Vis kilden til Nibelungekvadet 7-8.

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 7-8.]] !!  !! 
|-
|}


[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]


<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>


oversat af<br>'''Chr. Fledelius'''


<big>'''7.-8. Æventyr, hvorledes Gunther vandt Brynhild'''</big></center>


<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
230.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Paa samme Tid de talte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;var deres Skib alt bragt 
<br>nær hen til Borgen: &nbsp; &nbsp; &nbsp;da gav Kongen Agt
<br>paa mange fagre Møer, &nbsp; &nbsp; &nbsp;i Vinduerne stod.
<br>At ikke han dem kendte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;var Gunther svart imod.
</td>
<td>
''377*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
231.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Han adspurgte Sigfred, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hans Fælle velbered:	
<br>„Sig mig, hvis I Noget &nbsp; &nbsp; &nbsp;om disse Møer ved,
<br>som hist oppe skuer &nbsp; &nbsp; &nbsp;hen over os paa Flod.
<br>Hvad deres Drot end hedder, &nbsp; &nbsp; &nbsp;er stolt deres Mod."
</td>
<td>
''378*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
232.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Mælte den Herre Sigfred: &nbsp; &nbsp; &nbsp;„Spejd nu did i Løn 
<br>blandt Møerne og sig mig, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvilken Jomfru skøn
<br>af dem vilde I tage, &nbsp; &nbsp; &nbsp;om det stod i jer Magt."
<br>„Det skal jeg," mælte Gunther, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hin Ridder uforsagt.
</td>
<td>
''379*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
233.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Saa ser jeg En iblandt dem &nbsp; &nbsp; &nbsp;i hint Vindu staa, 
<br>klædt i snehvid Klædning: &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun mig behager saa,
<br>at hende vælger mit Øje &nbsp; &nbsp; &nbsp;for hendes skønne Liv.
<br>Om dertil Magt jeg havde, &nbsp; &nbsp; &nbsp;blev hun for vist min Viv."
</td>
<td>
''380*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
234.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Dit Øje, gæve Gunther, &nbsp; &nbsp; &nbsp;har søgt den rette ud. 
<br>Det er den ædle Brynhild, &nbsp; &nbsp; &nbsp;den skønne Jomfru prud,
<br>mod hvem dit Hjerte higer, &nbsp; &nbsp; &nbsp;din Hu og alt dit Sind."
<br>Heltene red fra Skibet &nbsp; &nbsp; &nbsp;i Borgstaden ind.
</td>
<td>
''381-387*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
235.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Seks og  firsindstyve  &nbsp; &nbsp; &nbsp;Taarne  deri  stod,
<br>tre vide Salshuse &nbsp; &nbsp; &nbsp;og en Hal fuldgod,
<br>bygt af ædelt Marmor, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa grønt som et Blad;
<br>derinde selve Brynhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;med sine Terner sad.
</td>
<td>
''388.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
236.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Opladt var Borgen, &nbsp; &nbsp; &nbsp;aabnet vidt den stod.	
<br>Brynhilds bolde Kæmper &nbsp; &nbsp; &nbsp;ilte dem imod
<br>og hilste dem Velkommen&nbsp; &nbsp; &nbsp; i deres Frues Land.
<br>De bød dem give Skjolde &nbsp; &nbsp; &nbsp;og Hestene af Hand. 
</td>
<td>
''389.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
237.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Til dem mælte en Kammersvend: &nbsp; &nbsp; &nbsp;„Giv os jere Sværd 
<br>og eders lyse Brynjer". &nbsp; &nbsp; &nbsp;„Det skulde gaa os nær,"
<br>mælte Hagen af Tronje: &nbsp; &nbsp; &nbsp; „vi selv dem bære vil."
<br>Ham kundgjorde Sigfred, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvordan det dér gik til.
</td>
<td>
''390*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
238.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Den Skik raader i Borgen, &nbsp; &nbsp; &nbsp;det vil jeg sige jer, 
<br>at ingen fremmed Kæmpe &nbsp; &nbsp; &nbsp;maa bære Vaaben her.
<br>I skal give dem fra jer: &nbsp; &nbsp; &nbsp;det sker ej til vor Skam."
<br>Modstræbende adlød &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hagen af Tronje ham.
</td>
<td>
''391*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
239.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da blev der og Fru Brynhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;Beretning derom sagt, 
<br>at ukendte Kæmper, &nbsp; &nbsp; &nbsp;i saare herlig Pragt,
<br>var komne did til Landet, &nbsp; &nbsp; &nbsp;baarne over Sø.
<br>Da gav sig til at spørge &nbsp; &nbsp; &nbsp;den skønne gode Mø.
</td>
<td>
''409* B.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
240.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„I skal lade mig høre," &nbsp; &nbsp; &nbsp;Dronningen mælte saa, 
<br>„hvad er det vel for Helte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;det maa jeg undres paa,
<br>som ukendte gæster &nbsp; &nbsp; &nbsp;min Borg i herlig Pragt,
<br>og hvilket  Erind Heltene  &nbsp; &nbsp; &nbsp;har  hid  til  Landet  bragt?"
</td>
<td>
''393*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
241.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da mælte En af Følget: &nbsp; &nbsp; &nbsp;„Jeg ved, Frue, eet,
<br>at aldrig har jeg Nogen &nbsp; &nbsp; &nbsp;af disse Helte set
<br>uden Een iblandt dem, &nbsp; &nbsp; &nbsp;Sigfred ligner han.
<br>Ham bør I hilse venligt: &nbsp; &nbsp; &nbsp;det raader jeg for sand."
</td>
<td>
''394*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
242.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da genmælte Dronningen: &nbsp; &nbsp; &nbsp; „Tag min Rustning frem. 
<br>Og er den stærke Sigfred &nbsp; &nbsp; &nbsp;nu kommen hid med dem,
<br>for at vinde min Elskov, &nbsp; &nbsp; &nbsp;da koster det hans Liv.
<br>Jeg frygter ikkun lidet &nbsp; &nbsp; &nbsp;at blive Heltens Viv."
</td>
<td>
''395*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
243.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Dér nu Dronning Brynhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;Sigfred for sig saa,	
<br>hvad Jomfruen mælte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;I ogsaa høre maa:
<br>„Vær velkommen, Sigfred, &nbsp; &nbsp; &nbsp;her i dette Land.
<br>Hvad Mening har jer Rejse? &nbsp; &nbsp; &nbsp;Det sige I for sand." 
</td>
<td>
''398.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
244.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„For stor er eders Naade, &nbsp; &nbsp; &nbsp;min ædle Fru Brynhild, 
<br>at I værdiges at hilse mig, &nbsp; &nbsp; &nbsp;Fyrstedatter mild,
<br>før denne ædle Kæmpe, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som foran mig I ser:
<br>saa sandt han er min Herre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;for stor Gunst mig sker.
</td>
<td>
''399*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
245.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Han er født ved Rhinen: &nbsp; &nbsp; &nbsp; hvad skal jeg sige mer? 
<br>For din Gunst at vinde &nbsp; &nbsp; &nbsp;du i dit Land os ser.
<br>Han ønsker dig til Hustru, &nbsp; &nbsp; &nbsp;det gaa ham, som det vil.
<br>Betænk dig i Tide: &nbsp; &nbsp; &nbsp;hans Hu staar kun dertil.
</td>
<td>
''400*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
246.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Af Navn hedder han Gunther &nbsp; &nbsp; &nbsp;og er en mægtig Drot. 
<br>Ifald han vandt din Elskov, &nbsp; &nbsp; &nbsp;da tyktes alt ham godt.
<br>At drage med befol mig &nbsp; &nbsp; &nbsp;den gæve Kæmpe prud:
<br>helst lod jeg det fare, &nbsp; &nbsp; &nbsp;om ej det var hans Bud."
</td>
<td>
''401.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
247.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hun mælte: „Er han Herre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;og du hans Tjenestmand, 
<br>de Kampe, jeg ham byder, &nbsp; &nbsp; &nbsp;kan dér han holde Stand
<br>og hævde sig som Mester, &nbsp; &nbsp; &nbsp;da bliver jeg hans Viv:
<br>hvis ikke, maa til Hobe &nbsp; &nbsp; &nbsp;I lade eders Liv.
</td>
<td>
''402.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
248.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Stenen skal han slynge &nbsp; &nbsp; &nbsp;og springe efter den	
<br>og kaste Lansen med mig. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Drag før hjem igen.
<br>Her kan I miste Æren &nbsp; &nbsp; &nbsp;og allesammen dø:
<br>betænk jer derfor nøje," &nbsp; &nbsp; &nbsp;mælte den ædle Mø.
</td>
<td>
''404.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
249.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Sigfred den kække &nbsp; &nbsp; &nbsp;han traadte Gunther nær	
<br>og bad ham ikkun trøstigt &nbsp; &nbsp; &nbsp;nu sige sit Begær
<br>fritud til Dronningen &nbsp; &nbsp; &nbsp;og være uden Frygt.
<br>„Jeg skal vel skærme eder &nbsp; &nbsp; &nbsp;mod hende med min Kløgt."
</td>
<td>
''405.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
250.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Mælte da Kong Gunther: &nbsp; &nbsp; &nbsp;„Ædle Dronning bold, 
<br>nu sig, hvad I byder. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Og var det mangefold,
<br>alt vilde jeg taale &nbsp; &nbsp; &nbsp;for eders skønne Liv.
<br>Mit Hoved vil jeg miste, &nbsp; &nbsp; &nbsp;bliver I ej min Viv." 
</td>
<td>
''406.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
251.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da Dronning Brynhild hørte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;at Heltens Agt stod fast, 
<br>da bad hun alting ruste &nbsp; &nbsp; &nbsp;til Kampene i Hast.
<br>Hun lod bringe til Striden &nbsp; &nbsp; &nbsp;sin Vaabendragt paa Stand,
<br>af røden Guld en Brynje, &nbsp; &nbsp; &nbsp;derhos en Skjolderand.
</td>
<td>
''407.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
252.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Imens var ogsaa Sigfred, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hin Helt bold og snar, 
<br>ilet ned til Stranden, &nbsp; &nbsp; &nbsp;før Nogen blev det vår;
<br>han fandt sin Dølgekappe, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvor den i Skibet laa.
<br>Den tog han hastigt om sig, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa Ingen mer ham saa.
</td>
<td>
''410.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
253.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Tilbage han sig skyndte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvor Mængden strømmed til 
<br>og Brynhild forkyndte &nbsp; &nbsp; &nbsp;dem sine høje Spil.
<br>Didhen kom han lønligt, &nbsp; &nbsp; &nbsp;fordi han Kappen bar,
<br>saa at af alle Helte &nbsp; &nbsp; &nbsp;ej Nogen blev ham vår.
</td>
<td>
''411.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
254.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da bragte man til Fruen &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa vægtig og lang
<br>og saare skarp en Lanse, &nbsp; &nbsp; &nbsp;til hver Tid hun svang,
<br>stærk og tung at føre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;drabelig og bred,
<br>med sine hvasse Egge &nbsp; &nbsp; &nbsp;den saare grufuldt bed.
</td>
<td>
''418.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
255.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hør et Under om Spydet, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvor tungt det var og stort. 
<br>Af halvfjerde Maade &nbsp; &nbsp; &nbsp;Metal var det gjort.
<br>Tre af Brynhilds Helte&nbsp; &nbsp; &nbsp; med Møje Vaabnet bar.
<br>Den ædle Gunther ængstedes, &nbsp; &nbsp; &nbsp;dér Helten blev det vår.
</td>
<td>
''419*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
256.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da mælte Hagens Broder, &nbsp; &nbsp; &nbsp;Dankvart, Helten prud: 
<br>„Det græmmer mig fuldsaare, &nbsp; &nbsp; &nbsp;vi drog paa Kongsfærd ud.
<br>Nu hed vi altid Kæmper: &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvor mister vi vort Liv,
<br>ifald her i Landet &nbsp; &nbsp; &nbsp;vi dør for denne Viv!
</td>
<td>
''420*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
257.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Det nager mig af Hjerte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;jeg kom til Brynhilds Land. 
<br>Havde min Broder Hagen &nbsp; &nbsp; &nbsp;nu Vaaben i sin Hand
<br>og jeg ogsaa mine, &nbsp; &nbsp; &nbsp;til visse nok aflod
<br>alle Brynhilds Helte &nbsp; &nbsp; &nbsp;fra deres Overmod."
</td>
<td>
''421*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
258.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Vi skulde uantastet &nbsp; &nbsp; &nbsp;vel her fra Landet gaa,	
<br>havde vi blot vor Rustning," &nbsp; &nbsp; &nbsp;Herr Hagen mælte saa,
<br>„som vi til Kamp har nødig, &nbsp; &nbsp; &nbsp;og vore gode Sværd:
<br>da dæmpedes til visse &nbsp; &nbsp; &nbsp;den stolte Jomfrus Færd."
</td>
<td>
''422*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
259.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Det Ord, Helten mælte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;vel agted Møen paa.	
<br>Med Smil om sin Læbe &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun over Skuldren saa:
<br>„Nu han saa kæk sig synes, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa bring dem da paa Stand
<br>Rustningen og giv dem &nbsp; &nbsp; &nbsp;de skarpe Sværd i Hand."
</td>
<td>
''423*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
260.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da de fik Sværd i Hænde, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som Dronning Brynhild bød, 
<br>da blev den kække Dankvart&nbsp; &nbsp; &nbsp; fluks af Glæde rød.
<br>„Ske, hvad Spil dem lyster", &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa mælte Helten snar,
<br>„Gunther er ubesejret, &nbsp; &nbsp; &nbsp;nu vi vort Værge har."
</td>
<td>
''424*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
261.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Dronning Brynhilds Styrke &nbsp; &nbsp; &nbsp;blev alle aabenbar:	
<br>til Kampringen bar man &nbsp; &nbsp; &nbsp;en Sten stor og svar,
<br>drabelig at skue, &nbsp; &nbsp; &nbsp;en rund Klippeblok:
<br>tolv raske Kæmper &nbsp; &nbsp; &nbsp;de bar den neppe nok.
</td>
<td>
''425.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
262.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Sine Ærmer strøg tilbage &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun over hviden Arm, 
<br>saa greb hun sin Skjolderand &nbsp; &nbsp; &nbsp;og tog den for sin Barm.
<br>Da begyndte Dysten: &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun hæved Spydets Blad.
<br>Gunther og Sigfred &nbsp; &nbsp; &nbsp;de frygted Brynhilds Had.
</td>
<td>
''427.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
263.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Var det ej sket, at Sigfred&nbsp; &nbsp; &nbsp; til Hjælp Helten sprang, 
<br>da havde Møen voldet &nbsp; &nbsp; &nbsp;Kong Gunthers Undergang.
<br>Ved Kongens Haand han rørte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;da han i Smug kom nær.
<br>Da maatte Gunther ængstes &nbsp; &nbsp; &nbsp;ved Heltens kloge Færd.
</td>
<td>
''428.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
264.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Slip dit Skjold af Hænde &nbsp; &nbsp; &nbsp;og lad mig bære det, 
<br>og alt hvad jeg befaler, &nbsp; &nbsp; &nbsp;det mærke du dig ret.
<br>Nu gøre du alle Fagter, &nbsp; &nbsp; &nbsp;jeg handler i dit Sted."
<br>Da grant han ham kendte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;da glædtes han derved. 
</td>
<td>
''420.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
265.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da svang saare kraftigt &nbsp; &nbsp; &nbsp;den fagre Jomfru bold	
<br>sin Lanse mod et mægtigt, &nbsp; &nbsp; &nbsp;et nyt og bredt Skjold:
<br>det bar i Hænde Sigfred, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hin Søn af Sigelind.
<br>Ilden sprang af Staalet, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som jaget af en Vind.
</td>
<td>
''430.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
266.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Den stærke Lanses Egge &nbsp; &nbsp; &nbsp;helt gennem Skjoldet brød, 
<br>saa at af Brynjens Ringe&nbsp; &nbsp; &nbsp; der sprang en Lue rød.
<br>Begge stærke Helte &nbsp; &nbsp; &nbsp;Skuddet til Jorden tvang:
<br>kun Dølgekappen frelste &nbsp; &nbsp; &nbsp;de to fra Undergang.
</td>
<td>
''431.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
267.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Af stærken Sigfreds Læber &nbsp; &nbsp; &nbsp;der brød en Strøm af Blod. 
<br>Han sprang i Hast paa Fode: &nbsp; &nbsp; &nbsp;da greb Helten god
<br>det Spyd, hun havde kastet &nbsp; &nbsp; &nbsp;gennem hans Skjolderand:
<br>det slynged atter mod hende &nbsp; &nbsp; &nbsp;den stærke Sigfreds Hand.
</td>
<td>
''432.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
268.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Ilden føg af Brynjen, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som Luften stod i Brand.
<br>Det Kast gjorde Sigfred &nbsp; &nbsp; &nbsp;med saare kraftig Hand.
<br>Trods sin svare Styrke &nbsp; &nbsp; &nbsp;ej længer Stand hun holdt.
<br>Aldrig havde Gunther &nbsp; &nbsp; &nbsp;en Daad som denne voldt.
</td>
<td>
''433.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
269.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Brynhild den fagre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hvor sprang hun op i Hast!
<br>„Gunther, ædle Ridder, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hav Tak for dette Kast."
<br>Hun tænkte, at han havde &nbsp; &nbsp; &nbsp;selv yppet dette Værk:
<br>bag det stod en Kæmpe, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som var langt mere stærk,
</td>
<td>
''434.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
270.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da gik hun fluks tilbage: &nbsp; &nbsp; &nbsp;vredt var hendes Mod;
<br>Stenen højt hun løfted, &nbsp; &nbsp; &nbsp;den ædle Jomfru god.
<br>Med al Kraft af Haanden&nbsp; &nbsp; &nbsp; hun vidthen den svang:
<br>da sprang hun efter Kastet, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa hendes Brynje klang.
</td>
<td>
''435.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
271.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Stenen den var falden &nbsp; &nbsp; &nbsp;vel tolv Favne fra:	
<br>den velskabte Jomfru &nbsp; &nbsp; &nbsp;sprang videre endda.
<br>Dér den faldt til Hvile, &nbsp; &nbsp; &nbsp;did traadte Sigfred hen.
<br>Gunthers Haand den vejed, &nbsp; &nbsp; &nbsp;men Helten kasted den. 
</td>
<td>
''436.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
272.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Sigfred var tapper, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saare	kraftig og lang.	
<br>Han kasted Stenen videre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;derhos han længer sprang.
<br>Ved sine skønne Kunster	&nbsp; &nbsp; &nbsp;saa saare stærk han var,
<br>at Helten under Springet&nbsp; &nbsp; &nbsp;	Kong Gunther med sig bar.
</td>
<td>
''437.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
273.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Til sine Hirdmænd mælte &nbsp; &nbsp; &nbsp;Brynhild med kraftig Røst,
<br>da ved Kampringens Ende &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun saa ham uden Brøst:
<br>„I Mænd og mine Maage, &nbsp; &nbsp; &nbsp; I træde fluks mig nær:
<br>I skal sværge&nbsp; &nbsp; &nbsp; Gunther Troskab En og hver.
</td>
<td>
''438.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
274.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Lagde de saare kække &nbsp; &nbsp; &nbsp;da Vaabnene af Hand.	
<br>Gunther den rige &nbsp; &nbsp; &nbsp;af de Burgunders Land,
<br>ham kasted sig for Fode &nbsp; &nbsp; &nbsp;mangen en Kæmpe stolt.
<br>De tænkte, med sin Styrke &nbsp; &nbsp; &nbsp;han havde Sejren voldt.
</td>
<td>
''439.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
275.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Han hilste hende kærligt, &nbsp; &nbsp; &nbsp;paa Dyd var han rig. 
<br>Da tog ham ved Haanden &nbsp; &nbsp; &nbsp;den Jomfru priselig:
<br>over alt sit Rige &nbsp; &nbsp; &nbsp;skænked hun Kæmpen Magt.
<br>Da maatte Hagen glædes, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hin Helt uforsagt.
</td>
<td>
''440.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
276.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Sigfred den snare &nbsp; &nbsp; &nbsp;var klog, som han var bold.	
<br>Han bragte Dølgekappen &nbsp; &nbsp; &nbsp;til Skibet i Behold.
<br>Saa vendte han tilbage &nbsp; &nbsp; &nbsp;og gik til Brynhilds Sal,
<br>hvor han og andre Helte&nbsp; &nbsp; &nbsp; forglemte deres Kval.
</td>
<td>
''442.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
277.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
„Saa hil for dette Budskab," &nbsp; &nbsp; &nbsp;Sigfred mælte saa, 
<br>„at eders stolte Adfærd &nbsp; &nbsp; &nbsp;maatte en Ende faa,
<br>og at en Helt der lever, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som er jer Overmand.
<br>Nu skal I, ædle Frue, &nbsp; &nbsp; &nbsp;følge med til vort Land."
</td>
<td>
''443.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
<tr>
<td>
278.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Med høvisk Tugt og Anstand &nbsp; &nbsp; &nbsp;sit Rige hun forlod: 
<br>sine nærmeste Maage &nbsp; &nbsp; &nbsp;dem kyssed Fruen god.
<br>Med god Orlov for de &nbsp; &nbsp; &nbsp;derfra paa salten Vand.
<br>Hun skulde aldrig siden &nbsp; &nbsp; &nbsp;skue sin Faders Land.
</td>
<td>
''493*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]