Vis kilden til En gammel Ungkarl, som havde Uheld (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= En gammel Ungkarl, som havde Uheld (Rink)]] !!  !! 
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Emanuel A. Petersen - Parti fra Grønland med figurer og huse.png|thumb|450px|<center>Parti fra Grønland med figurer og huse.<br> ''Emanuel A. Petersen'', 1921-48</center>]]
<br><center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – II]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1871<br><br><big><big><big>'''89. En gammel Ungkarl,</big><br> som havde Uheld '''</big></big><br><br>''(Uddrag)''</center><br>


En gammel Ungkarl havde altid stort Held med sin Fangst. Derfor opmuntrede de Andre paa Pladsen ham til at han dog endelig engang skulde gifte sig. Han fik virkelig ogsaa Lyst dertil, men saa vare Pladsens Piger ham ikke gode nok. Han lavede sin Baad istand og reiste ud for at frie til flere Mænds eneste Søster, som boede paa en Plads mod Nord. Underveis saae han en Kajak, gjorde Tegn til den med Aaren og kaldte paa ham. Men da han blev liggende rolig, lod han Roerskerne i Hast roe hen til ham og sagde: »er du ikke en af de mange Brødre?« — »Jo jeg er den mellemste.« — »Jeg kommer for at frie til eders eneste Søster, hvis jeg maa faae hende, vil jeg give dig en ny Baad og et nyt Telt.« — »Vi tillade ikke at nogen faaer hende, da det er vor eneste Qvinde i Huset.« — Da den gamle fik denne Besked, vendte han om igjen og opgav Giftermaals Tankerne. Siden engang, da han var paa Fangst, blev han meget tørstig og roede ind til Land, men da han saae et lille Vandløb over en Skrænt holdt han blot Munden til det, idet han blev siddende i Kajakken. Da han havde faaet nok vilde han roe bort, men mærkede at han hang fast med Munden ved Klippen. Vandet faldt og han vedblev at hænge, idet hans Mund blev trukken ud til en lang Snude. Først da Vandet steg igjen slap han løs.


'''Anmærkning'''. Der gives en stor Mængde Smaafortællinger om gamle Ungkarle, som i Reglen gaae ud paa at gjøre deres Særheder latterlige, men forøvrigt ere meget ubetydelige. Hyppigst lader man dem gaae paa Frieri og blive narrede. Een seer en Pige smutte ind i en Klipperevne, fisker efter hende med en Snor, men faaer en Steen, en anden løber efter en Pige, som gaaer at hente Vand, men naar han skal gribe hende, er det en Maage. En anden kom blandt Dvergmennesker og fik en Dvergkone, en anden udsøgte sig en Kone uden Bryster. Atter en anden lavede en lille svømmende Ø for sig selv paa et Stykke Driviis o. s. v.


==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn II, s. 116
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]