Vis kilden til Manden, der spiste sit eget Barn (Holm)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Manden, der spiste sit eget Barn (Holm)]] !!  !! 
|-
|}


<blockquote>[[File:Emanuel A. Petersen - Parti fra Grønland, solnedgang.png|Emanuel_A._Petersen_-_Parti_fra_Grønland,_solnedgang|thumb|500px|<center>''Parti fra Grønland, solnedgang'' – af Emanuel A. Petersen</center>]]
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''<big>[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik]]'''<br>'''Gustav Holm'''</big><br>1888
<big><br><big>'''43. Manden, <br>der spiste sit eget Barn</big></big><br><big>'''</big>fortalt af ''Kuttuluk''


</center>


For mange Aar siden boede en Mand ved ''Igdlitalik'' paa ''Kulusuk''. Da det blev Foraar efter en daarlig Vinter, i hvilken alle Naboerne vare sultede ihjel og spiste, begyndte Manden igjen at fange Sæler, og kom en Dag hjem med en ung Remmesæl. Medens Konen skar den op, gik Manden ind i Huset og saae, at Vandet kogte, han fik stor Lyst til at spise Menneskekjød igjen, og da deres lille Barn græd, tog han det og stak det ned i Gryden med det kogende Vand. Konen kom nu ind og saae, at Barnet var borte, hvorefter Manden tog Barnet ud af Gryden, lagde det tilside og kom Sælkjødet i den. Da Kjødet var kogt, lagde Manden Barnet og Sælkjødet ved Siden af hinanden, og da Husfællerne kom hen for at spise, sagde han: «Hvad mon der smager bedst?» og tog derpaa selv Barnet og spiste det istedetfor det prægtige Sælkjød.

Da Manden fangede igjen, kom der en gammel Mand, som var den eneste, der var bleven tilovers af dem, der boede ved Siden af, idet alle de andre vare sultede ihjel. Han kom hen til Huset og saae, at de havde kastet den tykke Sælhundesuppe udenfor. Han gav sig til at spise, og gik ikke ind, førend han havde spist det altsammen. Da han kom ind, gav de ham et Stykke Kjød, og Manden, der havde spist Barnet, sagde: «Mon Du ikke ogsaa bliver spist?» Da han havde spist, lagde han sig til at sove.

Næste Morgen vilde den Gamle gjerne blive, men Manden, der havde spist Barnet, sagde, at han skulde rejse. Da den Gamle var stegen i Kajaken, kunde han ikke ro, fordi han havde spist for meget. Husherren bandt derfor sin Kajak til hans og hjalp ham over til hans Boplads; hvorefter Husherren roede tilbage igjen. Senere hørte de, at den Gamle var død, fordi han havde spist for meget, efter at have sultet saa længe.

</blockquote>
</blockquote>

<br><br>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Gustav Frederik Holm]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]