Vis kilden til Lys for bygninger o.s.v. Flytning

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Lys for bygninger o.s.v. Flytning]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Mytiske sagn (på dansk)|Folkeæventyr og mytiske sagn]]'''</big>


<big>'''Danske sagn'''</big><br>'''som de har lydt i folkemunde'''

'''Ny række'''<br>Bind II, s. 438

Samlede og for størstedelen optegnede<br>af

'''[[Evald Tang Kristensen]]'''

København 1928


<big>'''Lys for bygninger o.s.v. Flytning'''</big></center>


141. Der er flere, der har set et Lys paa et Sted paa vor Mark, hvor der senere er bygget et Hus.
<br>''Dorte Johanne Kristensdatter, Grynderup.''


142. Før ''Esbjærg'' blev til, havde de i mange Aar set Lys derovre. Nis Hansen, der var født Juleaften, kunde se det og flere andre her ovre ligeledes. Det var en gammel Spaadom, at der skulde blive en stor By der ovre, og''Jærne Kirke''skulde blive Midtpunktet i den.
<br>''Peder Hansen Clausen, Nordby, Fanø.''


143. En Mand i ''Velling'' ved Ringkjøbing kom en Vinteraften og vilde gaa til sit Hjem. Der var Sne paa Jorden, og han blev da vild. Saa kom han til en Gaard, som han ikke kjendte, og han gik da flere Gange rundt om den for at blive klog paa, hvad det var for en Gaard, da han jo mente at skulle kjende alle de Gaarde der omkring, men han kjendte den nu ikke, og saa gik han igjen. Endelig kom han dog hjem til sin egen Gaard.
<br>&nbsp;&nbsp; Næste Morgen gik han ud for at se efter, hvor han havde gaaet, og da viste det sig ogsaa, at han havde gaaet i en Rundkreds om en vis Plads, men der var ingen Gaard, og han havde endda gaaet rundt om den.
<br>&nbsp;&nbsp; Nu er Gaarden imidlertid bleven bygget.
<br>''Lærer P. K. Breum, Mogenstrup.''


144. Peder Jepsens Fader i ''Hjerm,'' Jeppe Nordmand, var ude til 1 Gang en Aften, og da han kom over en Plet, som han godt kjendte, saa han der et firkantet Stykke, der lignede et gloende Lagen. Han kunde ikke forstaa, hvad det var, men et Aars Tid eller to efter blev der bygget et Hus der. Da han kom hjem, fortalte han, hvad han havde set, men de lo ad det. Han var jo en gammel svag Mand, og da Huset var blevet bygget, gik han derud for at se efter det, og bestemt paa den Plet, hvor han havde set Synet, var Huset sat.
<br>''Mariane Jensdatter, Hjerm.''


145. Der gaar en Vej fra ''Fonnesbæk'' over Feld Bakke og saa ned gjennem Kølkjær til Fjederholt i ''Rind.'' En Mand kom kjørende ad den Vej ud paa Natten. Han kom fra Ikast og var falden i Søvn paa Vognen, men Hestene gik af sig selv hen ad Vejen. Da han kommer hen over Kølkjær Hede, gaar det hele i Staa, og saa bliver han vaagen. Hestene var løbne i Staa lige for en Kirke, den kunde de ikke komme over. Han fik saa Hestene vendt om og kom derfra.
<br>&nbsp;&nbsp; Den Gang var der kun faa Beboere paa den Kant, og da han siden fortalte, hvad han havde set, sagde Folk, at det var ganske umuligt, der kunde komme til at ligge en Kirke paa det Sted. Men da det mange Aar efter blev bestemt, at Kølkjær Kirke skulde bygges, var der en stor Strid om, hvor den skulde ligge. Nogle vilde have den her og nogle der, men der var egentlig ingen, der troede, at den skulde komme til at ligge, hvor den blev bygget, nemlig ved den Vej, da det var for nordlig og vestlig i Distriktet.
<br>''Lærer Rasmussen, Gullestrup.''


146. Lærer Nielsens Kone i ''Kollund'' var først i ''Kølkjær'' som Lærerene. Saa var hun en Juleaften ude i sit Spisekammer og kom til at se ud ad Vinduet. Da saa' hun noget højt lysende op imod Himmelen, og hun opfattede det øjeblikkelig som et Varsel for Kirken, der skulde bygges. Vinduet vendte ogsaa ud imod den Plads, hvor Kirken nu ligger.
<br>&nbsp;&nbsp; Beboerne trættedes meget om, hvor den skulde bygges, og de skjændtes i 14 Aar. Hun sagde nu til dem, at de kunde skjændes om det, saa længe de vilde, den skulde nok komme til at ligge paa den Plads, og det Skete Ogsaa.
<br>''Lærer Rasmussen, Gullestrup.''


147. For et Par Aar siden tjente a ved en gammel Hestehandler I ''Birkelev'' ved Skjærbæk, der hedder Niels Skolemester (Tygesen). Han fortalte mig blandt andet følgende:
<br>&nbsp;&nbsp; En Aften sad a inde i min Stue og læste, og da kom min Søster ind til mig og sagde:
<br>&nbsp;&nbsp; "Hør, Niels, skynd dig og kom herud."
<br>&nbsp;&nbsp; A gik da ud og saa' nu i Nordvest et Hus ligesom stige op af Jorden. Det var ikke tækket, men Sparrerne og alt det andet var meget tydeligt. Det Syn varede nogle Sekunder, da sagde a:
<br>&nbsp;&nbsp; "Det er et Varsel," og som med et Trylleslag forsvandt Huset.
<br>&nbsp;&nbsp; Aaret efter blev der bygget et Hus paa det Sted, og det lighede nøjagtig, hvad de havde set.
<br>&nbsp;&nbsp; Samme Mand saa' en Gang et Jærnbanetog komme susende tværs øver Marken. Han kunde se Lygterne, og Dannebrogsflaget vajede paa Forenden af Toget. Det Varsel er endnu ikke gaaet i Opfyldelse.
<br>''Bramming Eft. Jørgen Madsen, Bramming.''


148. A kom nede fra ''Lime'' og gik op over Marken. Da saa' a en Ild lige for mig, der fløj hen ad Jorden og blamrede. Det saa' ud som ild, det blæser ind i, og det var ingen Lygtemand. A troede saa, det var et Varsel for en Ting, der vilde passere der. En halv Snes Aar efter blev der paa det Sted sat en Mølle.
<br>''1906. Kristen Trærup, Aalbæk Mark.''


149. En Kone i Aabenraa har fortalt, at hun i et Syn har set en stor Bygning paa venstre Side af Gaden op til Folkehjemmet, og den skulde ikke blive færdig, inden Tyskerne skulde forlade Landet. Der er saa blevet opført den ene Bygning efter den anden, men hver Gang hun saa' efter den, sagde hun, at det var ikke den, hun havde set. Nu er de ved at opføre et nyt Tinghus, og det er det, saa Tyskerne skal nok forlade os, inden det bliver færdigt, se nu ad.
<br>&nbsp;&nbsp; Der er ogsaa sagt, at Kokken skulde af Kirketaarnet og saa paa igjen, og saa skulde det ikke vare længe, inden de forlod os. Nu har Kokken været af siden i November i Fjor.
<br>''1906. Peter Jørgensen, Stybbæk.''


150. Min Fader kom gaaende en Aften sent og vilde til sit Hjem i ''Ryde,'' og det var lyst Maaneskin. Da han var kommen op paa nogle Hedebakker ikke saa langt fra, hvor han boede, saa' han sig om og fik Øje paa et Hus, der var rejst med Stolper og Tagværk og det hele, men der var ingen Vægge.
<br>&nbsp;&nbsp; "Hvad er dog det?" tænkte han, "her har jo ikke før været noget Hus paa den Bakke."
<br>&nbsp;&nbsp; Han gik hjem, og om Morgenen saa' han efter, men der var ikke noget Hus.
<br>&nbsp;&nbsp; Mange Aar efter kjøbte en Mand sig her et Stykke Hede og kjøbte et lille Bindingsværkshus i et Nabosogn, som blev flyttet helt og holdent derhen, som man saa tit gjorde den Gang. Mændene, der flyttede det, kunde ikke blive enige om, hvor det skulde staa.
<br>&nbsp;&nbsp; "Aa, lad os kalde paa gamle Jasper," sagde de, "han har jo set det for mange Aar siden og véd, hvor det skal staa."
<br>&nbsp;&nbsp; Han kom til i det samme. "Ja, nu kan I gjøre af det, hvor I vil," sagde han, "men det skal nok komme til at staa der paa den Bakke, nu kan I jo se ad."
<br>&nbsp;&nbsp; De lo ad det, men de kunde alligevel ikke finde nogen bedre Plads, og Huset kom godt nok til at staa, hvor han havde set det.
<br>''Jens Kamps Saml.''


151. Kristen Fjord har i flere Aar i Træk set et Lys om Aftenen skinne i ikke lang Afstand fra hans Hus i Sydvest. Det var i Nærheden af Møllen. Mølleren vilde sætte en Vindmølle paa det Sted, men da Kristen nu fortalte, hvad han havde set, vilde Mølleren have den et kort Stykke derfra. Men forskjellige Forhold tvang ham til at sætte den paa det Sted, hvor Lyset havde skinnet.
<br>''J. Kamps Saml. Kr. Jensen, Hemmet.''


152. Mange Aar før min Gaard blev bygget, hvor den nu ligger, blev der set Varsel for den. Den laa før en 800 Alen længere inde ved Byen. Thomas Fausbøl og Lavst Refslund sagde, at de saa' den der, før den virkelig kom.
<br>''Hans Rolschou, Rurup.''


153. For en 14, 15 Aar siden kom vi en Morgen ved Fuldmaane og helt klart Vejr kjørende her ovre ved ''Torlund.'' Da saa' vi ovre ved den anden Side af Landevejen et Lys, der brændte saa klart. Vi saa' paa det en lille Tid baade min Fader og mig.
<br>&nbsp;&nbsp; "Hvad er det for et Lys?" siger a til ham; men saa var det væk.
<br>&nbsp;&nbsp; "Du skulde have tæjen stille," sagde han, "for saa havde det blevet ved at brænde."
<br>&nbsp;&nbsp; Der paa det samme Sted, hvor det Lys brændte, der bliver nu i Sommer bygget en Skole.
<br>''Mads Høg, Rønslunde.''


154. Peder Sørensens Gaard i ''Hasselager'' laa forhen inde i Byen, men hans Formand vilde have den flyt ud paa Marken. Saa blev der Spørgsmaal om, hvor de skulde lægge den. Der var Tale om to Steder. Det ene var i en Lavning og det andet oppe paa en lille Bakke. Manden bestemte sig saa til at lægge den i Lavningen for Vandets Skyld, og de havde allerede faaet en hel Del Materialier derhen, eftersom den skulde bygges der.
<br>&nbsp;&nbsp; Men saa en Aften, Manden og Konen havde været fra By, saa ser de pludselig, som de gaar omtrent midt imellem deher to Byggepladser, Gaarden ligge fuld færdig og i komplet Stand i fuld Belysning der ovre paa det andet Sted, det var lige saa rele. Mand og Kone bestemmer sig øjeblikkelig til at bygge den der. De faar boret efter Vand og flytter Materialierne, og saa bliver Gaarden bygget der paa Brinken.
<br>''Niels Basse, Adslev.''


155. Jens Hansen saa' en Aften den sværeste Ildebrand paa den Plads, hvor et Hus i ''Faardal'' senere blev bygget. Det var da Forvarsel for det.
<br>''Ane Marie Kristensdatter, Ørum.''


156. Mig og min Kone vi havde en Gang været oppe i Byen til Rejsegilde, og da vi var komne hjem, og a stod just og saa' ud af Vinduet, ser a et Lys her vesten for os.
<br>&nbsp;&nbsp; "Da er det og skammeligt med de Knægte," siger a, "her har de nu haft Ild paa igjen og ikke faaet det slukt nu til Aften."
<br>&nbsp;&nbsp; Saa var vi ude at se paa det, baade min Kone og mig og min Søn, og næste Dag gik a ud til Stedet, hvor a kunde skjønne det var, og saa' efter, og netop paa den Plads blev der siden opført en Bygning.
<br>''Henrik Pedersen, Underup.''


157. Paa Toftum i ''Mønsted'' lige syd for Landevejen hørte a en Aften det banke lige saa tydelig, som om det var paa Tømmer og stort Træ. Der var Sne paa og lige saa lofte og stille og godt Vejr. Vi var flere i Følge, der kom fra Legestue. Saadan blev det ved en bitte Krumme.
<br>&nbsp;&nbsp; Et Aars Tid efter blev her bygget en Gaard.
<br>''Christian Kjærulf, Lundgaards Mark.''


158. Der, hvor Vogterhuset er vesten for ''Vejen''Station - der har jeg og mange andre flere Gange i Mørkningen set et blegt Lys staa og brænde. Det var just paa det Sted, hvor Vogterhuset siden kom til at ligge.
<br>''Hans Jokum Lauritsen, Vejen.''


159. Der skulde bygges et nyt Mejeri i Avnbøl, ''Ullerup,'' paa et bestemt Sted, og en gammel Mand, Jørgen Thomsen, der boede i Nærheden af det Sted, siger:
<br>&nbsp;&nbsp; "I kan godt lade være at bygge der, for min Moder har fortalt mig, at det kommer til at staa i den Løkke ved Siden, og hun har beskrevet Bygningen og alt Tilbehør."
<br>&nbsp;&nbsp; Men de gjorde alligevel Plads, ryddede Hegnet og tog fat paa Bygningen.
<br>&nbsp;&nbsp; De blev ved at søge efter Vand i dyre Domme i lang Tid, men der blev intet Vand at faa, og de maatte saa til at hen paa den Plads, hvor den gamle Kone havde set det. Der kom strags Vand i store Strømme, og Bygningen kom nu til at staa der.
<br>''N. Kuntz.''


160. En Mand, der bor nord for ''Vejen,''fortæller, at han et Stykke fra sit Hus ovre paa Heden saa' et Lys, hvor man var ved at bygge et Hus. Han saa' Lyset paa den ene Side af Huset, medens Folkene var ved at grave Brønd paa den anden Side.
<br>&nbsp;&nbsp; Imidlertid kunde der ingen Brønd faaes der, og der blev saa kastet en anden paa den Plads, hvor han havde set Lyset staa.
<br>''O. Chr. Boye, Vejen.''


161. A stod flere Gange i vort Spisekammer i den gamle Skole og saa' tre Lys ved Siden af hinanden, og a kunde ikke forstaa, hvad det var. Det var paa Kjærsgaard Holm og Kjærsgaard Bakke, hvor Møllen nu staar, og paa Holmen er det nu, Kjøbmanden boer. Det var altsaa Lys for de tre Bygninger.
<br>''Ane Kristensdatter, Myrhøj.''


162. Mens a var en Tøs (her siger de Knægt) trækker a en Aften med nogle Faar ved Siden af Landevejen. Da kommer der noget skruslende hen ad Vejen. Det var saa stort, bitte Børn, og Faarene blev rædde og rendte fra mig, og a blev ogsaa ræd og skottede enkelte Gange om efter det.
<br>&nbsp;&nbsp; En Tid efter kjøbte en Mand et Hus i ''Tøt,'' og det vilde han have flyttet op paa den Mark, hvor a trak med Faarene. Det blev flyttet, som det stod, paa fire Vogne, der var koblede sammen, og det var altsaa det, der jog Faarene fra mig den Aften.
<br>''Ane Kristensdatter, Myrhøj.''


163. Gaardmand Jens Smed fra ''Erslev'' og saa en anden Mand var en Aften kjørende vester paa fra Byen. Da de saa vilde hjem, kommer de fra Vejen og farer vild inde paa Marken. Der gik Kjøretøjet i Staa, og de kunde ingen vegne komme. De kikkede nu ind imellem Hestene og under Hovedlaget og saa' da noget, der løftede sig saa himmelhøjt foran Vognen; men de kunde ikke gjøre sig nogen Forestilling om, hvad dét lignede.
<br>&nbsp;&nbsp; Siden blev ''Erslev Mølle'' bygget paa det Sted. De kom nok fra Stedet, men hvordan berettes ikke.
<br>''H. Th. Nybo.''


164. ''Lyne Skole'' laa lige op til Kirkegaarden. Folk havde set den staa i Forbrand. Den brændte vel ikke, men den blev brækket ned, og en ny Skolebygning opført ovre paa Nørrehede Mark.
<br>''M. Eskesen.''


165. Paa ''Jebjærg'' Mark, sydsydvest for Byen og lige syd for Aalvejen, ligger en stor rund Høj, der kaldes ''Landstingshøj'' den Dag i Dag. Der skal efter gamle Folks Snak have været holdt Landsting.
<br>&nbsp;&nbsp; En gammel Kone fortalte mig, at der af og til brændte et Lys ude ved Landstingshøj, og gamle Folk havde set det. Det var et Tegn paa, at der skulde komme til at staa et Hus. I min Tid, for godt 20 Aar siden, blev der ogsaa et Hus bygget lige tæt op ad Højen, og det staar der endnu.
<br>''L. Høeg, Voldum.''


166. Der, hvor ''Grønvang'' kom til at ligge, der saa' vi flere Gange et Lys som et stort Muldskud eller som en Tørveskrue. Dér kom den til at ligge, da den blev flyttet ud fra Vejen By. Da var der nøgen Mark, hverken Spor af Huller eller Bygning den Gang; men det var rigtig dér, hvor Gaarden kom til at ligge.
<br>''Hans Jokum Lauritsen, Vejen.''


167. Jomfru Fanny, der levede nede i Sønderjylland, kunde se meget, som andre ikke vidste noget om. I Aaret 1864 havde man hørt, at Kongen af Prøjsen vilde komme til ''Haderslev,'' og han blev da ventet, og Tyskerne havde meget travlt med at pynte Byen til Modtagelsen af ham. Da Jomfru Fanny saa' det, sagde hun:
<br>&nbsp;&nbsp; "I skal saa mænd ikke have saa stor Besvær med det, for han kommer ikke."
<br>&nbsp;&nbsp; Da han nu kom kjørende og nærmede sig Byen, lod han i en lille Afstand derfra pludselig sin Vogn vende og kjørte tilbage. Han havde nemlig i det samme faaet en Meddelelse hjemme fra.
<br>&nbsp;&nbsp; En anden Gang sagde hun om en Dal, der var helt ubebygget:
<br>&nbsp;&nbsp; "Jeg kan se, at der bliver bygget nogle underlige Bygninger der nede."
<br>&nbsp;&nbsp; Nogle Aar efter blev der ogsaa bygget nogle sære Huse i den Dal, saa hendes Syn kom til at passe.
<br>''Fortalt af Frøken Marie Farre i Aalborg. H. Brieghel-Müller, Mølholm.''


168. Søren Peter Ødegaard er meget synsk. Han har set, der er bleven bygget to Steder oppe i Mogenstrup, det ene sønden for Usseltoft og det andet sydvest for Hakkildgaard. Han sagde en Gang til mig:
<br>&nbsp;&nbsp; "De lever nok længere, end a gjør, og naar de Steder saa er byggede, vil De saa fortælle Folk, te a har set dem."
<br>''Lærer P. K. Breum, Mogenstrup.''


169. Den Gang vi boede paa ''Usseltoft,'' da hørte vi om Aftenen der nede paa Heden midt imellem Hedehusene og Usseltoft, hvordan der blev hugget paa Tømmer og rangseret baade med det og med Fjæl, og foruden det kunde vi ogsaa høre, der blev gjort Murerarbejde paa Pladsen. Der skal nok blive bygget noget paa det Sted, derom er a overbevist. En Kone her oppe i Byen har talt om, at et af hendes Børn vist skal have den Ejendom der, men det er da ikke sket endnu.
<br>''Søren Peter Ødegaard, Mogenstrup.''


170. Lundsgaard paa ''Langesgaard'' kom en Aften kjørende hjem fra Skive. Da han var nær hjemme, kom han til at se op i Sydvest fra Gaarden, og da udbryder han:
<br>&nbsp;&nbsp; "Aa, Herre Gud, er der nu bygget en Gaard der oppe. Er jeg fuld eller gal!" for han vidste jo, der var ingen Gaard paa det Sted.
<br>&nbsp;&nbsp; Den gamle Gaard laa nede ved Engen, og Manden, der havde den, hed Peder Kvist, men nu er den flyttet op paa den Plads, hvor Lundsgaard saa' den, den ligger lige sydvest for Langesgaard.
<br>''Lærer P. K. Breum, Mogenstrup.''


171. I Retningen fra ''Spydehøj'' og til Hjørnegroben ved ''Spølrup''Mark, hvor Trappestenen var, saaes tit Lys ved Nattetid. A troer nu, det er Lys for en Bygning, som skal sættes der.
<br>''Rødding i Salling.''


172. Det var, ilav Kristian Sahl og Thomas Græms Søn Niels var paa Seminariet, og Kræ Bjærg gik paa Højskolen, da var de tre en Aften gaaet vesterpaa og vilde hen til Thomas Græms. Men først kom de ind til vores og vilde have min Søster med. A vilde ogsaa nok med, men de regnede ikke at faa mig med, da a var for lille, og saa stjal de dem fra mig. A listede lige godt ud og satte bag efter dem.
<br>&nbsp;&nbsp; Der var en Høj imellem Kræ Broes og Thomas Græms, saadan en Sandbakke, og der ser a saa en uhyre stor Bygning paa den, og a kunde tælle alle Vinduerne, for den var oplyst. A blev saa underlig ved det og kunde ikke forstaa, hvordan den var bleven der.
<br>&nbsp;&nbsp; Saa løber a nu tilbage efter min Moder, for at hun kan faa den at se ogsaa. Men hun grinner ad mig, da hun hører, hvad a har set. Hun følger lige godt med, men da er der ingen Ting.
<br>&nbsp;&nbsp; Det undrede a mig rigtig nok over, og a kan ikke lade være at tænke paa det endnu, naar a gaar der forbi. Der blev meget Snak om det den Gang, og a tænker nok, den Bygning maa komme en Gang, men hvornaar mon det sker?
<br>''1910. Kristian Bro, Husby.''


173. Min Datter havde været til Julegilde og kom gaaende hjem ad en Aftenstund. Da saa' hun et Hus her oppe paa ''Aalbæk'' Mark tæt sønden for æ Præstes Grob, der gjør Skjel imellem Præstens og en anden Mark. Hun saa' 6 Karme Vinduer paa æ søndre Side, og der stod et Lys i et af Vinduerne, og der var en Lade i æ vestre Side. Saa blev hun jo saa forskrækket, te Haarene rejste sig paa Hovedet af hende, og hun løb hjem ad. Da siger a til hende:
<br>&nbsp;&nbsp; "Hvordan er det, du ser ud!"
<br>&nbsp;&nbsp; Ja, saa fortalte hun, hvad hun havde set, og hun troede jo, det var Vare for noget.
<br>&nbsp;&nbsp; Men der er endnu ikke kommet noget Hus. Ejendommen er vel solgt til en anden Mand, men Husene er da ikke bygt. Vor Nabokone sagde, da hun hørte det:
<br>&nbsp;&nbsp; "Det har a set saa mange Gange ud af Køkkenvinduet."
<br>''1906. Ane Marie Klemmensen, Aalbæk Mark.''


174. Hans Dal i ''Tvis'' kan se alting. En Dag havde han været henne i Nørre-Omme, og da han gik hjem om Aftenen, kom han om ved en Gaard i ''Vinding'', der hedder Revning. Her var Manden død, og der havde været megen Snak om, at der skulde bygges et Hus til Enken paa Marken, men det var endnu ikke blevet til noget. Da han kommer paa den Plads, hvor Huset skulde bygges, stod det der, og han kunde tydelig se, hvor mange Karm Vinduer der var, og se, hvad Folkene bestilte.
<br>Da han saa kom nær hjem, kunde han se, der stod et Lys paa hans Mødding. Kort Tid efter døer der et Barn i ''Kragebæk,'' og da han var Snedker, kom Manden og tog Lovning paa ham til at lave Ligkisten. Nogle Dage efter kom Manden og vilde hente den og tog den under Armen, men da han saa kom om ved Møddingen, kom Konen ud i Døren og sagde, han skulde komme ind og se deres Grise, og saa satte han lige Ligkisten fra sig paa Møddingen, hvor Lyset havde staaet. Manden kom ud i det samme og saa' det.

Samme Mand havde to Sønner, og de skulde ud en Aften og hente Klyne. Saa skulde de gjennem Loen, og da hørte de én, der sang der inde. En Tid efter døde deres Moder, og hun blev sat i Loen og blev sungen ud derfra.
<br>''Jørgen Jørgensen, Ry Højskole.''


175. En Mand i ''Tvis'' gik hjem ad en mørk Aften til Gaarden ''Dal.'' Han var en meget ædruelig Mand og var altsaa ikke fuld. Senere fortalte han til min Fader:
<br>&nbsp;&nbsp; "Hvad kan det være for et Hus, jeg kom igjennem forleden Aften paa din Mark?"
<br>&nbsp;&nbsp; - "Der er ikke noget Hus."
<br>&nbsp;&nbsp; - Jo, paastod han, han var kommen til et Hus, der var under Bygning, og undrede sig meget over det. Det stod uden Vinduer og Døre og med Stillads omkring. Til en Forsikring var han saa gaaet igjennem det.
<br>&nbsp;&nbsp; Endnu er der intet Hus bygget paa det Sted, men det er nok et Varsel derfor alligevel.
<br>''Pastor Mogensen, Astrup.''


176. I Stenderupgaarde ved ''Toftlund'' lever en gammel Kone ved Navn Ane Marie Nørgaard, der for et halvt Aar siden var 85 Aar. For omtrent en 50 Aar siden havde hun et mærkeligt Syn, og hun kan endnu huske og fortælle om det, ligesaa godt som den Gang.
<br>&nbsp;&nbsp; Hun var hos en Datter, der ejede Fædrehjemmet, og vilde en solklar Eftermiddag i Høst tiden gaa over til en anden Datter, hun havde gift i Toftlund. Da hun saa gik tilbage derfra, skød hun Gjenvej ad en Sti, der krydsede Kj ørevej en fra Stenderup til Allerup. Vest for Vejen ligger et Krat, som er kjendt under Navnet æ Skrøv, og norden for det ligger et Hus. Idet hun nu gik over Vejen, kom der to Kvinder ud fra Huset, og da hun havde gaaet endnu et Par Skridt, maatte hun standse, for lige foran hende som vogset op af Jorden stod Hus ved Hus, en hel By, og langs med Husene strakte sig en lang Gade, der var stærkt befærdet med Mennesker og Vogne, dog var de allesammen ukjendte, og selv stod hun midt i Vrimlen. Mod Øst kunde hun se hele Egnen, som den ellers var, og de to Kvinder blev ogsaa ved at komme ned imod hende, men mod Vest var Krattet helt forsvundet, og Menneskevrimlen kunde hun ingen Steder komme igjennem. Helt naturlig blev hun baade forvirret og forfjamsket og vidste ikke bedre end at sætte sig ned midt paa Gaden.
<br>&nbsp;&nbsp; Men da hun havde siddet et Øjeblik, var det altsammen forbi, og de velkjendte Marker laa igjen foran hende. Hurtig rejste hun sig op og løb hjem til Datteren, hvem hun fortalte Synet. Først troede Folk, at hun var bleven sindsforvirret, men siden blev de nødte til at tro hende, da hun stadig fortalte det samme.
<br>''1906. Pauline Lindholm fra Skanderupgaarde v. Toftlund.''


177. Den gamle Frøken Fanny fortalte mig, at hun en Dag stod oppe i Raadhussalen og saa' ud over Reden, hvor der den Gang kun var Vand. Lige med ét opdagede hun, at der gik en Gade fra Raadhuset ned mod Havnen, og nede paa Maden saa' hun flere Bygninger med Taarne rage op.
<br>&nbsp;&nbsp; Det hele er senere ogsaa blevet, som hun saa' det. Der er anlagt en ny Gade ned fra Raadhuset, og nede paa Maden, der nu er Kaserneplads, er der blevet bygget en hel Del store nye Huse. Men alt det er først kommet mange Aar efter, at hun saa' det.
<br>''En gl. Kone i Aabenraa.''


178. Det var før Udskiftningstiden, at Herremanden paa ''Trøjborg'' en Aften sent kjørte hjem til Gaarden. Som de nu kjørte hen over de store Hovmarker, saa' Kusken, at der laa Bøndergaarde spredt omkring paa Hovmarken. Saa vendte han sig om og sagde:
<br>&nbsp;&nbsp; "Ser I det, Herre."
<br>&nbsp;&nbsp; Herremanden svarte:
<br>&nbsp;&nbsp; "Jeg ser det nok, men det skal min Sæl ikke ske i min Tid."
<br>''Pastor H. Koch, Ubberup.''


179. Gamle Frøken Fanny saa' sig i et Drømmesyn staa paa Agent Bruuns Trappe i en Gaard paa Torvet, og hun lagde Mærke til, at alle de gamle Brønde i Byen var forsvundne. Det var hun jo meget forundret over. Da hun havde det Syn, var Tyskerne i Byen, og ingen troede, at de vilde komme Bort. Men saa kom den danske Administration, de danske Tropper trak ind i Byen, og de gjorde Vand ledningerne i Stand Og tog Brøndene bort.
<br>''En gl. Kone i Aabenraa.''


180. En gammel Kone, der boede i ''Made'' - to Bøndergaarde, der fandtes, hvor ''Esbjærg'' nu ligger -, og var meget paalidelig, hun spurgte en Morgen Folkene, som hun sad til Aftægt hos, om de ikke kunde sige hende, hvad der var passeret i Nat. Nej, de havde ikke mærket noget, og spurgte hende da om, hvad hun havde hørt. Saa fortalte hun, at hun vaagnede om Natten ved saadan en forfærdelig Rumlen og Fløjten, og det blev ved en grumme lang Tid. Men ingen kunde jo give hende nogen Forklaring derover. Det var et Par Aar for Havnen Og Banen blev anlagt.
<br>''Pens. Lærer Thøgersen, Fruering.''


181. I''Jedsted''hørte de saadan Tømren og Banken i Vestreenden af Byen nede ved Kongeaaen. De troede jo da sikkert, der vilde ske noget paa det Sted en Gang, og det er ogsaa sket, for der er nu blevet lagt en Bro over til Mejeriet østen for Vilslev.
<br>''Lærer Kroglis Kone, Faster.''


182. I Aarene mellem 1810 og 1820 var der en Biskop i ''Ribe,'' som ikke var stort bevendt. Navnlig var hans Pengesager i en daarlig Orden, og han gik da ogsaa til sidst helt fallit. Bispegaarden og Præstegaarden til Katrine Kirke laa saa nær ved hinanden, at Haverne stødte sammen, og man havde Adgang fra den ene til den anden.
<br>&nbsp;&nbsp; En sen Aften sad Pastor Satterups Kone og syede, da hun hørte Skridt i Haven og saa' flere Mennesker færdes der ude, mens et svagt Lysskjær lyste op omkring dem. Efter at disse Mennesker saa havde baaret nogle Sager ind i deres Have fra Bispegaarden, hørte hun et Drøn, som om noget meget tungt blev sat ned paa Stenene foran Præstegaardens Indgangsdør. Derefter forsvandt Synet, og hun gik saa i Seng helt rolig, da hun ikke var uvant med at se slige overnaturlige Ting.
<br>&nbsp;&nbsp; Der gik nu nogen Tid hen, men saa en Aften kom Biskoppens Kone ind til hende og bad, om de maatte sætte nogle Ting ind i Præstegaarden og lade dem staa der en kort Tid. Madam Satterup havde ikke noget at indvende der imod, og der blev bestemt en Aften, da de skulde bæres over. Det skulde være sent, naar alle i Præstegaarden. var i Seng, og kun Madam Satterup var oppe.
<br>&nbsp;&nbsp; Saa kom de ogsaa til den bestemte Tid ovre fra Bispegaarden med forskjellige Sager og til sidst med en tung Kiste, som de satte fra sig paa Stenene udenfor Huset for at hvile sig, inden de bar den ind. Da lød det Drøn, som hun forhen havde hørt, og saa udbrød hun:
<br>&nbsp;&nbsp; "Der kom det!" idet hun mindedes det Syn, hun forhen havde haft.
<br>&nbsp;&nbsp; Kort efter gik Biskoppen fallit, og det, der blev baaret ind i Præstegaarden den Nat, det var Sager, de vilde redde fra Fallitten. I Kisten var der en hel Del Sølvtøj og andre Kostbarheder, som altsaa blev i Præstegaarden, indtil det atter blev afhentet.
<br>''5te Juli 1919. Frøken Nørregaard, Hobro Præstegaard.''
<br>''Den her omtalte Biskop maa vel være V. C. Hjort, der var Biskop i Ribe fra 1811 til 1819. Derefter kom J. M. Hertz fra 1819 til 1825. Præsten Nicolaj Satterup var der fra 1806 til 1824.''


183. Min Moder havde en Tante i ''Helsingør,'' der altid havde Skibskapitainer i Losi. Naar der vilde komme én ny Loserende, saa begyndte det at rumstere oppe paa Loftet med Kufferter og Kasser. De kunde sidde ved Tebordet og høre det, og saa sagde Tante Sørup:
<br>&nbsp;&nbsp; "Nu skal I blot være rolige, for nu faar vi fremmede," og det varede heller ikke længe, inden der saa kom en fremmed Mand og mældte sig.
<br>''Fru Petra Wilkens, Kbh.''

184. Vi havde en gammel Røgter i ''Hagenstrup Mølle,''der hed Jens Snejbjærg. Saa vilde vi fæste ham for det kommende Aar, men det vilde han ikke, "det er ingen Nytte til," siger han, "for De bliver her ikke til næste Aar." Den Gang var der slet ikke Tanke om Handel eller Flytning. Det var i Paaske, men den 9de Maj flyttede vi. Saa spurgte vi ham efter, hvordan han kunde nu sige det forud.
<br>"Jo," siger han, "vi har to Hunde, og de stod og tudede hele Natten. Saa en klar Nat bestemmer a mig til at gaa ud og se, hvad der er i Vejen. A havde hørt sige af, at en skulde gaa hen og se imellem Ørerne af Hunden, og saa gjorde a det og kunde nu se, der var saadan Flytten og Læssen paa Vogne af Flyttegods. De siger, at Folk bliver syge af det, men det blev a saenfo ikke, a gik ind i min Seng igjen og lagde mig, og nu vidste a det."
Samme Jens Snejbjærg havde den Bestilling at hugge vort Brænde, mens vi boede paa Kristiansholt i ''Vellev.'' Han huggede aldrig mere end lige til Dagens Brug. Paa én Gang faar han saadant et Overflod af Brænde. Saa siger Datteren til ham:
<br>&nbsp;&nbsp; "Hvorfor vil I have saadant Forlag?"
<br>&nbsp;&nbsp; - "Ja, vent kuns lidt," siger han, "De skal nok faa Deres Brænde behov, se kuns nu ad."
<br>&nbsp;&nbsp; Kort efter døde gamle Bedstemoder, og saa fik vi Brug for Brændet til Begravelsen.
<br>&nbsp;&nbsp; "Nu kan De se, det kan bruges," sagde han.
<br>''Fru Jørgensen, Torsager.''


185. En Nat det var Regnvejr, vaagnede vi ved at høre en Lyd som af en Vogn, der kjørte ind i Porten. Jeg talte med min Kone om det, og saa rejste vi os og kikkede ud ad Vinduet. Den kjørte op og vendte for den første Dør og kjørte saa lige saa stille ud af Gaarden igjen. Vi saa' tydelig, at det var en Kassevogn med Lygter, som kjørte der ude, men vi hørte ingen Lyd, da den kjørte ud. Vi spurgte om, hvad det var, men fik intet Svar. Min Formand var gaaet fallit og rejste saa til Amerika, og det var lige i de Dage han rejste. Han havde haft ondt ved at forlade Gaarden og havde saadan Forkjærlighed for den, hvorfor vi troede, det var et Varsel for ham.
<br>''Rasmus Antonsen, Kavben.''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]