Vis kilden til Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Alûssaq

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !! !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link= Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Alûssaq]] !!  !!  
|-
|}

<blockquote>[[Fil:Høegh 20.jpeg|thumb|300px|<center>'''Myter og sagn fra Grønland III''' <br> ''Aka Høegh'', 1924</center>]]<center>

<br>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br><big>[[Myter og sagn fra Grønland – III (KR)|'''Myter og sagn fra Grønland – III''']]</big><br>'''Knud Rasmussen'''<br>1925<br><br><big>'''Bind III: <br>Kap York-Distriktet og Nordgrønland'''<br><br><big><big>'''Alûssaq'''</big></big></big></center>




Der var engang en Mand, som hed Alûssaq; man plejede at kalde ham for den, der elskede sin Kone. Og det var Sandhed; men Konen var ogsaa smuk og god.

Engang var de paa Fangstrejse sammen, Alûssaq, Konen og deres lille Barn. I Nærheden af Natsilivik var Isen gaaet med en Norden, og da de skulde passere Núngarússuaq-Fjældet, maatte de køre paa Isfoden; over sig havde de den stejle Fjældvæg, under sig Havet. Isfoden var smal, og Slæden maatte styres sikkert. Barnet laa byltet ind i Skind paa Slæden, Konen holdt i Slædens Opstandere, medens Manden gik foran Hundene for at lede dem. Ved en lille Isknold gav Slæden et Hop, og Barnet trillede ud i Havet og gik til Bunds.

"Vort lille Barn!" skreg Konen og brast i Graad. Men Manden gik roligt hen til hende og sagde: "Glem Barnet! Saalænge vi to lever, vil der være gode Raad for Børn!"

Og saa rejste de videre.

Længere borte kom de til en Bræ, de skulde over; Nedkørselsstedet var lige ved Boplads. Husene var i Sigte, da de kørte ned, og Mennesker, der ventede de kommende, gik dem i Møde. Manden sad overskrævs paa Slæden, og Konen styrede i Opstanderne. Farten blev stærk nedefter, og da de kom til et Fald, fik Konen Overbalance og slyngedes ned mod Opstanderens Spidser, saa begge Bryster gennemboredes; død faldt hun om ved Slæden.

"Inugtaq er død!" raabte Manden; og Menneskene nede fra Bopladsen kom løbende til, da han lagde Liget op paa Slæden.

Grædende kastede Manden sig nu over Liget og tog for sidste Gang Ægtemands Ret af sin døde Kone.

Dette var hans Afsked.

Derpaa syede han Liget ind i Skind og slæbte det op til en Stendysse, hvor han begravede det.

Saaledes har gamle Folk berettet om Alûssaq."


==Kilde==
Knud Rasmussen: ''Myter og sagn fra Grønland, bd. III'', ss. 156-157. København, 1925.</blockquote>
<br>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Knud Rasmussen]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]