Vis kilden til Klerken der forskød sin fæstemø

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
!  Denne teksten finnes på følgende språk ►!! [[Fil:Original.gif|32px|link=Maríu jartegnir - Frá einum klerk, er sér hafði mey festa]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Klerken der forskød sin fæstemø]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Marialegender]]'''


<big><big>'''Klerken der forskød sin fæstemø'''</big></big>

''Frá einum klerk, er sér hafði mey festa''


oversat af [[Bruker:Jesper|Jesper Lauridsen]]

Heimskringla.no

&#169; 2021</center>


----
<center>''Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger:'' [[Heilagra Manna Sögur#Andre helgensagaer|Maríu saga]], ''Christiania, 1871''</center>
----


[[Fil:Le_Régime_du_corps.jpg|thumb|300px|right|<center>'''Så vidt kom det aldrig&nbsp;...'''<br>Initial fra 1200-tals håndskriftet ''Le Régime du corps''<center>]]Nu skal der fortælles om en klerk, som elskede den salige Maria højt. Han blev sat i skole i sin opvækst, og han lovede da Guds moder, at han ville leve i afholdenhed alle sine dage og ikke elske andre kvinder end hende, og han ville hver dag synge bønner til hende, før han indtog legemlig føde.

Men da denne mand blev voksen, bad hans slægtninge ham om tage sine penge og sit løsøre og få sig en kone, som de sagde, at de ville bejle til på hans vegne. Han svarede og sagde, at han ikke ønskede at blive gift. Men da de ofte kom med forslag til friermål, indstillede han sig på det og samtykkede. Derpå fæstede han sig en ung kvinde, og man gjorde klar til bryllup. Men da gæsterne var ankommet til brylluppet og var blevet tildelt siddepladser, og brudgommen havde sat sig, da kom han i tanker om, at han ikke havde sunget sine bønner til Maria til ende. Han rejste sig og bad de indbudte folk om at vente på ham, og han sagde, at han ville gå hen i kirken.

Og da han kom hen i kirken, begyndte han at bede til Maria, men da han skulle til at synge, blev han døsig, og i denne døsighed åbenbarede den salige Maria sig for ham, og hun så bedrøvet ud. Han spurgte, hvorfor hun var ked af det. Hun svarede: »Du husker nok, at af alle møer ville du kun have mig til din kæreste, og du sagde, at du aldrig ville have andre end mig, og du hævdede, at du aldrig ville afvige fra livet i afholdenhed, og at jeg var som en fæstemø for dig. Men nu går du fra mig og vil have en anden, og derfor er jeg ked af det. Og jeg kan sandelig sige dig, at jeg ikke vil være din frille! Nu har du forladt mig, men det, at dine slægtninge beder dig om det, forpligter dig ikke til at bryde dit hellige løfte og gøre dig ufortjent til min omfavnelse. Havde du holdt dit løfte til mig, da skulle jeg omfavne dig, men nu svigter du mig og fæster dig en anden, og så skal du vide, at jeg ikke vil stå næst i rækken efter hende.« Derpå vågnede han og afsluttede sine bønner og gik hjem.

Og da han kom tilbage til gæsterne, tog de imod ham med glæde. Han talte venligt til dem og bad dem more sig det bedste, de kunne, »— men jeg kan,« sagde han, »— ikke deltage i dette gæstebud.« Han gik derefter straks hen i kirken og takkede den salige Maria for denne åbenbaring. Da kom de, som havde fæstet deres datter til ham, hen til ham sammen med hans fader og moder og alle hans gode venner, og de bad ham om ikke at ændre mening, men gifte sig. Han svarede: »Jeg ''kan'' ikke gifte mig, og jeg ''vil'' ikke.« De svarede: »Dette har du ikke lov til; du har ikke ret til at forskyde din fæstemø uden hendes tilsagn. Men hvis du ikke vil lytte til os, så må dette forelægges biskoppen, og så må han dømme i sagen.«

Derefter blev sagen forelagt biskoppen, og han lod denne klerk tilkalde og bad ham gifte sig med sin fæstemø, således som loven foreskrev. Den unge mand nægtede. Da sagde biskoppen: »Vælg mellem to vilkår: Tag den kone, som du er forpligtet til, eller bevis med rimelighed, at denne trolovelse ikke var lovlig.« Den unge mand sagde: »Jeg var forinden blevet forlovet med en anden mø, og jeg lovede hende troskab og at holde den aftale, som først blev indgået, men at bryde denne. Og siden du forpligter mig til at fortælle det, så skal jeg nu meddele, hvordan dette hænger sammen. Da jeg blev så gammel, at mine løfter var var bindende, da lovede jeg fru Sankt Maria at leve i afholdenhed og at elske hende frem for alle andre møer og ikke at få en legemlig kone. Dette løfte kendte hverken min fader eller min moder til, og derfor fandt de en kone til mig. Men før vores ægteskabelige samliv blev fuldbyrdet, da åbenbarede den salige Maria sig for mig og bebrejdede mig, at jeg gik fra hende og satte en anden højere, og så turde jeg ikke at gøre hende imod.« Da sagde biskoppen: »Hvis du lovede at leve i afholdenhed, og den salige Maria åbenbarede sig for dig, så er det min dom, at du skal holde dit løfte og tjene den salige Maria.«


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Religiøs litteratur]]
[[Kategori:Jesper Lauridsen]]