Vis kilden til Landnámabók (Melabók)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Landnámabók (Melabók)]] !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Landnamsbogen (Melabók)]] !!  !! 
|-
|}


{| width="95%" align="center"
|[[Fil:Landnámabók FJ.png|left|240px]]  || <font face="Optima"><FONT COLOR=darkblue><center><big><big><big><big>'''Landnámabók<br>(Melabók)'''</big></big></big></big></font face><br><br>af <br><FONT COLOR=darkblue>'''[[Finnur Jónsson biografi|Finnur Jónsson]]'''<br>København 1900<br><br>Sidehenvisninger er til: Finnur Jónsson: <br>'''[https://archive.org/details/landnmabkiiiiha00dengoog Landnámabók I-III - Hauksbók, Sturlubók, Melabók]'''</center>|| [[Fil:Finnur Jónsson (clm).jpg|right|250px]]
|}


----


<blockquote>
<big>'''Indledning – Melabók'''</big>
 

Vi har ovenfor omtalt det håndskriftlige grundlag for denne; det er to slags, nemlig det bevarede ''membranbrudstykke og uddragene i 106''. Tilsammen kan de vistnok give os et nogenlunde pålideligt billede af denne recension. Pålideligheden svækkes ganske vist ved, at den afskrift eller de afskrifter, der foreligger i 445 b-brudstykket og i 106-uddragene, hvis disse hidrører fra et andet håndskrift end hint, kan være blevet underkastet en bearbejdelse og omordning på flere måder. Det er slet ikke sikkert, at det er den oprindelige Melabogs form og indretning, vi har for os.

Hvad indholdets form og overensstemmelse med de andre hdskrr. angår, må vi da først og fremmest tage membran-brudstykket i betragtning.

Dette består af to adskilte dele. Den første svarer til kap. 336 (294) til noget ind i kap. 350 (309), dog således, at kapitlet om Ketill gufa helt er udeladt (k. 344 (303)). Den anden del svarer til kap. 76 (64)-86 (74), 99-100, 111-113(86), 115(87)- 119(91), 122 (94)-135(107). Allerede denne oversigt viser, at der er kapitler oversprungne eller udeladte; udeladelsen af kap. 87 (75)-98 har dog sine særlige grunde, som ovf. er påviste, nemlig manglen af et blad i originalen. Hvorledes det er at forklare, at kap. 101-110 mangler, er en gåde. Det synes som om de, tilligemed de øvrige (114, 120-1), rent vilkårlig er udeladte. Den første lakune kan næppe skyldes den oprindelige istandbringer af Melabogen; den må stamme fra en afskriver; udeladelsen kan i enkelte andre tilfælde også skyldes en sådan. Det bliver ved formodningen.

Når nu teksten i brudstykkets kapitler sammenlignes med Stb. og Hb., bliver man straks klar over to omstændigheder.

For det første ses det, at teksten gennemgående er ''forkortet;'' navnlig går det stærkt ud over de historiske småfortællinger, der er indflettede. Man sammenligne f. eks. k. 10, 12, 24-6, 28-30, 32, 36, 38, 42 med de tilsvarende kapitler i de øvrige bearbejdelser; enkelte steder er forkortelsen falden uheldig ud, f. eks. i kap. 20 (om Herjolf) og 30 (om Brage). Dette kapitel viser også en meget skødesløs behandling af den gamle tekst. Og dog er skødesløsheden endnu stærkere andre steder. Således opføres Höskuldr, Ingjaldr og Gote selvstændig for sig i k. 17, medens de er sönner af den i det foranstående kapitel nævnte landnamsmand, hvilket sikkert beror på en flygtig læsning af originalen. I kap. 21 tales om ''Æfars land'' (238.5), hvilket beror på fejllæsning af ''Eyrar land''. Der er heller ingen tvivl om, at Þorleikssönnen ''þorleikr'' (s. 238.7), der ikke kendes i Stb.–Hb. og heller ikke i Eyrbyggja, beror på fejllæsning af den førstnævnte söns, Þórðrs, tilnavn: ''blígr''(!). Hafrsteirn (238.23) er fejl for Hallsteinn, som han da også senere nævnes. I kap. 28 foreligger der en "total forveksling" af de to Kjallaker. I kap. 31 nævnes Steinolfr som en sön af Hrólfr Kjallaksson. Dette er en grov fejl. Men den er simpelt hen opstået ved, at afskriverens öje sprang fra slutningen af kapitlet fra ordet ''var'' og lige til begyndelsen af næste kapitel. Da der nu her atter står, at Steinolfr var en sön af hersen Hrólfr fra Agde, er det klart, hvilken ubegribelig afskriver-tankeløshed der her foreligger. Rimeligvis findes der en lignende skødesløshedsfejl i kap. 37, hvor Kollr göres til en sön af Þorbjörn; dennes sön Þorgils er oversprungen. Ligeledes er et led oversprunget i kap. 40 (127, 99). ''Jokuluikur'' (235.6) må bero på en eller anden fejltagelse. Tilnavnene slöjfes ofte f. eks. 235.14, 236.19.26 osv. For så vidt står denne recension i fremstilling og fyldighed langt under de andre. Dette forhindrer naturligvis ikke, at den enkelte gange kan frembyde rigtige læsemåder. Således mangler ''Heriolfs sonar'' (235.5) i Stb., men her er leddet i 107 sikkert oversprunget. Leddet ''Æfuars sonar'' (235.9), der også genfindes i Njála kap. 25, er vistnok oversprunget i 107; da det heller ikke genfindes i Hb., må det sluttes, at Haukr har benyttet en afskrift af Stb., der allerede havde fejlen, ''þrándar sonar hins gamla'' (235.10; også i Njála l. c.) er uden tvivl oprindeligere end Hb.–Stb.s ''Hræreks sonar slöngvandbauga. Fyrs (235.25) må bedömmes på en lignende måde. Hvorledes tilnavnet ''hrockineista'' (237.36) skal opfattes, er tvivlsomt; det findes hverken i Stb. eller Hb. Mulig er det da et selvstændigt tillæg af Melabogens forfatter.

En selvstændig tilföjelse synes også ''Iosurs–nesi'' (239.21) at være; den er rimeligvis hæntet fra Hálfssaga. Tilføjelsen i kap. 35 (son–Islandz, 240.16-17) beror uden tvivl på, hvad der står i kap. 112(86). Slutningsbemærkningen i kap. 39 synes at være en selvstændig tilføjelse, ligeledes ordene ''ok–Gizurar son'' i slutningen af det følgende kapitel, samt slutningen af kap. 35. Foruden dette findes der i mbr.-brudstykket tilføjet slægtregistre angående Melarfamiljen (238.8-12, 25-7, 239.1-3, 8-10, 13-16, 30-2, 240,22-4 — fodvr—ætti —, 241.23-7).

I 106 finder vi tilsvarende tilføjelser (se Uddragene) dels af ''genealogisk art'' (angående Melarslægten) dels af ''historisk art'', og her kan vi nogenlunde bestemme de sidstes omfang. Den første hovedtilføjelse er den om kong Harald og Þorgeirr, hvem der her tillægges et vers af Eyvindr(!), s. 243. Denne Þorgeirr stammede netop fra Melahverfi; det er altså egnens tradition, der her gengives. Og vi vil se, at tilføjelserne i alt væsenligt angår de nærliggende egne (Borgarfjords- og Myra-syslerne); således kapitlerne om Gufe og Skorre, tilføjelsen i kap. 32 osv. En af de vigtigste er oplysningen om Örnolfr og Blundketill (s. 245), der uden tvivl er rigtig, samt den om Kornes gravhöj (s. 247). I det hele må det siges, at disse tillæg ofte er historisk vigtige, skönt næppe alle lige pålidelige. Denne bearbejdelse — denne indsættelse af lokale traditioner — svarer nöje til Bardastrands-interpolationerne i 107. Bearbejderen har kendt nogle sagaer og henviser til dem: Heiðarvígas., Eyrb., Hálfssaga; fremfor alt har han kendt, benyttet og excerperet Vatsdœlasaga; mulig har han også kendt Egilssaga og Hávarðars. Interessant er oplysningen om Kornes höj med verset; (i en eller anden forbindelse hermed står tilnavnet ''komasylgja'' [Þorgeirr] i Sturlunga I 409, II 53). Ligeledes kender han enkelte digte som de af ham nævnede ófeigsvísur (oplysningen om Hrafnsmál har han derimod sikkert fra Eyrb.) og Glums Gráfeldardrápa. Øfjordske traditioner har han også kendt, men dem har han fået sammen med de grene af Melarslægten, der henhører til Øfjorden og berører dens slægter; han synes da også at kende en Vígaglúmssaga, ligesom han også ganske sikkert kender Reykdœlasaga og ekscerperer den. En helt ny landnamsmand, der ikke findes andre steder, indføres her (Kampagrimr i Kaldakinn).

Det er således klart, at bearbejderen, vistnok Snorre lovsigemand Markússon, har dels kendt og ekscerperet forskellige af de gamle slægtsagaer og et par fornaldarsagaer<ref>Et citat fra en fornaldarsaga må også den to gange forekommende oplysning om Brúne, "er bragð vann á Brávelli", være (Sögubrot?).</ref>, dels kendt forskellige, endnu i folkemunde levende gamle traditioner, særlig fra hans egen og nærmest liggende egne. For så vidt tilkommer denne recension endel historisk værd. I stærk strid med disse tilføjelser til den oprindelige tekst er den ovenfor påviste gennemgående forkortelse af denne i det hele ellers. Det er et individuelt godtykke, der her, som ofte, har været enebestemmende.

I hvert tilfælde ser vi, at bearbejderen intet nægter sig med hensyn til vilkårlig behandling af den gamle tekst, han har benyttet.

Vi står her overfor det andet spðrgsmál: hvilken tekst ligger til grund for Melabók? Det er Sturlubók, der danner grundlaget, hvilket i og for sig selv er naturligt nok, da Sturla og Snorre Markusson var så nærbeslægtede. Hvor der er en afvigelse mellem Hb. og Stb., der følger Mb. overhovedet den sidste. Særlig betegnende er kap. 15, sammenlignet med kap. 76 (64); det tillæg, der her findes og som mangler i Hb., stammer ikke fra Styrme. I Hb. mangler slutningen af kap. 35 (s. 240.25-9); den findes i Stb. I det hele stemmer Mb. ganske godt med Stb. Herimod taler ikke, at Mb. i enkelte ting stemmer med Hb. og ikke med Stb. i dens nu kendte form. Således findes sætningen: med—hu&#42803;li 236.14 i Hb., ikke i Stb.; her er den udeladt af en afskriver. Det samme gælder slutningen af kap. 12 (fadir–nefs); den har sikkert også stået i Stb.; man lægge også mærke til, at Hámunds sönner ikke opregnes i samme rækkefølge som i Hb.; 237.28 står ''nockora vetr'' (= Hb.) for Stb.s ''vm hrid''. I kap. 79 (67) stemmer Mb., for så vidt som den ikke er forkortet, med Hb.; men det er klart, at Stb. er her omarbejdet og interpoleret (se ovf.). 239.20 findes Hjörleifs tilnavn (= Hb.); dette må være udeladt i Stb.; det samme gælder tilnavnet ''birtingr'' (241.14) og ''fodvr– abota'' (241.20); ''fóstrfadir f. -brodir'' (241.28) i Mb. (= Hb.) beror vistnok kun på en skrivefejl. Til alt dette kommer, hvad der er særlig afgörende, at Mb. knytter Melarslægten direkte til Sturlasönnernes slægt, se s. 257.<ref>Når jeg på enkelte steder i Uddragene knytter Mb.s tillæg til Hb. (og ikke til Stb.), kommer det dels deraf, at Hb.s tekst er mere ægte end den i 107, dels deraf, at dette sker således i 106. Men deraf kan ikke sluttes til andet forhold end det anførte.</ref>

Når der om dette forhold ikke kan være tvivl, er dermed et andet vigtigt spörgsmål også besvaret. Det er spörgsmålet om Melabóks ''ordning''. Det er klart, at det håndskrift, hvoraf vi har det ofte nævnte brudstykke, og det hdskr., der ligger til grund for Þórður Jónssons uddrag i 106 (hvis dette er forskelligt fra hint), har haft en helt anden ordning af hovedafdelingerne end Stb. og Hb. Afvigelsen består i, at Sydlandslandnamene, der ved Ingolfs-beretningen er delte i to stykker (værkets første og sidste afsnit), i Mb. findes samlede til et hele, idet der begyndes østfra (med Þrasi, Mb. k. 2). Dette ser i begyndelsen nok så bestikkende ud, og uvilkårlig rejser sig den tanke: har vi ikke her værkets ældste og oprindeligste form og indretning? Dette har ''B. M. Ólsen'' antaget i sin afhandling om Are frode i Tímarit hins ísl. Bókm. fjelags X, 235–8. Men de grunde, han anfører, er overordenlig svage. Det er hovedsagelig Stb.s sætning: "Nu har Kolskeggr foresagt herfra (dette ord mangler dog i Hb.) om landnamene". Egenlig skulde dette gå på alt det efterfølgende, også den sidste del af Sydlandslandnamene; i virkeligheden kan det kun gå på Østfjærdingens område. Heraf skulde der altså sluttes, at dette havde været bogens sidste. Herimod har imidlertid ''K. Maurer'' (i sin afhandling i Germania XXXVI) gjort gældende, at ordene kun udtrykker, hvor Kolskeggs meddelelse eller fremstilling begynder, men de indeholder intet om, hvor langt den går. Dette er fuldstændig rigtigt. Ordene har ingen betydning for det her pågældende spörgsmål. At Melabóks ordning skulde være "naturlig", kan i og for sig være rigtigt nok, men Hb.s–Stb.s kan siges at være lige så naturlig (hvorom mere senere), og nogen "grund" endsige bevis kan denne "naturlighed" aldrig afgive. Og når B. M. Olsen ytrer, at når det hedder: "nu er vi kommen til Ingolfs landnam, men de mænd, som nu er [vil blive] <ref>''Eru'' betyder her ''verða'' aldeles på samme måde som ''er = verðr'' i kap. 54 (42), hvor der henvises til kap. 59(47).</ref> opregnede, har sat sig ned i hans landnam", tyder dette på, at derpå har fulgt "alle" de, som nedsatte sig i hele hans område, så er dette en vilkårlig påstand. Den mest ligefremme forståelse er netop den, at resten af landnamsmændene (de, som endnu stod tilbage at anføre) havde nedsat sig i [en del af] det af Ingolfr oprindelig valgte landområde. Imod B. M. Olsens opfattelse har K. Maurer bestemt udtalt sig, idet han gör den betragtning gældende, at man lige så godt kan tænke sig, at en senere bearbejder har, for ligesom at få et mere systematisk hele, samlet Sydlandsstykkerne og deraf lavet et hele. I virkeligheden lå dette meget nær. At denne forklaring er den eneste rigtige, viser den omstændighed, at Mb. bygger på Stb., der absolut har haft den fra 107 og Hb. kendte ordning. Denne sammendragningsvirksomhed, der således kommer tilsyne i Mb., svarer i virkeligheden ganske godt til den forkortelsesvirksomhed, der, med enkelte undtagelser (se ovf.), synes her at have været gennemført.

Til slutning skal bemærkes, at når kapitlet om Ketill hængr er udeladt i Mb. (mbr.), er det klart, at det i originalen må have stået på det sted, hvor det findes i Stb. Det viser udtrykket ''fostbrodir Hængs'' i k. 12, men skriveren har bevidst og konsekvent udeladt ''at radi Hængs'' i k. 11. — I kap. 38 henvises til et tidligere sted angående "Gufi hinn gamli" (d. e. Ketill gufa, 125 (97)). Dette sted er åbenbart det, der findes i 106 (se Uddragene s. 243–4). Når det i kap. 43 hedder, at Örnolfr "för er nævnet", foreligger der her en henvisning til kap. 128 (100); her er Örnolfr nævnet; i det tilsvarende kap. i Mb. k. 41 er det hele forkortet, så at Ömolfr helt er udeladt. Ikke desto mindre er henvisningen mekanisk bibeholdt. Mærkeligt nok mangler henvisningen i 107 og Hb., men den har sikkert stået i Stb. — Når endelig Jón Sigurðsson i anm. 2, s. 351, i anledning af tekstens ''Eysteirn æda Geirsteirn'' (241.18) antager "bestemt en dobbelt, enten skriftlig eller mundtlig kilde for Ec. (ɔ: Mb., mbr.)", er dette ikke så. Det er skriveren, der selv retter sig på denne måde. Han skriver først galt "Eysteirn", og opdager fejlen. ''Eða'' betyder her altså: "eller rettere"; en sådan brug af ordet og en sådan måde at rette sig selv på er også ellers velbekendt.


----




<big>'''Membranbrudstykke – Melabók – AM 445b'''</big>


'''(c. 1)''' HEr hefiaz vp''p'' la''n''dna''m'' i Sv''n''nlendinga fiordungi er nu ma þikia m''ed'' mestv''m'' bloma ''ok'' vmveizt<ref>Således.</ref> ti''l'' vi''r''ding''a''r allz vors landz fir''ir''<ref>Noget utydeligt.</ref> guds gæzlu ''ok'' hinv æztv hofding''ia'' er nv giæta m''ed'' ha''nv''m þ''e''ssar''a''r landz bygd''a''r ''ok'' i þ''ei''m fiordvngi byggia.<ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 2)''' Madr h''e''t Þrasi Þorolfs s(on) H''er''iolfs s(onar) horna briotz.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''ann'' for af H&#42829;rda landi ti''l'' Islandz ''ok'' nam la''n''d &#42803; milli Kallda kofs ar ''ok'' Iokuluikur &#42803;r ''ok'' bío i Skog''v''m hinu''m'' eystr''vm''.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Geirm''vn''dr fadir Þorbiarn''a''r. f(odvr) B''ra''ndz i Skogu''m''.<ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 3)''' H''ra''fn hin''n'' heímskí Valg''a''rdz s(on) Æfu''a''rs s(onar) Vem''vn''d''a''r s(onar) v&#42803;ga nefs Þorolfs s(onar) ordlokars Þrand''a''r s(onar) hi''n''s gamla H''a''ralldz s(onar) hilldi ta''n''n''a''r for or Þ''r''andheímí til Islandz<ref>z tilf. over linjen.</ref> ''ok'' nam land &#42803; milli Kall(d)a<ref>d mgl. i hdskr.</ref> kófs &#42803;r ''ok'' Lambafellz ar ''ok'' bío at Rauf''a''r felli hinv eystra ''ok'' var g&#42829;fvgr m''ad''r audigr ''ok'' ættstor''r''.<ref>Punktum er tilf.</ref> hans born v''arv'' Helgi Ioru''n''dr godi<ref>o beskadiget ved et hul på mbr.</ref> ''ok'' F''r''eyg''er''[d]r<ref>d afrevet ved et hul.</ref>.<ref> Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 4)''' Asgeir''r'' hneíf<ref>Skr. to gange i hdskr.</ref> het ma''d''r s(on) Oleifs hins<ref>h beskadiget ved et hul.</ref> hvíta Skælíngs s(onar) Þorolfs s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> modir Þorolfs var Þorhilldr Þorsteíns d(ottir) hauga b''r''iotz. h''ann'' kom til Islandz ''ok'' nam land &#42803; milli Lamba fellz &#42803;r ''ok'' Selial''an''dzar ''ok'' bio þ''a''r er nu heitir ath Avdnv''m''.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''n''s synir v''arv'' I&#42829;rundr ''ok'' Þorkell fadir Augm''vn''d''ar'' f(odvr) Ions b''yskv''ps hins helga.<ref>Punktum er tilf.</ref> d(ottir) Asgeirs v''a''r Helga mod''ir'' Þoru''n''nar mo''dvr'' Thorl&#42803;ks f(odvr)<ref>Rettet fra hdskrs .M.</ref> Þorhallz f(odvr) Thorl&#42803;ks b''yskv''ps híns helga.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 5)''' Þorgeirr hín''n'' haurdzki<ref>r tilf. over linjen.</ref> s(on) B&#42803;rd''a''r bl&#42829;ndu horns fóór or Vijgív<ref>Således.</ref> or Noregi til Isl''an''dz ''ok'' keypti l&#42829;n[d]<ref>d afrevet.</ref> at Asg''eir''i &#42803; milli Lamba fellz &#42803;r ''ok'' Íjr ar ''ok'' bygd[i]<ref>d beskadiget, i helt afrevet.</ref> fyrstr i Holltí.<ref>Punktum er tilf.</ref> en f&#42803;m vet''r''vm sid''a''r feck h''ann'' Asg''er''d''a''r ''ok'' v''arv'' syn''ir'' þ''ei''ra Þor''ir'' i Hollti | ''ok'' Þorgeír''r'' hín''n'' myklí.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 6)''' Ofeigr het m''ad''r agiætr i Rau''m''dæla fylki ha''nn'' a(tti) Asg''er''di d(ottvr)<ref>d beskadiget ved et hul.</ref> Asks hins omalga.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''ann'' v''a''rd miss&#42803;ttr vid H''a''ralld k''onvn''g ok bíoz af þuí ti''l'' Isl''an''dz far''a''r. en er h''ann'' þottiz buin''n'' ti''l'' vtlatz þa let ko''nvn''gr taka h''ann'' af lífuí en Asg''er''dr for vt m''ed'' born þe''ei''ra ''ok'' Þorolfr brodir h''en''nar laungeti''n''n.<ref>Punktum er tilf.</ref> Hun nam l''an''d &#42803; milli Selia l''an''dz mula ''ok'' Mark''a''r fliotz ''ok'' Langa ness allt vp''p'' ti''l'' I&#42829;lldu steíns ''ok'' bio nordan i Kata nesi. b&#42829;rn Ofeigs ''ok'' Asg''er''d''a''r v''arv'' Þorgeir''r'' golldn''ir'' ''ok'' Þorsteirn flausku skegg. Þorbiorn hín''n'' kyr''r''i. Alof elldlida skiolldr ''ok'' Þ''or''g''erdr<ref>r skr. over linjen.</ref> er a(tti) Fín''nr'' Oddkels s(on). 

'''(c. 7)''' Þorolfr brod''ir'' Asg''er''d''a''r laungetin''n'' nam l''an''d at &#640;&#42803;di h''en''n''a''r f''yr''i vest''a''n Fliot Þorolfs fell &#42803; milli Deilld''a''r &#42803; .íj. ''ok'' bio h''ann'' þ''a''r síjdan<ref>Punktum er tilf.</ref> h''ann'' fost''ra''di Goldní Þorgeir s(on) Asg''er''d''a''r er þ''a''r bio síjd''a''n.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s son v''a''r Níall e''r'' in''n''í v''a''r brendr m''ed'' .vij. man''n'' at B''er''gþors hu&#42803;lí. 

'''(c. 8)''' Asbiorn Reyrketils s(on) ''ok'' Steínfín''n''r b(rodir) h''an''s na''m''u la''n''d f''yr''i of''a''n Kross&#42803; ''ok'' f''yr''i austan Fliot. Steinfín''n''r bío &#42803; Steinfínz stod''um''m ''ok'' æ''r'' ecki ma''nn''a f''ra'' ha''nv''m komid. Asbiorn helgadi l''an''dnam sitt Þor ok kalladi Þo''r''s mo''r''k.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Ketill er atti Þuridi d(ottvr) Þorgeirs golnís.<ref>Punktum er tilf.</ref> b&#42829;rn þ''ei''ra v''arv'' Helgi ''ok'' Asg''er''dr.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c.9)''' Sighvatr hin''n'' &#640;audi h''e''t ma''d''r gofugr i Noregi h''ann'' for ti''ll'' Isl''an''dz ''ok'' nam l''an''d f''yr''i vest''a''n M''a''rkar fliot Ein hyrníng(s)<ref>s mgl. i hdskr.</ref> mo''r''k f''yr''i ofan Deilld''a''r &#42803; ''ok'' bio i Bolstad.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Sigm''vn''dr er fell vi''d'' Sandhola f''er''iu fad''ir'' Mard''a''r gigiv.<ref>Punktum er tilf.</ref> Harekr v''a''r a''n''n''ar''r s(on) Sighuatz f(adir) Þord''a''r f(odvr) Steína. 

'''(c. 10)''' Iorundr s(on) H''ra''fns hins heimska bygdi f''yr''i vesta''n'' Fliot þar e''r'' nu heitir &#42803; Suertings stodum ''ok'' g''er''di þar hof mikid. bior''r'' la vnvmin''n'' &#42803; millum K''r''oss &#42803;r ''ok'' Iolldu steíns þ''at'' l''an''d for I&#42829;rundr elldi ''ok'' lagdi ti''l'' hofs.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' a(tti) m''a''rgt b''a''rna ''ok'' er f''ra'' ollu stormen''n''i komid.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 11)''' Þorkell bundin foti nam l''an''d vmhu''er''fiss .iij. hyrni''n''g ''ok'' bio þ ''a''r vndir fiallinu.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' u''a''r hamra''m''mr miok.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Borkr blaskeggr f(adir) Starkad''a''r vnd''ir'' .iij. hyrni''n''gi.<ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 12)''' Borkr<ref>Således, ur. for Baugr.</ref> v''a''r fostbrodir Hængs. H''ann'' for ti''l'' Isl''an''dz ''ok'' v''a''r hin''n'' fyrsta vetr &#42803; Baugs stod''u''m en an''n''an m''ed'' Hængi.<ref>Punktum er tilf.</ref> han''n'' nam sid''a''n Fliotz hlid alla of''a''n vm Breida bolstad ti''l'' motz vi''d'' Hæng ''ok'' bio at Hlid''a''r enda.<ref>Punktum er tilf.</ref> Hans s(on) var Gu''n''n''ar''r i Gu''n''n''a''rs hollti f(adir) Ham''un''d''a''r f(odvr) Gu''n''nars ''ok'' Helga. Hafrs. Hi''a''rtar Orms skogar nefs.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 13)''' Hilldir ''ok'' Hallgeir''r'' brædr ''ok'' Liot systir þ''ei''ra v''arv'' vestr m''enn''.<ref>Punktum er tilf.</ref> þau namu l''an''d er þau komo ti''l'' Isla''n''dz &#42803; milli Fliotz ''ok'' Rang&#42803;r. Eyra sueit vp''p'' ti''l'' Þuerar.<ref>Punktum er tilf.</ref> Hilldir v''a''r fadir<ref>fa noget beskadiget.</ref> Moeid''a''r er bio i Hilides eyiu.<ref>Punktum er tilf.</ref> Hallgeir''r'' v''a''r f(adir) M&#42829;blar er atti Helgi brodir Vestars er bio i Hallgeirs eyíu en Líot bio a Liota<ref>Således.</ref> stod''v''m.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 14)''' Dvfþakr het leysingi þ''ei''ra er nam Duf þaks hollt<ref>Mellem
þaks og hollt er to ur. skrevne bogstaver halvt raderede.</ref> ''ok'' v''a''r hamram''m''r miok ''ok'' svo. v''a''r ''ok'' Storolfr at Huolí en þa skildi &#42803; vm beít. Þ''at'' s&#42803; of''r''eskr m''ad''r vm aftan nær''r'' dagset''r''i at biorn mikill geck [f]ra<ref>f afrevet.</ref> Huoli en g''r''idungr f''ra'' Duf þaks hollti ''ok'' ío [fvn]duz<ref>fvn
afrevet. </ref> &#42803; Storolfs vellí ''ok'' g''en''guz þar at reid''ir'' ||

'''(c. 15)''' Þ''ei''ra d(ottir) v''a''r Vigdis ''ok'' Aasdis æ''r'' &#42803;tti fyr''r'' Þorbiorn<ref>n utydeligt.</ref>
Þorvalldz s(on) brodir Mana<ref>Eller maana?</ref>-Liotz.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra<ref>Meget afbleget.</ref> d(ottir)<ref>Meget afbleget.</ref> v''a''r<ref>Meget afbleget.</ref> Þvridr ær &#42803;tti Þorg''r''imr Oddz s(on) þ''ei''ra s(on) v''a''r Geirm''vn''dr<ref> geir meget utydeligt.</ref> i M&#42803;fa hlid ok .xíííj. born o''n''nur.<ref>Punktum er tilf.</ref> Vighdisi Kolla d(ottvr)<ref>Meget svagt.</ref> &#42803;tti Þorbi&#42829;rn hin''n'' digri.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra d(ottir) v''a''r Þuridr æ''r'' atti Þrondr at Vatni.<ref>Punktum er tilf.</ref> B&#42829;rn<ref>B utydeligt.</ref> þ''ei''ra v''arv'' Þor''ir''. Bi''a''rni. Tiorfi. Valg''er''dr er &#42803;tti Runolfr b''yskv''ps s(on).<ref>Punktum er tilf.</ref> Asdisi Bard''a''r d(ottvr) &#42803;tti sidar''r'' Skuli Iorundar s(on).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra d(ottir) var Valgerdr.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 16)''' Alfarin''n'' s(on) Vala hins st''er''ka nam fyrst l''an''d &#42803; milli Beru vijkr ''ok'' Enníss.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 17)''' Hoskulldr het m''ad''r er bio<ref>het—bio skr. i den blanke linje ovenover med nedvisningstegn.</ref> &#42803; Hoskvlldz stodum En Ingialldr at Ingiallz huali En Goti ath Gota læk en Holmkell at Forsi vi''d'' Holmkels &#42803;.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 18)''' Ol&#42803;fr belgr hiet m''ad''r ær nam l''an''d inn fra En''n''i allth thil Stod''a''r<ref> Fejl f. Frodar.</ref> ok bio i Ol&#42803;fs vijk.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 19)''' Ormr hin''n'' miofi hiet m''ad''r æ''r'' kom skipi sinv i Frod&#42803;.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''ann'' bio nockora vetr &#42803; Brimils vollum.<ref>Punktum er tilf.</ref> Sijdan rak h''ann'' &#42803; braut Ol&#42803;f belg ''ok'' bio sid''a''n at F''r''od&#42803; ''ok'' nam víjkina g&#42829;mlu &#42803; milli En''n''is ''ok'' Hofda.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Þorbi&#42829;rn æ''r'' &#42803;tti Þvridi d(ottvr) B&#42803;rd''a''r hins digra.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r Þorgeirr f(adir) H''r''odnyiar æ''r'' &#42803;tti Þorsteirn Styrs s(on).<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 20)''' Sigurdr suyni &#42803; Kuín vaga st''r''ond gaf Heríolfi syni sínum geit en skog''a''r biorn beít geítina fir''ir'' Heriolfi æn h''ann'' w&#42803; bí&#42829;rnín i einvijgí þ&#42803; æ''r'' ha''nn'' var .xij. vetra gamall.<ref>Punktum er tilf.</ref> sijdan hefndi h''ann'' fodur síns h''a''rdfeingliga.<ref>Punktum er tilf.</ref> Síjdan for H''er''iolfr h''r''ockineista til Isl''an''dz ''ok'' nam l''an''d &#42803; milli Hofda ''ok'' K''ir''kiu fi''a''rdar.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) var Kolskeggr f(adir) Þorolfs f(odvr) Þor''a''ríns mahlidings.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 21)''' Vestar''r'' hiet m''ad''r s(on) Þorolfs blaudru skalla.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' &#42803;tti Spaunu H''r''onars d(ottvr).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r Þorleikr geir''r'' æ''r'' nam Æf''a''rs l''an''d ''ok'' K''ir''kiu fiord.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' atti Helgu Kiallaks d(ottvr).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r Þorleikr æ''r'' &#42803;tti Þo''r''idi d(ottvr) Avdun''a''r stota.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra b&#42829;rn v''arv'' Þordr. Þorleikr. Þormodr B''er''gþorr ær fell &#42803;. Vigra firdi.<ref>Punktum er tilf.</ref> Helga æ''r'' ætti Asm''vn''dr Þorgestz s(on) .<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra d(ottir) v''ar'' Þvridr ær a(tti) Þorbiorn s(on) Þorlleifs fra Haf''ra''gili.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r hordr Rvpeyiar skalld<ref>Rettet fra hdskrs skalldz.</ref> ær a(tti) Helgv Þorhalldz<ref>h utydeligt.</ref> d(ottvr) Kalfs s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r H''ra''fnkell er Skalld-H''ra''fn v''a''r kalladr.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 22)''' Kolr hiet m''ad''r æ''r'' nam l''an''d vt f''ra'' Trolla halsi ''ok'' vt f''ra''
Fi''a''rdar<ref>r (2) tilf. over linjen.</ref> horni Bordeyri til Hrauns fiard''a''r ok bio at Kolgrofum.<ref>Punktum er tilf.</ref> H''an''s s(on) v''a''r<ref>Halvødelagt ved en rift.</ref> Þorarin''n''<ref>Þo beskadiget.</ref>.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 23)''' Audun stoti hiet m''ad''r e''r'' nam H''ra''uns fi&#42829;rd in''n''<ref> i udvisket.</ref> f''ra'' Suina
vatni f''yr''i<ref>Noget beskadiget.</ref> ofan hraun<ref>h beskadiget.</ref> til Traulla h''ra''uns<ref>Fejl for hals.</ref>.<ref>Punktum er tilf.</ref> hans<ref>Rettet fra hdskrs
han''n''.</ref> born v''arv'' Þorsteirn f<ref>Svagt og beskadiget; her er et stort hul på perg., hvorved det meste af alle de øvrige linjer på siden er afrevet; for det manglende sættes i det følgende prikker.</ref>.

'''(c. 24)''' Biorn hin''n'' aust''r''eni nam land f''ra'' . . . ''ok'' bio i Bi''a''rnar
hofn<ref>fn beskadiget.</ref>.<ref>Punktum er tilf.</ref> s(ynir)<ref>Noget beskadiget.</ref> h''an''s<ref>Noget beskadiget.</ref> . . . Kiallakr<ref>r svagt.</ref> a(tti)<ref>a ligeledes.</ref> Astri<ref>ri ligeledes.</ref> . . . Þorgrimr . . . vd en Þorsteirn<ref>Således sikkert.</ref> . . . ær<ref>Svagt.</ref> Þorbiorn ska . . . gi |

'''(c. 25)''' Þorolfr most.. skegg<ref>Et par huller, hvorved sk er beskadiget.</ref> nam l''an''d<ref>Svagt.</ref> f''ra'' Stafsa<ref>Svagt.</ref> til Þors<ref>Svagt.</ref> &#42803;r ''ok<ref>Meget svagt, mulig snarere han''n''.</ref> bio i Hofs v&#42803;gi.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(ynir) v''arv''<ref>Noget beskadiget.</ref> [H]afrsteirn<ref>H afrevet.</ref> godi f(adir) Þorsteins surtz ''ok'' an''n''ar''r'' Þorsteirn þorska bitr f(adir) Þorgrims f(odvr) Snorra<ref>rr utydeligt.</ref> goda f(odvr) Halldors f(odvr) Snor''r''a f(odvr) Gudrvn''a''r mod''vr'' H''r''eins ab''ot''a f(odvr) Valdisar mod''vr'' Snor''r''a<ref>rr beskadiget.</ref> f(odvr) Hallber[v æ]r<ref>Hvad her og i det følg. er sat i klammer, er afrevet ved större el. mindre huller.</ref> a(tti) M''a''rk''vs'' &#42803; Me[lu]m.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c.26)''' Vlfar''r'' kappi<ref>Svagt.</ref> nam l''an''d in''n'' f''ra'' Þors &#42803;. Alta fiord ''ok'' Eyr''a''r . . . <ref>Enkelte træk, halvt bortskårne (fiall?) skimtes.</ref> bio at Vlf''a''rs felli.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''ar'' Vebran[dr f(adir)] Þorbran[dz] i Alta firdi æ''r'' a(tti) Þorbiorgv Þo . . . þ''ei''ra born var''v''<ref>Noget beskadiget.</ref> Snor''r''i ''ok'' K&#42803;r''r'' Þorleifr ky . . . Illvgi<ref>Illv svagt og usikkert.</ref> Þorg''er''dr hoggin kin''n''a Þor<ref>Svagt.</ref> . . . biarnar<ref>b, r beskadigede.</ref> v''a''r Ingibiorg &#42803;r oatti Illhvgi . . . f(adir) H''er''m''vn''d[ar] f(odvr) H''r''ei''n''s f(odvr) Styrmíss f(odvr) H''r''eíns ab''ot''a f(odvr) Valdis''a''r mo''dvr'' Snor''r''a f(odvr) Hallb''er''v ær M''a''rk''vs'' Þordar s(on) &#42803;tti.<ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 27)''' Vifill hiet hín''n'' .íííj. leysingi Aadar kynsœll ok rikr ha''nn''<ref>Enkelte træk, halvt bortskårne skimtes.</ref>bio i Vifils dal ''ok'' þotti s''v''a sem Aadr sp&#42803;di f''yr''i þar gavf[vg]s ma''nn''z afkvæmi sem ha''nn'' var.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''n''s s(on) v''a''r Þorbiorn ær &#42803;tti Hallveigu<ref>veigu beskadiget.</ref> Eín''a''rs d(ottvr) Sígm''vn''dar s(onar) fra Laug''a''r breckv.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra<ref>Ligeledes.</ref> d(ottir) v''a''r Gvd . . . æ''r'' a(tti) Karlsefni.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r Biorn f(adir) Steinvn''n''ar modvr Ketils f(odvr) Þorl&#42803;ks f(odvr) Ketils p''r''estz f(odvr) He[lgvJ æ''r'' Snor''r''i M''a''rk''vs'' s(on) &#42803;tti.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 28)''' Kiallakr hín''n'' gamli s(on) Biarn''a''r hins aust''r''æna nam l''an''d vt fra D&#42829;gvrd''a''r &#42803; til Fabeins &#42803;r ''ok'' b[io] &#42803; Kiallaks stodum.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) var Þorg''r''imr [f(adir)] Víjga Styrs f(odvr) Hallz f(odvr) Ynguilldar mo''dvr'' Gudnyiar m(odvr) Þorleiks f(odvr) Þorleifs beiskallda f(odvr) Aalfeid''a''r mo''dvr'' Þorl&#42803;ks f(odvr) Ketils<ref>Noget afbleget.</ref> p''re''stz f(odvr) Helgu<ref>Noget afbleget.</ref> ær Snor''r''i Mark''v''s s(on) &#42803;tti.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 29)''' Liotr hiet m''ad''r æ''r'' keypti l''an''d at sonum Kiallaks h''ans''<ref>Vistnok således.</ref> s(on) v''a''r H''ra''fsi æ''r'' afuall(t)<ref>t mgl. i hdskr.</ref> atti illt vi''d'' Kiallaks s(onv).<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 30)''' Geirm''vn''dr heliar skin''n'' ''ok'' H&#42803;m''vn''dr heliar skin''n'' v''arv'', s(ynir) Hiors H&#42803;lfs s(onar) Hiorleifs s(onar) ko''nvn''gs híns kuensama Hiors s(onar) Iosurs s(onar) Afuallz s(onar) af Afuallz nesi.<ref>Punktum er tilf.</ref> þa kuad Bragi sk&#42803;ld þetta Tueír roo in''n''i t''r''ui æk b&#42803;dum vel. H&#42803;m''vn''dr ''ok'' Geirm''vn''dr hio''r''fui bvnír. en Leífr þridi Lohattar s(on) fæd ha''nn'' ko''na'' i fi&#42829;rd mu''n'' ha''nn'' vær''r''i.<ref>Punktum er tilf.</ref> Geirm''vn''dr for til Isl''an''dz f''yr''i of &#640;''ik''i Haralldz k''onvn''gs hins h&#42803;rfagra ''ok'' v''ar'' i Bvd''a''r dal hín''n'' fyrsta vetr en vm v''a''rid nam ha''nn'' l''an''d &#42803; milli Bud''a''r<ref>Forkortelsestegnet utydeligt.</ref> dals<ref>da utydel. på grund af at mbr. her er sværtet.</ref> &#42803;r ''ok'' F&#42803;beíns &#42803;r ''ok'' bío &#42803; Geírm''vn''d''a''r stodum ''ok'' atti<ref>Noget afbleget.</ref> Her''r''íjdi d(ottvr) Gautz Gautreks s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> sid''a''n atti han''n'' Þorkotlo<ref>Noget afbleget.</ref> Ofeigs d(ottvr) Þorolfs s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra d(ottir) v''a''r Yrr<ref>Det sidste bogstav utydel., ligner u og over det ses en lille klat, er næppe et i.</ref> mod''ir'' Odda<ref>Noget afbleget.</ref> f(odvr) Þorbiarn''a''r f(odvr) Þorg''er''d''a''r mo''dv''r Odda f(odvr) Þorgils f(odvr) Hallberv mo''dvr'' Hallz f(odvr) Þurid''a''r mo''dvr'' Hallberv<ref>Noget utydeligt.</ref> ær<ref>Noget utydeligt.</ref> ætti M&#42803;rkwss Þordar son.<ref>Punktum er tilf.</ref> ||

'''(c. 31)''' H&#640;o(l)fi<ref>Sål. sikkert; mellem H og &#640; er en större afstand, l mgl.</ref> Kiallaks s(yni) gaf Geirmundr bustad at Ball''a''r &#42803;.<ref>Punktum er tilf.</ref> Han''n'' &#42803;tti Þuridi Val[þio]fs d(ottvr).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) v''a''r<ref>Her er der vistnok en linje oversprunget.</ref> Steinolfr<ref>r utydel.</ref> hin''n''<ref>Noget utydeligt.</ref> l&#42803;gi s(on) H''r''olfs hersis af &#42828;gdum ''ok'' &#42828;ndott''a''r systur Olfviss b''a''rna karls nam l''a''nd &#42803; milli Bud''a''r dals &#42803;r ''ok'' Tiallda ness.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn''<ref>Noget usikkert.</ref> bio i [Fag]''ra''dal.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ad''an æ''r''u Fagrdælar<ref>F beskadiget.</ref> ko''m''nir.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 32)''' Þi[odr]ekr s(on). . . u-Biarn''a''r kom vngr ti''l'' Isl''an''dz ''ok'' Þuridr. . . <ref>Melab. d. yngre har: Steinolfsd. Ingi-.</ref> alldz s(onar) híns huita. nam Saur bæ all''a''n &#42803; [mi]lli Tiallda [ness ''ok''] Mvla fellz ''ok'' bio vndir Hooli.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Stvrla ''ok''<ref>Noget usikkert.</ref>. . . s(on) Sturlu v''a''r Þordr f(adir) Þuridar.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 33)'''  . . . hin''n'' miofi rak &#42803; b''u''rt or Ol&#42803;fs . . . al f''yr''i in''n''an Mula fiall ''ok'' bio þar til elli<ref>ll beskadiget </ref>.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v[''a''r] . . . alldr æ''r'' sauda toko selldi &#42828;gmvndi V&#42829;losteíns<ref>ín beskadiget.</ref> s(yni) &#42803; h&#42829;nd<ref>h ligeledes.</ref> Þorarni giallanda ær síjd''a''n v&#42803; &#42828;gmvnd &#42803; Þoska<ref>a ligeledes.</ref> fiardar þíngi. <ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 34)''' Gisl skeid''a''r nef nam Gils fiord in''n'' fra Ol&#42803;fs dal. en fir''ir'' nord[an] til motz vid Vlf hin''n'' skialga ''ok'' bio at Klei[fvm].<ref>Punktum er tilf.</ref> [hans] s(on) v''a''r Hedi[n] f(adir) Halldors G''a''rps dals goda f(odvr) Þoruallz [ær] &#42803;tti Gudru[nu] Osuifrs d(ottvr).<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 35)''' Vlfr hin''n'' skialgi s(on) Hogna hins<ref>ín beskadiget.</ref> huita for af Roga l''an''di fir''ir'' of''r''id Haralld[z]<ref>a (1) beskadiget.</ref> hins<ref>h ligeledes.</ref> h&#42803;rfag''ra'' til Isl''an''dz ''ok'' nam l''an''d &#42803; milli Berv fiard[ar] ''ok'' Þorska fiard''a''r. Reykia nes allt. <ref>Punktum er tilf.</ref> h''ann'' atti Biorgv d(ottvr)<ref>Fejl f. systur.</ref> Magr-Helga.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(ynir) v''arv'' Atli hin''n'' raudi æ''r'' atti Þorbiorgv d(ottvr) [Ste]inolfs hins l&#42803;ga. þ''ei''ra s(on) var Marr æ''r'' atti Þorkotlo d(ottvr) Hergils hnapp raz.<ref>Punktum er tilf.</ref> hans s(on) v''a''r Ari æ''r'' Reyknesing''a''r æro f''ra'' komnir f(adir) Þorgils f(odvr) Ara f(odvr) Hallberu mo''dvr'' Þorgils f(odvr) Hallberu mo''dvr'' H''a''ralldz<ref>Ur. for Hallz.</ref> f(odvr) Þvridar mo''dvr'' Hallb''er''u æ''r'' Mark''v''s Þord''a''r s(on) &#42803;tti. <ref>Punktum er tilf.</ref> Iorundr v''a''r an''nar''r s(on) Vlfs.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' &#42803;tti Þorbi&#42829;rgv knar''r''arbringu.<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra d(ottir) v''a''r Þiodhilldr<ref>i (1) tilf. over linjen.</ref> æ''r'' &#42803;tti Eirekr hin''n'' raudi æ''r'' nam G''r''ænl''an''d.<ref>Punktum er tilf.</ref> Sijdar atti Þorbi&#42829;rgv Þorbiorn hin''n'' haukdælski brodir loru''n''n''a''r Biar''a''r d(ottvr) æ''r'' atti H&#42829;skollr i Lax&#42803;r dal.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 36)''' Hallsteírn s(on) Þorolfs Morstrar skeggs nam Þorska fi''a''rdar strond hina nyrdri til motz vi''d'' Vlf.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' bio &#42803; Hallsteíns nesi.<ref>Punktum er tilf.</ref> hans s(on) var Þorsteirn surtr vitr m''ad''r h''ann'' fan''n'' fyrst svm''a''r avka.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 37)''' Þorbiorn hiet m''ad''r æ''r'' nam Grones ''ok'' Diupa fiord til motz vidr Hallstein ''ok'' Gufu. Hans s(on) v''a''r Kollr æ''r'' atti Þuridi Þoriss d(ottvr) Hallad''a''r s(onar) Raugn vallz s(onar) iarls.<ref>Punktum er tilf.</ref> s(on) Kollz var Þorgils æ''r'' &#42803;tti Oddkotlo Iorund''a''r d(ottvr) Atla s(onar) hins rauda.<ref>Punktum er tilf.</ref> Iorundr &#42803;tti Þordisi Þorgeirs d(ottvr).<ref>Punktum er tilf.</ref> s(on) Þorgils v''a''r Iorundr æ''r'' atti Hallveíjgu Odda d(ottvr) Yri''a''r<ref>Þorgils—Yriar er meget svagt på grund af en gammel fold i bladet, svagest er Hall og ar (i Yriar); der er dog næppe trivl om noget.</ref> s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> þ''ei''ra s(on) var Snor''r''i ær v''a''r kynsæll ''ok'' &#42803;tti m''a''rgt b''ar''na.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 38)''' Gvfi hín''n'' gamli nam Gufv fiord ''ok'' Skala nes. | allt<ref>Meget svagt.</ref> til<ref>Meget svagt.</ref> Kolla fiardar sem fýr''r''<ref>Meget svagt.</ref> æ''r'' sagt ''ok'' bio i Gvfv dal.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 39)''' Kolli<ref>Meget svagt.</ref> H''r''oallz<ref>ro udvisket.</ref> s(on) nam Kolla fiord allan ''ok'' Kuiganda nes ''ok'' Kuiganda fiord ''ok'' selldi l''an''d nam sitt. ymissvm mo''nnv''m.<ref>Punktum er tilf.</ref> þa færdi ha''nn'' bygd sina æ''r'' han''n'' kuongadiz.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 40)''' Nesia-Kníukr s(on)Þorolfs spar''ra''r nam allt &#42803; milli Kviganda<ref>nd svagt.</ref> fiardar. ''ok'' Kialka fi''a''rdar.<ref>Punktum er tilf.</ref> han''n'' &#42803;tti Eyíu Ingialldz d(ottvr) Magr-Helga s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> Þ''ei''ra s(ynir) va''rv'' Einarr ''ok'' Eyiulfr f(adir) Þorgeirs Kavtlv s(onar).<ref>Punktum er tilf.</ref> stivp d(ottir) Eyivlfs v''a''r Þorbiorg Glums d(ottir) æ''r'' k&#42829;llvd var kolbrvn æ''r'' Þormodr orti vm Kolbrvnar skalld.<ref>Punktum er tilf.</ref> Einar''r'' var f(adir) Steinolfs birti''n''gs f(odvr) Falgerdar mod''vr'' B&#42803;rdar hins suarta.<ref>Punktum er tilf.</ref> d(ottir) Nesia-Kníuks var Þora mo''dir'' Myra-Knivks f(odvr) Þorgautz f(odvr) Stei''n''olfs<ref>s tilf. over linjen.</ref> f(odvr) Havllv mo''dvr'' Rafns ''ok'' Herdis''a''r æ''r'' &#42803;tti Hallr p''r''estr<ref> Herpå et ord raderet og det følg. skr. derunder.</ref> Gizurar s(on).<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 41)''' Eysteirn æda Geirsteirn kialki nam Kialka fiord ''ok'' Hiard''a''r nes.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''n''s s(on) v''a''r Þorgils f(adir) Steins hins danska f(odvr) Vigdisar mo''dvr'' Þorvn''na''r mo''dvr'' Þorgeirs f(odvr) Þorfinz ab''ot''a.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 42)''' Geirleifr s(on) Eireks Haugna s(onar) hins huita nam Bardhastrond alla &#42803; milli Vatz fiardar ''ok'' Berg hlida.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(on) v''a''r Oddleifr f(adir) Gestz hins f''r''oda.<ref>Punktum er tilf.</ref> Groa hin k''r''istna v''a''r d(ottir) Geirlefs<ref>s tilf. over linjen.</ref> mo''dir'' Helga f(odvr) Osuifrs f(odvr) Gudrunar mo''dvr'' Bolla f(odvr) Herdisar mo''dvr'' Kodrans f(odvr) H''er''disar mo''dvr'' Aalfeidar mo''dvr'' Þorlaks f(odvr) Ketils p''re''stz f(odvr) Helgv ær a(tti) Snor''r''i Mark''vs'' s(on).<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 43)''' Armodi hín''n'' raudi Þorbiarn''a''r s(on) fost brodir Geirleifs nam Rauda sand.<ref>Punktum er tilf.</ref> hans s(ynir) v''arv'' Ornolfr æ''r'' fyr''r'' v''a''r getid ''ok'' Þorbi[orn]<ref>om afrevet red et hul.</ref> f(adir) Hrolfs hins ravd(s)enska<ref>s mgl. i hdskr.</ref>.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 44)''' Þorolfr sp&#42829;r''r'' kom vt m''ed'' Erlygi ''ok'' nam<ref>Herefter er skr. Vestfirdig, men lodrette streger foran og efter ordet betyder vel at det er ur. og bör udgå.</ref> Pat''r''eks fiord ailan f''yr''i vestan ''ok'' víjkr .íííj. f''yr''i nord''a''n Bard ''ok'' hína .v. Kefla vijk<ref>Noget utydeligt.</ref> f''yr''i sun''n''an Bard.<ref>Punktum er tilf.</ref> h''an''s s(ynir) v''arv'' Nesia-Kniukr Ingolfr hin''n''<ref>Noget utydeligt.</ref> st''er''ki<ref>Noget utydeligt.</ref> ''ok'' Geir þiofr.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 45)''' Þorbíorn talkni ''ok'' Þorbiorn skvma s(ynir) Bodv''a''rs blodrvskalla n&#42803;mv T&#42803;lkna fiord ''ok'' Pat''r''eks fiord halfan þeir h&#42829;fdv en''n'' fylgt Erlygi til Isl''an''dz.<ref>Punktum er tilf.</ref> 

'''(c. 46)''' Ketill ilbreidr s(on) Talkna nam Dali alla f''yr''i nordan Kopa nes in''n'' til Dufuans dals.<ref>Punktum er tilf.</ref> han''n'' nam sidan Berv fiord hia Reykia nesi.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 47)''' Orn<ref>Eller Avrn?</ref> hiet m''ad''r<ref>Beskadiget ved en rift.</ref> agiætr.<ref>Punktum er tilf.</ref> ha''nn'' vard miss&#42803;ttr vid Hako''n'' iarl G''r''iot g''a''rdz s(on) ''ok'' for af þ[ui]<ref>ui næsten helt afrevet.</ref> til Isl''an''dz ''ok''<ref>Næppe hann.</ref> nam Arnar fiord alla(n)<ref>n mgl. i hdskr.</ref> adr Erlygr kíæmí vt.<ref>Punktum er tilf.</ref>

'''(c. 48)''' . . . r. . . d felldr s(on) G''r''ims lodín . . . a . . . sattr vi''d'' H''a''ralld k''onvn''g h&#42803;rfagra ''ok'' for af . . . vetr hín''n'' fyrsta i Dvfuans dal . . . [h]afdi t . . . ar i Tiallda . . . v. . . varit<ref>va noget beskadiget.</ref> eft''ir'' key . . . ar huna''n''gs ilmr or . . . &#42803; milli Langa ||


----




<big>'''Den såkaldte "yngre Melabók"s vigtigste afvigelser – AM 106 fol.'''</big>


::S. 129.14 þat: af.
::— — 21 &#610;amli: LVIII k. ''tf.''
::— — 23 Orkneyium: b. Rogvalds ''tf.''
::— 130.7 er: áðr.
::— — 23 Vilgerdar: Valgarð-.
::— 131.12 Þorolfr: lofaði svá mjök at hann ''tf.''
::— — 20 Hasteini: Hallsteini = ''l. 37.''
::— 132.38 skala: skálasmíði ok þrælarnir skyldu erja.
::— 133.13 er: Ijótir ''tf.''
::— — 27 á: þar sem sumir menn segja hann sé heygðr ''tf.; jfr. Hb.''
::— — 31 Reykiarvik: ok bjó þar alla æfi ''tf.''
::— 134.3-5 frægaztr—dæmum: maðr norrænn, hörðskr at kyni, son Björnólfs af Fjölum, bróðir Heyjangs-Bjarnar.
::— — 6 systur: föðursystur ''i parentes.''
::— 13.2 Blaskegs: Bláskogs.
::— — 4 Refr: hinn gamli er bjó at Múla ''tf.''
::— 137.7 Þorlaug-: Geirlaug- ''(allevegne)''.
::— — 12 f(odur) Hrafns: ok Hávarðs.
::— 138.6 fostra: en er hann var búinn til Bjarmalands, þá kom Haraldr með her mikinn; þetta kvað Þorgeirr þá ''tf., og nu følger et vers af Eyvitidr(!)''
::— ''K. 25 står efter k. 28. Efter'' Ketils ''tf.'': þat tókst af landnámi því er Ketill hafði numit. ''Efter stykket tilföjes her følg.:'' Gufi hét annarr son Ketils<ref>Dette er ganske urigtigt.</ref>; hann vildi byggja i Nesi, en Ingólfr rak hann á brott þaðan; þá fór hann á Rosmhvalanes ok vildi byggja at Gufu, – – – – – en þau Steinuðr keyptu saman, at hann skyldi á brutt fara, en vermannastöð ''(forskrevet)'' skyldi vera ávallt frá Hólmi. Skori hét þræll Gufu, er hann seldi i hendr konu sina ok fé, meðan hann færi i landaleitan; en þrællinn sagði konu hans hann vera dauðan, ok vildi hann ganga at eiga hana. Hún varð við stygg ok vildi fara sér. Gufa var vetr hinn fyrsta á Mýrum hjá Gufuá, annan á Snæfellsnesi at Gufuskálum; þriðja í Gufufirði, þá líkaði honum vel ok fór þaðan aptr. Þá hljópst Skorri í bruttu. Skorri var um vetr í Skorraholti á laun, annan í Skorradal, en Gufa fann hann um síðir í Skorraeyju fyrir Mýrum ok drap hann þar. Gufa bjó síðar í Gufudal; hans son var Þorkell skeifr, faðir Arnórs, föður Kolla á Heynesi. ''(Jfr. c. 31 og 125 (97)).''
::— S. 139.5 var: skamt frá ''tf.''
::— — 23-4 f(adir)—Geitlandi: Grímr hinn háleyski, sem nú var getit, nam land fyrir innan Andakílsá ok til Grímsár ok alla dali þar upp, ok bjó at Hvanneyri; hans son var Úlfr, faðir Hrólfs í Geitlandi. Ingimundr hinn gamli var fóstbróðir hans ok var með honum hinn fyrsta vetr er hann kom út hingat, áðr hann næmi Vatsdal.
::— — 32 hans—var: vitr maðr ok auðigr ok kynstórr; hann átti Ljótunni Ljóta (!; ''for'' Hrólfs) dóttur, systur Kolgríms hins gamla; þeira synir váru.
::— — 34-6 Biorn—þeira: Annarr son Bjarnar var Svarthöfði.
::— 140.4 þræll—&#610;ufu: leysingi Ketils gufu, bróðir Skorra. Flokadal: allan á milli Flókadalsár ok Geirsár, ok bjó í Hrísum ''tf.''
::— — 11 Þornyiar: Þorunnar.
::— — 19 hanns: er nam Reykjadal allan fyrir sunnan Reykjadalsá milli ok Geirsár ''tf.''
::— — 23 blunde: Krömu-Oddr hét maðr ágætr, er ''(mgl.)'' nam Reykjadal hinn nyrðra ok alla tungu á milli Reykjadalsár ok Hvítár ok upp til Deildargils. Hans son var Önundr, er átti Þorlaugu Þormóðsdóttur, þeira son Tungu-Oddr, er bjó á Breiðabólstað.
::— — 35 Þorvardstaudum: Þorvaldsstöðum.
::— 141.1 er: átti Svarthöfði, ok Jófriðr er ''tf.''
::— — 7 Vlfr &#42803; Vlfstaudum: Úlfarr á Úlfarsstöðum.
::— 141.8 nordann: sunnan ''tf i parentes.''
::— — 24-5 milli—iokla: fyrir ofan Deildargil ok allt til jökla fyrir sunnan Hvítá.
::— 142.11 Hvalfirdi: fyrir dyrum, en hinn þriði í Hvitá ''tf. (i randen).''
::— — 14 Tungu: Áðr hafði hann búit i Katanesi við Hvalfjörð ''tf.''
::— — 16 var: Biarni f. Sturla ''tf. (i margen).''
::— — 22 nedann: norðan.
::— 143.4 sidu: alla ''tf.''
::— — 4 Kia&#640;ar ok Flióta: Hvítár ok Kjarrár.
::— — 9 Fliótum: Fljótinu.
::— — 18 Hvitbiarga: Hvítabjarga.
::— — 21 ''Her findes følgende stykke:'' Arnólfr hét maðr, er nam Norðtungu alla á milli Kjarrár ok Þverár, ok bjó í Örnólfsdal; hans son var Blunketill, faðir Þorkels, er Hænsaþórir brendi inni. Þaðan af gerðist deild þeira Þórðar gellis ok Tungu-Odds.
::— — 34 ritat: Eyrlygsdóttur frá Esjubergi; þeira dóttir Þuríðr, móðir Illuga hins svarla, foður Hermundar, foður Hreins, foöur Styrmis, föður Hreins ábóta, foður Valldísar, móður Snorra á Melum, föður Hallberu, er Markús Þórðarson átti.
::— 144.20 Arnbiarnar Oleifss(onar): Arnbjargar dóttur Óleifs.
::— — 21 Vopnafirdi: föður Geitis ''tf.''
::— — 22 Arnarholti: Stafholti.
::— — 23 Einars: ok Þorvalds, föður Þorkötlu, er átti Hyrningr Kleppjárnsson ''tf.''
::— — 32 vigi: sem ritat er í sögu Vígabarða ''tf.''
::— — 35 Rauda—Dali: Björn hét maðr norrænn, er kom út síð landnámatíðar ok nam Norðrárdal fyrir norðan Norðrá, ok Bjarnadal allan ok þá dali alla.
::— — — af: Hann bjó at Dalsmynni; hann blés fyrstr manna rauða á íslandi, ok var hann af því kallaðr Rauðabjörn ''tf.''
::— — 36 er: ''herpå følger c. 59.''
::— — — ''c. 57 findes efter c. 66.''
::— 21.8 i Bæ: á Bálkastöðum ''(i parentes).''
::— 145.8 Bersi—Þordisar: Bersi goðlauss undi ei i Hrútafirði ok nam Langavazdal ''(den foranstående bemærkning herom, se Hb., er så udeladt);'' hann átti þar annat bú langa œfi; þá gekk hann at eiga Þórdísi.
::— 21.14 Þuridi: Þordisi,
::— 145.17 ok ''(1)'': Þorgeirr reyðr ''tf.''
::— — 18 Vidimyri: Son Trefils var Þormóðr, er orti Hrafnsmál um Snorra goða ''tf.''
::— 146.3 komner: ok bjó á hinum ytra Hraundal ''tf.''
::— 22.20-2 fodr—Þordar: föður Ketils prests, föður Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum.
::— 146.12 ár: með sjó ''tf.''
::— — 15 hans s(on): Sonr Þóris.
::— — 17 -grims: frá Hafnarfjalli ok alt hingat til ''tf. (jfr. anm. g, s. 22) og fortsætter derpå således:'' Þórólfr hét maðr, er bjó i Naumudal; hann var Úlfsson, er kallaðr var Kvöldúlfr; Grímr hét annarr son Úlfs. Haraldr konungr hinn hárfagri lét drepa Þórólf ok gerði engu bæta, en þess hefndi Grímr ok fór síðan til Íslands, en Úlfr andaðist í hafinu. Skallagrimr kom skipi sinu í Gufárós ok nam land á milli Norðrár ok Hitarár, alt á milli fjalls ok fjöru, ok bjó at Borg; hann átti Beru Ingvarsdóttur. Synir þeira Skallagríms váru þeir Þórólfr ok Egill; þeir áttu báðir Ásgerði Bjarnardóttur, ok var dóttir Þórólfs Þórdis, er átti Grímr at Mosfelli. Þórólfr fell á Vindlandi ''(sic!)'' í orrostu, en Egill fór til Íslands ok bjó at Borg ok hans kynsmenn langa tíma; hans son var Þorsteinn, faðir Hriflu, föður Egils, föður Skúla, föður Þórðar, föður Böðvars, föður Þórðar prests, föður Markús á Melum ok [Böðvars, foður Þórðar, föður ''mgl.''] Járngerðar, er herra Erlendr sterki átti. Þeira dóttir Valgerðr ''(jfr. Hb. c. 55 fin.).''
::— S. 146.30 vorit: um vetrinn móti vári.
::— — 23.20 ''(jfr. 146.37) ok'' Laxár ''bör uden tvivl stå efter'' Kalld ár ''og således har der stået i Melabók, jfr. marginalnotitsen: . . . Knappadal á milli Kaldár ok Laxár. . .
::— 147.9 Þorir: Steinn Þorfinnsson var faðir Arnóru, móður Hallbjargar, móður Oddnyjar, móður Geirlaugar, móður Snælaugar, móður Markus á Melum ''tf.''
::— — 17 goda: ok Þorviðar ok Þorgerðar, er átti Illugi Arason ''tf.''
::— — 21 Gudlaugr—&#7424;udgi: Gunnlaugr enn fjölauðgi.
::— — 24 Haurgs-: Hroks-. 
::[— 21.20 visvr: visu.]
::— 147.31 Gudlaugs ''(2)'': Guðleifs.
::— 148.3 at Þorutoftum: þar sem nú heita Þórutoptir.
::— — 25.5 Þora: bjó eptir i Langaholti um langa æfi ok var hvers manns gagn; hún ''tf.''
::[— — 8 f(aðir) Svrtz: ok Surtr.]
::— 148.14-15 Hrolfr—&#42803;r: Hrólfr Eyvindarson hins digra nam land milli Furu ok Lysu ''(marginalnotits, måske ikke ordret).''
::— — 15 i Hofgaurdum: er bjó at Hofstöðum ''(parentetisk).''
::— — 19-20 e&#628;—gagnsamari: ''for dette har der omtrent stået:'' Hann bjó at Hamri þeim, sem nú heitir Sölvahamar, ok var margra manna gagn ''(randbemærkning)''.
::— — 25 Laugarbrekku: Hann atti Unni, dóttur Þóris, bróður Ásláks í Langadal, Hallveig hét dóttir þeira, er Þorbjörn Vífilsson átti; hún var móðir Guðríðar, móður Bjarnar, föður Steinunnar, móður Ketils, föður Þorláks, föður Ketils prests, föður Helgu, er Snorri Markússon átti. Önnur dóttir Laugarbrekku-Einars var Arnóra, er átti Þorgrimr Vífilsson. Þeira dóttir var Ingvildr, er átti Þorstein, son Snorra goða; þeira dóttir Ingvöldr, er átti Ásgeirr Amórsson. Finnvarðr hét son Laugarbrekku-Einars. Annarr son Sigmundar Ketilssonar var Breiðr, er átti Gunnhildi Ásláksdóttur ór Langadal, þeira son var Þormóðr, er átti Helgu Önundardóttur, systur Skáldhrafns; þeira dóttir Herþrúðr, er Símon átti; þeira dóttir Gunnhildr, er Þorgils átti; þeira dóttir Valgerðr, móðir Finnboga hins fróða Geirssonar. Þorkell hét hinn þriði son Sigmundar. hann átti Jóreiði, dóttur Tinds Hallkelssonar; þeira dóttir var Ástríðr, er átti Óttar Jófreiðarson Þonnóðssonar, Kleppjárnssonar hins gamla ''tf. Jfr. kapitlets slutning.''
::— S. 148.26 Lón-Einar: Lang-Einarr ''skrives der, vistnok fejllæsning.''
::— — 31 verkhest: eykhest ''(parentetisk).''
::— — 34 lengi: ok hvatliga ''tf.''
::— 27.8 skyndiliga: heiman ''tf.''
::— 149.1-2 vm—daga: i ''Mb har der vistnok stået:'' of dags sakir ''(parentetisk).''
::— — 14-17 Fi&#628;vardr—s(on): Börn Þorkels ok Grimu var Finnvarðr ok Hallveig ''tf. og herefter foranstående slutning på kap.''
::— — 24 Kornahavgi: þat kvað maðr, er brotit hafði hauginn:

::::Hljóp ek i hauginn forna, 
::::hvilt hefik lengr of morna, 
::::lét ok á braut of borna 
::::beltis hringju<ref>''Således K. Gislason i Frumpartar s. 112 for'' hringin''n''.</ref> Korna. ''tf.''

::— — 29 Giafvalld: Einarr var son Gils ''tf.''
::— — 30—169.1 Vigdis—Langnnes = ''Melabók-frgm. sidste blad.''
::— 150.4 &#42803;: hans dóttir var Ketilriðr, er Viglundr átti ''tf., men da dette ikke findes i mbr., er det en senere tilföjelse uden betydning. Se Viglundars. k. 6.'']
::— 154.26 Vigraf(irdi): sem segir í Eyrbyggju ''tf.''
::— — 38 Vigbiods: Vigbrands.
::— 155.5 saker: til Islands ''tf.''
::— — 16 at: Eiríksstöðum ok ''tf.''
::— 157.18 xx: xxx.
::— — 31 &#640;auds: til giptumáls ''tf.''
::— S. 158 aa Lengi: en eigi er getit manna af honum komit ''(!) tf.''
::— 159.11 ''Lakunen udfyldes her således:'' Kollr nam Laxárdal allan ok.
::— — 32 Kar: Kári.
::— 160.7 Flose: Flosason.
::— — 19 Hau&#610;vand: Höggvandill.
::— — 21 Þorfinz: ''således.''
::— 162.32 Þorornu: Þórunni.
::— 163.6 ok ''(2)'': Þórir.
::— 164.36 þeira: sem fyrr segir ''tf.''
::— 165.1 skeidarnefs: hana átti Jörundr ''tf.''
::— 169.24 Þorgeirs: Þorgrims.
::— — 28 at: nær ''tf.''
::— — 29 e&#628; &#7429;(ottir): var þriði son Þorbjarnar; dóttir hans var.
::— 170.7 baurn: dóttir.
::— 171.7 frægan: frægra.
::— — 16 reiddi Gest: reið með Gesti.
::— — 19 Austmadri&#628;: Sneri aptr ok ''tf.'' — e&#628;: er.
::— — 28 ridit: verit með Ljóti.
::— — 35 Stiga: Stigagnups.
::— 172.14 treysti: treystist.
::— — 12 Olafr: bjarnylr ''tf.''
::— 173.9 Olaf: bjarnyl ''tf.''
::— — 11 Þorbiarnar: ok þeira bræðra ''tf.''
::— — 14 Holmstei&#628;: Hallsteinn.
::— 174.2 Snæbiorn: brá við ok ''tf.''
::— — 35 eyri: heiði.
::— 175.2 Vebiarnar: er fyrr var getit ''tf.''
::— — 6 i Hrafnsfirdi: ok Hrafnfjörð.
::— — 33 snara: snari.
::— 176.12 Svansholi: er þar bjó síðan ok druknaði á firðinum ok gekk þar inn í fjallit (at sýn) ''tf.''
::— 180.16-17 ok—&#42803;: ok er engi stærri ættbogi en sá, er frá þeim mönnum er kominn, er þar hafa byggt; hafa þar ok flestar sögur görst ok stærstar í þeim heruðum, ok ei eldist þat enn á vorum dögum, þótt vér eldumst ok landit hrörni at sínum kostum. Nú væri af slíkum hlutum í skyldasta kyni at vita hit sanna um landa byggðir, ok at reka fornar ættartölur frá þeim mönnum, er þann fjórðung hafa byggt.
::— — 23 Hrutafirdi: Hrútafjarðardal.
::— — 26 &#7429;rapu stufr: er orti Ófeigsvísur ''tf. (randbemærkning).''
::— — 30 madr: rikr ok ''tf.''
::— — 30-1 hans—Holmgarzfari: hann átti son þann er Björn hét; hann var farmaðr mikill (Hólmgarðsfari) ok kaupmaðr, fór opt í Austrveg, ok hafði betri skinnavöru en aðrir kaupmenn flestir, ok var af því kallaðr Skinna-Björn ''("öjensynlig en nyere interpolation" J. Sig.).''
::— — 33 var ''(2)'': vitr maðr ''tf.''
::— — 34 farmadr: ok vel at sér görr ok hinn mesti fullhugi ''tf.''
::— 181.8 Ketill: Son Eiðar einn hét Þórhallr, faðir Eiðs, föður Þorallds, föður Oddnyjar, móður Geirlaugar, móður Snælaugar, móður Markus á Melum ''tf.''
::— — 9 ættstor: i Noregi ''tf.''
::— — 13 Braga os: Bjargaóss.
::— — 16 Arnmódr: Armóðr ''(det samme)''.
::— — 22 Vermalandi: Son Sigurðar var Víkinga-Kári, faðir Eireks á Ofrustöðum ok (Böðvars ''mgl.'') ok Vigtus, föður Ástríðar, móður Vígaglúms. Dóttir Eireks á Ofrustöðum var Ástríðr, móðir Óláfs konungs Tryggvasonar. Dóttir Böðvars var Ólöf, móðir Gizurar hins hvíta ''tf.''
::— — 33 Þororms: Þórarins.
::— — 38 f(odur) Skapta: ''ul.''
::— 182.2-3 Raums—s(onar): ''ul.''<ref>''Melabók er i dette stykke gennemgående interpoleret efter et gammelt hdskr. af Vatsdælasaga.''</ref>
::— — 8 Þori—Hromundar: Ingjaldi föður þeira Grims hins hvíta háleyska ok Hrómundar í Þverárhlíð.
::— — 9-10 vestr—Ingimundr: Ingimundi þótti þat reiðimál ok.
::— — 11-12 þa—hlutr: þá mundi hlutr hans (af gulli eða silfri görr eftir Frey) horfinn.
::— — 18 Vigdisi: ''ul., men tf. Efter'' þegianda: er hét Vigdis; þeira börn Þorsteinn, Jökull, Þór(ir ''mgl.'') hafrsþjó, Högni, Þórdís, Jórunn, Smiðr var þýborinn (''jfr.'' 183.1).
::— — 19 þau—hans: ''ul.''
::— — 25-6 hve—var: ok heraða vöxt.
::— — 29-30 þeir—land: ''Hb og Stb er her kombinerede, men der tilföjes parentetisk:'' hann kom skipi sinu i Leirivog—segir ein Landnáma ''(ɔ: Melabok).''
::— — ''Efter et kombineret uddrag af Ldn. og Vatsd. (der er uden betydning) fortsættes der:'' Þorkell krafla var faðir Arnórs, föður Ragneiðar, móður Orms, föður Þorleiks, föður Þorleifs beiskjalda, föður Alfeiðar, móður Þorláks prests, ok (''fejl for:'' föður) Ketils, föður Helgu, er Snorri átti Markússon.
::— S. 183.4 Marstaudumm: faðir Höllu, móður Vigdísar, móður Sveinbjarnar, föður Þorsteins, föður Bótólfs, föður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar, föður Markús á Melum ''tf.''
::— 184.26 Vndun-: Unden-.
::— 185.1 nam: hit fremra um ''tf.''
::— — 10 Hallfredar: Gautr hét maðr, er nam Gautsdal; þeir bönuðu sér sjálfir Eyvindr sörkvir ok Gautr, þviat hvárgi vildi lifa eptir Ingimund gamla ''tf. her; det tilsvarende stykke. l. 29-30 ul. så.''
::— — 15 adrir: þeir laungetnu.
::— — Vefreydr: var eptir í víkingu ''tf. (= Hb).''
::— — 21 þadann: fyrir austan Blöndu ofan til Ævarsskarðs ''tf.''
::— — 25 glimdu: fast ''tf.''
::— — stokkar: ok steinar ''tf.''
::— — 33 Þiostolfr: ok Þrjótólfr ''tf.''
::— — 35 Haílida: Halldóra hét dóttir Húnrauðar, móðir Vigdísar, móður Úfheðins, föður Hrafns, föður Hallberu, móður Valdísar, móður Snorra, föður Hallberu, er átti Markús Þórðarson á Melum ''tf.''
::— — 36 Hollti: Gallti ''(urigt., parentetisk) og tf.'' son Ísrauðar.
::— 186.10 i Al: iarls.
::— — 12 Eilifr— land: hann nam Skagaströnd hina eystri.
::— — 13 &#42803;r: ós ''tf.''
::— — 18 riki: faðir Eyjólfs halta, föður Þorsteins, föður Guðmundar gási ''(!)'', födur Eyjólfs, föður Guðlaugar, móður Ketils prests, föður Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum ''tf., hvorpå der fortsattes med'' Bródir Þorlaugar var Þórarinn ''osv.''
::— — 27 Eyiolfs: halta, föður Þorsteins, föður Guðinundar gása, föður Eyjólfs, föður Guðlaugar, móður Ketils prests, födur Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum ''tf. atter, hvorpå der fortsættes med:'' Eyjólfr halti var faðir ''osv.''
::— — 28 froda: föður Lopts, föður Jóns i Odda ''tf. (i randen).''
::— — 36 Vlbliotr: Álfljótr.
::— — 40 f(odur) ''(2)'': Kolfinnu, móður Döllu, móður Gissurar byskups ''tf., hvorpå der fortsættes med:'' Þorgeirr var ok faðir ''osv.''
::— — Kolfi&#628;u: móður Hallberu, móður Halls, föður Þuríðar, móður Hallberu, er átti Markus Þórðarson á Melum ''tf.''
::— 187.5,7 Yrar-: Yra-.
::— — 7 Rodrekr: Hrærekr ''(jfr.Hb.).''
::— — ''Kap. 195 og 196 er, som i Hb., ombyttede.''
::— S. 187.21 Ketell: Vekell.
::— — 29 Reykiavalla: Reykjavallar.
::— 188.26 &#7424;urrek: aurekr.
::— — 30 Aureks: ''således.''
::— — 37 &#671;andbroti: landa broti.
::— 189.10 Dufuness-: Dufunefs-.
::— — 25 Þorgils: Þorgeirr.
::— — 30 fyst: fyrstr.
::— — 33 Skalfs-: Skálps-.
::— 190.7 Skafls: Skálps.
::— — Islandz: nokkru síðar en Kolbeinn ''tf.''
::— — 8 Hofi: Hólum.
::— — 21 &#42803;gætr: í Nóregi ''tf.''
::— — 34 Þorvardz-: Þorvalds-.
::— 191.7 Hvammi: Son Arnórs Björnssonar(!), Þórðarsonar, var Eldjárn, faðir Halls, föður Ragnhildar, móður Hrafns, föður Hallberu, móður Valdísar, móður Snorra, föður Hallberu, er átti Markús Þórðarson á Melum.
::— — 8 bygði: fyst ''tf.''
::— — 9 þá—hann: hann flýði til Ingimundar.
::— — 16 Vilgerdar: Valgerðar.
::— — 27 Þorari&#628;: Hafr.
::— — 29 -skygnu: snarskygnu.
::— — 33 Þo&#640;v&#628; . . . ein: Þórarinn . . . einn.
::— — 36 kerlingarnef: þeirra son var Eldjárn ''osv. fuldstændig som ved. 191.7, undt. At'' á Melum ''her ul.''
::— 192,13 madr: svenskr son Haraldz vikings ''tf. og ul. disse ord'' (son—vikings) ''i det følg.''
::— — 27 Þorgrímr: Arngrímr.
::— — 29 Ami: Ani ''og tf.:'' Starkaðr hinn gamli var skald beggja þeirra, ''jfr. ''IIb.'' 71.19.
::— — 31 Solvers: Salgardz.
::[ — 71.29–30 ''ok'' tok—G''r''imi: með alt lausafé sitt, ok var með honum einn vetr ok förunautar hans.
::— 72.2 er—(firði): í Hvini á Ögðum.
::— 72.11 fostrs: ok fóru burt síðan ''tf.''
::— — 14–15 þ''v''í—þ''v''i: svá var hann sveltr, at þau máttu trautt kenna hann, þá höfðu þau hann burt með sér ok kölluðu.]
::— 193.9 hann—Þó&#640;unnar: En er hann var roskinn maðr, þá gekk hann at eiga Þórunni.
::— — 30 elld mikinn: elda mikla.
::— — 31 allt herat: allan fjörðinn milli útnesja; ''jfr. Hb.''
::— — 38 þvs: þiors.
::— 194.2 Klaufi: böggnir (!) ''tf.''
::— — 10 madr: Steinraudarson ''tf.''
::— — 17 Þorkels: Þorvalds.
::— — 18 Kalfski&#628;i: er átti Helga Þórðardóttir frá Stokkahlöðum Hrafnssonar. Þorvaldr ór Haga myrði Grím bræðrung sinn. Þá sök sótti Einarr Eyjólfsson á Vöðlaþingi, en Vígaglúmr varði ok Már son hans, stjúpfaðir Þorvalds, er átti Halldóru Skap(!)-Böðvarsdóttur, ok bjó þá í Hrísey; í þeiri deild stökk Glúmr af þinginu fyrir mel ofan alt at sjó; um þat orti Einarr ''(og nu følger verset i Glúma, Isl. forns. I, 84)'', en Einarr stóð eptir ok lið hans. Þá kvað Glúmr visu ''(og nu følger verset sst. s. 85)''. Glúmr skaut í hönd Einari, en Einarr skaut til bana Grim, bróður Halldóru, er Glúmr átti, en Þorvaldr varð sekr á þinginu ''tf.''
::— — 23 Þorvalldsdal: sen fyrr var ritat ''tf.''
::— — 24 hann: fór af Sjónafirði til Íslands ok ''tf.''
::— — 27 -dal: allan ''tf.''
::— — 30 Kroppi: er Vémundr kögurr lét ljósta með sauðarhöfði, ok lézt mundi fá þeim vetrvist, er þat gerði, en sá hét Þorgeirr smjörkengr; en þat endist eigi ''(mgl)'', þviat Steingrímr drap hann þegar ok kvaðst þess höggs skyldu hefna, meðan hann lifði ''tf. (uddrag af Reykdœla k. 12)''.
::— 195.6 Haurgardal: Öxnadal.
::— — 14 Hlifarson: er þeir fóru til Íslands ''tf.''
::— — 19 gerdizt—madr: ríkr maðr ok ættstórr.
::— — 26 e&#628;—verda: fyrr var frá sagt.
::[— 76.28 Steina&#640;: Steinn.
::— 77.9 try&#610;va: i Hvini ''tf.''
::— — 10 Gyða: kona Ingjalds ''tf.'']
::— — 21-2 þ''ei''r—en ''(1):'' því hann ætlaði at sækja veizluna atGiíms, en hann misti þar vinar í stað, þá kómu þar synir Öndótts snemma um morguninn at svefnbúri því, er Auðun hvíldi í, ok báru stokk á, því ''(cfr. s.195)''.
::— 196.5 &#668;estr: samtýnis ''tf.''
::— 78.13 svmvr: en er því linnti, fekk Ásmundr ''(fejl for'' Ásgrímr) Geirhildar dóttur Eireks, ok fór eptir þat til Íslands ''tf., cfr. 196.15 ff.''
::— 196.20 Asgrims ''(1)'' – ok: Elliðagríms var Ásgrímr, faðir.
::— — 26 Þorari&#628;: faðir Fálka, föður Þórarins, föður Sigríðar, móður Þórðar, föður Böðvars, föður Þórðar, foður Markus á Melum ''tf.''
::— — 38 byskups: Einarr Auðunarson átti Valgerði Runólfsdóttur; þeira son Eyjólfr, er ''(mgl.)'' átti Hallberu Þóroddsdóttur hjálms, ok bjuggu þau á Jórunnarstöðum langa æfi, en síðan á Möðruvöllum. Hallfríðr var dóttir Einars Eyjólfssonar, móðir Halldórs, foður Snorra, föður Guðrúnar, móður Hreins ábóta, föður Valdísar, móður Snorra, föður Hallberu, er átti Markús Þórðarson. Vigfús Vígaglúmsson vá Bárð, son Halla hins hvíta, ok er um hann ort Bárðardrápa, er þetta er stef í:

::::Bároðr of rístr báru 
::::braut land varar andra.

::En Brúsi, bróðir Bárðar ok Orms, orti vísu þessa, þá er Glúmr stökk af þinginu ''tf. og nu følger Bruses vers, der findes i Glúma kap. 27.''
::— 197.10 Hvammi: Þuríðr, dóttir Helga, sonar Dálks, sonar Þóris, sonar Helga, sonar Valþjófs, átti Ásgeir Kvistsson; þeira ''(mgl.)'' börn váru Ásgeirr ok Arnríðr, móðir Salbjargar, móður Kolfinnu, er átti Þorvaldr í Vatsfirði. Dóttir Ásgeirs var Dís ok Þórey, móðir Ófeigs, Gunnars, Helga, Kolbjarnar, Bóteyjar, Helgu, Járngerðar, móður Ljóts prests, Gizurar, Jóns.
::Hafliði hinn örvi byggði fyrstr Möðruvöllu ok seldi í elli sinni Eyjólfi Valgerðarsyni. Böðvarr vá Svörfuð saklausan.
::Ingjaldr bjó í Gnúpufelli eptir Hrólf, föður sinn ''tf.''
::— — 14 Eyiolfr: hrúga ''tf.''
::— 73.16 ranglats: föður Ketils, föður Þorláks, föður Ketils prests, föður Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum ''tf.''
::— 197.29 stafnbuann—veli: skipverja þeira með hjálmveli ok stafnbúann til bana.
::— — 39 Stokkahlaudum: er var á Hrísateigi með Esphælingum, ok töldu Þveræingar hann hafa völl víðan, en Esphælingar kváðu hann flesta særa ór Glúms liði ''tf.''
::— 198.3 Haufda: föður Odda, föður Gríms, föður Halldóru, móður Markús, föður Valgerðar, móður Böövars, föður Þórðar, föður Markús á Melum ''tf.''
::— — 12 var: svá kallaðr, þvi hann var ''tf.''
::— — Aungley: eyju þeiri er Aungull heitir.
::— 81.9 holmr: þar bjó Nikulás Sigurðarson ''tf.''
::— S. 198.17 &#640;amma: föður Narfa, föður Ingvildar, móður Jódísar, móður Höllu, móður Ingvildar, móður Þorgils(-ar!), föður Geirnýjar, móður Valgerðar, móður Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum ''tf.''
::— — 20 vmm hríd: nokkura vetr.
::— — 36 Helgastaudum: Kampagrímr fór ór Suðreyjuni til Íslands ok velkti þá úti alt sumar, ok braut skip sitt við Skjálfandafljótsós. Hann nam Kaldakinn i annat sinn ok seldi ýmsum mönnum síðan. Hans dóttir var Arnbjörg, er Ásólfr í Höfða átti ''tf.''
::— 199.6 Hauskulldr: hinn væni ''tf.''
::— — 7 Arngeirs: Arngríms.
::— — 30 heygdr: ok sést enn haugr hans þar ''tf.''
::— 82.27 Askell: var vinsæll ok vel at sér; hann ''tf.''
::— — 29 atti: Þorsteinsson, Gnúpabárðarsonar, synir þeira váru Hávarðr, Herjólfr, Vémundr kögurr, Háls, Ketill, Áskell ''tf.''
::— 200.5 Geirolfsstiupr: ''således.''
::— — 10 Styrmisson: móður Valdísar, móður Snorra, föður Hallberu, er átti Markús Þórðarson á Melum ''tf.''
::— — 15 Os: Hafnaróss.
::— — 20 knau&#640;: í skógi ''tf.''
::— — 21 eru: váru.
::— 84.2 fyrða: virða.
::— 200.31 Manafelli: Mánáarfelli.
::— — 33 Hialltason: á Hofi í Hjaltadal ''tf.''
::— 201.3 fyst: fyrstr.
::— — 6 þeirra: Þórir (Þor ''urigt.'') var annarr son Þorsteins; hann skar rauf á uxahúð ok stakk höfði sinu i gegnum ok huldi svá brjóst sitt, þá er hann var i orrostu á Fitjum með Hákoni konungi Adalsteinsfóstra, ok var því kallaðr leðrháls ''tf.''
::— — 7 Islands: ór Nóregi ''tf.''
::— — 14 Glumr: skáld, er orti Gráfeldardrápu, er þetta er stef í: Víg[s]so ''(sic)'' tekr vísa, valfall Haralds alla ''tf.''
::— — 22 æsku: sinni við ambátt ''tf.''
::— — 30 ser: land fyrir austan Jökulsá, þá höfðu þeir numit ''tf.''
::— — 34 Baudvarsdal: úr liði Bjarna Broddhelgasonar, þá er hann barðist við Þorkel Geitisson ''tf.''
::— 86.16 er—kenðar: fyrir vestan Hundsnes ok bjuggu þeir þar hvárr, sem við er kent, i.
::— 202.15 Saudanes: ok bjó þar ''tf.''
::— — 16 Einars: Sonr Sigmundar var Laugarbrekku-Einarr, faðir Hallveigar, móður Guðríðar, móður Bjarnar, föður Steinunnar, móður Ketils, föður Þorláks, föður Ketils prests, föður Helgu, er átti Snorri Markússon á Melum ''tf.''
::— S. 202.19 &#7438;agri: Gnúpa-Bárðr ''tf.''
::— — 20 Þorsteinzs(on) .h.: ok Ketill hörðski.
::— — 30 Halla: hans ii. synir váru í Böðvarsdal með Broddhelgasyni Bjarna ''(sål.; f.'' Bj. Br.) ok fellu þar ''tf.''
::— — 33 &#668;viti: hún var móðir Þorgils, föður Helga, föður Bjarna, föður Ingvildar, móður Ámunda, föður Guðrúnar, móður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar prests, föður Markús á Melum ''tf.''
::— — Alrekr: Áslákr.
::— — 35 Svarfadardal: föður Vallaljóts ''tf.''
::— — 37 Islandz: farar fyrir ofríki Haralds konungs hárfagra ''tf.''
::— — 38 þeira: ok vildu hafa samflot en ''tf.''
::— 203.2 fra: austan.
::— — 10 Geitiss(on): Bræðr Hallfríðar váru i liði með Þorkatli í Böðvarsdal í móti Bjarna Broddhelgasyni ''tf.''
::— — 14 Haufda: Gunnhildrvar móðir[Gríms, föður ''mgl.''] Halldóru, móður Markús, föður Valgerðar, móður Böðvars, föður Þórðar prests, föður Markús á Melum ''tf.''
::— — 38 brœdr: tveir Ásbjamarsynir ''tf.''
::— — Islandz: samskipa ''tf.''
::— 204.2 komner: hans son var Geitir, faðir Þorkels, föður Ragneiðar, móður Höllu, móður Bótólfs, föður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar prests, föður Markús á Melum ''tf.''
::— — 7 &#7451;orfi: sem fyrr var nefndr ''tf.''
::— — 17 Bryniolf-: Brunnolf- ''her og i det følgende.''
::— — 25, 31 Orms&#42803;r: Ormarsár.
::— — 33 skeriablesa: Haralds konungs hárfagra, er auknefndist skerjablesi.
::— — 35 iarl: í Suðreyjum ok tóku þar Ólöfu konu hans ok Arneiði, dóttur hans ''tf.''
::— 89.20 hen''n''ar: þá seldi hún honum silfrit ''tf.''
::— 205.2 Niardvik: Jóreiðr var dóttir Þiðranda, móðir Þorsteins, föður Guðríðar, móður Rannveigar, móður Salgerðar, moður Guðrúnar, móður Hreins ábóta, föður Valdísar, móður Snorra, föður H. etc. ''tf.''
::— — 5 Bryniolfsd(ottur): Brunnolfsdottur og ''tf.'': hins gamla. Þeir váru iii. bræðr, synir Þorgeirs Vestarssonar, Brunnólfr hinn gamli ok Ævarr hinn gamli ok Herjólfr í Breiðdal.
::— S. 205.6-7 hann—þeir: faðir þeira iii. bræðra, sem nú var getit; þeir bræðr.
::— — 20-1 tuo—þriár: ix sonu ok iii. dætr; Ingvildr var ein, hún var móðir Þorsteins, föður Ámunda, föður Guðrúnar, móður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar prests, föður Markús etc. ''tf.''
::— — 39 Sveinbiarnar: föður Þorsteins, föður Bótólfs, föður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar prests, föður Markús á Melum.
::— — 36—206.9 V&#628;í—Skogahverfi: Uni danski Garðarsson vildi leggja Ísland undir sik eða Harald konung hárfagra. Hann bjó at Ósi ok nam þar ei yndi ok fór at kanna víðara landit ok þá vetrvist at Leiðólfi ''(i randen)''.
::— 206.10-19 ok—alla: ok vildi hafa i burt með sér, en Leiðólfr reið eptir honum ok börðust þeir við Kálfagrafir ok fellu menn úr hvárs tveggja liði; þá skildu þeir, en Uni fór skamt undan, áðr Leiðólfr kom eptir honum, ok börðust þá í annat sinn ok fell þar Uni ok förunautar hans ''(parentetisk).''
::— — 20 afarmenni: hann bjó í Ási ''tf.''
::— — 32-3 giaurduzt—hans: gjörðist fjandskapr þeira meiri, ok vágu þeir synir Móðólfs, Ketill ok Hrólfr, ok Brandr frá Gnúpum, föðurbróðir þeira, ok Þórir Ketilsson, er átti Ástríði, Hróar goða ok Tjörva ok Kolbein.
::— 207.4-5 Nu—fr&#42803;: Heðan frá hefir Kolskeggr Ásbjarnarson fyrir sagt.
::— — 29 dælikeri: dælukeri.
::— — 32 stafnum: ofan ''tf.''
::— — 33-4 þa—apttr: því næst tóku vötnin at hægja rás sinni ok um síðir fell rennslan aptr vestr.
::— 208.3-4 Vestdals &#42803;r: Vestradalsár.
::— — 6 ok: nam fyrst Eyvindardal en ''tf.''
::— — 13 vid fiordi&#628; ''(galt):'' ok Viðfjörð ''(jfr. Hb.).''
::— — 17 -fiardar: -fialls.
::— — 19 gegnt: jafnsýnt.
::— — 30 Stodfirdingar: Stöðverjar.
::— — 33 komit: ok hans eptirkomendr byggðu Hest ''tf.''
::— — 37 Orms&#42803;r: Ormarár.
::— 209.9 Skali: Þjóðreksskáli.
::— — 15 Hvalsnes: Hvalness.
::— — 28 m(odur) ''(3):'' Þórðar prests, föður Markús á Melum; Helga var ok móðir ''tf.''
::— — 29 sona: frá Síðuhalli er stórr ætthringr kominn ''tf.''
::— S. 209.35 land: fyrst ''tf.''
::— 210.15 eyia&#628;a: verða ''tf.''
::— 211.1 Skardzbrekku: Skarðsbrekkum.
::— — 4 Hre&#610;sgerdes: Heggsgerðis.
::— — 6-8 Haralldr—Enn: ok ekki vitjaði hann Rögnvalds jarls föður síns, þvíat honum var ótítt við stjúpmóður sína, en jafnan var vingott með þeim konungi ok sendi Haraldr konungr honum gersemar á deyjanda degi, ölhorn gott ok sverð þat, er Kolr Hallsson átti síðan, ok gullhring þann, er vá v. aura silfrs.
::— — 13 Sturlusona: ok föður Þórðar prests, föður Markús á Melum ''tf.''
::— — 29 bió: fyrstr ''tf.''
::— 98.24 hann: fór til Íslands ok ''tf.''
::— 212.5 hersis or: lendz manns í.
::— 212.21 Lundum: Laugum.
::— 212.27 gamla: Þórðr hét son Surts úr Kirkjubæ, faðir Guðrúnar, móður Þóru, móður Þorsteins holmunns, föður Gunnhildar, móður Jódísar, móður Vilborgar, móður Magnús, föður Snorra, föður Hallberu, er átti Markus Þórðarson á Melum ''tf. og tillægger her stykket s. 213.9-11 Hillder — Hilldishaugi.
::— 213.1 Oleifsborg er: Oleifsbiorg eru.
::— — 5 hans—Kelldugnupi: hann var faðir Þorkels, föður Þorsteins frá Keldugnúpi, föður Þóríðar, móður Álofar, móður Guðrúnar, móður Þorvalds, föður Ingiríðar, móður Astríðar, móður Ingibjargar, móður Þuríðar, móður Hallberu, er átti Markús Þórðarson á Melum.
::— — 24 Vebrandr: Vémundr.
::— — 36 Hroars: föður síns ok bróður ''tf.''
::— 214.14 ok ''(2): ul.''
::— — 22 Mollda-Gnupr: Molldagnúpssynir ''og så'' staðfestust.
::— 215.7 &#665;ills: Hróars sonar horns, Brúna sonar, er bragð vann á Brávelli ''tf.''
::— — 17 landzfiordunga: Loðmundr bjó i Loðmundarhvammi ok kallaði þar Sólheima ''tf.''
::— — 30 komit: Þóra Steinsdóttir, systir ''(rettere:'' móðir) Surts, var móðir Þorsteins, föður Gunnhildar, móður Jódísar, móður Vilborgar, móður Magnús, föður Snorra, föður Hallberu, er átti Markús Þórðarson á Melum ''tf.''
::— — 31 flordungi: til móts við Sunnlendinga ''tf.''
::— 103.11 orævis: þat er margra manna mál, at þat sé óskyldr fróðleikr, at rita landnám, en vér þykjumst heldr svara kunna útlendum mönnum, þá er þeir bregða oss þvi, at vér séum komnir af þrælum eða illmennum, ef vér vitum víst várar kynferðir sannar; svá ok þeim mönnum, er vita vilja forn fræði eða rekja ættartölur, at taka heldr at upphafi til en höggvast í mitt mál; enda eru svá allar vitrar þjóðir, at vita vilja upphaf sinna landsbyggða, eða hvers hvergi (!) til hefjast eða kynslóðir. ''Dette er bogens egenlige slutning efter Melabóks ordning af stoffet.''
::______

::— S. 216.1–220.19 ''er membranbrudstykkets første del.''
::— 217.30 flest: flestöll.
::— — 36 het: ok myrina er Dufþakr hafði áðr numit ''tf.''
::— 218.3 Hængs: hann bjó at Hvoli ''tf.''
::— — 3, 9 Stórólfr . . . Herjólfr . . . ''er ombyttede.''
::— — 6 Hængs: er bjó undir Vestars (ars ''mgl.'') felli ''tf.''
::— — 12 &#628;id: Vetrliði níddi Þorbrand(!); fyrir því vá Þorbrandr(!) hann at torfgröfum; hann varðist með torfskera Guðleifi Arasyni af Reykjanesi. Þorbrandr(!) lagði hann með spjóti. Um Guðleif orti Ljóðarkeptr lofdrápu ''tf. i randen.''
::— 221.5 Helga m(odir): Helgu móður.
::— — 18 Þórorm: Þórarin ''(i randen).''
::— 222.9-10 Bryniolfs—&#668;elga: Runólfs, föður, Bergþórs, föður Þórhalls, föður Þorláks byskups ''(i randen).''
::— — 18 hans son: Brandr son Áskels.
::— 223.1 Hiorleifs-: Hrolleifs.
::— — 5 vtann: austan ''(i randen).''
::— — 20 fróda: Vermundar sonar víkings, Skáneyjarskilmirs ''tf.''
::— — 27 komit: ok iii. byskupar ''tf.''
::— 224.22-25 Stiornusteinum—barnlaus: Stokkseyri ok Atli sun hans eptir hann, áðr hann færði sik í Traðarholt. Ölver hét annarr sun Hásteins, ok bjó at Stjörnusteinum, hann andaðist barnlauss.
::— — 26 lausafe: Stjörnustaðir(!) heitu nú Ölverstaðir ''tf., og herpå følger tekstens'' Ölver—Traðarholti.
::— — 32 Frammnesi: er þar bjó lengi síðan ''tf.''
::— 224.35-6 Þuridar—f(odur): Halldórs, föður Þórdísar ok Tirfings, föður.
::— — 36 Goddolum: ok Járngerðar, er átti Guðmundr bast ''tf.''
::— — 37 Oddgeir: þráðr ''tf.''
::— — hans: váru Vestmenn ''tf.''
::— 225 5 geted: son ''(mgl.)'' Hróalls horns Brúns sonar Þorsteins(!), er bragð vann á Var(!) . . . ''(afrevet) tf. Jfr. ovf. til s. 215.7.
::— S. 225.7 sem—ritat: Jón byskup hinn helgi ok Þorlákr byskup hinn fyrri, Jón Loptsson, Ari hinn fróði, Hallr í Hólum ''tf.''
::— — 20 Þorvidarson: móðurbróðir hans ''tf.''
::— — 28 vetra(1): Atli andaðist heima í Traðarholti ''tf.''
::— — 32 Aulvis: Özurr ok Þorgrímr feðgar liggja í einum haugi báðir, skamt frá Traðarholti ''tf.''
::— 226.3 het—Islandz: fór til Íslands af eyju þeiri, er Lófót heitir; hún liggr fyrir Finnmörk.
::— — 4 Þiors&#42803;r: ok Hvítár ''tf.''
::— — 13 Þorgrimr: at gatnamóti ''tf.''
::— — 15 hatr: hátt.
::— — gaf: gat.
::— — 29 Helga: Helgu, móður Odds, föður Þóris.
::— 227.4 Aldísar: Alfdísar.
::— — 13 spaka: föður Skeggja, föður Markús lögsögumanns, föður Valgerðar, móður Böðvars, föður Þórðar prests, föður Þorleifs í Görðum ok Markús á Melum ok Böðvars í Bæ. Lögskapti var faðir Þorsteins holmuns, föður Gunnhildar, móður Jódísar (Godunar! ''hdskr.)'' móður Vilborgar, móður Magnus, födur Snorra á Melum ''tf.''
::— — 14 Aldís: Álfdís.
::— — 19-20 Þorkell—ok: ''ul.''
::— — 20 m(odur) Þorkotlu: ''ul.''
::— — 26 Þorormr: Þormóðr.
::— — 28 &#665;eiskallda: föður Alfgerðar (''for'' Alfeiðar), móður Þorláks, föður Ketils prests, föður (ok ''hdskr.'') Herdísar, móður barna Páls byskups.
::— — 36 Hiallta: er með kristni kom til Íslands fyrst, svá at hún væri í lög tekin ''tf.''
::— 228.2 Staks&#42803;: ok námu þeir síðan land fyrir útan Stakksá ''tf.''
::— — 6 Amgerdr: Ásgerðr.
::— — 22 Staks &#42803;r: Stakkslœkjar.
::— — 30 Bótarskardi: Bótarskál.
::— — 35 Vlfsson: Álfsson.
::— — 37 Geir—ok: ''ul.''
::— 228.33 Mosfelli: ok Geirr goði, hann var faðir Vigdísar, móður Þorsteins, föður Bótólfs, föður Þórdísar, móður Helgu, móður Þórðar prests, föður Markus at Melum ok Þorbjarnar at Melum ''tf.''
::— — 8 rikr: á Upplöndum ''tf.''
::— — 13 Gestz: hins spaka ''tf.''
::— — 15 sammæddr: samfeðri.
::— S. 229.15 Islandz: fám vetrum síðar ''tf.''
::— — 22 Hallkell—Þorsteins: Hallkels, foður Þorsteins, föður Hallvarðs.
::— — 25 atti: Oddr Hallkelsson (var) faðir Jódísar, móður Vilborgar, móður Magnús, föður Mela-Snorra ''tf.''
::— — 33 Armods: Arnrjóðs.
::— — 34 gamla: ok sínka ''tf.''
::— 230.6 goda: er átti Rannveigu Gnúpsdóttur; þeira börn Skapti ok Þórdís, móðir Ísleifs byskups ''tf.''
::— — 27—231.12 Nu er—vetra: ''ul.''


::''Kap. 26 (86, 74) lyder tildels i 106 således (sikkert i alt væsenligt ægte): [Landnama seiger]'' Ulfar kappi hafi numit land inn frá Þórsá Álptafjörð ok Eyrarfell allt til Óss ok bjó at Ulfarsfelli. Hans son var Vébrandr faðir Þorbrands í Álptafirði, er átti Þorbjörgu Þorfinnsdóttur. Þeira börn váru Snorri ok Kár, Þorleifr kymbi Þorfinnr Skíði Illhugi Þorgerðr högginkinna. ''Af kap. 33 anføres i 106 læsemåden:'' hann nam Olafsdal fyri innan ''osv.''



==Fodnoter==
<br>
<references/>
</blockquote><br><br>



[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]