hvor den er optagen i Olav den helliges saga, men den har sikkert længe for været særskilt behandlet og findes også i egne håndskrifter.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fóstbræðrasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Frá dauða Sinfjötla


Frá Fornjóti ok hans ættmönnum
  • Norrøn tekst: Hversu Noregr byggðist (Flateyjarbók).
  • Oversættelse: Norsk: Kjell Tore Nilssen: Hvorledes Norge ble bosatt.
    • Norsk: E. Eikill: "Hvordan Norge ble bebygd" i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Hversu Noregr byggðist. Halldór Hermannsson skriver: “Den findes i to versioner med titlerne ‘Hversu Noregr byggðist’ (I) og ‘Fundinn Noregr’ (II), og er hovedsagelig genealogisk; skrevet ca. 1300 og kun kendt fra Flateyjarbók eller manuskripter, som er afledt deraf.” (“Islandica” vol. 5, p. 12). Hertil skal dog bemærkes, at selv om der er tale om to gengivelser af samme sagn, er der indholdsmæssige forskelle og ‘Fundinn Noregr’ udgør mindre end en tredjedel af ‘Hversu Noregr byggðist’.
  • Litteratur:


Fredsløfteformularen


Friðberts saga ok Kristólinu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Friðarbón
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Friðarbón. Anonymt digt, som er en bøn om fred og nåde. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðarbón (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Friðþjófs rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning af den kortere og ældre udgave af Friðþjófs saga frækna, som iøvrigt også kan have ligget til grund for den yngre udgave. Friðþjófs rímur stammer fra en lærd forfatter fra tiden omkring eller lige efter 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðþjófsrímur rímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Friðþjófs saga ins frækna
  • Norrøn tekst: Friðþjófs saga ins frækna.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fridthjof hin Fræknes Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek;
    • Dansk: C. C. Rafn: Fridthjofs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: Alexander Bugge: Sagaen om Fridtjov den frøkne.
    • Engelsk: E. Magnússon og W. Morris: The Story of Frithiof the Bold i "Three Northern Love Stories" findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Rasmus B. Anderson: Fridthjof the Bold i Viking tales of the North findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Friðþjófs saga hins frækna haves i to bearbejdelser, vel fra midten af 13de århundrede. Den hviler på en historisk grund, skønt den ikke omfatter egentlig historiske begivenheder; men den er romantiskeventyrlig, uagtet hele fremstillingen er hedensk og indflettet med gamle kvad, der tyder på sagnets ælde. Den tapre unge hersesøns kærlighed til kong Beles skønne datter Ingeborg og beretningen om kong Ring i Ringerige danner hovedæmnet; men den står noget isoleret og har kun løse tilknytningspunkter til to rent romantiske sagaer: Þorsteinn Vikingssons og Gautreks saga.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 51).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Friðþjófssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Fríssbók
  • Norrøn tekst: "Codex Frisianus - En Samling af norske Konge-Sagaer" findes i E-Bibliotek.
    Codex Frisianus
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “Et islandsk håndskrift fra begyndelsen af det 14. årh., som indeholder Heimskringla (undtagen Ólafs saga helga og Hákonar saga gamla).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 11). Andre titler: Konungabók, Codex Frisianus.
  • Litteratur:


Fróða saga frækna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En i det 19. årh. fremkommet bearbejdning af afsnittet om Frotho, Haddings søn, og Frotho Vegetus i Saxo Grammaticus Gesta Danorum. (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:


Fróða saga Friðleifssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “også Friðfróðasaga, en værk fra det 19. årh. som er en genfortælling af bøgerne i Saxos Gesta Danorum.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”).
  • Litteratur:


Fróða þáttr


Frostaþingslög (Frostatingsloven)


Fundinn Noregr

Færeyinga saga
Færeyinga saga
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Færeyínga saga.
  • Beskrivelse: Islændingesaga, regnes undertiden med til kongesagaerne. - ”Færeyingasaga er i sin nuværende skikkelse sammensat af flere stykker, og er taget af Olav Tryggvasøns saga og af Flatøbogen og drejer sig om den mægtige og listige Þrándr i Gáta og Sigmundr Brestisson, en samtidig og ven af Olav Tryggevasøn, så at begivenhederne foregår mellem 960 og 1040? Kristendommen indføres og mange tildragelser fortælles, som står i forbindelse dermed. Det er den eneste kilde til Færøernes gamle historie og forfattet enten der eller på Island før 1200..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Færeyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Første grammatiske Afhandling


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

G

Gabons saga og Vigoles
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Galafreys saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Galmeys saga riddara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tysk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gauks saga Trandilssonar
  • Beskrivelse: Tabt saga, nævnt i Möðruvallabók.
  • Litteratur:


Gauta þáttr


Gautreks saga
  • Norrøn tekst: Gautreks saga.
    • Norrøn: ”Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen: Gautreks saga.
    • Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: King Gautrek i “Seven Viking Romances”.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “To versioner: den lange og yngste; den korte og ældste. . . Den korte version har titlen ‘Sögu þáttr af Gjafa-Ref og Dala-Fiflum’ og ‘Gauta þáttr.’ I den lange version er Vikars saga optaget.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 17.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gjafarefs saga ok Gautreks konungs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gauts þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Episode i Olaf Tryggvasons store saga.
  • Litteratur:


Geðraunir


Geiplu þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for et afsnit i Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Geiplur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En rímur-udgave af Geiplu þáttr - afsnit 7 i Karlamagnús saga. Geiplur er skrevet af en lærd forfatter omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geiplur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Geiralds saga ok Elínu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Geirarðs rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Geirarðs rímur, en vers-roman fra 1400, som er skrevet efter forskellige forbilleder, deriblandt Geirarðs þáttr i den lange version af Mágus saga, hvis handling forfatteren dog fuldstændig omarbejder. I den romantiske historie fortælles om Elingborg, datter af Kejser Karl. Jarlen Geirarð frier til hende, men hans fosterfader Jarl Hávarð bliver med skam forvist. Samtidig forsøger sarazenerkongen Priamus’ hær at omringe Elingborg, og man råber til Geirarð om hjælp. I første omgang afviser han, men så drager han ud med to af sine mænd og gør det af med hele den hedenske hær, hvorefter sagaen kan slutte med den stereotype happy end." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Geirarðs saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Geirarðs saga jarls findes ikke særskilt, men kun som en del af den udvidede bearbejdelse af Mágussaga; indholdet er det samme som i rimerne." (FJ), se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Geirarðs þáttr frækna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i den lange udgave af Mágus saga jarls, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Geirarðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Geirmundar saga karlssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Geirmundar saga ok Gosiló
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Geirmundar þáttr heljarskinns


Geisli
  • Norrøn tekst: Geisli.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Straalen.
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
  • Litteratur:


Georgius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Gesta Canuti Regis et martyris

Latinsk tekst:

  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Ælnods fremstilling af Knud den helliges historie.
  • Beskrivelse: Krønike om Knud den Helliges historie, skrevet af den engelske munk Ælnoth omkr. 1120. Den fulde titel er »Gesta swenomagni regis et filiorum eius et passio gloriosissimi Canuti Regis et martyris«
  • Litteratur:

Gesta Danorum
Gesta Danorum

Latinsk tekst:

  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Danmarks krønike.
    • Dansk: Jørgen Olrik: Saxo, Danmarks Riges Krønike.
    • Dansk: Peter Zeeberg: Saxos Danmarkshistorie.
    • Dansk: Helle Stangerup: Saxo, Danmarkskrøniken.
  • Beskrivelse: Saxos Danmarkshistorie.
  • Litteratur:

Gesta Hammaburgensis
Gesta Hammaburgensis Ecclesiae Pontificum
  • Latinsk tekst: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
  • Oversættelse: Dansk: P. W. Christensen: Adam af Bremens Kirkehistorie
    • Dansk: P. W. Christensen: "Adam af Bremen om menigheden i Norden under erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) - Tilligemed sammes Beskrivelse af de nordiske Lande", findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: Uddrag: A. A. Lund: Adam af Bremen Beskrivelse af Øerne i Norden.
  • Beskrivelse: Adam af Bremens historie over Hamborg-bisperne.
  • Litteratur:


Gesta Romanorum

Latinsk tekst:

  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romersk historie som oversattes til islandsk i 15. årh.
  • Litteratur:


Gests saga Barðarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for anden del af Barðar saga Snæfellsáss, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gests saga og Gnatus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gibbons saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gibbonssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gísla saga Súrssonar
  • Norrøn tekst: Gísla saga Súrssonar.
  • Norrøn tekst: Gísla saga Súrssonar - (upphaf yngri gerðar).
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Gisle Sursen
    • Dansk: Frederik Winkel Horn: Gisle Surssøns Saga
    • Dansk: Vilh. Andersen: “De islandske sagaer”, bd. III.
    • Dansk: C. N. Brodersen: To islandske sagaer.
    • Norsk: J. R. Hagland: Soga om Gisle Sursson.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Gisla saga Surssonar foreligger i to bearbejdelser. Indholdet angives kortelig i Eyrbyggja. Der skildres en fredløs Islændings skæbne og fald. Stedet er Haukadalr i Dyrafjörðr, tiden 950—980. Den hører til de ældste sagaer. Fortællingen er meget underholdende ved beskrivelse af fostbroderskabets stiftelse, med livlige scener af trætte, drab, stævning, fredløshed o. s. v. (sværdet Grásiða).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gísla saga Súrssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gísls (/Gils) þáttr Illugasonar


Gizurr saga Þorvaldssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Gissurs saga
    • Dansk: K. Kålund: Gissurs saga i “Sturlunga Saga”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Litteratur:


Gjafa-Refs saga


Glettudiktar


Glúma


Glymdrápa
  • Norrøn tekst: Glymdrápa.
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Glymdrápa.
  • Beskrivelse: Kvad af skjalden Þorbjörn hornklofi (Torbjörn Hornklove), (omkr. 900).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Glymdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Glælognskviða


Gnatus saga Brottskjaldar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gnóðar-Ásmundar saga


Gnóðar-Ásmundardrápa


Gorms saga gamla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 16./17. årh. bygget på Saxos fortælling om Torkild Adelfars rejser til jætternes rige , se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gottskálksannáll
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Gottskálksannáll fra år 1 til år 1578 er forfattet af Gottskálk Jónsson, præst i Glaumbær fra 1550-1590/91, sidste afsnit af hans søn Jón. Fra år 1394 benytter han gamle annaler, hvis første afsnit er skrevet på latin ligesom Annales regii. Ud for årene 1273-76 indskyder han et længere udtog af Sturla Þórðarsons saga om Magnus Lagabøter. Ellers står denne annal Skálholtsannáll'en nær. (SKB pap., 8vo; AM 412, 4to; AM 429a, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gottskálksannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gráfeldardrápa

Grágás
Grágás
  • Norrøn tekst: "Grágás, Islændernes lovbog i fristatens tid", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Vilhjálmur Finsen: Grágás, Islændernes lovbog i fristatens tid
    • Dansk: Vilhjálmur Finsen: "Grágás, Islændernes lovbog i fristatens tid", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Samling af lovtekster fra fristatstiden, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
    • Se også ► Love.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Grámagaflím
  • Norrøn tekst: Grámagaflím.
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Grámagaflím.
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske sagahelt Björn Arngeirsson hitadælakappi, (d. o. 1024).
  • Litteratur:


Grammatiske Afhandlinger
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Grammatiske Afhandlinger 1–4. Håndskriftet Codex Wormianus, hvori vi bl.a. finder Snorres Edda, indeholder også fire grammatiske afhandlinger. Med grammatisk menes dog ikke kun grammatisk i nutidig betydning, men ars grammatica, der i middelalderen også omfattede stilistiske og retoriske aspekter såvel som spørgsmål om sprogets praktiske anvendelse.


  • Den Første grammatiske Afhandling (eller Staffræði) er skrevet af en anonym forfatter i midten af det 12. årh. og var et forsøg på at give det islandske sprog en ny ortografi. Da forfatteren havde en streng fonemisk tilgang til stoffet, kom han derved selv til at levere en overraskende præcis beskrivelse af det oldnordiske lydsystem for alle vokalerne, og denne afhandling er derfor blandt de vigtigste kilder til den oldnordiske fonologi.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Første grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Anden grammatiske Afhandling beskæftiger sig også med fonologi og klassificerer det islandske konsonantsystem efter stavelsesposition, om de er prævokale eller postvokale. Forfatteren indfører det engelske lånebogstav ð for at videregive den postvokale dentalfrikativ og bevarer dermed þ i den prævokale position.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Anden grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Tredje grammatiske Afhandling, også kaldet Málskrúðsfrædi, er skrevet af Olafr Þórðarson hvítaskáld (død 1259) og bygger på Priscian og Donats grammatik; i sin fremstilling fastholder Olafr interessen for stilistiske og retoriske spørgsmål, hvilket fremgår af den ikke helt velbevarede afhandling. Han benytter den latinske terminologi men islandske vers som eksempler.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tredje grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


  • Den Fjerde grammatiske Afhandling er fra det 14. årh. og er en fortsættelse af den tredje; også her behandles retoriske og stilistiske spørgsmål." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Fjerde grammatiske afhandling (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).



Gráskinna
Gráskinna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Håndskrift, som indeholder Njals saga.
  • Litteratur:


Grautar-Halla þáttr


Grega saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragmentarisk riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gregasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gregorius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Gregorius saga biskups
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Gregoríus þáttr Dagssonar


Gregors dialoger


Grettis saga Ásmundarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Gretter den Stærke.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Grettis saga Ásmundarsonar (Gretla) strækker sig over et par århundreder (872—1033), men angår væsentlig den kække og ulykkelige Grettir den stærke og skildrer hans forunderlige hændelser i hans tyveårige fredløshed. Stedet er Vest- og Nordlandet, men scenen flyttes også til Norge. Gennem mange eventyr og forfølgelser kommer Grettir endelig til Drángey, en ensom ø, hvor han udstår mange farer, indtil han endelig dræbes. Hans banemand forfølges af broderen til Miklagård. Her er uden tvivl et historisk grundlag, men det er udsmykket med mange fabler og overdrivelser; dog sætte Islændingerne stor pris på denne fortælling som en af de bedste både i form og indhold (mange viser og ordsprog). Den nuværende affattelse kan ikke være ældre end slutningen af 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 61).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grettissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Grettisrímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdet rímur-udgave af kap. 14-24 i Grettis saga om heltens ungdom. Anden titel: Grettllur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grettisrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gretla


Grettllur


Griðamál
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: V. Finsen: Leide-Formularen (Gridsformularen)
  • Beskrivelse: Griðamál - eller Gridsformularen, som denne tekst også kaldes - udgør et afsnit i Grágás (Grågåsen), Islands ældste lovsamling (gældende i fristatstiden, ca. 930-1260). Afsnittet, som står umiddelbart før Tryggðamál, menes at stamme fra tiden før kristendommens indførelse. Ifølge Absalon Taranger er Gridsformularen "sandsynligvis ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
  • Litteratur:


Grimlur


Grímnismál
  • Norrøn tekst: Grímnismál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Grimnes Tale.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Grimnirs mål. ”Grimnismál er en billedlig fremstilling af Odins guddomsmagt, idet han i skikkelse af Grimne prøver mennesket, sin fostersøn Geirrød, der viser sig for ham i sin uværdighed: »medens ingen hund anfalder den fremmede«, sætter fostersønnen ham mellem to ildbål. Sangen forherliger Asernes magt, ynker den forvorpne fostersøn, men forkynder ham tillige døden, idet guden åbenbarer sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 23).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grímnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Gríms saga jarlssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gríms saga loðinkinna
  • Norrøn tekst: Gríms saga loðinkinna.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Grim Loddenkinns saga i "Ramstasagaene".
    • Svensk: C. G. Kröningssvärd: Saga om Grim Lodinkin
    • Svensk: C. G. Kröningssvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Fortsættelse af Ketils saga hængs.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gríms saga loðinkinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gríms saga ok Helga


Gríms rímur og Hjálmars
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Gríms rímur og Hjálmars, også kaldet Grimlur, er en simpel versfortælling om en svensk prinsesse Ingigerd og jarlesønnen Grímr. Hans frieri til prinsessen kommer til at afhænge af, at han tager livet af en vis Hjalmar, der er søn af Bjarmelands kong Hárekr. Dette lykkes for Grímr ved hjælp af et sværd, som Ingigerd har foræret ham. Efter deres bryllup forsøger Hárek at tage hævn, men til sidst bliver alle dog forsonede. – Der må have eksisteret en saga, som er brugt til disse rimer, men den er nu tabt." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rímur af Grím og Hjálmar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gríms saga ok Hjálmars
  • Beskrivelse: “En tabt saga, hvis indhold kendes fra rímur skrevet i det 15. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 19).
  • Litteratur:


Gríms saga Skeljungsbana

  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh. influeret af Grettis saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gríms þáttr Grímstungu


Grípisspá


Griplur
  • Norrøn tekst: Griplur
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga, hvis handling skitseres i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Griplur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Griseldis saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af et dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gríshildar saga góðu


Grógaldr
  • Norrøn tekst: Grógaldr.
  • Oversættelse: Dansk: Karl Gjellerup: Grogalder.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Groas Galder. ”Gróugaldr er en samtale mellem en afdød moder Gróa og hendes søn, hvem hun giver råd på en rejse, ɔ: rejsen gennem livet, og lærer galdre (tryllesange), som skal beskytte ham mod farer. Dette simple og ældgamle lille kvad er ægte hedensk. I den nyeste tid har man søgt at godtgøre, at det står i forbindelse med Fjölsvinnsmál som en indledning dertil.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 27).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grógaldr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Gróttasöngr
  • Norrøn tekst: Gróttasöngr.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Grotte.
  • Beskrivelse: Eddalignende digt, som ofte regnes med til Eddaen. Grottesangen. ”Grottesangen (grottasöngr) findes i Snorres Edda. To Finnekvinder, Fenja og Menja maler guld for kong Frode på kværnen Grotte; men da han fordrer for meget arbejde af dem og ingen hvile tilsteder dem, kvad de denne sang, hvorved de malede krig for ham, og natten efter kom en søkonge, som dræbte Frode og førte meget bytte bort, deriblandt trælkvinderne, der skulde male salt for deres ny herre. De malede så længe, indtil hans skib sank, og der dannedes en malstrøm i havet der, hvor kværnøjet sank. — Sagnet berettes dog forskelligt i de forskellige kilder, men knyttes til forestillingen om  »Frodefreden«, en gylden tidsalder, der skues tilbage til med længsel.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 33).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gróttasöngr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Grýla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for første del af Sverris saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Grænlendinga saga
  • Norrøn tekst: Grænlendinga saga.
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Erik den røde
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Erik den Rødes Saga
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. III.
    • Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Erik den Røde i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Eiriks þáttr hins rauða. Fra nordvestkysten af Island drog Erik den røde til Grønland, hvor han nedsatte sig på vestkysten. Noget efter opdagede Eriks sønner Leiv og Torvald Vinland eller østkysten af Nordamerika omtrent år 1000, da Olav Tryggvasøn vilde have landet kristnet. Sagaen omfatter kun 30—40 år, men indholdet er af betydning og grundet tildels på grønlandske sagn. Den er nedskrevet i 12te århundrede, men sammensat af brudstykker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Grænlendingaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). [I denne henvisning anføres sagaen under titlen "Grænlendingaþáttr", en titel, som FJ også bruger om "Einars þáttr Sokkasonar", hvilket er en ganske anden tekst. Den første handler om Vinlandsfarerne, den anden om etableringen af bispesædet på Grønland.]
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.


Grænlendinga þáttr
  • Norrøn tekst: Grænlendinga þáttr.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Fortællingen om Einar Sokkasön
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 5
  • Beskrivelse: Þáttr. Halldór Hermannsson taler om to udgaver/redaktioner af denne tekst: 1. Grænlendinga þáttr - identisk med Eiríks þáttr rauða og 2. Grænlendinga þáttr II - identisk med Einars þáttr Sokkasonar (“Islandica” vol. 1, p. 28f.) - ”Grænlendinga Þáttr. Hovedpersonen er Einarr og begivenhederne (deriblandt forhandling om oprettelsen af en grønlandsk bispestol i Gardar) omfatter kun et kort tidsrum (1123—1133), men giver vigtige efterretninger. Stykket er vistnok skrevet omtrent 1200.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 66).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Einars þáttr Sokkasonar eller Grænlendingaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).
  • Se også artiklen ► Grønlandssagaerne.


Grønlandssagaerne

Bemærkning: Med Grønlandssagaerne skal forstås de sagaer, som fortæller historien om Erik den Røde og opdagelsen af Grønland og Vinland samt etableringen af kirken på Grønland. Titlerne på diverse udgaver af de enkelte Grønlandssagaer er alt andet end konsekvente. Samme titel kan benyttes om to forskellige tekster. Dertil kommer, at forskellige oversættere har bidraget til forvirringen ved at bytte rundt på titlerne eller ved at føje helt nye titler til. – Til Grønlandssagaerne hører:

  • Eiríks saga rauða (Erik den Rødes saga)
  • Eireks þáttr rauða (Fortællingen om Erik den Røde)
  • Einars þáttr Sokkasonar (Fortællingen om Einar Sokkason)
  • Grænlendinga saga (Grønlændernes saga)
  • Grænlendinga þáttr (Fortællingen om Grønlænderne)
  • Þorfinns saga (/þáttr) karlsefnis (Thorfinn Karlsefnes saga)

Disse seks titler dækker dog kun over tre tekster idet

Titlen Vinlandssagaerne dækker over Eiríks saga rauða og Grænlendinga saga. (clm)


Guðbrands þáttr kulu
  • Beskrivelse: Kort fortælling om en norsk herse, der går imod kristningen af landet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Guðmundar saga biskups/góða/helga
  • Norrøn tekst: "Biskupa sögur", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Guðmundar saga Góða,(Prestz-saga Guðmundar) i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Sagaerne om Gudmund den gode som præst og Gudmund Dyre i Sturlunga Saga, bd. 1.
    • Dansk: K. Kålund: Gudmund godes saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1.
    • Engelsk: G. Turville-Petre: The Life og Gudmund the Good, Bishop of Holar - Guðmundar saga.
  • Beskrivelse: Samtidssaga/Bispesaga. Ifølge Halldór Hermannsson består sagamaterialet om Gudmund Arason af tre seperate tekster: 1. Prestssaga Guðmundar – som er optaget i “Sturlunga Saga” og som omhandler Gudmunds liv fra hans fødsel i 1161 og frem til hans bispevielse i 1202; 2. Biskupssaga Guðmundar – som omhandler Gudmunds liv som biskop fra 1202 til hans død i 1237. Den er ikke skrevet af samme forfatter som Prestssaga; 3. Guðmundar saga Arngríms ábóta. Skrevet af abbeden Arngrim midt i 1300-tallet. Baseret på de to første men fuld af mirakelhistorier. (“Islandica” vol. 1, p. 34) Materialet grupperes lidt anderledes af Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Bl.a får Arngrims version en selvstændig artikel.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Guðmundar saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Guðmundar saga dýra


Guðmundar saga ríka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for den del af Ljósvetninga saga, som handler om Gudmund den Mægtige, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Guðorms saga Sigurðarsonar


Guðrúnarhvöt


Guðrúnarkviða in forna


Guðrúnarkviða in fyrsta
  • Norrøn tekst: Guðrúnarkviða in fyrsta.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Förste Sang om Gudrun.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Gudrunskvad I. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Goðrúnarkviða (I) (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Guðrúnarkviða in þriðja


Guimars saga (Gvímars)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af digt, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Guitalins þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gulaþingslög (Gulatingsloven)


Gull-Ásu-Þórðar þáttr
  • Norrøn tekst: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Jesper Lauridsen: Fortællingen om Åsa-Tord
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Guld-Åse-Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr; = Ásu-Þórðar þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: þáttr af Gullásu-Þórði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gull-Þóris saga


Gullinskinna
  • Beskrivelse: Manuskript med kongesagaer, som brændte ved branden i 1738, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gullskinna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript, som bl.a. indeholdt Njals saga. Findes kun i papirafskrifter, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gunnars saga
  • Beskrivelse: Hypotetisk saga, der skulle være et forstudie til Njals saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gunnars saga Keldugnúpsfífls
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnars þáttr Keldugnúpsfifls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana
  • Norrøn tekst: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Fortælling om Gunnar Thidrandebane
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4 .
  • Beskrivelse: Islændingesaga. “Det har været almindelig antaget, at denne saga er identisk med Njarðvíkinga saga, som omtales i Landnáma og Laxdæla saga, men dette er usikkert.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 36.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnars þáttr Þíðrandabana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gunnars þáttr Helmings


Gunnarsslagr
  • Islandsk tekst: Gunnarsslag
  • Oversættelse: Svensk: Gunnars harpo-sång
  • Beskrivelse: Titlen på et digt, som omtales i Norna-Gests þáttr. Digtet er ikke bevaret, men engang i 1700-tallet skrev og udgav den islandske digter Gunnar Pálsson et Eddalignende digt under samme titel. Siden glemte man digtets ophav og det blev optaget i flere tidlige udgaver af Eddaen, bl.a. i A. A. Afzelius’ svenske oversættelse fra 1818. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gunnlaugs saga ormstungu
  • Norrøn tekst: Gunnlaugs saga ormstungu.
    • Norrøn: Gunnlaugs saga ormstungu (P. Foote), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Knud Hjortø: Gunløg Ormstunges Saga
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Gunnlaugs saga ormstunga eller saga af Gunnlaugi ormstungu ok skáld-Rafni er en fortsættelse af Egilssaga. Stedet for begivenhederne er det samme og tiden 990—1010. De to kæmper og skjalde Gunnlaugr og Hrafn bejler begge til Egil Skallagrimssons sønnedatter Helga den fagre; og fortællingen skildrer med stærke træk såvel den trofaste kærlighed som den lumske hævngerrighed. Fortællingen er blandet med en stor mængde viser af begge skjaldene, især af Gunnlaugr. Uagtet det ældste håndskrift tillægger Are frode forfatterskabet, må sagaen være sildigere nedskrevet; Snorre og Einarr Skulason nævnes deri, hvilket viser en langt yngre tid, så fremt det ikke er randglosser, der have indsneget sig i teksten.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 57).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gunnlaugr ormstunga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I). og samme.


Guta saga
  • Gutnisk tekst: Gotlands gamle krønike (Gutasagaen).
    • Gutnisk: K. G. Ljunggren: En fornsvensk och några äldre danska översätningar av Gutasagan i "Samlingar; Gutniska urkunder", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Svensk: Holmbäck og Wissén: Gutasagan.
    • Svensk: Anon.: Gutasagan.
    • Svensk: Carl Säve: Guta Saga i Gutniska urkunder, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Christine Peel: Guta Saga - The History of Gotlanders, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Gotlandsk saga.
  • Litteratur:


Guthorms saga Sigurðarsonar


Gyðinga saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Værk om jødernes historie overvejende Makkabæertiden, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gyðingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Gýgjarslag
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Hjarrandaljoð og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Gylfaginning


Gyrðsvisur
  • Beskrivelse: Et tabt kvad, som omtales i Landnáma (dog ikke i Sturlubók). Kvadet skulle være digtet af en Guðleifr Guðlaugsson om hvem Guðmundur Þorláksson har følgende at sige: "En Guðleifr Guðlaugsson hins auðga ór Straumfirði, der ifølge Hauksbók og Melabók (Ldn. s. 80) i en kamp i sundet ved Middelfart skal have bestået en kamp med den danske jarl Gyrðr Sigvaldason og senere herom digtet de såkaldte Gyrðsvisur, siges på en af sine rejser at være kommen til et fremmed land, hvor han blev tagen til fange. Just som han skulde dræbes, kom høvdingen, der senere viste sig at være Björn Breiðvikingakappi, og frelste ham."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Gyrðsvisur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Göngu-Hrólfs saga


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

H

Haddingja saga Harðgreipsfóstra
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo, Snorres Edda og Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hafgeirs saga Flateyings
  • Beskrivelse: Fortælling fra 1775, muligvis et falsum, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hafgerðingadrápa


Hafliðamál
  • Norrøn tekst: Hafliðamál
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Hafliðamál
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hafliðamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hagbardskvadet
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Axel Olrik: Hagbard og Signe
  • Beskrivelse: Dansk oldkvad, som er optaget i Saxos Danmarkskrønnike.
  • Litteratur:


Haka saga og Hagbarðs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 19. årh, som sammenskriver afsnit fra Saxo med dele af Ynglinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hákonar saga Aðalsteinsfóstra


Hákonar Saga Hákonarsonar (Hákonar Saga gamla Hákonarsonar)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Hakon Hakonsøns den Gamles Saga
  • Beskrivelse: Kongesaga. ”Hákonar saga Hákonarsonar er skrevet af Sturla Þórðarson, vistnok på Island omtrent 1265. Beretningen slutter med året 1263. Af samme forfatters Inga saga Bárðarsonar og Magnúsar saga lagabœtis er kun brudstykker bevarede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Litteratur:


Hákonar saga herðibreiðs


Hákonar saga Ívarssonar
  • Beskrivelse: Tabt saga. “Fra midten af 11. årh., en saga om Hákon Ívarsson, En af de norske Hlade-jarler. Skrevet ca. 1200; den originale saga er nu tabt; fragmenter af en version fra 15. årh, findes i manuskriptet AM. 570A, 4°.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hákonarsaga Ívarssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hákonar saga jarls Sigurðssonar
  • Beskrivelse: ”Hákon (Hlade)-jarl, Norges hersker fra 970-995. Der har formodentlig eksisteret en saga om Hlade-jarlerne (forfædre og sønner af Hákon), Jarlasaga (?), men den er nu tabt.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 14.)
  • Titlen benyttes undertiden for sidste del af Se ► Haralds saga gráfeldar.
  • Litteratur:


Hákonar Saga norræna


Hákonar saga Sverrissonar


Hákonar þáttr Hárekssonar
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Hakon Harekssøn.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” Bind XI. s. 377-399, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: ”En legendarisk fortælling fra sidste halvdel af det 11. årh., muligvis skrevet i 14. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 15.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hákonar Þáttr Hárekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hákonardrápa (- Goþþormr sindri)


Hákonardrápa (- Hallfröðr Óttarsson vandræðaskáld)


Hákonardrápa (- Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson, søn af Ásgeir rauðfeldar, (sidste halvdel af 10. årh.).
  • Litteratur:


Hákonarmál


Haldórs þáttr Snorrasonar


Háleygjatal


Hálfdanar saga (/þáttr) Barkarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen fornaldersaga (17. årh.?), som gengiver noget af det samme stof, som findes hos Saxo. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hálfdanar saga Brönufóstra


Hálfdanar saga Eysteinssonar
  • Norrøn tekst: Hálfdanar saga Eysteinssonar.
  • Oversættelse: Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: Halfdan Eysteinsson i “Seven Viking Romances”.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Halfdanar saga Eysteinssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hálfdanar saga gamla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “ En yngre og stærkt udvidet form af sagnet i Snorres Edda (Skáldskaparmál 62) om den mytologiske kong Hálfdan og hans sønner, der er stamfædre til de jordiske stænder og kongeslægter ” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Hálfdanar saga svarta


Hálfdanar þáttr svarta ok Haralds hárfagra
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Halfdan Svarte
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: ”. . . en 1400-tals kompilation baseret på den oprindelige Hálfdanar saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 15).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfdanar þáttr svarta (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hálfdans rímur Eysteinssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Digtet over den eksisterende saga - Hálfdanar saga Eysteinssonar. Ifølge FJ stammer digtet fra perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Perifer berøring i Finnur Jónsson: Hálfdans rímur Eysteinssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hálfsrekkaljóð
  • Norrøn tekst: Hálfsrekkaljóð.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Innsteinskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Innsteinskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka. Anden titel: Innsteinskviða
  • Litteratur:


Hálfs saga ok Hálfsrekka
  • Norrøn tekst: Hálfs saga ok Hálfsrekka.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: C. C. Rafn: Halfs Saga i ”Fundinn Noregr, Halfs Saga, Fridthjofs Saga og Konger i Danmark og Sverige, efter islandske Haandskrifter”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Half och Halfs Kämpar.
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. - ”Hálfs saga eller saga af Hálfi ok Hálfsrekkum indeholder en række sagn om Hördelands og Rogalands konger, med skildringer af fylkes- og søkongers færd i tiden før Norges forening til ét rige, og forsynet med mange viser, der godtgøre dens gamle oprindelse. Men affattelsen er næppe ældre end 13de århundrede. Den mytiske begyndelse er udpyntet med fortællinger om trolddom, havmænd o. s. v. , skønt noget historisk må ligge til grund. Hálfs sønnesønner droge fra Norge til Island.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 52).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hálfssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Halldórs þáttr Snorrasonar inn fyrri
  • Norrøn tekst: Halldórs þáttr Snorrasonar inn fyrri.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Haldor Snorresøn I
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Haldor Snorresøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: M. Larsen: Skærmydsler ved hoffet i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Halldor Snorressøn (I) i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr om den islandske høvding Snorre Godes søn, Halldor. Bevaret i Flateyjarbók.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Halldors þáttr Snorrasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Halldórs þáttr Snorrasonar inn síðari


Hallfreðar saga (vandæðaskálds)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Fr. Winkel Horn: Halfreds Saga
  • Beskrivelse: Islændingesaga. En anden redaktion af sagaen er indarbejdet i den store Olafssaga (C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II og III, findes i E-Bibliotek). - ”Hallfreðar saga. Stedet er Vatnsdalen, tiden omtrent 1000. Hovedpersonen er den bekendte skjald Hallfreðr vanðræðaskáld, som ovenfor er omtalt som en af de berømteste skjalde hos Olav Tryggvasøn. Der findes to redaktioner, en længere og en kortere, optagne i den vidtløftige Olav Tryggvasøns saga og i Flatøbogen. Sagaen hører til de ældre, er skrevet i et godt og fyndigt sprog, en livlig næsten poetisk stil, med bestræbelse for at stille den egenrådige skjald i det rette lys, og anfører mange af hans viser. Interessant er skildringen af hans overgang til kristendommen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hallfreðarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hallmundarkviða
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Fr. Winkel Horn: Hallmundskvadet
  • Beskrivelse: Kvad på seks og en halv strofe i Gretters saga. Selv om digtet er skrevet i "edda-stil", kan det ifølge Simek og Pálsson være digtet af sagaskriveren selv. Åke Ohlmarks knyttet kvadet til et par andre strofer af samme Hallmund og ender således med et digt på ni strofer.
  • Litteratur:


Hallvarðs saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga. ”Legenden om Hallvarðr Vebjarnarson (d. 1043), den lokale helgen I det sydøstlige Norge (Oslo)…nu tabt bortset fra to korte fragmenter.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 16.)
  • Litteratur:


Hamðismál


Haralds rímur Hringsbana
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Haralds rímur Hringsbana (6 ialt) handler om en dansk kongesøn; et hovedmotiv er elskov mellem denne og den engelske kongedatter Signy, til hvem han på sin faders vegne bejler (Tristanmotiv); efter lange forviklinger og efter at Harald er bleven sin faders banemand, var det vist meningen, at han og Signy får hinanden, men dette mangler i rimerne (jfr. Kölbing, Beitr. s. 227—28). Rimerne er i formel henseende mindre godt digtede; digteren siger, at de er hans første." (Finnur Jónsson: “Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie”, bd. 3, s. 137.) FJ placerer værket i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haralds rímur Hringsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Haralds saga gilla


Haralds saga gráfeldar


Haralds Saga harðaráða (Flateyjarbók)


Haralds saga harðráða Sigurðarsonar

Harald Hårfagres saga
Haralds saga hárfagra


Haralds saga hilditannar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En meget sen saga om en af hovedpersonerne i Skjöldunga saga.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Haralds saga Hringsbana
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Indholdet af denne saga kendes kun fra rímur fra 15. årh. Sagaen som i dag findes i manuskript er antagelig baseret på disse rímur.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 21).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Haraldssaga Hríngsbana (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Haralds þáttr grenska
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Fortællingen om Haraldr Guðröðarson, kaldet ‘hinn grenski’ (fra Grønland), fader til Ólafr helgi, dræbt i Sverige i 995. Nogle få kapitler i Ólafs saga helga, kaldes i Flateyjarbók for ”þáttr” (II. pp. 3-5).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18.)
  • Litteratur:


Haralds þáttr dofrafóstra


Haralds þáttr hárfagra
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Harald Haarfager
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer” bd. X. s. 138-155, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Om Harald Halvdansson Dovrefostre i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse";
  • Beskrivelse: “860-872. En fortælling om kong Haraldr frem til slaget ved Hafrsfjord, fortsættelsen til Hálfdanar þáttr svarta.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 68.) Anden titel: Upphaf ríkis Haralds hárfagra.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Uphaf rikis Haralds hárfagra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Haraldskvæði (- Þjóðólfr ór Hvini)


Haraldskvæði (- Þorbjörn hornklofi)


Haraldssona saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Heimskringla fra kong Inges magtovertagelse (1136) til Eysteinn Haraldssons fald (1157). Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hárbarðsljóð
  • Norrøn tekst: Hárbarðsljóð.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Harbard.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Harbardsljod/Sangen om Harbard. ”Hárbarðsljóð indeholder foruden dunkle antydninger, der synes at pege på nu tabte myter, en skæmtende og spottende fremstilling af de højeste guder (parodi). Slige spøgefulde satirer over gudernes afmagt i al deres vælde træffes oftere, f. eks. i Tors færd til Udgårds-Loke , og hensigten er vel ikke at nedsætte guderne og svække troen på dem, men snarere er det et udbrud af overgivent lune. Odin er nedsunket til at blive færgemanden Hárbard, men Tor fremtræder i sin egen person; begge er i en bedrøvelig tilstand og i forfærdelig slet humør, medens de dog trøste sig ved deres udførte bedrifter, idet Odin bestandig driller Tor. Ejendommelig for dette kvad er også en aldeles enestående frihed og uregelmæssighed i versemål og bogstavrim.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hárbarðsljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Harðar saga Grímkelssonar (upphaf)
  • Norrøn tekst: Harðar saga Grímkelssonar (upphaf eldri gerðar)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Der har været en gammel saga, men af den er kun begyndelsen bevaret. Langt senere er den bleven helt omarbejdet, så at en ny saga kan siges at være opstået.” (Finnur Jónsson: Den islandske litteraturs Historie, s. 243.) Den oprindelige saga er Harðar saga Grímkelssonar, den omarbejdede er Harðar saga ok Hólmverja.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Harðarsaga Grímkelssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Harðar saga ok Hólmverja
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Hørd Grimkelssøns Saga.
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Harðar saga Grimkelssonar ok Geirs (eller ok Hólmverja) er ligeledes en af de ældste, og dens begivenheder kendes af Landnáma. Handlingen foregår 950—990, men slægtregistrene føres ned til 1150, efter hvilken tid den da må være optegnet (omtrent 1250), men håndskrifterne er alle yngre. Den indeholder de sædvanlige beskrivelser af drab og hævn ; Hörðs og Geirs ophold i Norge hos dronning Gunhild ender med deres forvisning; mange fredløse mænds hændelser, indtil deres høvding lumskelig bliver fangen og dræbt.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur:


Harmsól
  • Norrøn tekst: Harmsól.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske digterpræst Gamli kanóki, (12. årh.).
  • Litteratur:


Háttatal
  • Norrøn tekst: Háttatal. (Guðni Jónsson)
    • Norrøn tekst: Háttatal. (Finnur Jónsson)
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Háttatal.
    • Svensk: Karl G. Johansson og Mats Malm: Verslistan i "Snorres Edda".
    • Engelsk: Anthony Faulkes: Háttatal i "Edda", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Opregning af versarter.
  • Litteratur:


Haugbúi


Haukdæla þáttr
  • Norrøn tekst: Haukdæla þáttr og Haukdæla þáttr.
  • Oversættelse: Dansk: Kristian Kålund: Fortælling om Haukdølerne
    • Dansk: K. Kålund: Islændinge saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1, s. 221ff.
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Jónas Kristjánsson og ikke accepteret af Finnur Jónsson. - “Fem kapitler i Íslendinga saga vedrørende efterkommerne af Ketilbjörn gamli, den berømte Haukdælir; en interpolation der kommer til at stå som indledning til Gizur Þorvaldssons saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • “Haukdölasagan, sydländsk kortsaga om de gamla släkterna på Haukadal och Mosfell, från landnamsmannen Ketilbjörn gamle till Torvald på Hraun, som dog 1235. Den har sammanställts efter Are Frodes verk och haukdölingarnas ättetraditioner mot 1200-tallets slut, sannolikt av lagman Tord Narvason på Skard (död 1308), som även insamlade Sturlunga-sagan.” (Åke Ohlmarks: "Fornnordiskt Lexikon".)
  • Litteratur: Finnur Jónsson berører kort Haukdæla þáttr i sin artikel om Sturla Þórðarson. I førsteudgaven af sin Litteraturhistorie skrev han kategorisk "jeg kan ikke erkende en sådan saga". I andenudgaven (1923) erstattede han denne afvisning med en moderat formulering.


Hauks saga hugglaða og Ulfs konungs illa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hauks þáttr hábrókar
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Hauk Haabrog
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X. s. 156-166, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Tåtten om Hauk Håbrok i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling om Hauk hábrók og hans oplevelser i Hólmgarðr og Bjarmeland under en mission for kong Haraldr hárfagri.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 18).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hauks þáttr hábrókar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).

Hauksbók
Hauksbók
  • Norrøn tekst: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder en række forskellige tekster, bl.a.:
Af Upplendinga konungum
Breta sögur
Eiríks saga rauða
Elucidarium
Fóstbræðra saga
Tosta þáttr
Hervarar saga ok Heiðreks
Kristni saga
Landnámabók
Merlinuspá
Ragnarssona þáttr
Skáldasaga
Trójumannasaga
Völuspá
Se i øvrigt Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Haustlöng


Hávamál
  • Norrøn tekst: Hávamál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Den Højes Tale.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Havamål/Den Højes Tale. ”Hávamál (den højes sang, højsangen) er en samling af klogskabsregler og korte tankesprog, uden indre sammenhæng, ikke den poetiske følelses, men den koldt beregnende forstands værk. Det afgiver et tro billede af de gamle Nordboers begreber om ret, klogskab og sømmelighed efter deres moral. Dette mytisk-etiske kvad består af tre dele: det egenlige Hávamál, Loðfafnismál (hvor en Lodfavne tiltales af sin lærer, idet han får formaninger om venskab, kærlighed o. s. v.) og Runatalsþåttr Óðins (Odins runetale), som efter en mystisk indledning giver 18 tryllevers, som det er nyttigt at kende; ligesom digtets første hoveddel slutter med beretning om Suttungsmjøden og Odins besøg hos Gunlød, hvilket udførligere fremstilles i Bragaræður i Sn. Edda.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávamál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Hávarðar saga Ísfirðings
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Haavard Isfjordings Saga.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Ísfirðinga saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48). - ”Hávarðar saga Ísfirðings eller Ísfirðingasaga hører hjemme ved Ísafjörðr og begivenhederne tildrager sig ved år 1000 (omtales også i Landnáma). Fortællingen skylder den gamle Hávards viser sin tilblivelse, men disse er i de bevarede håndskrifter så mishandlede, at det er umuligt at restituere dem, ligesom tildragelserne også er forvanskede, efter hvad der kan ses af de renere kilder. Skjalden Hávarðr kommer i strid med Þorbjörn i anledning af et drab, og derom drejer fortællingen sig.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 59).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hávarðarsaga ísfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hectors saga


Heðins saga ok Hlöðvers (/Hlöðvis)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:


Heðins saga ok Högna


Heiðarvíga saga
  • Norrøn tekst: "Íslendínga Sögur" findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Víga-Styrssaga ok Heiðarvíga (kampen på heden) er en af de allerældste sagaer, der vel står Are frodes arbejder nærmest i tiden. Begivenhederne foregår ved Borgarfjörðr og Breiðafjörðr omtrent år 1000. Begyndelsen mangler, men er tilføjet efter hukommelse i den nyere tid, da originalhåndskriftet brændte 1728 ligesom så mange andre håndskrifter, og fortællingen om Styr findes også i Eyrbyggja. For resten er der en rig afveksling af kampe og drab, flugt og forfølgelse, straf og hævn, og endelig forlig (med angivelse af en mærkelig formular).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heiðarvígasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Heiðarvígs saga


Heiðreks saga (konungs) vitra


Heiðreksgátur


Heilagra manna drápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna drápa, (hyldestkvad til helgenerne) er en drape, hvoraf der er bevaret 26 strofer, digtet i hrynhent mål. Digtet stammer vel fra det 15. årh. og viser stort kendskab til de skandinaviske helgener som fx de engelske Thomas Becket og Edmund, de danske Knud og Benedikt, de norske Hallvard og Blasius den hellige og mange andre." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Heilagra manna sögur
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra manna sögur (hellige mænds sagaer/helgensagaer) er den overordnede betegnelse for oldnordisk helgenlitteratur uanset om der er tale om en original islandsk tekst eller en tekst oversat fra latin. Siden Ungers udgave fra 1877 har udtrykket været almindelig benyttet om værker, der indeholdt hagiografisk materiale og ikke faldt ind under nogen anden genre, som fx bispesaga, apostelsaga eller Mariasaga." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra manna sögur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Heilagra Meyja drápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilagra Meyja drápa, (”Hyldestdigt til den hellige moder”) er en drápa fra omkring 1400. Den består af 70 hrynhent-strofer over et stort antal hellige kvinder, deriblandt den hellige Jomfru Maria, den hellige Agnes, den hellige Scholastica m.fl." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagra Meyja drápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Heilags anda vísur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Heilags anda vísur (Helligåndsvisen) er den sene titel på et digt om Helligånden, som formodentlig stammer fra det 13. årh." (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heilagsandavísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Heimskringla
  • Norrøn tekst: Heimskringla.
  • Oversættelse: Norsk: S. Schjött: Kongesogur.
    • Norsk: Gustav Storm: Snorre: Kongesagaer.
    • Svensk: Emil Olson: Norges konungasagor.
    • Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
    • Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. I-III.
    • Engelsk: Samuel Lang: Heimskringla, The Chronicle of the Kings of Norway, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Samling af kongesagaer. “Historien om Norges konger fra de ældste tider (mytisk-heroiske Ynglinger) frem til slaget ved Ré 1177; skrevet ca. 1220-30 af Snorri Sturluson.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 19). - ”Heimskringla eller Noregs konunga sögur, af Snorri Sturlusom. Skønt alle er enige om at erkende dette for det ypperste værk af gammel nordisk historieskrivning, er man dog indtil vore dage ikke kommet på det rene om, hvad der er denne forfatters arbejde og hvad der ikke tilhører ham, hvilket er så meget vanskeligere at afgøre, som de forskellige håndskrifter afviger fra hverandre i mere, end hvad der kan kaldes læsemåder, nemlig tildels i redaktionen og optagelse eller udeladelse af hele partier, og de oprindelige skindbøger er tabte undtagen enkelte, især: 1) Fríssbók, codex Frisianus (efter ejeren O. Friis, den kom senere i Arne Magnussons eje) fra begyndelsen af 14de århundrede. Den mangler Olav den helliges saga, men indeholder foruden Heimskringla Hákonar saga Hákonarsonar. 2) Eyrspennill (ɔ: bogen med messingspænder) fra omtrent 1300, indeholder hele slutningen af Heimskringla. Af de fortrinlige skindbøger Jöfraskinna og Kringla, der brændte 1728, haves afskrifter ved A. Manussons håndskriver Ásgeir Jónsson, og efter disse ere udgaverne væsentlig besørgede. – Ligesom vor tids behandling af kilderne har frembragt en så sikker og rigtig tekst af Heimskringla, som ingensinde tidligere, således har den allernyeste tids kritiske undersøgelser godtgjort, at vi i Heimskringla haves Snorres eget værk fra begyndelsen til enden, hvilket bestyrkes både ved de ydre og indre kendetegn. En anden sag er at afgøre, hvilke kilder Snorre har haft, hvilket må udfindes dels af hans egne angivelser, dels af hvad vi kender til ældre historiske værker; og hvorledes han har benyttet dem, kan kun bedømmes, for såvidt de er bevarede. Det står i alle tilfælde over enhver tvivl, at Snorres værk er det mest fuldendte i den gamle litteratur, at han med overlegen kritik og smag har øst af sine kilder. Dertil kommer hans mønsterværdigt rene og skønne sprog, hans fyndige, klare og livlige fremstilling, der gør ham til en historieskriver af første rang i alle henseender. Som sine kilder nævner han selv dels skriftlige dels mundtlige meddelelser, dog sjældnere de første (som E. Oddssons Hryggjarstykki); gamle kvad, stamtavler og kyndige mænds fortælling anføres ofte. — Heimskringla — hvilket navn for resten ikke skriver sig fra forfatteren, men er langt sildigere, fremkaldt ved begyndelsesordene — indeholder: (1) Fortalen, der er en del forvansket, (2) Ynglingasaga, der næst efter formodninger om Asernes indvandring og de ældste tider fortæller Ynglingekongernes historie efter Þjóðólfs beretning, ligesom Lejrekongernes efter den nu tabte Skjoldungesaga. (3) Saga Hálfdanar svarta, kort, uden viser, som indledning til (4) Haralds saga hárfagra, især efter skjaldekvad, dog vel også efter Are frodes æfi Noregs konunga, (5) Hánkonar saga hins góða, bygget på mundlige efterretninger, (6) Ólafs saga Tryggvasonar og (7) Ólafs saga helga, efter kvad og Are frode; der angives ingen skriftlige kilder, (6) Mágnúsar saga góða og (9) Haralds saga harðráða antydes ikke i fortalen. Her var den mundtlige fortælling mere levende end ved de ældre. (10) Af de følgende er til Saga af Sigurði, Inga ok Eysteini efter forfatterens egne ord benyttet Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. De sildigere kongere sagaer er korte, og Snorre slutter med slaget på Re, 1177.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 70ff.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Helenu saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Helga saga Hallvarðssonar
  • Norrøn tekst: Helga saga Hallvarðssonar.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Islændingesaga, som i hvert fald ikke er skrevet før 19. årh. ” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Helga saga ok Droplaugarsona


Helga þáttr ok Hróars


Helga þáttr ok Úlfs
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “En uhistorisk fortælling, hvis scene er placeret på Orkneyøerne i det 10. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helga þáttr ok Úlfs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Helga þáttr Þórissonar


Helgakviða Hjörvarðssonar


Helgakviða Hundingsbana I


Helgakviða Hundingsbana II


Helganna saga


Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar


Hellismanna saga
  • Norrøn tekst: Hellismanna saga.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson, Jónas Kristjánsson eller Halldór Hermannsson. ”Er en ’islændersaga’, som først er skrevet i 1830 af Gísli Konráðsson (1787-1877), hvori han på baggrund af omtale i Landnámabók og lokalhistoriske traditioner fortæller om en forbryderbande, som skulle have holdt til i bjergene omkring Borgarfjord.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Helreið Brynhildar
  • Norrøn tekst: Helreið Brynhildar.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Brynhilds Helfart.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Brynhilds Færd til Hel. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Helreið Brynhildar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Hemings þáttr Áslákssonar
  • Norrøn tekst: Hemings þáttr Áslákssonar.
    • Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek. (Kun Tosta þáttr)
  • Oversættelse: Se Tosta þáttr
  • Beskrivelse: Þáttr. “Oldnordisk udgave af Tell-legenden iblandet historiske begivenheder fra kong Harald hårderådes regeringstid.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 30). Et mindre afsnit i denne fortælling findes separat under titlen ► Tosta þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hemings þáttr Áslákssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hendreks saga ok Kunegundis


Henriks saga heilraða
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Henriks saga hertoga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Henriks saga jarls


Herburts rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Herburts rímur, som stammer fra 1400, er en bearbejdning af afsnit 14 i Þiðreks saga, som handler om Herburt og Hildr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Ifølge FJ benyttes titlerne Herburts rímur og Herburts þáttr om samme tekst.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Herburtsrimur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Herburts þáttr


Hercúlianus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Herkúles saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Herlaugs saga jarls gauzka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hermanns saga illa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hermanns saga ok Ingvars
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hermanns saga ok Jacobs


Hermanns saga ok Jarlmanns


Hermóðs saga ok Háðvarar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Herpins saga hertoga


Herpins saga ok Leo
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af tysk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Herrauðs saga ok Bósa


Hervarar saga ok Heiðreks
  • Norrøn tekst: Hervarar saga ok Heiðreks.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek. En anden udgave, som er anført under titlen: Saga Heiðreks konungs ins vitra findes også som en selvstændig saga i “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: “Hervarar saga ok Heiðreks” (G. Turvill-Petre), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: G. Thorarensen: Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: F. W. Horn: Hervørs og Hejdreks Saga i Nordiske Heltesagaer.
    • Svensk: Olof Verelius: Hervarasagan i "Tre isländska sagor om Sverige".
    • Engelsk: Christopher Tolkien: The saga of king Heidrik the Wise, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”To versioner” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 22). - ”Hervararsaga (ok Heiðreks konungs) peger hen på et tidspunkt, der ligger nær ved de foregående sagaers tid, om den end i det hele er mere romantisk. Begyndelsen og enden er historisk, men den største mellemste del grunder sig på gamle sange: om kampen på Samsø, krigen med Hunerne, Heidreks gåder, ældgamle ættedigte om sværdet Tyrving og ringen Andvaranaut, Arngrims sønner, Anganty og Ørvarodd o. s. v., af hvilke nogle ere bekendte fra Sakse. Hervør fremstilles ganske som en skjoldmø; kærlighedsforholdet mellem Hjalmar og Ingeborg er skildret smukt og rørende. Sagnet om Tyrving går gennem det hele. I gåderne have vi gode prøver på oldtidens vid og skarpsindighed. Håndskrifterne ere meget afvigende fra hverandre, og vi har i det mindste tre meget forskellige redaktioner.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 49).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hervarar saga ok Heiðreks konungs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hervararkviða
  • Norrøn tekst: Hervararkviða.
  • Oversættelse: Dansk: G. Thorarensen: Hervarkvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hervørskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt. Hervørskvadet.
  • Litteratur:


Hieronymus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hildebrands dødskvad
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Frederik Winkel Horn: Hildebrands Dødskvad
    • Dansk: Axel Olrik: Hildebrands Dødskvad
    • Dansk: Martin Larsen: Hildebrands Dødskvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Ásmundar saga kappabana, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Ásmundar saga kappabana.
  • Litteratur:


Hinriks saga heilraða


Hinriks saga keisara ok frú Kunegundis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Historia de antiquitate regum Norvagiensium (Theodricus)
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Norsk: A. Salvesen: Historien om de gamle norske kongene.
    • Engelsk: "Historia de antiquitate regum Norvagiensium - Theodricus Monachus: The Ancient History of the Norwegian Kings", findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie. Anden titel: Theodrici monachi Historia de antiquitate regum Norwagiensium.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de antiquitate regum Norwagiensium (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Historia de profectione Danorum in Terram Sanctam
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Norsk: A. Salvesen: Historien om danenes ferd til Jerusalem.
    • Dansk: Jørgen Olrik: "Beretning om Danernes Færd til det hellige Land" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Historie.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia de profectione Danorum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Historia Norvegiae
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Norsk: A. Salvesen: Norges Historie.
    • Engelsk: Carl Phelpstead/Devra Kunin: Historia Norwegiae i A History of Norway and The Passion and Miracles of the Blessed Óláfr, s. 1-26 (E-Bibliotek)
  • Beskrivelse: “Historie og beskrivelse af Norge fra de tidligste tider frem til Olaf den helliges regeringstid; ufuldstændig.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Historia Norwegiæ (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Historia Regum Britanniae
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Pseudohistorisk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hjálmarskviða
  • Norrøn tekst: Hjálmarskviða.
  • Oversættelse: Dansk: G. Thorarensen: Hjalmars dødskvad
    • Dansk: Martin Larsen: Hjalmars Dødskvad i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Heltekvad, som er nært beslægtet med Eddaens heltedigte.
  • Litteratur:


Hjálmþérs rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hjálmþérs saga ok Ölvers fra begyndelsen af 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjálmtérs rímur og Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hjálmþérs saga ok Ölvis (Ölvers)
  • Norrøn tekst: Hjálmþés saga ok Ölvis.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Dette er en version af en tidligere saga (formentlig fra ca. 1300), som nu er tabt. Den er baseret på rímur (fra 15. årh.)” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 26).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hjalmtérs saga ok Ölvis (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hjalta þáttr


Hjarrandaljoð
  • Beskrivelse: Ukendt digt, som er nævnt i det 12. kapitel af Bósa saga ok Herrauðs sammen med to andre ukendte digte: Gýgjarslag og Drömbuð. Ingen af dem er nævnt i Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hlaðajarla þáttr
  • Beskrivelse: En tabt saga over de norske Ladejarlers slægt, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hlöðskviða
  • Norrøn tekst: Hlöðskviða.
  • Oversættelse: Dansk: G. Thorarensen: Hlødskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hlodskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Eddalignende digt. Hlodskvadet.
  • Litteratur:


Hólmverja saga


Holta-Þóris saga
  • Norrøn tekst: Holta-Þóris saga.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en ’islændersaga’ som er skrevet i det 19. årh. og som beskæftiger sig med begivenhederne omkring Njáls broder.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:



Hrafnagaldr Óðins
Hrafnagaldr Óðins
  • Norrøn tekst: Forspjallsljóð.
  • Oversættelse: Dansk: Thøger Larsen: Odins Ravnegalder
  • Beskrivelse: Ikke nævnt hos Simek/Pálsson, Halldor Hermanson eller Finnur Jónsson. Eddalignende kvad, som de fleste forskere anser som et falsum. Se dog Anette Lassens redegørelse: "Hrafnagaldur Óðins / Forspjallsljóð: et antikvarisk digt?" i The Fantastic in Old Norse/Icelandic Literature (2006). Andre titler: Forspjallsljóð; Hrævagaldr Óðins, Odins Ravnegalder. ”Hrafnagaldr Óðins, der er en morgenhymne, hører måske ikke egenlig med til Eddakvadene, ligesom det heller ikke findes i codex regius, men kun i papirshåndskrifter; hvorfor nogle anser det for yngre, en efterligning af en sildigere skald, måske dannende en indledning til Baldrs draumar, og udskyde det af Edda. Indholdet er dette: alle væsners virksomhed afbrydes af natten; guderne føle angst og uro, hvorfor Heimdal, Brage og Lopt (Loke) udsendes for at spejde. Morgenen oprinder og solen står op, men Idun føler sig beklemt, Nanna fryser og sørger og  »magterne«  øve galder.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 26).
  • Litteratur:


Hrafnistumannasögur



Hrafnkels saga
Hrafnkels saga Freysgoða


Hrafns saga Sveinbjarnarsonar
  • Norrøn tekst: Hrafns saga Sveinbjarnarsonar
    • Norrøn: Hrafns saga ok Þorvalds i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Islændinge saga i “Sturlunga Saga”, bd. 1, s. 268-284.
  • Beskrivelse: Samtidssaga, som udgør et afsnit i “Sturlunga Saga”. Anden titel: Hrafns saga ok Þorvalds (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 52.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns saga Sveinbjarnarsonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hrafns saga Sveinbjarnarsonar in sérstaka


Hrafns þáttr Guðrúnarsonar
  • Norrøn tekst: Hrafns þáttr Guðrúnarsonar
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: M. L. Rønsholdt: Ravn Gudrunssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Hrafns þáttr Hrútfirðings (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 53.)
  • Litteratur:


Hrafns þáttr hrútfirðings
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrafns þáttr hrútfirðings findes i Magnus den godes saga i Fornm. s. VI, 102—19. Det er en hel lille biografi. Hrafn, en søsterson af Sigvatr skjald, hævner sin uskyldig dræbte fader, dømmes fredløs og rejser til Norge. Her kommer han i huset hos en Ketill rípr, men denne bliver vred på ham og vil sælge ham som træl, hvorpå Hrafn slår ham ihjæl. Nu må han flakke omkring, da kongen er forbitret på ham på grund af drabet. Endelig bliver han taget til nåde af denne, ved Sigvats hjælp og efter at have deltaget i et tog mod Danmark og kæmpet tappert. Han bliver kongens mand og ægter Ketils datter. þáttr’en er redigeret eller forfattet af en gejstlig mand, men den stammer sikkert fra tiden ved 1200." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrafns þáttr hrútfirðings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hrafnsmál (- Þorbjörn hornklofi)


Hrafnsmál (- Þormóðr Trefilsson)


Hrana saga hrings
  • Norrøn tekst: Hrana saga hrings.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur:


Hreiðars þáttr
  • Norrøn tekst: Hreiðars þáttr
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C.C.Rafn: Fortælling om Reidar
    • Dansk: M. Larsen: “Islandsk vadmel og norsk purpur” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Reidar og Tord i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Reidar i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Hreiðars þáttr heimska Þorgrímssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 48.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hreiðars þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hreiðmars saga ok Farbata
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18./ 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hrímgerðarmálum


Hrings saga ok Hringvarðar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Hrings saga Skjaldar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hrings saga ok Tryggva
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Beslægtet med fornaldersagaerne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngssaga ok Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hríngs rímur og Tryggva
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hrings rímur og Tryggva eller Geðraunir (»Sjælsprøvelser«). Rimerne, der er udgivne i Rimnasafn II. er i alt 12; i et par hdskr. haves 13, men den 13. er af yngre oprindelse; rimerne mangler slutningen. Hertrygg er konge i Garderige og har datteren Brynhild. Hos ham opfostres kong Dags son Hringr; denne og Brynhild lover hinanden tro og elskov, men hun nærer bange anelser om fremtiden. Hringr går på vikingetog og bliver konge i Grækenland. Imidlertid kommer en viking og bejler til Brynhild og tilbyder kamp, ifald han får afslag. Under kampen, i hvilken det går Hertrygg ilde, kommer den saksiske konge Tryggve til og tilbyder sin hjælp på det viikar, at han får Brynhild til ægte. Dette går kongen, modstræbende og nødig, ind på; vikingen fældes. Tryggve ægter Brynhild og rejser hjem. Da Hringr får dette at vide, sejler han til Saksland og kæmper med Tryggve; de såres farlig, men forliges, og Hringr ægter Tryggves søster Brynveig. En ond rådgiver, Erik, jages bort af Tryggve, kommer nogen tid efter og overfalder ham og fælder ham. Ved budskabet herom brast hans søsters, Hrings hustrus hjærte af sorg. Hringr hævner Tryggve, og nu kan han og Brynhild endelig forenes. Det er en ret kønt fortalt roman, uagtet der er meget kunstlet deri. Alle navnene er nordiske, og der er næppe nogen tvivl om, at det hele er islandsk digtning. Rimerne er alle, med undtagelse af VIII., digtede i firlinjede versemål. De er godt digtede og næppe yngre end fra o. 1400. Der findes deri ligheder med Skíðaríma. Mansange findes kun i 1. og sidste rime af sædvanlig art. " (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hríngs rímur og Tryggva (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hróa þáttr (heimska)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Roe
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Roe i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd.V, s. 224-238, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Magnússon/Morris: The Tale of Roe the Fox i “Three Northern Love Stories”, findes i [[E-Bibliotek].
  • Beskrivelse: Þáttr. ”En underholdende fortælling af orientalsk udspring.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hróa þáttr heimska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hróars saga Tungugoða
  • Beskrivelse: Tabt saga hvis eksistens kan udledes af Landnámabók (Sturlubók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hróars þáttr ok Helga


Hrokkinskinna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Det rynkede skind’) et håndskrift fra det 15 årh. af en version (13. årh.) af sagaerne om de norske konger fra Magnus den gode (1035) til Magnús Erlingsson (1177).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.) - ”Hrokkinskinna («den runkne skindbog» efter Torfæus’s benævnelse) begynder historien efter Magnus den godes tronbestigelse og går ligeså langt som Heimskringla (f.77; slaget på Re). De første kongesagaer er meget udførlige, med småfortællinger, men står dog Heimskringla nærmere end Morkinskinna, hvilket endnu mere gælder Flateyjarbók; navnlig fra Harald Gille stemmer de næsten ordret med Heimskringla. Med Hrokkinskinna stemmer tildels den samling der er bevaret under navnet Hryggjarstykki.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur:


Hróks saga svarta
  • Beskrivelse: Tabt fornaldersaga, nævnt i Geirmundar þáttr heljarskinns, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hrókskviða
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Hrokskvadet
    • Dansk: Martin Larsen: Hrokskvadet i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: Kvad, som er bevaret i fornaldersagaen Hálfs saga ok Hálfsrekka, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Se ► Hálfs saga ok Hálfsrekka.
  • Litteratur:


Hrólfs rímur Gautrekssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af Hrólfs saga Gautrekssonar. Stammer formentlig fra første halvdel af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs rímur Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hrólfs saga Gautrekssonar
  • Norrøn tekst: Hrólfs saga Gautrekssonar.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Svensk: Olof Verelius: Götriks och Rolfs saga i "Tre isländska sagor om Sverige".
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga Gautrekssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hrólfs saga kraka ok kappa hans
  • Norrøn tekst: Hrólfs saga kraka ok kappa hans.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Hrolf krakes og hans krigeres saga.
    • Dansk: F. W. Horn: Kong Hrolv Krakes og hans Kæmpers Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: F. W. Horn: Kong Hrolv Krakes og hans Kæmpers Saga i "Nordiske Heltesagaer".
    • Dansk: C. Lund: Rolf Krakes Saga.
    • Engelsk: E. E. Kellett: “The Northern Saga” findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. “Sagaen består af adskillige Þættir (Fróða þáttr; - Helga þáttr ok Hróars; - Svipdags þáttr; - Böðvars þáttr bjarka; - Hjalta þáttr; - Af Aðils Uppsalakonungi; - þáttr af Skuldarbardaga).” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 27.) - ”Hrólfs saga kraka ok kappa hans (om Rolv og hans kæmper) er en meget omfattende sagnkreds om flere danske konger, inddelt i 7 afsnit (þættir), der hvert er et mindre hele. 1 handler om Halvdans sønner Roar og Helge, og Sakse har ganske fulgt samme sagn; 2 om Helge, Yrsa og dennes søn Rolv. Samme sagn findes i Snorra Edda, ligesom Grottesangen kender det, og Ynglingasaga har en lidt afvigende beretning. De følgende afsnit om Rolv s forhold til Skuld og Hjørvard, om Bødvar Bjarke og Hjalte, om Vøgg og kongens undergang ere eventyrligt udpyntede (Bjarkemålet); Sakse har en simplere og troværdigere fremstilling. En historisk grund mangler ikke (Rolv må sættes i 6te århundrede), men sagaen selv er af sildig oprindelse (14de århundrede) og strejfer helt ind på eventyrets enemærker.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfs saga kraka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hrólfs þáttr skuggafifls
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En af fortællingerne ved afslutningen af den udvidede udgave af Mágus saga jarls.” (Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrólfsþáttr skuggafífls (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Hrómundar saga Gripssonar
  • Norrøn tekst: Hrómundar saga Gripssonar.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Hromund Gripsons saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga; skrevet i 1700-tallet (Kult. Hist. Leks.) “Papirhåndskrift. Den oprindelige saga (omtalt i Sturlunga) er tabt og dens indhold kendes kun fra de rímur, som går under navnet Griplur, muligvis af Sigurðr blindi (c. 1470- c. 1540). Den nuværende saga er baseret på rimerne. Indholdet behandles også i de skandinaviske folkeviser.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 30.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hrómundar saga Greipssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Hrómundar þáttr halta


Hryggjarstykki
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “... (‘Rygstykke’) Det er nu tabt, men blev brugt af senere saga-forfattere.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur:


Hrynhenda (- Arnor Jarleskjald)


Hrynhenda (- Sturla Þórðarson)
  • Norrøn tekst: Hrynhenda
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald og historiker Sturla Þórðarson, (1214-84).
  • Litteratur:


Hugsvinnsmál
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hugsvinnsmál (”Visdomssang”) hedder en islandsk bearbejdelse af det latinske værk Disticha catonis, skrevet i versemålet ljóðaháttr. Der er tale om en samling af latinske leveregler fra det 3.-4. årh., som fejlagtigt er blevet tilskrevet Cato den ældre. Som den mest udbredte skolebog i middelalderen, skulle eleverne lære kupletterne (dobbelte verslinjer) udenad, såvel i forhold til latinundervisning som morallære. I karolingertiden blev værket udvidet med prosaafsnit og efterfølgende oversat til de fleste vesteuropæiske folkesprog.
  • Den islandske oversætter har udvidet værket med ordsprog fra andre kilder, mens nogle af de oprindelige leveregler er udeladt. Allerede i Den første Grammatiske Afhandling (ca. 1150) citeres Disticha catonis og ledsages af en prosaoversættelse, der viser stor overensstemmelse med teksten i Hugsvinnsmál. Forholdet mellem Hugsvinnsmál og et læredigt fra 12. årh., som i hvert fald er islandsk – Havamál – er svær at afgøre; der kan være tale om gensidige lån. Hugsvinnsmál har kun afsat sig svage spor andre steder i den tidlige oldnordiske litteratur." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hugsvinnsmál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).



Hulda
Hulda
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “...(er også blevet kaldt Hryggjarstykki), et 1300-tals skinddokument med sagaerne om Norges konger fra 1035 til 1177 i en version fra 1200-tallet.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 32.)
  • Litteratur:


Huldar saga
  • Beskrivelse: “Huldar saga nævnes i “Sturlunga Saga” (Vigfusson's ed. II. p. 270), men er ikke bevaret i skrift. Der findes dog en Huldar saga i tre versioner, som alle stammer fra det 18. årh. men som næppe har nogen forbindelse til den gamle saga. En af disse versioner er trykt på islandsk (version II; tilskrevet Jón Espólin), og en anden i en dansk udgave (version I. . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 5, p. 72.)
  • Litteratur:


Huldar saga innar miklu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Werner H. F. Abrahamson: Huldar saga
  • Beskrivelse: "Huldar saga innar miklu er en saga, som først er forfattet engang i 1700-tallet. Den er tydeligvis foranlediget af den tabte Huldar Saga, som omtales i Sturlunga Saga." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Hungrvaka
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “Historien om de fem første biskopper i Skálholt, 1056-1176, skrevet af en gejstelig med forbindelse til bispesædet i Skálholt; forfatterens højeste autoritet er Gizur Hallson (d.1206); sikkert skrevet omkring 1200, kun bevaret i papirafskrifter efter et nu tabt skindmanuskript.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 1, p. 54).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hungrvaka (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Húsdrápa
  • Norrøn tekst: Húsdrápa
  • Oversættelse: Dansk: Thøger Larsen: Husdrapa
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Úlfr Uggason, (omkr. 1000).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Húsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Hversu Nóregr byggðist


Hymiskviða
  • Norrøn tekst: Hymiskviða.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Hyme.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hymerskvadet/Sangen om Hymer. ”Hýmiskviða handler om Hyme, herskeren over det fjerne, mørke ishav, hos hvem Tor og Ty hente en kedel, hvori der skal brygges mjød til gudernes gilde hos Øge (Ægir). Tor fisker med jætten og drager midgårdsormen op, dernæst forherliges hans kraft ved de følgende styrkeprøver; men digtets slutning er dunkel. Samme emne blev besunget af Ulfr Uggason i hans digt Húsdrápa (om billederne i Ólafr Pá' s hus).” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 24).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hymiskviða (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Hyndluljóð
  • Norrøn tekst: Hyndluljóð.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Hyndla.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Hyndlasangen. "Hyndluljoð har navn af jættekvinden Hyndla, der af Freyja føres til Valhal og giver oplysning »om kongernes ætter og de mænds, som stamme fra guderne«. Hyndla opregner først Ottar Innsteins søns æt, derefter Skjoldunger, Völsunger, Gjukunger, endelig Aserne. Kvadets bestemmelse er vel at herømme høvdingen Ottar, der efter sagaerne er en historisk person fra 8de århundrede (Harald Hildetands tid); dette kvad kan da henføres til en bestemt tid og et bestemt sted.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hyndluljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Hænsa-Þóris saga
  • Norrøn tekst: Hænsa-Þóris saga.
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Hønsetores Saga.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Hænsa-Þórissaga. I denne saga, hvis tid er omtrent 960, hvis personer alt har været kendte af Landnámabóks forfattere og flere andre sagafortællere, og som altså hører til de tidligst opskrevne, findes vigtige bidrag til den gamle islandske forfatnings historie (tale på altinget, oprettelse af fjerdingsting , Blundketils indebrændelse efter en hæftig strid o. s. v.). Om beretningen end er gammel, høre håndskrifterne dog ikke til de ældre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hænsaþórissaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Höfuðlausn (- Egill Skallagrímsson)


Höfuðlausn (- Óttarr svarti)
  • Norrøn tekst: Höfuðlausn
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Hovedløsen.
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Höfuðlausn (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Högna saga Hálfdanarsonar


Høyersannáll
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Høyersannáll (efter den norske afskriver af håndskriftet Henrik Høyer) går fra 547 til 1310. Hoveddelen (før 1302) er nært beslægtet med Annales Reseniani og Annales vetustissimi, men de resterende år har helt selvstændigt materiale. (AM 22 fol)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Henrik Höyers annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

I

Illuga saga Griðarfóstra


Illuga saga Tagldarbana
  • Norrøn tekst: Illuga saga Tagldarbana.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson. ”Er en saga fra det 17. årh., som foregår i det 10. årh. og indeholder talrige eventyrfantasier; helten får sit navn efter at have dræbt en rise.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


In passione sancti Kanuti


In translacione sancti Kanuti


Indriða þáttr ilbreiðs


Inga saga Bárðarsonar


Inga saga Haraldssonar ok bræðra hans


Ingjaldskvadet
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Axel Olrik: Ingjaldskvadet
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1200-tallet.
  • Litteratur:


Ingvars saga viðförla


Ingvars saga Ölvissonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Saga forfattet i 16. årh. (?), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Innsteinskviða


Inventio crucis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Hagiografisk tekst, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ísfirðinga saga
  • Beskrivelse: “En tabt saga, som udtrykkeligt er nævnt i Landnámabók (S 150, 121), emnet i denne saga er relateret til Hávarðar saga Ísfirðings.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.) Guðmundur Þorlaksson opfatter Ísfirðinga saga som en anden titel - måske den oprindelige - for Hávarðar saga Ísfirðings. ("Udsigt over de norsk-islandske skjalde", s. 48).
  • Litteratur:


Islands bygging
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Islands bygging
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 211-230, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: To små afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 248. 263-273, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. De to stykker omhandler dels de første landnamsmænd (Nadod, Gardar, Floki, Ingolf og Hjørleif), dels nogle af de mest fremtrædende slægter frem til de første kristningsforsøg. – Stykket er formentlig samme stykke, som i en anden udgave af Flateyjarbók bærer titlen Lansnáma þáttr.
  • Litteratur:


Ísleifs þáttr biskups (Gizurarson)
  • Norrøn tekst: Ísleifs þáttr byskups.
  • Oversættelse: Dansk: F. Winkel Horn: Om Islejf Bisp
    • Dansk: F. W. Horn: Om Islejf Bisp i “Billeder af Livet paa Island”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur:


Íslendinga saga
  • Norrøn tekst: Islendinga saga i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Islændinge saga
  • Beskrivelse: Samtidssaga, en del af Sturlunga-samlingen.
  • Litteratur:


Íslendinga þáttr sögufróða
  • Norrøn tekst: Íslendings þáttr sögufróða.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om en sagakyndige islænding
    • Dansk: Grímur Thomsen: Sagafortælleren
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
  • Beskrivelse: Þáttr; en anden redaktion af Þorsteins þáttr sögufróða. Bemærk dog Halldór Hermannssons kommentar. “Er fejlagtigt blevet kaldt Þorsteins þáttr sögufróða, selv om navnet på helten er ukendt.” (“Islandica”, vol. 1, p. 61).
  • Litteratur:
Islendingabók

Íslendingabók
  • Norrøn tekst: Íslendingabók.
    • Norrøn: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Íslendingabók.
  • Beskrivelse: Islands tidligste historie, skrevet af Ari Þorgilsson (1068-1148). Latinsk titel: Schedæ. - ”Íslendingabók af Ari prestr hinn fróði. Den er også udgivet under navn af Schedæ Ara prests fróða og indeholder en kort beretning om landets bebyggelse samt dets ældste historie til biskop Gissurr († 1118), skrevet omtrent 1120. Fremstillingen er kortfattet og tør, men ærværdig og tro som den ældste historie, med kronologiske og genealogiske undersøgelser, der vise den grundige forsker. Den skindbog, hvorefter vore to eksisterende afskrifter er tagne, var til endnu 1650, men var dog neppe skrevet med Ares egen hånd.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 54).
  • Litteratur:


Íslendingaskrá
  • Beskrivelse: Et ukendt skrift, som nævnes i 6. kapitel af Orms þáttr Stórólfssonar. Herom siger Finnur Jónsson: "Man har villet sætte dette i forbindelse med Áres skrift (Íslendingabók), hvad der vistnok er ganske umuligt, i hvert fald højst urimeligt. Hvis det ikke er et opdigtet skrift, må der være ment en eller anden genealogisk optegnelse." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þættir)
  • Litteratur:


Íslendings þáttr óráðga


Íslensk fornkvæði
  • Beskrivelse: En noget misvisende betegnelse for en række viser fra 1400-tallet og første halvdel af 1500-tallet. For en stor del er der tale om oversættelser af danske og norske folkeviser, men der er også enkelte viser, som er digtet på Island og med et islandsk indhold. Finnur Jónsson regner ialt 66 viser med under denne betegnelse, som han forøvrigt kalder "en meget urigtig og lidet oplysende benævnelse".
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Íslensk fornkvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ívars þáttr Ingimundarsonar
  • Norrøn tekst: Ívars þáttr Ingimundarsonar
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: M. Larsen: ”Kongelig lægedom” i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
  • Beskrivelse: þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ívars þáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ívens saga (/Ívents)
  • Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ívens saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

J

Jacobs saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jákobs saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jarla saga (/sögur)


Jarlanna þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort udtog af Orkneyinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Jarlmanns rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En bearbejdning fra 16. årh. af Jarlmanns saga ok Hermanns" (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jarlmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Jarlmanns saga ok Hermanns
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Hermannssaga ok Jarlmanns (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Jarlsníð


Járnsiða
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Lov, udstedt af Magnus lagabætir i 1271, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
    • Se også ► Love.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jartegnabók þorláks helga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Skrift om de tegn og undere, som fulgte den hellige Thorlak, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Jasonar saga bjartar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Eventyrsaga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Játmundar saga hins helga


Játmundar saga ljúfa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:


Játvarðar saga helga
  • Norrøn tekst: "Saga Játvarðar konúngs hins Helga", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Edvard den helliges saga.
  • Beskrivelse: Saga over den engelske helgenkonge Edward the Confessor, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Játvarðar saga hins helga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Johannes saga gullmunns
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga om Johannes Chrysostomos, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Jómsvíkinga saga
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: “Jómsvíkinga saga - The saga of the Jómsvikings”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Jomsvikinga saga.
  • Beskrivelse: Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Jómsvikinga saga er en fortælling om stiftelsen af det bekendte Jomsvikingeforbund og angrebet på Norge, der endte med slaget i Hjörungavåg 994. Den er bevaret i flere (3) bearbejdelser, der dog synes at støtte sig til samme grundlag; de er alle fra begyndelsen af det 13de århundrede, og med alle deres overdrivelser og udsmykkelser samt den fejlagtige kronologi er de dog både underholdende og meget vigtige for historien. Som kilde beråber forfatteren sig kun på islandske skjaldes beretninger, hvilke vare øjenvidner til begivenhederne. Den korteste bearbejdelse begynder med Palnatoke og ender med nederlaget, den anden (i Flatøbogen) indeholder foruden dette tillige meget af Danmarks historie, den tredje og udførligste behandler først Gorm den gamle og Harald blåtands historie og slutter med nogle tillæg om de vigtigste deltagende personers senere skæbne. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jómsvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jómsvíkingadrápa


Jónatas æventyri
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat fortælling, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Jóns rímur leiksveins
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Jóns rímur leiksveins er en versbearbejdning af en ældre ikke bevaret udgave af Jóns saga leikare, som må have stammet fra tiden omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Jóns saga baptista
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om Johannes Døberen.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lífssaga Jóans baptista (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jóns saga helga hin elzta
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga. Anden titel: Jóns biskups saga.
  • Litteratur:


Jóns saga helga eptir Gunnlaug múnk
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga, en anden redaktion af ovenstående. Anden titel: Jóns biskups saga.
  • Litteratur:


Jóns saga konungs og Dámusta


Jóns saga leikara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jónssaga leikara (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Jóns saga Ögmundarsonar


Jóns saga ok Jacobs


Jóns saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jóns saga Svipdagssonar ok Eiríks ins forvitna


Jóns saga (/þáttr) Upplendingakonungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kort fortælling mellem fornaldersaga og riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Jóns þáttr biskups Halldórssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jóns þáttr Halldórsson (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Jónsbók
  • Norrøn tekst: "Den islandske lov: Jons bogen, udgiven af kong Magnus Lagabætir anno 1280", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Lovsamling, som den norske kong Magnus Lagabætir lod islændingen Jón Einarsson sammenskrive i 1280.
  • Litteratur:

Jyske Lov
Jyske Lov
  • Olddansk: Jyske Lov (Udg.:N. M. Petersen.)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Dansk landskabslov (gældende for Jylland og Fyn) udstedt af Valdemar Sejr i 1241.
  • Litteratur:


Jöfraskinna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “(Kongepergamentet...). Et pergamentmanuskript fra ca. 1325, som indeholder en version af sagaerne i Heimskringla, Sverris saga, og Hákonar saga gamla.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 33.)
  • Litteratur:


Jökuldæla saga


Jökuls þáttr Bárðarsonar
  • Norrøn tekst: Jökuls þáttr Bárðarsonar.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Jøkul Baardsøn
    • Dansk: C. C. Rafn i “Oldnordiske sagaer”, bd. V, p. 26-27, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel i Ólafs saga helga i Heimskringla, og findes i alle udgaver og oversættelser af dette værk . . .” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
  • Litteratur:


Jökuls þáttr Búasonar
  • Norrøn tekst: Jökuls þáttr Búasonar.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: Þáttr. “En fiktiv fortælling, skrevet i det 14. århundrede som en fortsættelse til Kjalnesinga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 62).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Jökuls þáttr Búasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

K

Kalfsflokkr


Kálfsvísa
  • Norrøn tekst: Kálfsvísa
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Kálfsvísa
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kálfsvísa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kára saga Kárasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga.
  • Litteratur:


Karlamagnús saga (ok kappa hans)
  • Norrøn tekst: "Karlamagnus saga ok kappa hans, fortællinger om Keiser Karl Magnus og hans Jævninger", (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af bl.a. Rolandskvadet, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlamagnússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Karls þáttr vesæla
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En fortælling fra kong Magnús goðis tid (ca. 1035), af tvivlsom historisk værdi.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Karlsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Katerine saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Katrínardrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Katrínardrápa er en 1400-tals drape, som er digtet i hrynhent versemål. Det handler om den hellige Katharina fra Alexandria og er baseret på Katerine saga. Digteren kalder sig Kálfr (på latin vitulus vates, Kálfr broðir Hallsson), og benævner sig frater. Han er også forfatter til Völsunga rímur" (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur")
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Katrínardrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ketils saga hængs
  • Norrøn tekst: Ketils saga hængs.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: L. K. Schei: Kjetil Høngs saga i "Ramstasagaene".
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: Saga om Ketil Häng
    • Svensk: C. G. Kröningsvärd: ”Nordiskt Sago-Bibliothek”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ketils saga hæings (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ketlerusar saga keisaraefnis
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Kirialax saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kirjalaxsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Kjalleklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, hvortil der kort refereres i Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Kjalnesinga saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: J. P. Ægidius: "Kjalnesinge Saga eller Sagaen om Bue Andridssøn".
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Búa saga Andríðarsonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 63).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kjalnesingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Kjartans þáttr Ólafssonar
    • Dansk: C. C. Rafn: Om Kjartan Olafssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 18-31, 33-35, 69-70, 224-229, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Er en ændret version af den tragiske historie om Kjartan Ólafsson fra Laxdæla saga. K. Þ. Ó, findes i Flateyjarbók og andre håndskrifter af Ólafs saga Tryggvasonar in mesta.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Klári saga


Klarilius saga sterka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Klerka rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Klerka rímur også kaldet Klerkaspil, er en versbearbejdning fra det 15. årh. af en komisk fortælling om to gejstlige i Paris, hvoraf den ene er troldkyndig og derved vinder en prinsesses hånd." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Klerkaspil (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Knud Lavards lidelse
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Ved hellig Knuds lidelse
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In passione sancti Kanuti«
  • Litteratur:


Knud Lavards skrinlæggelse
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Ved hellig Knuds skrinlæggelse
  • Beskrivelse: Anonymt helgenskrift fra sidste del af 1100-tallet. Latinsk titel: »In translacione sancti Kanuti«
  • Litteratur:


Knúts saga helga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39) Simek/Pálsson finder det tvivlsomt. (“Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Knúts saga kappsama
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Knúts saga lávarðar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. Afsnit i Knýtlinga saga. Halldór Hermannsson foreslår at en selvstændig saga af samme navn kan have eksisteret. (“Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur:


Knúts saga ríka
  • Beskrivelse: Tabt saga om Knud den Store. Snorre benytter den som kilde i Magnúss saga góða (i Heimskringla) under titlen Saga Knúts ins gamla, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Knúts saga (Steinssonar) heimska
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Knúts þáttr (hins) ríka
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Ca. 1024. Kapitler fra Ólafs saga helga i Flateyjarbók” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 39).
  • Litteratur:


Knútsdrápa (- Óttarr svarti)
  • Norrøn tekst: Knútsdrápa
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Óttarr svarti, (11. årh.).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Knútsdrápa (- Sigvatr Þórðarson)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Sighvatr Þórðarson, (omkr. 995-1045).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knutsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).

Knytlinga saga
Knýtlinga saga
  • Norrøn tekst: Knytlinga saga.
  • Oversættelse: Dansk: C.C.Rafn: Knytlinga Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. XI, s. 157-357, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: J. P. Ægidius: "Knytlinge Saga".
  • Beskrivelse: Kongesaga. - ”Knytlingasaga (det er: Knud den stores efterfølgeres, indtil Knud den 6te, altså lige så langt som Sakso går) er et hovedskrift for Danmarks ældste historie, fra Gorms regerings begyndelse til 1186. Den første del til Sven Estridsøns død er kortfattet, men det følgende (1076-1086) er meget udførlig fortalt. Slutningen (de sidste hundrede år) støtter sig uden tvivl til dansk tradition. Affattelsestiden er omtrent 1250, og forfatteren er vistnok Ólafr Hvítaskáld, der en tidlang opholdt sig hos kong Valdemar den 2den. Sproget er noget stift og kunstlet. ”(Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 73).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Knytlingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kong Knuds lidelseshistorie
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Hans Olrik: Kong Knuds lidelseshistorie
  • Beskrivelse: Lille anonym krønike om Knud den Helliges død. Skriftet, der stammer fra omkr. 1100, har titlen Passio Sancti Kanuti regis et martyris.
  • Litteratur:


Konráðs rímur keisarasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konráðs rímur keisarasonar, er en versbearbejdning af Konráðs saga keisarasonar. Må antages at stamme fra omkr. 1500." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konráðsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Konráðs saga keisarasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konráðssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Konukjör
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Konukjör (»Hustruvalg«) findes i Stockh. hds. 22, 4° perg. og handler (20 vers) om en hustrus egenskaber »idet digteren fremhæver modsætningen mellem den pragtsyg-hovmodige og stille huslige kvinde« (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Konungabók


Konunga sögur


Konungsbók (/Grágás)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Grågåsen, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Konungsbók (/Codex Regius)
  • Norrøn tekst: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
  • Oversættelse: Se de enkelte Edda-kvad i Tekstoversigt
  • Beskrivelse: Manuskript som indeholder Den ældre Edda, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:

Konungsskuggsjá
Konungsskuggsjá
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Kongespejlet
    • Dansk: Chr. Dorph: "Kongespejlet" (uddrag).
  • Beskrivelse: Kongespejlet - lærebog, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konungsskuggsjá (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kormáks saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Kormaks saga fremstiller begivenheder fra 930—984 i Miðfjörðr. Skjalden Kormakr Ögmundsson elsker Steingerðr; hans mange kærlighedsviser i denne anledning, rejser, holmgang (med angivelse af holmgangslovene) o. s. v. Fortællingen er usædvanlig romantisk, men dog vel fra 12te århundrede, og giver et billede af heltens urolige og eventyrlige liv. Af sangene er dog måske mange ikke af ham, men senere indskudte.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 60).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kormákssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kraka saga ok Bjólmars
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Krákumál
  • Norrøn tekst: Krákumál
  • Oversættelse: Dansk: Bertel Christian Sandvig: Krákumál
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet. ”Krákumál eller Loðbrókarkviða er også et mærkeligt kvad fra hedenskabens tid, om det end ikke er af Ragnar lodbrog selv, som siges at have digtet det i ormegården, eller af Brage eller hans dronning Kråka. Det indeholder en opregning af kongens bedrifter i 29 strofer i den ældre slags dróttkvæði på 10 linjer, hvoraf den første er et omkvæd (hjuggu vér með hjörvi), og ender med den døendes glæde ved tanken om hævn.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 34).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krákumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kredda
  • Norrøn tekst: Kredda
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Kredda (credo)
  • Beskrivelse: Kvad af den færøske høvding Þrándr i Götu, (11. årh.).
  • Litteratur:


Kringilnefjukvæði
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et digt fra 1400-tallet, som handler om kvinder, som bliver forgjort.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Konukjör (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Kristni saga
  • Norrøn tekst: Kristni saga.
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Kristendomssaga.
  • Beskrivelse: Islændingesaga om kristendommens indførelse på Island. - ”Kristnisaga, beretning om kristendommens indførelse på Island, fremstiller kortelig landets historie fra 980 til 1120, især hvad det gejstlige angår, og et tillæg (Þáttr af Ísieifi biskupi) går til 1146. Man har tillagt Are frode dette skrift, som synes ført i pennen før 1200, om end den form, hvori vi have det, kan være noget yngre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 55).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kristnisaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kristni þáttr
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Kristendommen
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 175-188, 206-216, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr; ”997-1000. I Ólafs saga Tryggvasonar i Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 69). "Einar Ól. Sveinsson antager, at dette afsnit om kristendom i (Njals) saga oprindelig udgjorde en seperat skrevet Kristni þáttr, specielt med sigte på den sydøstlige del af landet og efter al sandsynlighed skrevet i begyndelsen af det trettende århundrede i augustinerklosteret i þykkvabær (grundlagt 1168)" (Dag Strömbäck: The Conversion og Iceland, 1975)
  • Litteratur:


Kristni saga meistara Adams
  • Norrøn tekst: Ór Hamborgar historíu.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Et lille afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 17-18, som på baggrund af Adam af Bremens De hamburgske ærkebispers historie fortæller om de danske konger Gorm, Harald og Svend og om de svenske konger Erik Sejrsæl og Olaf Skotkonge. – Samme som Ór Hamborgar historíu.
  • Litteratur:


Krítarþáttr


Króka-Refs rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Króka-Refs rímur, er en versbearbejdning af Króka-Refs saga. Må antages at stamme fra det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krókarefsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Króka-Refs saga
  • Norrøn tekst: Króka-Refs saga.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 3.
  • Beskrivelse: "En fuldstændig fiktiv islændingesaga, som først er forfattet omkr. 1350." Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Krókarefssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kræklinga saga
  • Beskrivelse: Tabt saga, som anvendes i Landnámabók (Sturlabók), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Kúgadrápa
  • Norrøn tekst: Kúgadrápa
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Kúgadrápa
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kúgadrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kumlbúa þáttr
  • Norrøn tekst: Kumlbúa þáttr.
  • Oversættelse: Dansk: Gudbrand Vigfusson: Kumlbua þáttr (sammendrag)
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Þorsteins draumr Þorvarðssonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 70).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kumlbúaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Kvad

Kvad eller kvæde, islandsk kvæði, betyder en sang eller digt, oprindelig blot »noget, der fremsiges« med rytmisk tonefald (at kveða = udtale, fremsige). Bruges nu mest om de gamle digte som en Slags artsbetegnelse (Eddakvad, skjaldekvad, ved siden af Eddadigte osv.) eller som en mere højtidelig betegnelse for sang, vise i almindelighed F. J.


Kvæði um Ástríði dróttningu


Kvæði um Eirík blóðöxi


Kvæði um Erling Skjalgsson


Kvæði um Guðleif Arason


Kvæði um Harald harðráða (Illugi Bryndælaskáld)
  • Norrøn tekst: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Uden titel
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Illugi Bryndælaskáld, (1000-tallet).
  • Litteratur:


Kvæði um Harald harðráða (Valgarðr á Velli)
  • Norrøn tekst: (Digt om Harald Hårderåde)
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Valgardsdraapa
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Valgarðr á Velli, (1000-tallet).
  • Litteratur:


Kötludraumr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Blandt nogle digte fra perioden 1450-1550, som kun er "versificerede æventyr" er der et digt, som ifølge Finnur Jónsson indtager en særstilling. Det er den såkaldte Kötludraumr. ”Katla, der drømmer, siges at have været høvdingen Már til Reykjaholars hustru; hun faldt engang i søvn og sov i 4 dage uden at man kunde vække hende. Sagen var den, at hun drømte, at en alvekvinde kom til hende og førte hende til sit hjem, hvor alvekvindens søn lå syg af elskov til Katla. Mod sin vilje blev hun hans hustru og blev frugtsommelig ved ham. Hun fødte en søn, der fik navnet Ari; hun fortalte sin mand del hele, og han tog sagen meget ædelmodigt. Ari blev en lykkelig mand. Et eller andet gammelt familjesagn synes at ligge til grund. Det er vel forfattet på Vestlandet.” (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Kötludraumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

L

Lais þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lais þáttr er en af fortællingerne i den lange udgave af Mágus’ saga jarls . . . " (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laisþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Landnáma þáttr

Landnámabók
Landnámabók
  • Norrøn tekst: Landnámabók.
  • Oversættelse: Norsk: L. K. Schei: Landnåmsboken.
    • Norsk: Torgrim Titlestad og Jan Ragnar Hagland: "Landnåmabok - etter Hauksbók".
  • Beskrivelse: Landnámabók (bogen om Islands bebyggelse) er et enestående historisk dokument, der detaljeret beretter om dannelsen af den islandske stat lige fra begyndelsen til øens fuldstændige bebyggelse. Efter en kort indledning om den tidligste omtale af Island, de irske eneboere og skandinavernes opdagelse af landet, opregner bogen omkring 400 nybyggere, som bosatte sig der i perioden 870-930. Dernæst følger en streng geografisk opbygning, hvor egn efter egn gennemgås i urets retning med de bosættere, som slog sig ned rundt om på Island, ligesom de enkeltes jordbesiddelser anføres. Desuden gives der i anekdoteform små biografiske informationer om mange af bosætterne eller deres efterkommere frem til det 11. århundrede. Det er tydeligt, at forfatteren af Landnámabók har haft nøje kendskab til den islandske geografi, og den genealogiske rækkefølge er, når det gælder det 12. og 13. århundrede, helt igennem pålidelig. Islændersagaernes forfattere har lånt en betydelig del fra Landnámabók, når det drejer sig om genealogisk materiale, ganske vist indeholder de udgaver af Landnámabók, som er bevaret, i det mindste informationer, som på deres side stammer fra islændersagaerne.
  • Landnámabók er bevaret i flere versioner, hvoraf den ene kun fragmentarisk. Den ældste udgave er Sturlubók, der formodentlig er sammenskrevet af Sturla Thorðarson (1214-84) engang mellem 1275 og 1280, og som er bevaret i et håndskrift fra det 17. århundrede. Udgaven i Hauksbók stammer fra Haukr Erlendsson (d. 1331), er fra tiden mellem 1306-08 og er bevaret i originalmanuskript. Den tredje middelalderlige version i Melabók må være samlet i begyndelsen af det 14. århundrede, men er kun bevaret meget fragmentarisk på to pergamentsark fra det 15. århundrede. I det 17. århundrede var den givetvis i væsentlig bedre stand og blev anvendt som grundlag for Þórðarbók, der blev forfattet af Þórður Jónsson (d. 1670) fra Hitardal. Kun lidt ældre end denne version er den såkaldte Skarðarbók-udgave, som er sat sammen en gang før 1636 af Björn Jónsson fra Skarðsá. Den benytter såvel Sturlubók som Hauksbók som sine kilder. Men alle disse versioner har haft en forgænger. I epilogen til Hauksbók påberåber Haukr sig nemlig to ældre udgaver, hvoraf den ene stammer tilbage fra Ari Þorgilsson (1068-1148) og Kolskeggr Asbjarnsson, vel også omkring år 1100, og den anden, som var skrevet af Styrmir Kárason (d. 1245) omkring 1220. Den tabte Styrmisbók har stået Melabók nærmest, men da denne kun er bevaret i fragmenter, må Þórðarbók tjene som mellemled. Endnu vanskeligere er det at rekonstruere Aris og Kolskeggs udgave, da Styrmir åbenbart har benyttet denne som en væsentlig kilde og endda udvidet den. (Rudolf Simek / Herman Pálsson: Lexikon der altnordische Literatur, 2006)
  • Landnámabók eller blot Landnáma er en udførlig fremstilling af Islands bebyggelse med fortegnelse af alle landnamsmænd og deres slægt (med omtrent 3000 personnavne og 1400 stednavne), inddelt i 5 parter, af hvilke den første danner en indledning og orienterende oversigt over de første nedsættelser i landet, de øvrige behandle hver sin fjerding. Beundringsværdigt er dette værk som ene stående i sit slags; intet andet land eller folk ejer en sådan redegørelse for sin oprindelse og første historie. Den oprindelige forfatter skal være Are frode, men værket er fortsat og forøget af flere, såsom Styrmir frode og Sturla Þórðarson, hvilke to sidst nævntes arbejder er forenede af Haukr Erlandsson.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Landnámabók (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Landrés rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Landrés rímur er en versbearbejdning af andet afsnit af Karlamagnús saga. De stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Landrésrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Landrés þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Langfeðgatal
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Langfeðgatal [’laŋ-] (ɔ: Stamtavle, Optælling af Forfædre) bruges særlig som Navn paa et isl. Stamtavleskrift, sikkert fra 12. Aarh., hvori Nordens ell. Nordeuropas Kongeslægter føres tilbage til Odin som Stamfader, han var Tyrkerkonge, siges der, og flyede for Romernes Magt N. paa; og der opregnes tillige en Række af hans Forfædre. L. er det første isl. Skrift, der fremsætter Læren om Odin’s hist. Indvandring til Norden, og det ligger til Grund for de videre Grublerier over dette Emne i Snorre’s Heimskringla og i Fortalen til Edda. Det har ikke sin Hovedkilde i nordisk Overlevering, men er en Bearbejdelse af eng. Krønikearbejder fra den ældre Middelalder. L. foreligger væsentlig i to forsk. Affattelser. Den ene kender kun 11 Forfædre for »Voden ell. Odin« (alle efter eng. Overlevering), og den medtager 3 eng. Kongeætter som hans Afkom, foruden de fra Skjold stammende danske og sv. Kongeætter og de fra Sæming stammende norske Jarler. I den anden Affattelse af Værket »L. fra Noa til vore Konger« gaar Stamtavlen helt tilbage til Noa’s Søn Jafet, fortsættes gennem Navne fra den trojanske Sagnkreds, der til Dels identificeres med Asernes Navne, og naar saaledes de samme Forfædre for Odin; af hans Efterkommere nævnes kun selve de nordiske Kongeætter, Skjold’s og Njord’s Afkom. (Litt.: Axel Olrik, »Sakse’s Oldhistorie«, I [1892], S. 94; A. Heusler, »Die gelehrte Urgesch. im altisländischen Schrifttum« [1908], S. 17 ff., 76 ff.). (A. O.). Hans Ellekilde i Salmonsens konversationsleksikon, 1925. - Se også Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”, opslagene Langfeðgatal norskra konunga og Langfeðgatal Skjöldunga.
  • Litteratur:


Langfeðgatal norskra konunga


Langfeðgatal Skjöldunga


Laurentius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om den romerske martyr Laurentius, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Laurentius saga (Hóla)biskups
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laurenzíús saga byskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Lausavísa
  • Beskrivelse: Egtl. "løs vise". Betegnelse for enkeltstående vers i modsætning til hele kvad. Disse løse strofer er bevaret i stort tal bl.a. i kongesagaer og islændingesagaer. Indholdsmæssigt er de som regel situationsbestemte og indgår i sagaens handlingsforløb. Stroferne stammer ikke nødvendigvis fra den skjald de tilskrives. For at finde en bestemt lausavísa, se i Tekstoversigt under den enkelte skjald.
  • Litteratur:


Laxdæla saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Thøger Larsen: Laksdøla Saga
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Laxdœla saga. Begivenhederne foregår i Laxárdalr ved Breiðafjörðr i tidsrummet 886—1030, og sagaen er en af de største og indholdsrigeste, tillige en af de bedste med hensyn til karakterskildringer (såsom af Ólafr Pá, hans rejser, giftermål, bolig — húsdrápa). Hovedpersonen er Guðrún Ósvifsdóttir; og striden om hende mellem de to unge høvdinger Kjartan og Bolli volder begges død. Ved beretningen om Kjartans og Bollis ophold i Norge hos kong Olav Tryggvason gives også skildringer af Norges tilstand og anføres begivenheder, der har betydning for historien. Forfatteren viser smag og skånsomhed og fører et let sprog, der vel ikke er så kærnefuldt som i de bedste sagaer, men behageligt og tiltalende. Han er åbenbart meget yngre end begivenhederne, og sagaen må være nedskrevet i 13de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 58f).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Laxdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Lazarus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Legenda de Sancto Magno


Legendariske saga om Olaf den Hellige


Leiðarvísan
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Leiðarvísan (”Vejviser”) er en drottkvætt-drape fra midten af det 12. årh., som handler om helligholdelse af søndagen – et ikke ualmindeligt tema, hvilket også tages op i afsnittet Dróttinsdagamál i den oldislandske Homiliebog. Samtlige 45 strofer af digtet er bevaret. Det er digtet af eller under tilskyndelse af Runólfr Ketilsson (død 1186), en digterisk begavet præst i Nordisland." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Leiðarvísan (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Leifs þáttr Özurarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Se ► Færeyringa saga.
  • Beskrivelse: ”1031-1047. Færeyringa saga kap. 49-58.” Anden titel: Þrándar þáttr ok frænda hans. (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 42).
  • Litteratur:


Lejrekrøniken
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Jørgen Olrik: Lejrekrøniken.
  • Beskrivelse: Kort krønike på latin, skrevet i 1100-tallet om sagnkongerne i Lejre. Opr. titel: Chronicon Lethrense.
  • Litteratur:


Libellus Islandorum


Liðsmannaflokkr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Liðsmannaflokkr er et skjaldelignende digt, hvoraf syv strofer er bevaret og som sandsynligvis stammer fra begyndelsen af det 11. årh. I Flatøbogen tilskrives digtet Olaf den Hellige, om hvem nogle af stroferne også handler, men i Knýtlinga saga tillægges det en af den danske kong Knud den Stores hirdmænd – vel fordi de øvrige strofer handler om Knud. Om stroferne oprindeligt har hørt til to forskellige digte (F. Jónsson) eller om det allerede fra starten har handlet om begge konger, lader sig vel ikke afgøre med sikkerhed." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Liðsmannaflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Lífssaga Jóns baptista


Lífssaga Olafs hins helga


Líkafrons saga ok kappa hans
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 17./18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Líknarbraut
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Líknarbraut, »Nådens vej«, findes i samme hdskr. som Leiðarvisan og er fuldstændigt. Navnet findes i digtets næstsidste vers. Det består af 52 vers og er indrettet på lignende måde som f. ex. Leiðarvisan; det har indledning og slutning af samme beskaffenhed og indhold (påkaldelse af gud og bøn om hjælp og nåde); kun er den personlige indledning noget længere end sædvanlig, nemlig alle de første 12 vers. Herpå følger det første stefvers, hvorpå der kommer 4 stefjabalkar på 4 vers hver; stefet er enkelt. Digtets æmne er Kristi historie fra korsfæstelsen og døden til himmelfarten og den sidste dom, hvorved Kristi kors vil komme tilsyne; korset beskrives nu nærmere, dets forskellige navne (»himlens nøgle, himmelstige, himmelbro« osv.) og betydning anføres. Til slutning opfordrer digteren til at mindes Kristi død på korset, omtaler sin digterløn, digtets navn osv. Det er klart, at digtets hovedæmne er korset, det er et korsdigt, hvad jo også det 1. vers udtrykkelig fremhæver. — Líknarbraut er i det hele taget et af de smukkeste, mest poetiske og inderligste religiøse kvad fra det 12. og 13. årh. Et vers som det 5. skal man længe lede efter: »Nedlæg du, jordens og mænds lovpriste livsstyrer, herlig himmelsk frø i min sjæls mark, så at jeg i rette tid kan bære sand frugt af dit uvisnelige sædekorn, du altets prøver, bekendt for din kærlighed«. Kraftigt og virkningsfuldt er det, når digteren i v. 43—5 lader Kristus selv tale til menneskene om korset og dets betydning. Hvis man skulde søge nogen tilknytning mellem digtet og noget virkelig eksisterende, kommer man uvilkårlig til at tænke på et eller andet berømt kors og da snarest det bekendte Kaldaðarnæskors, men det vides ikke, hvor gammelt dette er. Noget bestemt originalskrift, digteren kunde have benyttet, kan næppe påvises. Dog er det klart, at han har haft en ældre prosaisk fremstilling om korset; deraf må forklares den lighed i ord, der findes mellem enkelte steder i v. 39 og 40 og slutningen af De sancta cruce i Stockh. Hom. s. 39." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Líknarbraut (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Lilja
  • Norrøn tekst: Lilja.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Religiøst digt af den islandske digterpræst Eysteinn Ásgrímsson, (d. 1361).
  • Litteratur:


Litla-Jóns saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Betegnelse for en version af Jóns saga postola, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ljósvetninga saga
  • Norrøn tekst: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Andre titler: Þorgeirs saga goða, Guðmundar ríka ok Þorkels háks. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 78). - ”Ljósvetninga saga eller Guðmundar saga hins ríka. Tiden er omtrent 990 til 1050, stedet Eyjafjörðr og Þingeyarsyssel. Sagaen beretter om Gudmundr den mægtige og hans sønner samt forskellige familietvistigheder. Den indeholder vigtige bidrag til at vise høvdingernes opkomst og stilling. Der findes ingen kvad deri.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ljósvetningasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Lokasenna
  • Norrøn tekst: Lokasenna.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Lokes Ordstrid eller Øges Gilde.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Lokasenna/Lokes ordstrid. ”Ægisdrekka eða Lokasenna (Lokes trætte). Da Øge (Ægir) havde fået Hymes store kedel, beredte han et stort gæstebud for guderne, men Loke ypper kiv og forhåner guderne den ene efter den anden, til sidst Siv, da Tor kommer til og truer med at ville knuse hvert ben i hans krop. Af frygt derfor forlader Loke hallen med det ønske, at Aserne aldrig mere må komme til gilde her, og med trusler mod værten. Loke danner modsætningen til de andre guder som det onde til det gode. Derved at han spotter guderne, ses disse fra deres skyggeside; men Lokes påfølgende straf viser, at løgnen og ondskaben ikke kan sejre.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lokasenna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Lokrur
  • Norrøn tekst: Lokrur
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En humoristisk udgave udgave af fortællingen om Thors rejse til Udgårdsloke fra Snorres Edda. Hovedpersonen Loke har givet titel til denne fortælling, der vel er opstået omkr. 1400.” (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lokrur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Love
  • Beskrivelse: “I Norge blev lovtekster allerede nedskrevet omkring 1100, men de bevarede håndskrifter stammer fra en langt senere tid. Landet var inddelt i fire retskredse, som havde hver sin lov. Gulatingsloven (Gulaþingslög) er bevaret i et enkelt fuldstændigt håndskrift (Codex Randzovianus, som findes på det kongelige bibliotek i Kbh.) og i nogle fragmenter (fx AM 315, fol); Frostatingsloven (Frostaþingslög) er bevaret i en række afskrifter af Codex Resenianus, som brændte i 1728. Af Eidsivatingsloven (Eidsivaþingslög) og Borgartingsloven (Borgarþingslög) findes kun et fragment bortset fra afsnittet om kirkeretten, som har overlevet. I 1274 indførte kong Magnus Lagabætir (”Lovforbedreren, regerede 1263-80) et nyt lovkompleks, som skulde gælde hele landet – den såkaldte Nye Lov af Kong Magnus.
  • Den første lov på Island var Ulfljotsloven (Ulfljótslög), og efter grundlæggelsen af Altinget (ca. 930) blev det en opgave for lovsigemanden, at han i løbet af sin treårige periode skulle fremsige en tredjedel af loven på hvert altingsmøde. Nedskrivningen af den verdslige lov påbegyndtes i vinteren 1117-18. Kirkeretten blev nedskrevet nogle år senere. Alle love fra Islands fristatstid (dvs. før 1271) går almindeligvis under fællesbetegnelsen Grágás (”Grågåsen”), som er bevaret i to codices Codex Regius af Grágás (GkS 1157, fol; ca. 1260) og Staðarholtsbók (ca. 1280); ud over dette findes kirkeretten i et selvstændigt håndskrift. I 1271 udsendte kong Magnus Lagabætir en ny lov for Island, den såkaldte Járnsiða (”Jernside”). Den byggede i vid udstrækning på de to norske love, Frostatingsloven og Gulatingsloven. Den er bevaret i Staðarholtsbók. Járnsiða var dog en uheldig lov og i 1280 sendte Magnús den islandske dommer Jón Einarsson til Island med et nyt codex, som blev godtaget i de efterfølgende år. Denne lovbog blev opkaldt efter lovsigemanden og blev kaldt Jónsbók . Jónsbók er bevaret i talrige håndskrifter. Udgaven fra 1904 anfører ikke færre end 148 håndskrifter.” (Kilde: Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lovene (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Lucie saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Lykla-Péturs saga ok Magelónu fögru
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Lögmannsannáll
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Lögmannsannáll, der er en vigtig kilde til den islandske historie, går i sin nuværende form fra år 70 til 1430, men begyndelsen mangler. Størstedelen er forfattet af Einar Hafliðason, hvis håndskrift af teksten går frem til 1361, medens de næste 30 år tilsyneladende er indført under hans tilsyn. (AM 420b, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Lögmannsannáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

M

Mábiliar saga sterku
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaversion af Mábiliar rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Magnús saga berfætts


Magnús saga blinda og Haralds gilla


Magnús saga Erlingssonar


Magnús saga góða (Heimkringla)


Magnús Saga goða (Flateyjarbók)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Magnus den Godes Saga
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: En mere udførlig saga om Magnus den Gode.
  • Litteratur:


Magnús Saga goða ok Haralds Saga harðaráða


Magnús saga Hákonarsonar


Magnús saga Haraldssonar ok Ólafs kyrra


Magnús saga (helga) eyjajarls
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Se ► Orkneyinga saga.
  • Beskrivelse: “1100-1115. Der findes to sagaer om Magnus jarl, den korte er i realiteten et udtog af Orkneyinga saga, den lange er en sammenskrivning af den korte saga og en latinsk levnedsbeskrivelse af denne helgen, skrevet af en vis ‘meistari Rodbert,’ og indeholder talrige mirakelhistorier og andre legender.” (Halldór Hermannsson: “Islandica” vol. 3, p. 43.)
  • Litteratur:


Magnús saga helga


Magnús saga hinn lengri


Magnús saga hinn skamma


Magnús saga lagabætis (Hákonarson)


Magnúsdrápa


Magnúsflokkr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Magnusflokk
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðolfr Arnórsson, (d. 1066). Der findes også et antal "Lausavísur" af denne skjald. Rasmus J. Flo har samlet og oversat disse under titlen Magnusvisur.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Magnúsflokkr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Magnusvisur


Magnússona saga


Mágus rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Mágus rímur, også kaldet Játmundi kóngi eller Ermengá, er en tro versbearbejdning af Bragða-Mágus saga, som dog afbrydes ved kap. 10 og må antages at være ufuldstændig. Mágus rímur stammer formodentligt fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mágusrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Mágus saga jarls (Bragða-Mágus)
  • Norrøn tekst: Gunnlaugur Þórðarson: "Bragða-Magus saga: med tilheyrandi þáttum"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En af de ældste riddersagaer, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mágussaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Malchus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Málsháttakvæði


Mána þáttr skálds (/Ìslendings)
  • Norrøn tekst: Mána þáttr skálds.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1 .
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Mána þáttr Íslendings. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 79).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mánaþáttr skálds (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Margrétar saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om st. Margareta.
  • Litteratur:


Margrétar þáttr Þrandardóttur ok Sigurðar konungsfrænda
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók" Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Magrete Throndsdatter
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VI, s. 98-102, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et kapitel fra Magnús saga góða i manuskripterne Morkinskinna, Hulda og Flateyjarbók.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 45).
  • Litteratur:


Marínu saga


Maríu saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Omdiskuteret helgensaga om Jomfru Maria, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Máriusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Maríu saga egipzku
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Maríudiktur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudiktur er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríudiktr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Maríudrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríudrápa er et digt, som er forfattet omkring 1400 som en hyldest til den hellige Jomfru Maria." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Maríugrátr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríugrátr er en drápa fra omkring 1400 skrevet i hrynhent versemål. Den er tydeligt påvirket af Lilja, hovedtemaet er Jomfru Marias smerte." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríugrátr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Maríuvísur (I-III)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Maríuvísur (I-III) er titlen på tre anonyme digte om den hellige Jomfru Maria. De er fra tiden omkring 1400 og bygger alle på mirakel-legender fra Mariasagaer." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Maríuvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Markólfs saga ok Salómons konungs


Markús saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Marons saga sterka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Marsilíus saga ok Rósamundu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga fra 17. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Marteins saga málara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Martha saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Marthe saga ok Marie Magdalene
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Martínus saga byskups
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Márus saga heimska
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Matheus saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Matheússaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Mathias saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Matthíassaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Mauritius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Maurus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Melabók Landnámu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En version af Landnámabók, hvoraf kun to blade er bevaret.” Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Melkólfs saga ok Salomons konungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af Merlins spådomme, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Merlinuspá
  • Norrøn tekst: "Hauksbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oldnordisk oversættelse af den latinske Prophetiae Merlini af den britiske historiker Geoffrey of Monmouth. Sat på vers af den islandske munk Gunnlaugr Leifsson omkr. 1200. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Merseburgerformel, den første


Merseburgerformel, den anden


Michaels saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Miðsaga


Milska
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En Mariavise fra 14-1500-tallet. Finnur Jónsson kalder det et "et lov- og påkaldelseskvad."
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Milska (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Miracula beati Olavi


Mírmans rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 12 strofer, digtet over Mírmans saga i slutningen af 1400-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mírmannsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Mírmans saga (/Mírmants)
  • Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson:”Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Mírmannssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Móðars rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Móðars rímur er digtet i det 16. årh. af en ukendt islænding antageligt på grundlag af en mundtlig tradition. Rimerne handler om en nordislandsk bondekone ved navn Signý, som dør i barselsseng. Hendes datter får moderens navn og hun bliver en meget from kvinde, der slutter sit liv som nonne i Reynistaður. I det 18. årh. blev der skrevet en prosaudgave af rimerne, Móðars þáttr." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Móðarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Morginsól
  • Norrøn tekst: Morginsól
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Morginsól
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 1100-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Finnur Jónsson: Morginsól (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).

Morkinskinna
Morkinskinna
  • Norrøn tekst: "Morkinskinna" (C. R. Unger), findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn tekst: "Morkinskinna" (Finnur Jónsson), findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Manuskript. “Sagaer om Norges konger fra Magnús góði (1035) til Eysteinn Haraldssons død (1157), men da det var komplet sikkert dækkede perioden helt frem til 1177. Skrevet på Island omkring 1220.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45). - ”Morkinskinna («den smulrende skindbog», således kaldet af Torfæus formedelst dens skrøbelige tilstand) synes at være fra 13de århundredes begyndelse, skreven på Island. Bogen begynder med Magnus den godes ankomst til Norge 1035 og slutter med Eysteinn Haraldssons død 1157 med adskillige indskudte þættir om Islændinger især i begyndelsen, med mange viser og i det hele med stor udførlighed. Der er ikke spor af benyttelse af skrevne kilder til 1130, men derefter har den måske optaget Eirikr Oddssons Hryggjarstykki. Sproget er gammeldags og mindre flydende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 69).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Morkinskinna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).

Muspilli
Muspilli
  • Oldtysk tekst: Muspilli
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Muspilli
  • Beskrivelse: Oldhøjtysk digt fra ca. 835.
  • Litteratur:

Möðruvallabók
Möðruvallabók
  • Beskrivelse: Manuskript, som indeholder disse sagaer:
Njáls saga
Egils saga
Finnboga saga
Bandamanna saga
Kormaks saga
Víga-Glúms saga
Droplaugarsona saga
Ölkofra saga
Hallfreðar saga
Laxdæla saga
Fóstbræðra saga
Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Möðruvellinga saga


Möttuls saga (/Skikkju saga)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Möttulssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

N

Nafnaþulur
  • Norrøn tekst: Nafnaþulur. (Guðni Jónsson)
    • Norrøn tekst: Þulur. (Finnur Jónsson)
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Snorres Edda. Navneremse.
  • Litteratur:


Natons saga Persakonungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Nesjavísur


Nibelungenlied
  • Oldtysk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Chr. Fledelius: Nibelungekvadet
  • Beskrivelse: Anonymt helteepos fra ca. 1200.
  • Litteratur:


Nicodemus-Evangelium


Níð um Kormák og Steingerði


Níð um Friðrik biskup og Þorvald víðförla


Niddigtning
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Niddigtning. Níð er en form for forhånelse og bespottelse af en modpart, som allerede kendes fra urgermansk. Den kunne komme til udtryk på forskellige konkrete måder, fx som en udskåret karikatur (tréníð, níðstöng [nidstang] = skáldstöng), men også rent verbalt, hvilket i lovtekster betegnes som tunguníð [tungenid]. – Formen af et sådant níð blev i modsætning til andre krænkelser stærkt formaliseret, næsten ritualiseret gennem stavrimsformler eller i strofer (níðvísur [nidviser]). Som den mest varige form for forhånelse blev skjaldenes niddigtning et frygtet våben som, selv om det i den oldnordiske lovgivning er anført som strafbart, også blev beundret, hvilket fremgår af talrige eksempler på effektiv niddigtning i sagalitteraturen. I Egil Skallagrimssons saga (kap. 56f) er to nidviser bevaret, begge er anvendt i forbindelse med en níðstöng. Et andet ret imponerende eksempel på niddigtningens virkning findes i Þorleifs þáttr jarlaskálds. Offeret her er Hakon Jarl Sigurdson. Også i denne fortælling ses den umiddelbare virkning af niddigtningen at være synlige overnaturlige fænomener. Endnu et eksempel fra sagalitteraturen er digtet Grámagaflím i Bjarnar saga Hítardælakappa. I hvert fald i den overleverede tekst vises her det hedenske aspekt af niddigtningen mod en kristen missionær (fx Krístni saga). Belægget i prosalitteraturen tyder på, at i det mindste i højmiddelalderen lå der i níð en forestilling om, at det involverede homoseksuel praksis og alene af den grund blev det betragtet som specielt æreskrænkende." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niddigtning (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Níðkvæði um Harald blátönn


Niðrstigningar saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af det apokryfe Nicodemus evangelium, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Niðrstigningarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Niflunga saga


Nikolás saga erkibiskups
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga om ærkebiskop Nicolaus af Konstantinopel.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nikolássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Nikulás saga (konungs) leikara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen riddersaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Nitida saga (/Nitídu)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nítídasaga frægu (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Nizarvísur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Nissaavisur
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson, (1000-tallet).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nizarvísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).

Njals saga
Njáls saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Nials Saga
    • Norsk: Olav Aasmundstad: Njåls saga.
    • Svensk: A. U. Bååth: Nials Saga.
    • Dansk: “De islandske sagaer”, bd. II.
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Njáls saga (Njála) eller Brennunjálssaga eller saga af Njáli Þórgeirssyni ok sonum hans, også kaldet Fljótshliðingasaga, er en af de største og ypperste sagaer så vel hvad stil og sprog, som hvad karaktertegningen og indholdets rigdom angår. Den indeholder begivenheder fra sydlandet fra 960 til 1016, som havde stor betydning i private og offentlige forhold. Først skildres den ædle og heltemodige Gunnarr af Hlíðarendi's bedrifter og drab, dernæst den kloge, lovkyndige og ansete Njáls liv og gruelige endeligt, endelig de fejder og retsstridigheder, dette gav anledning til (blodhævn o. s.v.). Som fortrinligt malede personer kan foruden de nævnte fremhæves Bergþora, Hallgerðr og Njáls søn Skarphéðin. Slægten føres ned til Sæmund frode, der havde hjem i samme egn og af nogle antages for forfatteren, i hvilket tilfælde der dog må være gjort forandringer i fremstillingen. Men det er lige så usikkert, som når Are frode nævnes som forfatter. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 56).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Njarðvikingasaga
  • Beskrivelse: ”Njarðvikingasaga, hvortil der henvises i Laxdæla, er en tabt saga.” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 519). Titlen anvendes dog af N. M. Petersen som alternativ titel til Fortælling om Gunnar Thidrandebane. Se også Halldór Hermannssons kommentar under Gunnars saga[/þáttr] Þiðrandabana.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Njarðvikingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Noregs Konungatal (1)


Noregs Konungatal (2)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Norges Kongerække på Vers
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 372-396, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kvad på 83 strofer om de norske konger fra Halfdan Svarte i 9. årh. til kong Sverrir (d. 1202). Afskriveren hævder, at kvadet er digtet af Sæmund frode, men da han selv er omtalt i digtet, giver dette ikke mening.
  • Litteratur: Mere om bl. a. forfatterskab i Finnur Jónsson: Nóregskonungatal (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Norna-Gests þáttr
  • Norrøn tekst: Norna-Gests þáttr.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur” findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Norna-Gests Tått.
    • Svensk: Nils Fredrik Sander: Ur sagan om Norna Gest.
    • Dansk: F. W. Horn: Fortælling om Norne-Gest i Nordiske Heltesagaer.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer” findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. ”Nornagests saga (söguþáttr af Nornagesti) er mærkelig som en blanding af historie og eventyr. Ved Gests fødsel havde vølverne spået, at hans livs varighed skulde betinges af et lys som brændte; ved dets udbrænden skulde han dø. Lyset bevarede han stedse, indtil han 300 år gammel frivillig udslukte sit liv på kong Olav Tryggvasons tid, efter at han havde færdets med Sigurd Favneabane, Starkad og Lodbrogssønnerne. Sagaen minder om Eddasangene, men alt bærer den sildigere tids præg, også derved at sagaen vil samle alle ting uden hensyn til tid eller sted. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 50).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nornagestsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Nætlur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: De to anonyme digte Dæglur og Nætlur (Dagvers og Natvers), indeholder bøn om værn og nåde henholdsvis om dagen og om natten. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Nætlur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

O

Octavianus saga keisara


Oddaverjaannáll
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Oddaverjaannáll er en kompilation fra det 16. årh., hvori flere kilder er bearbejdet, heriblandt gamle annaler, som strækker sig op til år 1313. (AM 417, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Oddaverja annáll (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Oddaverjaþáttr


Oddgeirs rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Rimer på 10 strofer om Holger danske efter afsnittet om ham i Karlamagnússaga. Digtet i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Oddgeirsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Oddgeirs þáttr danska
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tredje del af Karlamagnús saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Oddmjór
  • Norrøn tekst: Oddmjór
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Jónsson: Oddmjór
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur:


Oddrúnarkviða


Odds þáttr Ófeigssonar
  • Norrøn tekst: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Fortælling om Odd Ufeigsøn
    • Dansk: C. Lund: Fortællingen om Odd Ofeigsson i "Audun og Bjørnen – Ti islandske fortællinger".
  • Beskrivelse: Þáttr; “Odds þáttr Ófeigssonar står i Morkinsk. 105-9. Denne Oddr er Bandamanna-sagas hovedperson…; þáttr’en er etslags tillæg til denne saga. ” (Finnur Jónsson, Den oldnorske og oldislandske litteraturs Historie, bd. 2, s. 542).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Odds þáttr Ófeigssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Oddverja þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Udførlig skildring af stridighederne mellem biskop Þorlákr þórhallson og Jón Loptsson, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ófeigs saga ok Reykhverfinga


Ófeigs þáttr


Óláfs rímur Tryggvassonar (1)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [1] er en udgave af Eindriða þáttr ilbreiðs i Den store Saga om Olaf Tryggvason." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Óláfs rímur Tryggvassonar (2)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Óláfs rímur Tryggvassonar [2] er en versbearbejdning af beretningen om Svolderslaget i Olaf Tryggvasons saga, hovedsageligt efter Oddr Snorrasons udgave. Teksten begynder med den gamle mands profeti, hvori det forudsiges, hvordan slaget vil ende for kongen." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfs rímur Tryggvassonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ólafs saga frækna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh. som bygger på Saxos fortælling om Ole hin frøkne, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ólafs saga helga Haraldssonar (af Snorre Sturlasson)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Gustav Storm: Olav den helliges saga.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).; Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ólafs saga helga Haraldssonar (Den legendariske saga)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den legendariske saga om Olaf den hellige. I Wikipedia.no skriver Finn Bjørklid: ”Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en av kongesagaene, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den hellige fra 1000-tallet. Helgenbiografien om Olav skiller seg fra den tradisjonelle kirkelige legenden ved at den fremhever religionshistoriske og kongeideologiske aspekter ved Olavs hellighet. - Dette verket er tungt basert på den nå stort sett tapte Den eldste saga om Olav den hellige. Komposisjonen eller sammensetningen av teksten er meget primitiv og klossete, og sagaen består i prinsippet av en rekke adskilte anekdoter som er avledet fra skaldekvad. - Sentralt i sagaen står Olavs kristusliknende martyrdød. Sagaens skildringer av Olavs kamp og død på Stiklestad i 1030 sees på som en parallell til Kristi offerdød på korset på Golgata. Både Den legendariske saga og Flateyjarbóks Olavs saga understreker Olavs kristuslikhet i den grad at han nesten fremstår som en norrøn kristusfigur. - Religionshistorikeren Gunnhild Røthe har i doktoravhandlingen Helt, konge og helgen pekt på den endetidsstemningen som preger fortellingen om slaget på Stiklestad. Kongens død blir forfattet som en kosmisk katastrofe. Fortellingen peker dels bakover mot førkristne tanker omkring verdens undergang, og dels mot kristne apokalyptiske forestillinger. Således har martyrfortellingen om Olavs død doble referanserammer. Sagaens bilde av Olav som kriger kan sees både i lys av det førkristne norrøne krigerideal og middelalderens korsfarerideal. - Den anonyme forfatteren kan ha vært norsk, og sagaen har trønderske måltrekk. Den er bevart i et eneste norsk manusskript fra midten av 1200-tallet. Antagelig ble det forfattet tidlig på 1200-tallet, kanskje på Island. Snorre Sturlasson kjente antagelig til dette verket eller et tilsvarende da han skrev sin første saga om Olav den hellige og deretter hovedverket som dominerer i Heimskringla. For Snorre var det derimot viktig å skille det legendariske stoffet fra det historiske.” Anden titel: Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ólafs Saga hins helga hin mesta (Den historiske saga / Den store saga)
  • Norrøn tekst: Delvis i "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Den store saga om Olaf den Hellige
    • Dansk: C. C. Rafn: Kong Olaf den Helliges Saga m. tilh. fortællinger i “Oldnordiske sagaer”, bd. IV og V, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Den store saga om Olaf den Hellige. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 45-49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Olaf den helliges saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ólafs saga kyrra
  • Norrøn tekst: Saga Ólafs kyrra.
  • Oversættelse: Norsk: S. Schjött: Soga um Olav Kyrre.
    • Norsk: Gustav Storm: Olav Kyrres saga.
    • Norsk: A. Holtsmark og D. A. Seip: “Snorre Sturlassons Kongesagaer”.
    • Dansk: H. Kyrre og J. V. Jensen: “Heimskringla”, bd. III.
    • Svensk: Emil Olson: Konung Olav kyrres historia.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Heimskringla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ólafs saga Tryggvasonar (af Snorre Sturlasson)


Ólafs saga Tryggvasonar (Den store saga)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Den store saga om Olaf Tryggvesøn
    • Dansk: C. C. Rafn: Olaf Tryggvesøns Saga i “Oldnordiske sagaer”, bd. I-III, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54.
  • Litteratur:


Ólafs saga Tryggvasonar (af Odd Munk)
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Olaf Tryggvesøns Saga - af Odd Munk
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kongesaga. Oversættelse af den islandske munk Odd Snorrasons latinske biografi over kong Olaf Tryggvason. Skrevet omkring 1190. Bibliografiske oplysninger om denne saga se f.eks. Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 49-54 eller Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ólafs þáttr Geirstaðaálfs
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Olaf Geirstade-Alf
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. X, s. 167-173, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Kort fortælling om kong Olaf Geirstadalf. Fortællingens hensigt er mere at knytte de to Olaf'er til en tidligere Olaf, end at give en egentlig skildring af Olaf Geirstadalf
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfs þáttr Geirstaðaálfs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ólafsdrápa 1


Ólafsdrápa 2
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Steinn Herdísarson (Hallar-Steinn), (1000-tallet). Hyldestdigt til den norske konge Olaf Kyrre.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Óláfsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Ólafsdrápa sænska


Olgeirs saga danska
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af Holger Danske Krønike, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ór Hamborgar historíu


Origo Gentis Langobardorum

Orkneyinga saga
Orkneyinga saga
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Jens Peter Ægidius: Orknøboernes saga
    • Norsk: Gustav Indrebø: Orknøyingasoga
    • Engelsk: H. Pálsson og P. Edwards: "Orkneyinga Saga".
  • Beskrivelse: Saga om de orknøiske jarler. Regnes almindeligvis med til kongesagaerne. - ”Orkneyingasaga. Orknøernes historie begynder med Sigiird jarl og den behandles i denne saga, der omfatter tiden fra slutningen af 9de århundrede til noget efter 1200. Begyndelsen «frá jörlum» stemmer med Snorres jarlesaga, og det er klart, at sagaen egenlig er sammensat af flere enkelte jarlesagaer; ti de mellemliggende partier er meget kort behandlede. Ellers er sagaen af samme art som de almindelige, opfyldt af vers, og synes at have orknøiske beretninger til grundlag. Da forfatteren beråber sig på Snorre, kan affattelsestiden ikke være ældre end omtr. 1250; men yngre er den heller ikke..” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 67).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Orkneyingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Orkneyinga þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: To afsnit af Orkneyinga saga, som kun er bevaret som afsnit af Ólafs saga helga i Flateyjarbók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ormars rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "En versbearbejdning af en nu tabt fornaldersaga. Må antages at være fra begyndelsen af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ormarsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ormars þáttr Framarssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Orms saga barreyjarskálds
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Þorgils saga ok Hafliða, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Orms þáttr Stórólfssonar
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfsøn
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Orm Storolfssøn i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Orm Storolfssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Orms þáttr Stórólfssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Ormssona saga


Osantrix þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Ikke omtalt af Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”. Perifert nævnt af FJ.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Osantrixþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Óspak saga Önundarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ósvalds Saga konúngs hins helga
  • Norrøn tekst: "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Thorleif Gudm. Repp.: Kong Osvald den Helliges Saga i "Annaler for Nordisk Oldkyndighed", 1854, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Egtl. titel: Saga Ósvalds konúngs hins helga. Saga over den engelske helgenkonge Osvald (635-642).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ósvaldssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Ottars og Ulfstens Rejseberetninger


Óttars þáttr svarta


Otto þáttr keisara
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Kejser Otto og Kong Harald
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. I, s. 108-118, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Et afsnit i Flateyjarbók, bd. 1, s. 107-114, som er optaget i Olaf Tryggvasons saga. Stykket indeholder beretningen om konflikten mellem kejser Otto på den ene side og Harald Blåtand og Hakon Jarl på den anden. Poppos jernbyrd, Haralds dåb og Hakons tvangsdåb og senere forkastelse af troen er også omtalt.
  • Litteratur:


Otuels þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sjette afsnit af Karlamagnús saga.
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

P

Pálls saga biskups
  • Norrøn tekst: "Biskuppa sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. Westergård-Nielsen: Biskop Pálls saga i "Edda og Saga".
  • Beskrivelse: Bispesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Páls saga eremita
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Páls saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pálssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Pamphilus saga og Galatheu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af latinsk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pamphilús ok Galathea (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Parcevals saga
  • Norrøn tekst: Eugen Kölbing: "Riddarasögur: Parcevals Saga, Valvers Tháttr, Ívents Saga, Mírmans Saga; mit einer literarhistorischen Einleitung"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Parcevalssaga med Valversþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Partalopa saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaoversættelse af fransk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Partalópasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Passio et miracula Beati Olavi


Passio sancti Edmundi
  • Norrøn tekst: "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn og Jon Sigurdsson i "Annaler for nordisk oldkyndighed", 1852, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Vita over den engelske helgen-konge Edmund, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Passio Sancti Kanuti regis et martyris


Perseus saga (sterka Calixsonar)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Sen prosaudgave af Persíus rimur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Pétrs saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pétrs saga postula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Pétrsdrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Pétrsdrápa er en dróttkvættdrápa på 54 strofer om aposlen Peters liv bygget på Pétrs saga postola. Digtet stammer fra omkring 1400." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Pétrsdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Philippus saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Filippus saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Physiologus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Hertil slutter sig på en måde den berømte Physiologus eller Bestiarius, uagtet dette skrift i egenligste forstand er teologisk-moraliserende. Det opregner mange dyr, fugle, slanger, samt rent fabelagtige uhyrer, som kort karakteriseres ved en enkelt for øjemedet særlig fremhævet egenskab, hvorfra der så drages slutninger eller sammenligninger med Kristus eller mennesket, eller deres færd opstilles som advarsel for dette. Dette skrift er oversat på islandsk allerede i det 12. årh. og findes i et af de ældste hdskrr., AM 673 a, 4°, med billeder af de enkelte dyr (og flere tegninger); det hele er litografisk udgivet med udførlig indledning og forklaring af V. Dahlerup i Aarbøger for nord. Oldkh. 1889." (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Physiologus (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Pilatus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit om Pilatus i Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Plácidus drápa/ Plácitíús drápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Plácidus drápa (”Hyldestdigt til Plácidus”) er en udgave af Placiduslegenden (se Placidus saga) i drottkvætt versemål. Den kan være skrevet så tidligt som 1150 – i hvert fald før 1180. Pergamentfragmentet, hvorpå den er overleveret, stammer fra tiden omkring 1200." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Plácidusdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Placidus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Polostors saga frækna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Polykarpus saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit i Sebastianus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Pontanus saga ok Diocletianus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Anden titel: Sjö meistara saga. Oversættelse af dansk værk (De syv vise mestre), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Pontus saga konungssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosaversion af Pontus rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Prestsaga Guðmundar goða
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Biografi over biskop Guðmundr Arason, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Prestssaga Guðmundar Arasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Profectio Danorum in Hierosolymam


Prologus (til Heimskringla)


Prologus (til Snorra Edda)


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

Q

Quadraginta Militum Passio
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

R

Rafns saga


Ragnars saga loðbrókar ok sona hans


Ragnarsdrápa


Ragnarssona þáttr
  • Norrøn tekst: Þáttr af Ragnars sonum.
  • Oversættelse: Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 96-107).
    • Dansk: C. C. Rafn: “Nordiske Fortids Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga. Anden titel: Þáttr af Ragnars sonum.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Ragnarssonaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Randvers saga fagra
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rauðs þáttr ok sona hans


Rauðs þáttr (hins) ramma
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Raud hin Ramme
    • Dansk: C. C. Rafn: Om Raud hin Ramme i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 156-160, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rauðsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Rauðúlfs þáttr
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek;
    • Norrøn: "Rauðúlfs þáttr - A Study", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Rødulf og hans Sønner
    • Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Rødulf og hans sønner i “Oldnordiske sagaer” Bind V, s. 300-317, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: Anthony Faulkes: Rauðúlfs þáttr - A Study, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: J. E. Turville-Petre: The Story of Rauð and his Sons, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rauðólfsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Reginsmál


Reimars saga ok Fals sterka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Reinalds saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Tabt riddeersaga, se Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rekstefja
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Rekstefja.
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Hallar-Steinn, (12. årh.).
  • Litteratur:


Remigius saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Rémundar saga keisarasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rémundarsaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Rémundar saga ok Melissínu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Reykdæla saga ok Víga-Skútu
  • Norrøn tekst: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. Anden titel: Vémundar saga ok Víga-Skútu. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
    • “. . . en islændingesaga, som udspiller sig i det 10. årh. på Nordisland. Sagaen består af to dele, der kun er løseligt forbundet. Første del handler om Vémundr fra Reykjadalr og dennes ædelmodige slægtning Askell gode; anden del handler om Víga-Skúta fra Mývatnssveit og hans stridigheder med svigerfaderen Víga-Glúmr.” (Simek /Pálsson: Lexikon der altnordischen Literatur).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Reykdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Reykdæla þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: F. W. Horn: Ljosavandsfolkenes Saga.
  • Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1001-1002. Oprindelig en selvstændig þáttr (skrevet i det 13. årh.), men nu optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
  • Litteratur:


Rígabels saga konungs ok Alkanus
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rígsþula
  • Norrøn tekst: Rígsþula.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Rig.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Rigsmål/Sangen om Rig. ”Rigsþula, som almindelig men mindre rigtigt kaldes Rigsmál, danner overgangen fra gude- til heltekvadene og handler om stændernes oprindelse. Rigr ɔ: Heimdal finder i hytten oldefader (ái) og oldemoder (edda), hvis afkom er þræll, trælleslægten, i huset bedstefader (afi) og bedstemoder (amma), som føder karl, bondeslægten; i salen træffer han fader og moder, hvis søn jarl ægter en datter af hersen; den yngste af deres sønner er konr ungr eller konungr. Fremstillingen er udførlig udmalet og tankegangen et forsøg på at forklare den borgerlige tilstands udvikling i Nordens hedenold.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 28).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rígsþula (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Ríkarðs saga ráðuga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rímbegla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rímbegla (ca.: ”Kludderberegning”) er den beskedne titel på en afhandling, som er bevaret i et håndskrift i tre forskellige men dog relaterede udgaver. Den handler om månedernes længde og antal, månens cyklus og planeternes bane, de islandske feriedage, datoen for påske og verdens alder. Teksten er en selvstændig kompilation af latinske kilder (Beda, Hieronymus, Gerlandus, Johannes de Sacrobosco) og er skrevet - i hvert fald delvist - i det 12. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rímbeygla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Rimbert: Ansgars Levned


Rimer

Rimer (isl. rímur, plur., sing. ríma) kaldes visse islandske digte eller digtarter, der opstod i 14. årh. og afløste den gamle drapedigtning. Den gamle, tunge form afløstes nu af en lettere, idet man anvendte 4-liniede strofer (også 3-liniede), der rimer parvis; hvert liniepar er, som tidligere, forbundet med de normale rimbogstaver. Foruden slutningsrimene kan også indrim anvendes, og disse kan stilles på meget forskellig vis, hvorved künstlerier let kan indtræde og også indtrådte, hvilket bl.a. førte til, at det hele blev mere eller mindre tomt Klingklang. Oprindeligt bestod et sådant digt af kun én afdeling, én ríma, men da indholdet tidlig hentedes fra en saga, viste det sig hensigtsmæssigt at dele det i afdelinger (svarende til kapitler), der kaldtes rímur, og for at gøre disse mindre ensformige blev de enkelte afdelinger affattede i forskellige versemål. Disse rimer blev meget hurtigt overordentlig populære, idet de fremsagdes med et vist rytmisk foredrag for Husets befolkning om aftenen i vintertiden og udgjorde således hele århundredet igennem, ja næsten helt ned til vore dage, folkets vigtigste åndelige underholdning. Rimeligvis er de også i en vis periode blevne benyttede til at danse efter (de kaldes også undertiden »danse«). I forbindelse hermed står sandsynligvis den omstændighed, at hver afdeling (rime) i reglen indledes med et for sig selv stående afsnit, der intet har med det øvrige indhold at gøre; det hedder mansöngr, egl. kvindesang (eller Elskovssang). Her fremtræder digterens egne følelser og Stemninger og især hans Forhold til det andet køn (deraf navnet); det er små lyriske digte, der ofte er værdifulde og stemningsrige; desværre bliver de også hurtig stereotype og trivielle. Hovedindholdet af rimer er hentet fra den historiske litteratur, sagaerne, for størstedelen fra de uhistoriske og opdigtede sagaer, der, fordi de var forholdsvis ny, interesserede mest. De færreste er digtede over emner fra de historiske sagaer, deriblandt den ældste rima, Olafsrima (om Olaf den Helliges Fald) af Einar Gilsson. Også humoristiske emner behandledes, Skíðaríma. Som bemærket digtedes rimer helt ned til vore dage, og en af landets betydeligste digtere fra den senere tid, B. Gröndal, er bl.a. forfatter til rimer. Efter reformationen pådrog rimer sig den nidkære gejstligheds mishag; præsterne opfordrede til at hente emner fra Bibelen, og sådanne rimer blev også digtede, men de vandt ingen popularitet, og det lykkedes ikke at få bugt med de gamle. F. J.


Rochus saga hins helga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat helgensaga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Roðberts saga Húnalandskonungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Roðberts þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Robert af Normandiet, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Róðudrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Róðudrápa, et arvekvad (af Þórðr Sjáreksson) om Olaf den hellige, forfattet omkr. 1031. Navnet betyder »Korsdigtet«, og har måske hensyn til kongens martyrdød. Deraf haves kun et vers om slaget i Helgeåen." (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Róðudrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Rollants rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Rollants rímur, en versbearbejdning af Agulandus þáttr i Karlamagnús saga, hvori duellen mellem Rollant og Ferakut er beskrevet. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rollantsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Rómanus saga riddara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rómverja saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat kompilation af flere klassiske værker, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Rómverjasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Rosania saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Roskildekrøniken


Rudents saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Runedigt
  • Norrøn tekst: Runedigt.
  • Oversættelse: Islandsk: Matthías Viðar Sæmundsson: Norska rúnakvæðið
  • Beskrivelse: Anonymt runekvad fra 1200-tallet.
  • Litteratur:


Runhenda
  • Norrøn tekst: Runhenda.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Einarr Skúlason, (12. årh.).
  • Litteratur:


Runzivals þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Del af Karlamagnus saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Rögnvalds þáttr ok Rauðs


Rögnvaldsdrápa


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

S

Saga

Saga (isl.: saga, flertal: sögur). Ordet betyder egentlig kun fortælling (af samme stamme som sige, isl. segja), sagn, frasagn, og kunne bruges om alle fortællinger, ligegyldigt af hvad art og udstrækning de var. Fortællinger om fortidsbegivenheder og ældre personer var allerede i den ældste historiske tid i Norden meget almindelige. Og meget tidligt opstod der enkeltpersoner, der af egen interesse og drift samlede en mængde historiske kundskaber, som de ved givne lejligheder foredrog for en større eller mindre kreds. Sådanne mænd og kvinder kaldtes »frode«. Tjodolf den hvinverske (i 9. årh.) hentyder til disse og til historiske fortællinger. I reglen forstår man ved saga de historiske fortællinger, som er skrevet på Island i den litterære tid. En saga handler i reglen om en enkelt mand, en hovedperson, hvis fader eller forfædre kort omtales, idet der gøres rede for slægtens oprindelse, og, når der er tale om islændere i sagatiden (10.-11. årh.), også om dens udvandring fra Norge og bosættelse på Island. Sagaen fortæller så om hovedpersonen til hans død mere eller mindre nøjagtigt; da de mindeværdigste begivenheder var kampe, rejser og tog og forskellige bygde-stridigheder, er det disse, der danner hovedindholdet af sagaen; helten drives frem enten af hævnfølelse og hævnpligt eller rejselyst og lyst til at indlægge sig hæder og vinde gods; hvorefter begivenhedernes gang i en uafbrudt kæde følger. I sagaen er der i reglen en fuldstændig, pragmatisk sammenhæng og en konsekvent udvikling af en skæbnetråd gennem det hele, til trods for at de individuelle afvigelser inden for de enkelte sagaer er meget store. Nogle er romantiske elskovshistorier dels af en usædvanlig ynde og tragik som Gunnlaugssaga, Kormákssaga o. fl., andre er gribende fredløshedshistorier som Gislasaga og Grettissaga, andre handler om enkelte kraftige personligheder, der tillige var skjalde, som Egilssaga, Vigaglúmssaga osv. Af en særegen art og betydning er Njálssaga; den er så omfattende (i sin nuværende form), at den bliver en bygdesaga; det samme gælder sagaen som Eyrbyggjasaga og Laxdælasaga.
De allerfleste Kongesagaer er kun de enkelte kongers biografier af samme art og indretning som islændersagaerne. Det samme gælder bispesagaerne. De islandske slægtssagaer er fortrinsvis knyttede til Vest- og Nordlandet; kun nogle få — men fortræffelige sagaer — stammer fra en enkelt egn på Østlandet; fra Sydlandet kun et par stykker. Der er formodning for, at sagaskrivningen på en eller anden måde er knyttet til de egne, hvor der var klostre eller undervisningscentrer, men de er dog næppe forfattede i klostrene selv. Forfatterne er uden tvivl i de allerfleste tilfælde gejstlige, men disse stod fuldstændig på national grund og var i al deres tænkemåde folkelige. Derfor har sagaerne fuldstændig bevaret deres folkelige karakter; den folkelige tradition og med den den almindelige naturlige, ligefremme fortællemåde er helt igennem fremtrædende. Forfatterne må antages at have samlet stoffet, der uden tvivl allerede forelå i større eller mindre fast formede grupper, til et hele; de har ikke betragtet sig som egentlige forfattere, men kun som samlere; derfor er de allerfleste sagaer uden forfatternavn. (FJ)


Salomons saga ok Markólfs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversættelse af dansk værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Markólfssaga ok Salómóns (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sálus rímur og Nikanórs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sálus rímur og Nikanórs, en versbearbejdning af Sálus saga ok Nikanórs. Stammer sikkert fra begyndelsen af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sálusrímur og Nikanórs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sálus saga ok Nikanórs
  • Norrøn tekst: H. Erlendsson og Einar Þórðarson: "Fjórar riddarasögur"; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sálussaga ok Nikanórs (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Samsons saga fagra (/friða)
  • Norrøn tekst (Islandsk): Bjarni Vilhjálmsson: Samsons saga fagra
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Samsónssaga fagra (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sarpidons saga sterka
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Saulus saga ok Nikanors


Saxo

Scopes Vidsið
Scopes Vidsið
  • Angelsaksisk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Frederik Schaldemose: Scopes Vidsið.
  • Beskrivelse: Oldengelsk digt, hvori skjalden (scopes) Vidsið opremser mange af de (hovedsageligt) europæiske folk og deres herskere. Digtet får dermed karakter af den oldnordiske þulur - navneremse. Digtet kaldes også blot Vidsið, (Widsið, Witsith).
  • Litteratur:


Sebastianus Saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 1; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Titlen på to af hinanden uafhængige helgensagaer om den oldkirkelige martyr st. Sebastian.
  • Litteratur:


Seljumanna þáttr


Sendibítr


Septem dormientes
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Servasius saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helegensaga.
  • Litteratur:


Sexstefja
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Norsk: Rasmus J. Flo: Seksstevja
  • Beskrivelse: Kvad af den islandske skjald Þjóðólfr Arnórsson, (d. 1066)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sexstefja (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Sighvats þáttr skálds
  • Norrøn tekst: Sighvats þáttr skálds.
    • Norrøn: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IV-VI, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Ikke omtalt hos Finnur Jónsson eller Jónas Kristjánsson.
    • Øjensynlig en fortælling om skjalden Sighvatr Þórðarson. ”Om Sighvats liv finns en isländsk kortsaga, Skaldsagan om Sighvat Tordarson.” Åke Ohlmarks: Fornnordiskt Lexikon.
    • ”Ca. 1015-1045. Der eksisterede engang en separat saga om Sighvatr Þórðarson, som nu er tabt. Denne þáttr består af kapitler, som er samlet fra sagaerne om kong Olaf den Hellige…” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91). Se uddybende oplysninger i Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigmundar þáttr Brestissonar


Sigrdrífumál
  • Norrøn tekst: Sigrdrífumál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Sangen om Sigdrive.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Sangen om Sigdrive. ”Sigurds død omhandles i Sigrdrífumál, Sigurdarkviða III, [brot af] Brynhildarkviða, Helreið Brynhildar, Gudrunarkviða I. Sigrdriva er en valkyrje, som er opsætsig mod Odin og derfor stikkes af ham med en søvntorn. Nogle antager hende for den samme som Brynhild. Sigurd ægter Gudrun, en datter af Gjuke og Grimhild, hvis sønner er Gunnar, Høgne og Guttorm. Gunnar ægter Brynhild, idet Sigurd red for ham gennem lueborgen (vafrlogi, kæmpevisens Glasbjerg). Brynhild og Gudrun komme i strid ; Sigurd dræbes af Guttorm, og Brynhild gennemborer sig selv. (I Helreið Br. tiltales Brynhild af en gyge ɔ: hendes onde samvittighed). Gudrun forstummer af smerte og hensmelter først i tårer, da liget vises hende.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 31).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigrdrífumál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Sigrgarðs saga frækna
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga, som står fornaldersagaerne nær, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigrgarðssaga frækna (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigrgarðs saga ok Valbrands
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Sigrgarðs saga Rikarðssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sigrgarðssaga Rikarðssonar handler om møkongen Ingigerd i Garderige og Sigrgard, der får hende til ægte. Æventyrsaga af den kendte art." (Kilde: FJ).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigrgarðssaga Rikarðssonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigtryggs drápa silkiskeggs


Sigurðar rímur fornasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sigurðar rímur fornasonar, versfortælling, som er kompileret af stykker fra forskellige sagaer, heriblandt Blómstrvalla saga. Stammer fra det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðarrímur fornasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar rímur fóts
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sigurðar rímur fóts, en versbearbejdning af Sigurðar saga fóts. Stammer fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðar rímur fóts (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar rímur þögla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sigurðar rímur þögla, en versbearbejdning af Sigurðar saga þögla. Stammer sandsynligvis fra slutningen af det 15. eller begyndelsen af det 16. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðar rímur þögla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar saga(/þáttr) Akasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: En lille beretning i forbindelse med Olaf den Hellige, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar saga Fáfnisbana


Sigurðar saga fóts (ok Ásmundar húnakonungs)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðarsaga fóts (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar saga Friggafóstra
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar saga ganganda Barðarsonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “Digtning om den unge norske hedning Sigurðr, der drager ud for at finde den, som kalder sig den kristne ’Solkonge’; i Byzanz omvender han sig og bliver døbt.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Sigurðar saga geisla Barðarsonar


Sigurðar saga Hárekssonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 18./19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar saga hjartar
  • Beskrivelse: “En ikke længere eksisterende saga, som er nævnt i Hálfdanar saga svarta i Heimskringla og i Ragnars sona þáttr og som formodentlig har udgjort en del af Skjöldunga saga.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Sigurðar saga Hlöðvissonar ok Snjáfriðar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling fra 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar saga Hranasonar


Sigurðar saga jórsalafara ok bræðra hans, Eysteins ok Ólafs


Sigurðar saga ok Porfilu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fragment af Sigrgarðs saga ok Valbrands, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar saga ok Signýjar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Sigurðar saga ok Tryggva Karlssonar


Sigurðar saga slembidjákns
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Þáttr. “Om Sigurð slembir eller slembidjákn, der gør krav på den norske trone og dræber kong Haraldr gilli; dræbt i 1139. Findes i Morkinskinna, uden tvivl efter Eiríkr Oddson’s Hryggjarstykki.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 62).
  • Litteratur:


Sigurðar saga snarfara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Sigurd Snarfares Saga i Jón Espolin: "Nogle Bemærkninger ved Prof. og Ridder Dr. P. E. Müllers Saga-Bibliothek", s. 20.
  • Beskrivelse: Fornalderlignende saga.
    • ”Siguðar saga snarfara er en fortælling, som først er skrevet i det 19. årh.“ (Lexikon der altnordichen Litteratur, Simek/Pálsson).
    • ”Siguðar saga snarfara. Denne saga, som har sin titel fra Jón Espolin . . . bygger, som han selv siger, på en senere digtning.“ (Th. Möbius: "Verzeichniss der auf dem Altnordischen Sprache und Literatur".)
  • Litteratur:


Sigurðar saga þögla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga. "Ingen saga forbinder i samme grad som denne Fornaldarsaga- og riddersagamotiver på engang." (Finnur Jónsson: Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, Bd.3)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðarsaga þögla (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar saga turnara
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sigurðarsaga turnara (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sigurðar þáttr


Sigurðar þáttr biskups
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Haldor Snorresøn (Rafn inkluderer denne fortælling i sin Fortælling om Haldor Snorresøn)
  • Beskrivelse: Fortælling om Olaf Tryggvasons biskop, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sigurðar þáttr borgfirzka


Sigurðar þáttr Hranasonar


Sigurðar þáttr Slefa


Sigurðardrápa


Sigurðarkviða Fáfnisbana I


Sigurðarkviða Fáfnisbana II


Sigurðarkviða in meiri (Brot)


Sigurðarkviða in skamma


Silvester saga


Símónar saga ok Jude
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Símónar saga ok Jude, Post. 779—97, findes i to bearbejdelser, der vistnok er to oversættelser, som dog ikke ganske er uafhængige indbyrdes. II er nærmere ved originalen og har en indledning, der mangler I, og er defekt i slutningen." (FJ)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Símónar saga ok Jude (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sindulfi
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling, som bygger på latinsk legende, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sinfjøtles død


Siprianus saga


Sjö meistara saga


Skáld-Helga rímur
  • Norrøn tekst: "Grønlands historiske mindesmærker" 2, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Finnur Magnússon: Skáldhelgarímur
    • Dansk: Skjald-Helge, "Grønlands Laugmand i Grønlands historiske mindesmærker", bd. 2, 419ff., findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Skáldhelgarímur, en islandsk rimecyklus fra c. 1400 om den islandske skjald Skáld-Helgi, der udvandrede til Grønland; den handler særlig om hans og en islandsk bondedatters elskov. Den beror på en tabt saga om skjalden, men emnet er blevet udsmykket på senere romantisk vis. Det er så at sige kun herfra, at vi kender hovedpersonen, der sikkert er historisk. F. J.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skáldhelgarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Skáld-Helga saga
  • Norrøn tekst: Skáld-Helga saga.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Islændingesaga. ”Ca. 1000-1050. En tabt saga, hvis indhold kendes fra Skáld-Helga rímur fra det 14. årh.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 92).
    • Udgaven på Heimskringlas hjemmeside er et værk fra ca. 1820 af den islandske digter Gísli Konráðsson.
  • Litteratur:


Skálda saga Haralds hárfagra
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Kong Harald Haarfagers Skjaldes Saga
    • Dansk: C. C. Rafn: Kong Harald Hårfagers Skjaldes Saga i “Oldnordiske sagaer”, bd. III, 58-74, findes i E-Bibliotek.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Norsk: E. Eikill: Sagaen om Harald Hårfagres skalder i "Harald Hårfagre og Norges tilblivelse".
  • Beskrivelse: Skáldasaga kaldes en lille saga, der findes i Hauksbogen, om tre af Harald Hårfagers skjalde. Den fortæller om, hvorledes de kom i unåde hos kongen og måtte foretage en farlig sendefærd, som de lykkelig fuldførte. Sagaen er meget udsmykket, men i flere henseender interessant og indeholder utvivlsomt en historisk kerne. F. J.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skáldasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II). Se også afsnittet: Harald hårfagre og hans skjalde (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Skáldatal
  • Norrøn tekst: Skáldatal.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Skáldatal kaldes en systematisk fortegnelse over alle konge- og fyrsteskjalde fra begyndelsen af og ned til 13. årh. Det findes i håndskrifter af Snorre’s værker og stammer muligvis fra ham. Det er i litteraturhistorisk henseende særdeles værdifuldt. F. J.
  • Litteratur:


Skáldskaparmál


Skálholtsannáll
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Skálholtsannáll, behandler i sin nuværende form årene 410 til 1356, dog mangler begyndelsen af teksten, ligesom der er lakuner ved årene 1013-1180 og 1264-73. Denne annal er skrevet for bispesædet i Skálholt og viser til dels stor lighed med andre annaler, men den indeholder også sit eget selvstændige materiale, som henviser til Laxdæla saga, Eyrbyggja saga og andre sagaer. (AM 420A, 4to)." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skalholts annaler (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Skarðsárbók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En kompilation foretaget af Björn Jónsson fra Skarðsá (1574-1655) af en eftermiddelalderlig version af Landnámabók.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:

Skarðsbók
Skarðsbók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Pergamenthåndskrift, som indeholder de 11 vigtigste helgensagaer.
  • Litteratur:


Skíðaríma
  • Norrøn tekst: Skíðaríma
  • Oversættelse: Norsk: Solfrid Vestli: Skiderimet
  • Beskrivelse: Senmiddelalderligt digt, som rummer en stærk parodi på såvel guder som helteskikkelser fra den førkristne tid. Der henvises både til Eddaen og til flere fornaldersagaer. Digtet tilskrives såvel Einar fóstri som Sigurður fóstri. Finnur Jónsson hælder til den sidste; (se også Rudolph Simek)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skíðaríma (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Skikkju rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Skikkjurímur, navnet findes i næst sidste vers; de er 3 i alt og er udg. af G. Cederschiöld og Wulff sammen med den til grund liggende saga, Möttulssaga, i Lunds univ. årsskr. XIII og efter et bedre hds. i Rímnasafn II. Rimerne indledes med mansange, der særlig her kunde sættes i sammenhæng med det øvrige ejendommelige, erotisk-letfærdige indhold. Det gør digteren da også. I den 3. mansang omtaler han spøgefuldt sit eget forhold til kvinderne, fornemmelig til den fra fortællingen om Tor bekendte dame »Ælde«. Uagtet digteren med liv og lyst behandler sit æmne og gotter sig over det, bliver han aldrig plat eller anstødelig. Hvad forholdet til sagaen angår, er indholdet her noget forkortet, især i lidelsen. På den anden side tilføjer digteren også noget af sig selv og får lejlighed til at vise sit kendskab til de øvrige riddersagaer; han giver for det første en oversigt over Artuskæmperne (især dem, der forekommer i eksisterende sagaer); dernæst tildigter han, at der blandt Artus’ gæster også er kongen fra Dværgeland med sin lille dronning, dronningen over Småmøersland med stort følge, og flere andre personer med samt deres elskerinder: alle disse kvinder prøver også den forheksede kappe. Alt dette sker for at få endnu flere udmalinger end sagaens: i grunden skulde man tro, at det måtte være nok med alle Artus' hofdamer med hans egen dronning i spidsen. Rimerne er vel digtede men næppe ældre end fra den første halvdel eller anden fjærdedel af det 15. årh. " (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skikkjurímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Skikkju saga


Skírnismál
  • Norrøn tekst: Skírnismál.
  • Oversættelse: Dansk: H. G. Møller: Skirnes Rejse.
  • Beskrivelse: Eddadigt. Skirnirs mål. ”Skirnismål beskriver, hvorledes Frey s skosvend Skirne på hans vegne drager til Jotunheim for at skaffe ham jætten Gymes datter Gerd, som efter lang modstand lover at møde Frey i lunden Barre, da hans lidenskab ikke lader ham have ro nat eller dag. Det er ved en tryllesang, at møen vindes, idet hun skræmmes af de frygteligste trusler.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 25).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skírnismál (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Skjald

Skjald (isl. skáld) kaldtes i oldtiden overhovedet alle digtere, ligesom i øvrigt endnu på Island; Navnets egentlige betydning er dunkel. Særlig har ordet fået betydning af fyrsteskjald, hvorved menes de digtere, der i en længere eller kortere tid opholdt sig hos en konge eller jarl eller andre stormænd og digtede kvad (draper, flokke) om dem, hvorfor de til gengæld fik mere eller mindre prægtige kostbarheder. Hertil slutter sig så også alle helgenkvad o. l.; de er formelt og reelt af samme art. Efter at skjaldekunsten var ophørt i Norge hen imod slutningen af 10. årh., blev det hovedsagelig islændere, der forfattede kvad om fremmede (enkelte Gange også om indenlandske) høvdinger i hele det skandinaviske område, undtagelsesvis også om engelske konger. Som oftest var disse skjalde unge mænd, der drog udenlands for at vinde hæder og guld. De var alle vegne højt ansete, og de fleste fyrster satte stor pris på dem. Enkelte sluttede sig til en konge på livstid (Sigvatr, Tjodolf) og spillede politiske roller. Disse fyrsteskjalde eksisterede til hen imod slutningen af 13. årh. Derefter digtedes mest helgenkvad og rimer, men også disses forfattere kaldes skjalde. Skjaldskab var en kunst, der måtte læres; ikke mindst gælder dette det ejendommelige sprog, den udviklede (poetiske navne, omskrivninger), samt den metriske form; uagtet denne lagde mange hindringer i vejen, er det mærkeligt, hvor let skjalde havde ved at overvinde dem; de fleste er rene virtuoser. For historie, kultur og sprog er skjaldekvadene af overordentlig betydning, men desværre er der så meget deraf gået tabt; vi kender dog navnet på alle fyrsteskjalde (se Skáldatal). I dansk og norsk i nutiden har ordet skjald fået en vis højtidelig (undertiden ironisk) klang, medens det i Sverige kan bruges om digtere i almindelighed. (FJ)


Skjaldar þáttr Danakonungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Skjöldunga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Skjaldardrápa


Skjöldunga saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse (delvis rekonstrueret): Dansk: K. Friis-Jensen og C. Lund: "Skjoldungernes saga".
  • Beskrivelse: ”Var en historie over de legendariske danske konger fra den eponyme stamfader Skjöldr, søn af Odin, frem til Gorm den Gamle. Sagaen er skrevet i slutningen af det 12. eller begyndelsen af det 13. årh. Skjoldungesagaen er tabt bortset fra to fragmenter, (1) Sögubrót af fornkonungum og (2) en latinsk sammenskrivning fra det 17. årh., samlet af Arngrímur Jónsson (1568-1648). Dog blev dele af sagaen anvendt i andre værker: i Upphaf allra frásagnir, Snorris Ynglinga saga, Snorris Edda og i Ragnars sona þáttr.“ Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skjöldungasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Skógar-Krísts rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Skógar-Krísts rímur, en versbearbejdning af en vidt udbredt fortælling om en utro kvinde, som vil forblænde sin mand, men han overlister hende og slår hendes elsker ihjel. Rimerne stammer fra det 16. årh. er blevet tilskrevet Rögnvald den blinde." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Skógarkrístsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Skuldarbardaga þáttr


Skútu þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Víga-Glúms saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Slýsaróa saga


Slýsarapps saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sneglu-Halla þáttr
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Snegle-Halle
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Snegla-Halle i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
    • Dansk: B. Snorrason og K. Arentzen: “Sagaer”, findes i E-Bibliotek.
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1 .
  • Beskrivelse: Þáttr. Fortælling om den islandske skjald Sneglu-Halli. Anden titel: Grautar-Halla þáttr. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 93).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sneglu-Halla þáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sniðúlfar þáttr


Snjáskvæði
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Snjáskvæði. Forvandling eller forgørelse (álög; tildels stemoderhistorier) er hovedæmnet i 4 digte: Snjáskvæði, Kringilnefjukvæði, Vambarljóð og Hyndluljóð. I det første er det en alvekvinde, der er forgjort og dømt til at leve blandt mennesker og være gift med kong Snjár på Hålogaland, uagtet hun var gift i alveverdenen." (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Snjáskvæði (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Snorra Edda
  • Snorres Edda
    Beskrivelse: Snorre Sturlassons Edda, også kaldet Den yngre Edda, indeholder nedenstående tekster. Følg linkene for oplysninger om udgaver og oversættelser.
Prologus
Gylfaginning
Skáldskaparmál
Háttatal
Nafnaþulur
Skáldatal
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Snorres Edda (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Snæbjarnar saga galta
  • Beskrivelse: Tabt saga, omtalt i Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.


Snæfríðardrápa


Sólarljóð
  • Norrøn tekst: Sólarljóð.
  • Oversættelse: Dansk: Thøger Larsen: Solsangen(1923).
  • Beskrivelse: Eddalignende digt med kristeligt indhold. Solsangen. ”Solarljod er et mytisk-kristeligt digt, efter en gammel beretning forfattet af Sæmund frode. Med en besynderlig blanding af hedenskab og kristendom sættes læseren over i den anden verden, idet forfatteren som død synger kvadet for sin søn. Efter nogle advarsler anstilles betragtninger over liv og død. Navnet skriver sig fra den døendes skønne afskedshilsen til solen. Denne verden kaldes dvalaheimr (dvælehjem), den anden verden skildres som kvölheimr (kvalhjem), en skærsild, som sjælene må gennemgå som »forbrændte fugle«, medens himmerig ikke afmales så udførligt som helvede. Digtet slutter med nogle dunkle antydninger samt opfordring fra faderen til sønnen om at kvæde »sólarljóðs sögu« for de levende, af hvilke ingen endnu har hørt den. Forfatteren står ligesom på skillevejen mellem den gamle og ny tro, som han af hjærtet er hengiven uden dog at kunne løsrive sig fra de gamle forestillinger.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 27).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sólarljóð (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sonatorrek


Soningseden


Spesar þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: ”Uhistorisk; udgør de sidste 17 kapitler (89-95) af Grettis saga; sandsynligvis skrevet i det 14. årh. og muligvis af samme forfatter som sagaen.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94).
  • Litteratur: I sin artikel om Grettis saga skriver Finnur Jónsson: "Det sidste stykke af sagaen handler om hævnen for Gretter og plejer at kaldes Spesar-þáttr efter den kvindelige hovedperson; om denne og Torstein dromund fortælles et erotisk æventyr, der minder om forholdet mellem Tristan og Isolde og som uden tvivl middelbart stammer fra en middelaldersroman. Det er muligt, at dette er et senere tillæg fra 14. årh., men der er dog næppe noget i vejen for at antage, at det hele stammer fra forf. selv." (FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Grettissaga). I tredje bind (1924) under overskriften "Opdigtede sagaer" fra tredje periode (1300-1450) ser FJ ud til at moderere denne sidste sætning: "Hertil kan føjes Spesarþáttr bagved Grettissaga - om hvorledes Torstein dromund hævnede Grettir og ægtede grækerinden, den rige Spes, en elskovsroman -, samt det første afsnit af samme saga om Grettirs forfædre. Det hele er sen digtning."


Staðarhólsbók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: “En Retscodex fra tiden mellem 1260-80, som findes i Grágás og Járnsiða.“ (Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur:


Starkaðar saga Áludrengs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Starkad den Gamles bedstefader, forfattet i 19. årh., se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Starkaðar saga gamla
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Fortælling om Starkad den Gamle, forfattet af Snorri Björnson (1710-1803), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Starkaðar saga Stórvirkssonar


Stefnis þáttr Þorgilssonar


Steins þáttr Skaptasonar
  • Norrøn tekst: Steins þáttr Skaftasonar.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Steen Skaptesøn
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. IV. s. 262, 285-287, 288-296, V. s. 164-165, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. ”Ca. 1025-1030. I Flateyjarbók, men historien fortælles også i den store Ólafs saga helga af Snorri Sturluson og i hans Heimskringla; se også den legendariske saga om King Olaf.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Steins þáttr Skaptasonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Stephanus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Stjórn
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Stjórn (”Regering, Herskab”) er en kort bibelkompilation, som er skrevet efter 1300 på foranledning af kong Hákon Magnússon (d. 1319). Den indeholder en oversættelse af de første bøger i Det gamle Testamente forsynet med udførlige kommentarer fra kirkefædrene og middelalderlige kilder. Værket har været anlagt så bredt, at udarbejderen ikke er kommet længere end til 2. Mosebog 18. Herfra og frem til 2. Kongebog er der derfor tale om en stort set ukommenteret oversættelse. Fra Josuas Bog følger håndskrift A snarere Petrus Commestors Historia scholastica end Vulgata. Herefter er arbejdet med værket åbenbart helt blevet indstillet. I håndskrift A står Stjórn lige før Rómverja saga, Alexanders saga og Gyðinga saga, så det giver indtryk af en verdenskrønike, hvilket forstærkes yderligere af indskudene i indledningen af Stjórn. – Kilderne til kommentaren i første del er som oftest Historia scholastica og Vincenz’ Speculum Historiale, som er direkte citeret; desuden kan disse kilder konstateres: Isidors Etymologi, Bedas historiske og kalendariske skrifter, Honorius’ Imago mundi såvel som værker af Augustin, Gregor den Store og selv det norske Kongespejl er anvendt. " (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Stjórn (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Stjörnu-Odda draumr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: Gudbrand Vigfusson: Stjærne-Oddes Drøm (sammendrag)
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Islændingesaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Stjörnu-Odda draumr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Strengleikar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Strengleikar også kaldet Ljóðabók er en prosaoversættelse af 21 franske småsange, som hvad indhold og emnevalg angår, har stået riddersagaerne nær. Ifølge FJ bliver "det alt sammen til sidst dog en saga." Sangenes oversættelse siges at være foranlediget af kong Hákon Hákonarson midt i 1200-tallet.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Strengleikar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Stríðkeravísur


Stúfs þáttr binda


Stúfs þáttr inn meiri
  • Norrøn tekst: Stúfs þáttr inn meiri.
  • Oversættelse: Dansk: Fortælling om Stuf Katssøn I
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Stuf Katssøn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”.
  • Beskrivelse: Þáttr. Anden titel: Stúfs þáttr skálds Kattarsonar. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 91).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Stúfs þáttr Kattarsonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Stúfs þáttr inn skemmri
  • Norrøn tekst: Stúfs þáttr inn skemmri.
    • Norrøn: "Fjörtíu Íslendinga-Þættir", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 1.
  • Beskrivelse: Þáttr; en kortere udgave af ovennævnte. Denne redaktion findes i Flateyjarbók, Morkinskinna og Hulda. I de to førstnævne manuskripter har den titlen Stúfs þáttr blinda.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Stúfs þáttr Kattarsonar (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Stúfsdrápa (Stúfa)


Sturlaugs rímur starfsama
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sturlaugs rímur starfsama er en versbearbejdning af Sturlaugs saga starfsama, som stammer fra første halvdel af det 15. årh." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sturlaugs rímur starfsama (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sturlaugs saga starfsama


Sturlu saga (Hvamms-Sturla)
  • Norrøn tekst: Sturlu saga, (Heidarvigs saga) i ”Sturlunga Saga” bd. 1, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Hvam-Sturlas Saga
  • Beskrivelse: Samtidssaga. Anden titel: Heiðarvígs saga, (ikke at forveksle med Heiðarvíga saga) (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 96).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sturlusaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sturlu saga(/þáttr) (Sturla Þórðarson)
  • Norrøn tekst: Sturlu þáttr
  • Oversættelse: Dansk: Kr. Kålund i “Sturlunga Saga”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Samtidssaga.
  • Litteratur:


Sturlubók
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Den ældste udgave af Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sturlunga Saga
  • Norrøn tekst: ”Sturlunga saga” bd. 1-2, findes i E-Bibliotek.
    AM 122a
    Sturlunga Saga
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: “Sturlunga Saga”, bd. 1-3.
  • Beskrivelse: ”En samling af sagaer vedrørende historien på Island fra 1117-1264, samlet omkring 1300 af en ukendt person (muligvis Þórðr Narfason, lovsigemanden, eller en af hans slægtninge).” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 96). Til Sturlunga Saga hører følgende tekster:
Geirmundar þáttr heljarskinns
Þorgils saga ok Hafliða
Ættartölur
Haukdæla þáttr
Sturlu saga
Formáli
Prestsaga Guðmundar goða
Guðmundar saga dýra
Hrafns saga Sveinbjarnarssonar
Íslendinga saga
Þorðar saga kakala
Svínfellinga saga
Þorgils saga skarða
Sturlu þáttr
Arons saga
Smákaflar og brot
  • Sturlungasaga eller Íslendingasaga hin mikla (også kaldet Blómstr med et sildigere navn, for at betegne dens fortrin fremfor alle andre sagaer) er den største af alle sagaer og det omfangsrigeste værk overhovedet i hele literaturen. Den behandler Islands historie i tiden 1120 — 1284 og har sit navn af Sturlungeslægten, hvis magt var den fremragende i denne periode. Historien begyndte oprindelig med 1118 og gik til 1264, og når Arna biskups saga, der almindelig tilføjes, medregnes, går den til 1320. Forfatteren er Sturla Þórðarson, i det mindste for historien fra 1201 — 1264, således at muligvis en anden har skrevet begyndelsen og slutningen samt inddelt dette store arbejde i 7 þættir og tilføjet adskilligt. Denne forfatter skal være Þorsteinn Snorrason, munk i Viðeykloster, siden abbed i Helgafellskloster († 1353). Hvad der giver denne vigtige saga fortrinlig værd er dels forfatterens samtidighed med begivenhederne, dels det, at den omfatter hele landets historie i over 150 år med de voldsomme kampe og familietviste , der omsider bragte landet under Norge, da den gamle forfatning og samfundsorden opløstes, og skildrer alt med stor livlighed og med præg af sandhedskærlighed.
  • Litteratur: Kristian Kålund: Sturlunga Saga (Sturlunga Saga, I).


Styrbjarnar þáttr Svíakappa


Styrmisbók
  • Beskrivelse: Tabt(?) udgave af Landnámabók, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Sulpicus Severus


Sunnifu þáttr


Svaða þáttr ok Arnórs kerlingarnefs


Svarfdæla saga
  • Norrøn tekst: "Íslendínga Sögur", findes i E-Bibliotek;
  • Oversættelse: Dansk: N. M. Petersen: Svarfdølernes saga
    • Dansk: N. M. Petersen: Historiske Fortællinger, findes i E-Bibliotek;
    • Engelsk: “The Complete Sagas of Icelanders”, bd. 4.
  • Beskrivelse: Islændingesaga. - ”Svarfdæla saga omhandler begivenheder fra 900 til 960 i Svarfaðardalr. Efter det eventyrlige og fabelagtige indhold kan den vel rettest sættes til 14de århundrede.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 62).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Svarfdælasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sveinn tjúguskegg


Sveinka þáttr Elfargríma-höfðingja (Steinarssonar)
  • Norrøn tekst: Fornmanna sögur, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Svenke Steinarsøn
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VII, s. 14-24, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Nogle kapitler i Magnús saga berfætts i Hulda. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 3, p. 63).
  • Litteratur:


Sveins þáttr ok Finns
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Fortælling om Svend og Find
    • Dansk: M. L. Rønsholdt: Svend og Finn i “Tyve Totter fra sagaerne om de norske konger”;
    • Dansk: C. C. Rafn: Om Svend og hans søn Find i “Oldnordiske sagaer”, bd. II, s. 137-146, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Finnsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Svend Aggesens Danmarks Krønike
  • Latinsk tekst:
  • Oversættelse: Dansk: R. Th. Fenger: Svend Aggesens Danmarks Krønike.
    • Dansk: Jørgen Olrik: "Sven Aggesøn: Danenes Historie" i Krøniker fra Valdemarstiden, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Opr. titel: Brevis Historia Regum Dacie ("Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historieskriver Sven Aggesen. Den tidligst kendte Danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter. Aggesens værk er nedskrevet i 1186-87.
  • Litteratur:


Sverris Saga
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Kong Sverres Saga.
    • Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske sagaer”, bd. VIII, s. 1-305 .
  • Beskrivelse: Kongesaga. - ”Sverris saga, forfattet af Kari abbed Jónsson, under kong Sverres eget tilsyn, hvad begyndelsen angår, medens den sidste del er skrevet efter øjenvidners beretning. En kortere fremstilling findes i håndskriftet Eyrspennill, som af nogle tillægges Snorre selv.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 72).
  • Litteratur:


Svínfellinga saga
  • Norrøn tekst: Svínfellinga saga i ”Sturlunga Saga” bd. 2, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: K. Kålund: Svinfellinge saga
    • Dansk: K. Kålund: Svinefellinga saga i “Sturlunga Saga”, bd. 2.
  • Beskrivelse: Samtidssaga. Anden titel: Ormssona saga. (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 100).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Svínfellingasaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Svipdags þáttr


Svipdagsmál


Sylvesters saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Syndavísur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Syndavísur. Anonymt digt om de syv dødssynder. Hører til i perioden 1450-1550.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Syndavísur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sæmundar Edda


Sögubrot af nokkurum fornkonnungum í Dana- ok Svíaveldi
  • Norrøn tekst: Sögubrot af nokkurum fornkonungum í Dana- ok Svíaveldi.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: C. Lund: Skjoldungernes Saga, (s. 71-89).
  • Beskrivelse: Kongesaga. ”Sögubrot af nökkurum fornkonungum í Dana ok Svíaveldi (brudstykker om nogle oldtidskonger) er lævninger af en storre saga om Ivar vidfadme, Harald hildetand og Sigurd ring, med beskrivelse af Bråvoldslaget (omtr. 720). Grundlaget er historisk, hvorved man kommer til at tænke på den af Snorre nævnte Skjoldungesaga, som nu er tabt; men hele fremstillingen er lige så romantisk og eventyrlig som de andre sagaers fra 13de — 14de århundrede. ” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 51).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sögubrot af fornkonungum (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Sögubrot Magnúss Konúngs Hákonarsonar


Sögubrot viðkomandi Danmerkr Sögu - Fyrsta brot


Sögubrot viðkomandi Danmerkr Sögu - Annat brot


Sörla rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Sörla rímur, en fragmentarisk versbearbejdning af en tabt fornaldersaga, hvis indhold dog stemmer med kap. 3-4 af Sörla þáttr. Interessant er Sörlas "vikingeindskud", som digteren måske har lånt fra Jomsvikingesaga. Stammer fra omkring 1350." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sörlarímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Sörla saga sterka


Sörla þáttr (Brodd-Helgasonar)
  • Norrøn tekst: "Flateyjarbók", findes i E-Bibliotek.
    • Norrøn: “Fornaldar Sögur”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: M. Larsen: Kærlighedens sejr i “Islandsk vadmel og norsk purpur”.
  • Beskrivelse: Þáttr, (afsnit fra Ljósvetninga saga). Anden titel: Sörla þáttr Brodd-Helgasonar. ”En selvstændig fortælling, som nu er optaget i Ljósvetninga saga.” (Halldór Hermannsson: “Islandica”, vol. 1, p. 94).
  • Litteratur:


Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna
  • Norrøn tekst: Sörla þáttr eða Heðins saga ok Högna.
  • Oversættelse: Norsk: K. T. Nilssen og Á. Òlafsson: Sørli tått eller sagaen om Hedin og Høgni.
  • Beskrivelse: Fornaldersaga, som indeholder "mytiske sagnminder." - ”Sörlaþáttr eða saga af Héðni ok Högni behandler det mærkelige sagn om Hjaðningavíg, der også findes i Snorra Edda og hos Sakse, men fra et sildigere (kristeligt og historisk) standpunkt, der er så eventyrligt og romantisk, at hele oldtidens ejendommelighed er opgivet. Denne fortælling kunde derfor gerne henregnes til de ikke mytiske, men romantiske sagaer; men det er her såre vanskeligt at drage grænsen.” (Georg F. V. Lund: Udsigt over den Oldnordiske Litteratur, s. 51).
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Sörlaþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

T

Tersivals saga friða, Blávuss konungs ok Emeraldu grimmu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Theodorus saga
  • Norrøn tekst: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Theophilus-Legende


Thiódels saga (riddara)


Thómas saga erkibiskups
  • Norrøn tekst: "Thómas saga erkibiskups", findes i E-Bibliotek
    • Norrøn: C.R. Unger: "Heilagra manna søgur, Fortællinger og Legender om hellige Mænd og Kvinder", Bd. 2; findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensagaer om Thomas á Becket.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tómás saga erkibyskups (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Thomas saga postola
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tomássaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tillæg til Olaf den Helliges saga


Tiódels saga (riddara)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tíodelsþáttr (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tírus saga ok Pílatusar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Afsnit af Gyðinga saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Tistrans saga ok Indíönu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Titos saga ok Gisippos
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Oversat værk, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Títus saga ok Silónu
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Tóka þáttr Tókasonar


Tosta þáttr Guðinasonar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: Fortællingen om Lig-Lodin
    • Dansk: C. C. Rafn/ Finnur Magnusson: “Grönlands historiske mindesmærker”, bd. II, s. 653-669, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Et afsnit af ► Hemings þáttr.” (Halldór Hermannsson).
  • Litteratur:


Translatio Sancti Olavi
  • Beskrivelse: Tabt latinsk oversættelse af Olaf den Helliges saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Tredje grammatiske Afhandling


Tristrams saga ok Ísoddar
  • Norrøn tekst: Tristrams saga og Ísoddar
  • Oversættelse: Dansk: Gísli Brynjúlfsson: Tristram og Isodd.
  • Beskrivelse: Bearbejdelse af den noget ældre Tristrams saga ok Ísöndar, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Tristrams saga ok Ísöndar
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga (Tristan og Isolde), se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tristramssaga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Trójumannasaga
  • Norrøn tekst: “Hauksbók”, findes i E-Bibliotek.
  • Oversættelse: Dansk: Jón Sigurðsson: Trojamændenes saga.
  • Beskrivelse: Saga som er oversat fra latin De excidio Trojæ.
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Trójumanna saga (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, II).


Tryggðamál
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: V. Finsen: Fredsløfteformularen
    • Dansk: Martin Larsen: Soningseden i "Den ældre Edda og Eddica Minora"
  • Beskrivelse: "Tryggðamál, den Formular, der i Følge Graagaasen, den islandske Fristatstids Lovbog, skulde fremsiges, naar tidligere Fjender sluttede Forlig, er bevaret i flere indbyrdes meget afvigende Skikkelser. Oversættelsen er efter Teksten i Konungsbók af Graagaasen (Codex regius Nr. 1157 fol.), hvor Titlen findes." Martin Larsen: "Den ældre Edda og Eddica Minora", bd. 1, s. 252. - Ifølge Absalon Taranger er Tryggðamál "sikkert ældre end 930." (Udsigt over den norske rets historie: forelæsninger, 1898).
  • Litteratur:


Tryggvaflokkr


Trölla þáttr


Trönu þáttr
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Túta saga ok Gvilhelmina
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Tveggja postola saga Jóns ok Jacobs


Tveggja postola saga Petrs ok Páls
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Tveggja postola saga Simonis ok Jude
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Helgensaga.
  • Litteratur:


Týrbalds saga konungs
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Romantisk saga, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Tøgdrápa
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Tøgdrápa er navnet på et hyldestkvad, som den islandske skjald Þórarinn loftunga skrev til den danske kong Knud den Store. I 1028 drog Knud på et krigstog til Norge, som resulterede i, at Olaf blev fordrevet. Det er dette krigstog, som det meste af kvadets otte bevarede strofer er optaget af. I sit kvad gør Þórarinn ikke brug af det sædvanlige høflige versemål dróttkvætt men det simplere kvíðuháttr og for første gang benyttes et helt nyt versemål, som Snorre kalder tøglag." (Kilde: Simek/Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Tøgdrápa (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, I).


Tilbage til top    Pil op.png   A---Á -- B -- C -- D -- E---É -- F -- G - H -- I---Í -- J -- K -- L -- M -- N -- O---Ó -- P -- Q --R -- S -- T -- U---Ú -- V---W -- Y---Ý -- Þ -- Æ -- Ö---Ǫ --

U

Úlfar saga sterka (ok Önundar fagra)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga.
  • Litteratur:


Úlfhams rímur
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: "Úlfhams rímur eller Vargstökkur, 6 i alt, alle i samme versemål og uden mansange, udg. i Rimnasafn II. Æmnet er simpelt nok, men ikke uden interesse. Kong Halfdan i Gotland er i ulveskikkelse om vinteren og kaldes derfor vargstakkr (han er en varulv, »bisclaret«); han er gift med Hilde og har to børn, Ulfham og Dagbjört. Hilde dræber sin mand og vil ægte sin søn; denne vil ikke opfylde hendes ønske og forfølges derfor. Endelig får hun ham lokket til hallen og forgjort således, at han skal leve i en skjoldmøs gravhøj, medmindre en kvinde vil lade sig indsætte i hans sted, som han så helt skal glemme. Det sker alt sammen, men han bringes til at huske den opofrende kvinde ved en trylledrik, frelser hende fra gravhøjen og ægter hende. Moderen får sin straf. Fremstillingen er ret ligefrem og simpel. Rimerne er vistnok fra o. 1400. " (Kilde: FJ.)
  • Litteratur: Finnur Jónsson: Úlfhamsrímur (Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie, III).


Úlfhams saga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Prosabearbejdning af Úlfhams rímur, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Ulfljótslög (Ulfljotslov)


Úlfs saga ok Önundar


Úlfs saga Sebbasonar
  • Beskrivelse: Tabt saga, som er nævnt i Hauksbók i den lille Skálda saga Haralds hárfagra. Se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Úlfs saga Uggasonar (ok Arius)
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse:
  • Beskrivelse: Riddersaga/fornaldersaga, som forøvrigt ikke har noget med skjalden Ulf Uggason at gøre, se Simek /Pálsson: “Lexikon der altnordischen Literatur”.
  • Litteratur:


Úlfs þáttr auðga
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: “Oldnordiske Sagaer” bd. VI, s. 279-284, findes i E-Bibliotek.
  • Beskrivelse: Þáttr. “Kapitler af Haralds saga harðráða i Hulda.” (Halldór Hermannsson).
  • Litteratur:


Um Harald gráfeld


Um Herjólf Sigurðarson


Um Hjaltasyni


Um Ingólf Þórsteinsson
  • Norrøn tekst:
  • Oversættelse: Dansk: C. C. Rafn: Om Ingolf Torsteinsson
  • Beskrivelse: Anonymt kvad fra 900-tallet.
  • Litteratur: