Vis kilden til Korskilde og Hovsted

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Korskilde og Hovsted]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:Korskilde sø.jpg|thumb|350px|<center>'''Korskilde sø'''</center>]]
<center><big><big>'''Korskilde og Hovsted'''</big></big><br>
Festskrift til H. F Feilberg
<br>Af<br>Henrik Ussing<br>1911</center>



I Erritsø ved Fredericia<ref>Jf. Forf.s ”Stednavne i Erritsø Sogn" (Danske Studier 1905, l57 ff.).</ref> er der et Sted i Byens vestre Del, som kaldes Korskilde. Stedet er lavt og sumpet, og der vælder en Kilde op nogle faa Favne Nord for Gaden. Medens Gaardene i Byen ellers ligger eller har ligget tæt, er dette Sted ikke blevet bebygget fordi det var for fugtigt. — Der har altid staaet en stærk Uhygge over Stedet; der gik Spøgeri, sagde man, og man skyndte sig især forbi i mørke Aftener. I de senere Aar er der foretaget en Del Gravninger i og ved Kilden, og derved stødte man paa en umaadelig Mængde Dyreknogler, i Læssevis. Jeg lod en Del af disse Ben bestemme, og det viste sig at være af vore almindelige Husdyr, Hest, Ko, Faar og Svin. Disse var imidlertid alle langt mindre og spinklere, end Husdyrene nu til Dags; jeg saa deri et Vidnesbyrd om, at de maatte være fra en ret gammel Tid, da Husdyrene var meget mindre end nu. Jeg satte mig i Forbindelse med Nationalmusæet, og dette lod foretage en Gravning, der imidlertid ikke førte til stort Resultat; en enkelt Kulturgenstand kunde henføres til 16de Aarh. — Det forekommer imidlertid mig, at der er en Mulighed for, at vi her har et Minde fra langt ældre Tid. Det er en besynderlig Ting, at man har henkastet alle disse Knokler i denne Kilde. I hvad Hensigt skulde man gøre det? Man kunde tænke paa, at det var hele Aadsler, man havde kastet derned, begravet dem der efter en Kvægpest el. lign. Men et saa vandholdigt Sted lige op ad Bygaden var dog vel snart det Sted, man allersidst vilde vælge til Rakkerkule. — Dernæst er Stedets Navn og Folketroen om Stedet mærkeligt. Navnet maa sikkert tyde paa, at der har været stillet et Kors op ved Kilden. Og det maa vel snarest være sket i Middelalderen, og Korset maa vel være stillet op, fordi der var en særlig Tro benyttet til Kilden. Skulde denne Tro og de gamle Knogler ikke have noget med hinanden at gøre? —


Der er nu Vidnesbyrd om, at man i hedensk Tid kunde ofre, ved at kaste Offeret i en Kilde. Og det er da maaske en Omstændighed af Betydning i denne Sammenhæng, at der paa den modsatte Side i Bygaden, omtrent paa det nærmeste Sted, hvor det var muligt at bygge, indtil for godt et halvt Hundrede Aar siden laa en Gaard, der hed Hovsted. Hovsted svarer til det gl. islandske Hofstaðir, der var Navnet paa flere Gaarde, hvor der fandtes et Hov; saaledes blev der af en Mand, der kaldtes Hof-Hallr, ved Torskefjorden bygget en Gaard med et Hov, der kaldtes Hofstaðir. Og Thorolf Mostrarskegg opførte paa Snefjældsnæs et Hofstaðir. — Her i Landet findes f. E. et Hovby ved Fakse, som man mener har sin Oprindelse fra et hedensk Hov. Ogsaa der findes en hellig Kilde. — Forklaringen paa de gamle Husdyrben i Kilden, paa den Uhygge, der i Folketroen hviler over Stedet, paa Stednavnet Korskilde og paa det i umiddelbar Nærhed liggende Hovsted kunde da være, at der her i Oldtiden har været et hedensk Hov, at Offerdyr, hele eller Dele af dem, er blevet kastet i Kilden, at Stedet derfor i kristen Tid har bevaret noget af sit hellige — eller maaske uhyggelige — Præg, og at man af den Grund har opstillet et Kors der, enten for at fremhæve dets Hellighed eller for at besværge Stedets onde Aander. — Større Sikkerhed vil denne Gisning kunne faa, naar vi faar vort Stednavnestof grundigt undersøgt, og det saa viser sig, at der ogsaa andre Steder end i Erritsø og Hovby i Nærheden af Stednavne med Hov findes hellige Kilder eller Kors-kilder.  


-----

==Fodnoter==

<references/>



[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Henrik Ussing]]
[[Kategori:Artikler]]