Vis kilden til Flydeøer 4 - Lucas Debes og flydeøerne

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Flydeøer 4 - Lucas Debes og flydeøerne]] !!  !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Flotoyggjar 4 - Lucas Debes og flotoyggjarnar]]
|-
|}


<center><big>'''[[Mytiske sagn (på dansk)|Folkeæventyr og mytiske sagn]]'''</big>


<big>'''Færoæ et Færoa reserata'''</big>

Lucas Debes 1673


<big>'''Flydeøer'''</big></center>



At folk virkelig har troet at flydeøer eksisterede, fremgår af en artikel fra bogen FÆROÆ Et FÆROA RESERATA, som den danske præst Lucas Debes udgav i 1673. I kapitlet om "Færøes Land" skriver han som følger:
<br>&nbsp;&nbsp; Det fortællis aff en deel Indbyggere, at for Norden Landet paa adskillige Tider skal være seet en Flydøe: icke alleniste aff Forfædrenis Relation, men end oc aff Folk som endnu lefve; huilke sandfærdigen berette at de hafve seet den udi nogle Timer; oc berette, at de hafve seet Bierge oc Dale paa den, oc rindende Elfver at løbe ned igiennem Dalene, oc kunde kiendeligen see at den var grøn neden til oc udi Dalene.

Forleden Aar den 28. Aprilis ankom til Færøe Skipper Pofvel Baadsted med sit Skib, oc berettede baade hand oc tuende unge Præster, som hand hafve til Færøe med sig, nemlig H. Gregers Pederssøn oc H. Peder Clementsøn: at de paa deris Reyse til Færøe saae de en Øe, da de formedelst Storm blefve fordrefne af deris Kurs Sønden Færøe, oc der de komme nær den, saae de den fuldkommen med fine Bierge, Forbierge oc Elfver nedrindende af Øen, grøn af Græs mod Søkanten oc Skær oc Klipper under Landet, icke uliig udi alle sine Omstændigheder de Færøske Øer; oc der de fornam ingen flere Øer, befandt de sig at være bedragne oc derfor vendte tilbage Nord paa, oc effter nogen Seylads fandt de Færøer; oc efter Gitzing berettede Skipperen, at de haffde fundet det Land ellefve Mile fra Færøe, udi Syden til Osten. Dersom paa den Stæd vaar nogen fast Øe, da hafde den længe siden været funden: efftersom Islandsfarerne segle offte den Stæd forbi; oc alle Skibe, som komme sønden fra, oc ville gaa Norden om Hetland, sætte altid deris Kours paa Færøe, oc derfor mue endelige den plads forbi; saa at den Øe, dersom den haffde været fast, maatte længe siden været aabenbared.

Enckhuyser-Eyland udi Nord Søen aff Hollenderne funden oc naffngifven, som hafver ligget under 65.Grad Nordlig Brede eller latitude, 45. Mile Norden til Vesten fra Færøe, efterdi den nu icke meere findis, finnis denne Meening at stadfæste. Jeg lader her udi huer sin Meening, om det er naturligt, at saadan moles (masse) aff hin haarde Steen kand finde, oc nu igien siuncke: dersom den var af urt med en Pumet (pimpsten), da kunde det nock som skee; men da maatte den altid flyde, som de Flydeøer udi Færske Vand, sammenvoren aff Rødder, med nogen løs Jord oc Græs belagt.

Indbyggerne fortælle ellers en Fabel om Svinøe, at den i Begyndelsen skal hafve været en Flydøe: De mene, at der som mand kunde komme til den Øe som ofte seis, oc kaste Staal paa den, skal den blifve staaendis; huilcket kommer ofverens Dyckeris Superstition, huilcke legge Staal paa Skatten som de finde paa Bunden i Hafvet, paa (saa?) det Spøgeri skal icke flytte den bort, naar de lader sig opvinde aff Vandet huilcken de ellers befinde at bortflyttes. Mange meget fortælle ocsaa om saadanne Flydeøer, oc meene, at de skulle være til i Naturen: Men jeg kand ingen aff dennem gifve det troende, ey heller nogens Superstition. Dersom den icke besckrefvis aff adskillige Øers Egenskaber, vilde jeg sige at det var Isbjerge, som komme flydende fra Grønland: Huis icke det er, da troer jeg fast, at det er Diefvelens Spøgeri oc Forkogleri, huilcken i sig selff ellers er en tusindfold Konstner. Thi hand oc ofte hafver spøget for dennem udi dislige andre Skickelser, eftersom det er fast huer Mands Snack udi Landet: huorledis Satan om Nattetider, naar de tiligen ere udroede om Vinteren, som de ideligen endnu giøre, er i forige Tider paa Fiskemedene aabenbared for dennem, udi en Baads lignelse med Fiskere udi Baaden, oc ald Fisker Redskab; hafver taled med dennem, gifved dennem Fiskeragn, hafver sagt dennem huor god Fiskermed var at finde. De vide mange endnu at fortælle Satans Tale, da hand aabenbarede Meedene: de baade kiende oc bruge de Meder, som hand dennem hafver aabenbaret. Kunde Satan udi Baads lignelse spøge da for Indbyggerne, saa kand hand endoc endnu udi et Lands Skickelse, mueligt til den Ende at locke Vantroens Børn til sig, oc føre dennem udi Ulycke...

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Lucas Debes]]