Vis kilden til Gátu ríma (Gåde rima)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gátu ríma (Gåde rima)]] !!  !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Gátu ríma]]
|-
|}


<center>'''[[Færøske kvæder i dansk oversættelse]]'''


<big>'''Gåde rime'''</big>

Oversat af<br>[[Svend Grundtvig]]</center>



''Visens stof findes i [[Hervarar saga ok Heiðreks|Hervarar og Heiðreks konungs saga]]. Lignende gåderim findes hos mange folkeslag (se Grundtvig: "Danmarks gamle folkeviser", i indledningen til Svend Vonveds vise, nr. 18)''


<blockquote>
1.
<br>Gest hin blinde er mod i hu,
<br>så tavs han af hal mon gå,
<br>møder han der en gammel mand,
<br>hans hår ere alle grå.
<br><br>2.
<br>Møder han der en gammel mand,
<br>hans hår ere alle hvide:
<br>hvi est du, Gest, så tavs og mod,
<br>og hvad bærer du for kvide?
<br><br>3.
<br>Og vel må jeg være mod i hu
<br>og tand for tunge holde:
<br>det er alle de gåders skyld,
<br>som mig skulle døden volde.
<br><br>4.
<br>Og vel må jeg være mod i hu,
<br>jeg siger dig uden fals:
<br>det er for de gåders skyld,
<br>jeg mister i morgen min hals.
<br><br>5.
<br>Hvor meget af det røde guld
<br>da vilt du give mig,
<br>om jeg går for kong Hejdrek ind
<br>og siger ham gåder for dig?
<br><br>6.
<br>Tolv mark af det røde guld,
<br>og de skulle være dig loved,
<br>om du går for kong Hejdrek ind
<br>og løser derved mit hoved.
<br><br>7.
<br>Gak du dig i græsgård hjem,
<br>alt for dit bo at råde;
<br>jeg går mig for Hejdrek ind
<br>og kende ham de gåder.
<br><br>8.
<br>Tredive ere gåderne,
<br>som jeg vil nu fremføre:
<br>(hvad kalder du den røde tromme,
<br>som over alverden høres?)
<br><br>9.
<br>(Grant jeg kender gåde din,
<br>så lettelig jeg den tyder:)
<br>torden kaldes den røde tromme,
<br>som over al verden lyder.
<br><br>10.
<br>Hør du Hejdrek, konnig min,
<br>hvor vedst du de grander:
<br>begge gå de ad samme dør,
<br>end kende de ikke hinanden?
<br><br>11.
<br>Tanke min og tanke din
<br>de ere vel ikke grander,
<br>begge gå dog ad samme dør,
<br>og end kender en ikke anden.
<br><br>12.
<br>Hør du Hejdrek, konnig min,
<br>hvor vedst du de brødre,
<br>som ligge og tumle udenskærs,
<br>have fædre ej eller mødre?
<br><br>13.
<br>Vestenstrøm og østenstrøm
<br>de kunne vel kaldes brødre,
<br>begge ligge de udenskærs,
<br>og have ej fædre og mødre.
<br><br>14.
<br>Hør du hejdrek, konnig min,
<br>hvad mon det nu være:
<br>blødt som dun og hårdt som horn
<br>og hvidt som sne hin skære?
<br><br>15.
<br>Hør du det nu, blinde Gest,
<br>den gåde kender jeg forsand:
<br>søen er både blød og hård,
<br>og hvidt sprøjter skum mod land.
<br><br>16.
<br>Hør du Hejdrek, konnig min,
<br>hvor da vokser den vedd:
<br>roden vender mod himlen op,
<br>og toppen den vender ned.
<br><br>17.
<br>Istappen hænger fra fjælde,
<br>men ikke er den vedd,
<br>roden vender mod himlen op,
<br>og toppen den vender ned.
<br><br>18.
<br>Hør du Hejdrek, konning min,
<br>hvor vedst du skove slige,
<br>som hugges om hver helligdag,
<br>og end på vedd ere rige?
<br><br>19.
<br>Skægget det er vel ingen skov,
<br>gror dog på hvermands hage:
<br>det bliver raget hver helligdag,
<br>og end er der nok tilbage.
<br><br>20.
<br>Hør du Hejdrek, konning min,
<br>hvor vedst du de brødre:
<br>fostres begge i samme hal,
<br>have fædre ej eller mødre.
<br><br>21.
<br>Tørvejord og svovelsten
<br>de ere tilvisse brødre:
<br>de fostres begge i samme hal,
<br>og have ej fædre og mødre.
<br><br>22.
<br>Søen hun ganger til sin sti,
<br>det runger i grønnen grund:
<br>galter grynte, og grise kny,
<br>og hver alt med sin mund.
<br><br>23.
<br>Vel da kender jeg gåde din,
<br>og vel kan jeg den sige:
<br>hammer i hver smedje går,
<br>og falder så jævnt og lige.
<br><br>24.
<br>Vel da kender jeg gåde din,
<br>vil dog ej rose deraf:
<br>Odin rider på ganger sin
<br>både på land og hav.
<br><br>25.
<br>Vel da kender jeg gåde din,
<br>vil dog med pral ej fare:
<br>Odin rider på ganger sin
<br>ved nat som ved dag hin klare.
<br><br>26.
<br>Odin skabtes til vilden fugl,
<br>fløj henover kongens halle,
<br>den brændte inde kong Hejdrek
<br>med sine hofmænd alle.
<br><br>27.
<br>Odin skabtes til vilden fugl,
<br>han mon over hav udfare:
<br>der brændte inde kong Hejdrek
<br>og alle, der med ham vare.
</blockquote>

{{DEFAULTSORT:Gatu rima (Gåde rima)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Svend Grundtvig]]
[[Kategori:Færøyske kvad]]