Vis kilden til Magnus og Knud Lavard

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Magnus og Knud Lavard]] !!  !! 
|-
|}


<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]]


'''Carsten Hauch'''


<big><big>'''Magnus og Knud Lavard'''</big></big>


'''Lyriske Digte'''<br>
Anden meget forøgede Udgave<br>
Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger<br>
Kjøbenhavn, 1854
</center>


[[Fil:HauchJC.jpg|thumb|right|250px|<center>'''Carsten Hauch (1790-1872)'''</center>]]
::Herr Magnus han stirrer i Vinternatten ud:
::»Christ give, jeg maa svale min Hevn paa Hertug Knud!«


::Et Lønbrev han skriver saa tankefuld med Sned:
::»Du møde mig i Harrestad, der vil vi tales ved.«


::Herr Magnus han spænder sit Glavind ved Lænd:
::»Ham hilse Danmarks Piger, mig følge Danmarks Mænd.«


::Herr Magnus han rider med Kæmper ved sin Side,
::»Nu vil vi bede Hjorten og see hvor den mon lide.«


::Og da de kom til Harrestad, hvor Skovens Fugle boe;
::Da møder dem Knud Hertug, saa listelig de loe.


::»Nu sige Du, min Frænde, hvad ei Du sagde før,
::Hvo Guldkronen fanger, naar Dannerkongen døer.


::Og hør, min unge Frænde, Du synes mig saa bleg,
::Nu vil vi skifte Riget ved Sværdenes Leeg.«


::— »Jeg beder Jer ved Gud, ved hver Helgen under Ø,
::I lade først mig skrifte, saa vil jeg gjerne døe.«


::— »Nu skal Du ikke skrifte, Du lade skal Dit Liv,
::Det har jeg svoret høit ved den himmelske Viv.«


::De jærnklædte Kæmper opløfted deres Spær,
::Saa vog de den Herre ved Fuldmaanens Skjær.


::Da sprang der frem en Kilde, den sank igjen i Hav,
::Det var de Danskes Taarer, der flød ved Heltens Grav.


::O, Danmark, paa Rænker Du aldrig Dig forstod,
::Det har Du tidt betalt med Dit favreste Blod.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]
[[Kategori:Carsten Hauch]]