Vis kilden til Nibelungekvadet 21

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Nibelungekvadet 21]] !!  !! 
|-
|}


[[Bilde:Nibelungenlied 2.jpg|thumb]]

<center><big>'''[[Nibelungekvadet]]'''</big>


oversat af<br>'''Chr. Fledelius'''


<big>'''21. Æventyr, hvorledes Krimhild rejste til Hunerne'''</big></center>


<blockquote>
<table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="50%">
<tr>
<td>
842.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Lad Budsvendene ride: &nbsp; &nbsp; &nbsp;vi siger jer Besked,	
<br>hvorlunde Dronning Krimhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;gennem Landene red,
<br>og Giselher og Gernot&nbsp; &nbsp; &nbsp; til sidst hende forlod.
<br>De tjente hende trofast, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som det dem vel anstod.
</td>
<td>
''1230*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
843.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Saa langt som til Donau &nbsp; &nbsp; &nbsp;ved Fergen red de frem. 
<br>Da bad de Dronning Krimhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;om Lov at ride hjem,
<br>nu de vilde tilbage &nbsp; &nbsp; &nbsp;til deres Land igen.
<br>Da græd, dér de skiltes, &nbsp; &nbsp; &nbsp;mangen elsket Ven.
</td>
<td>
''1231*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
844.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Giselher den snare&nbsp; &nbsp; &nbsp; talte til Krimhild saa:	
<br>„Har du behov, min Søster, &nbsp; &nbsp; &nbsp;engang min Hjælp at faa,
<br>og truer dig en Fare, &nbsp; &nbsp; &nbsp;forkynd mig det paa Stand:
<br>saa rider til din Tjenest&nbsp; &nbsp; &nbsp; jeg fluks til Etzels Land."
</td>
<td>
''1232.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
845.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Erfor nu og skøn Gotelind&nbsp; &nbsp; &nbsp; derom i Bechelarn.	
<br>Hun gjorde alting rede, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun og hendes Barn.
<br>Rydeger havde meldt hende, &nbsp; &nbsp; &nbsp;godt ham tyktes nu,
<br>ifald hun vilde trøste&nbsp; &nbsp; &nbsp; den ædle Dronnings Hu
</td>
<td>
''1240*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
846.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
og ride hende i Møde&nbsp; &nbsp; &nbsp; i Følge med hans Mænd 
<br>op til Ensefloden. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Dér de red derhen,
<br>overalt paa Vejene &nbsp; &nbsp; &nbsp;man Liv og Røre saa:
<br>mod Gæsterne man ilte &nbsp; &nbsp; &nbsp;at ride og at gaa.
</td>
<td>
''1241*.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
847.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Nu var den ædle Dronning&nbsp; &nbsp; &nbsp; naaet til Eferding.	
<br>I Bajerland drev altid&nbsp; &nbsp; &nbsp; Røvere nok omkring;
<br>havde de efter Vane&nbsp; &nbsp; &nbsp; forstyrret Vejens Fred,
<br>da var der sagtens voldet &nbsp; &nbsp; &nbsp;de rejsende Fortræd.
</td>
<td>
''1242.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
848.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Dog dem antasted Ingen&nbsp; &nbsp; &nbsp; af Frygt for Rydeger:	
<br>han førte tusind Riddere&nbsp; &nbsp; &nbsp; og dertil endnu fler.
<br>Da var ogsaa ankommen&nbsp; &nbsp; &nbsp; Gotelind, hans Viv,
<br>med mange ædle Helte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som vogted hendes Liv.
</td>
<td>
''1243.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
849.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da de kom over Traune &nbsp; &nbsp; &nbsp;paa Enssletten ned,	
<br>da stod en Lejr af Hytter&nbsp; &nbsp; &nbsp; og Telte dem bered:
<br>Gæsterne skulde finde &nbsp; &nbsp; &nbsp;et Natteleje her.
<br>For deres Pleje sørged &nbsp; &nbsp; &nbsp;Markgrev Rydeger.
</td>
<td>
''1244.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
850.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Gotelind den skønne&nbsp; &nbsp; &nbsp; sit Herberg forlod	
<br>og red med sit Følge &nbsp; &nbsp; &nbsp;de fremmede imod;
<br>med Bjælder paa sin Tømme&nbsp; &nbsp; &nbsp; gik mangen prægtig Hest.
<br>Rydeger saa med Glæde, &nbsp; &nbsp; &nbsp;man hilste vel hans Gæst.
</td>
<td>
''1245.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
851.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Fra begge Sider Heltene&nbsp; &nbsp; &nbsp; red frem paa Vejen dér, 
<br>og under prægtigt Dystløb &nbsp; &nbsp; &nbsp;red de hverandre nær.
<br>De ypped Vaabenlege, &nbsp; &nbsp; &nbsp;mens mangen Mø saa til.
<br>Selv Krimhild fandt Glæde&nbsp; &nbsp; &nbsp; ved deres ædle Spil.
</td>
<td>
''1246.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
 
<tr>
<td>
852.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Dengang Rydegers Helte&nbsp; &nbsp; &nbsp; til Landets Gæster kom, 
<br>da saa man Lansesplinter&nbsp; &nbsp; &nbsp; i Luften spredes om
<br>for bolde Kæmpehænder, &nbsp; &nbsp; &nbsp; som øved Ridderdyst.
<br>Det Syn maatte volde &nbsp; &nbsp; &nbsp;de skønne Fruer Lyst.
</td>
<td>
''1247.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
853.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Nu standsed Vaabendysten. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Da hilste Riddersmænd 
<br>venligt paa hverandre. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Til Fru Krimhild hen
<br>med Markgrevens Hustru, &nbsp; &nbsp; &nbsp;skøn Gotelind, de red.
<br>Hvo Fruer kunde tjene, &nbsp; &nbsp; &nbsp; dem undtes liden Fred.
</td>
<td>
''1248.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
854.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Borgherren af Bechelarn &nbsp; &nbsp; &nbsp;hen til sin Hustru kom. 
<br>Den ædle Markgrevinde &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun tyktes vel derom,
<br>at atter han var hjemvendt&nbsp; &nbsp; &nbsp; fra Rhin i god Behold.
<br>Da vendtes hendes Angest &nbsp; &nbsp; &nbsp;til Fryd mangefold.
</td>
<td>
''1249.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
855.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hun hilste ham velkommen. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Da bød han hende staa ned 
<br>i Græsset med de Fruer, &nbsp; &nbsp; &nbsp;som did med hende red.
<br>Da traadte ædle Helte&nbsp; &nbsp; &nbsp; saare travle hid
<br>og hjalp de skønne Fruer &nbsp; &nbsp; &nbsp;af Sadlerne med Flid.
</td>
<td>
''1250.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
856.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da saa Dronning Krimhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;Markgrevinden staa	
<br>sammen med hendes Følge: &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun standsed ligesaa.
<br>Et Ryk hun gav i Tømmen, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa Hesten stille stod,
<br>hun bad sig hastigt løfte &nbsp; &nbsp; &nbsp;af Sadlen paa sin Fod.
</td>
<td>
''1251.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
857.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da mælte saare kærligt &nbsp; &nbsp; &nbsp;Markgrev Rydegers Viv: 
<br>„Nu hil, kære Frue, &nbsp; &nbsp; &nbsp;at jeg jert fagre Liv
<br>skulde i disse Lande&nbsp; &nbsp; &nbsp; for mine Øjne se.
<br>Mig kunde ingen Sinde&nbsp; &nbsp; &nbsp; en større Glæde ske."
</td>
<td>
''1253.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
858.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hun svared: „Ædle Gotelind, &nbsp; &nbsp; &nbsp;jer give Gud sin Løn. 
<br>Om karsk jeg mon bevares, &nbsp; &nbsp; &nbsp;jeg og Botlungs Søn,
<br>skal det til Fryd jer times, &nbsp; &nbsp; &nbsp;at I mig fik at se."
<br>Dulgt det var dem begge, &nbsp; &nbsp; &nbsp; hvad siden skulde ske.
</td>
<td>
''1254.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
859.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Mange Møer høvisk&nbsp; &nbsp; &nbsp; imod hverandre skred.	
<br>Dem hilste ædle Helte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;til Tjeneste bered.
<br>De satte sig i Kløveren &nbsp; &nbsp; &nbsp;ned hos væne Møer
<br>og skifted Ord med mange, &nbsp; &nbsp; &nbsp;de aldrig skued før.
</td>
<td>
''1255.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
860.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
For Fruerne bød man skænke. &nbsp; &nbsp; &nbsp;Det var vel midt om Dag: 
<br>ej længer lod man Følget&nbsp; &nbsp; &nbsp; lejres dér i Mag.
<br>De red hen, hvor dem vented &nbsp; &nbsp; &nbsp;mangen en Hytte bred:
<br>her var de ædle Gæster &nbsp; &nbsp; &nbsp;al Tjeneste bered.
</td>
<td>
''1256.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
861.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Den Nat til aarle Morgen	&nbsp; &nbsp; &nbsp;havde de Hvile dér.	
<br>De paa Borgen Bechelarn &nbsp; &nbsp; &nbsp;betænkte nu des mer,
<br>hvordan de skulde huse	&nbsp; &nbsp; &nbsp;saa mangen velset Gæst.
<br>For alt sørged Rydeger,	&nbsp; &nbsp; &nbsp;som det dem tjente bedst.
</td>
<td>
''1257.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
 
  <tr>
<td>
862.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Vinduerne i Borgen&nbsp; &nbsp; &nbsp; aabne lod man staa:	
<br>Portene i Bechelarn &nbsp; &nbsp; &nbsp;var oplukt, saa man saa,
<br>at der kom Gæster ridende, &nbsp; &nbsp; &nbsp;man gerne tog imod.
<br>Dem bød den ædle Markgreve &nbsp; &nbsp; &nbsp;Ly og Pleje god.
</td>
<td>
''1258.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
 
<tr>
<td>
863.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da saa man Rydegers Datter &nbsp; &nbsp; &nbsp;mellem sit Følge gaa,
<br>med kærlig Velkomsthilsen&nbsp; &nbsp; &nbsp; for Dronningen at staa.
<br>Dér traf hun og sin Moder, &nbsp; &nbsp; &nbsp; den ædle Gotelind.
<br>Da hilstes mange Jomfruer &nbsp; &nbsp; &nbsp;med saare venligt Sind.
</td>
<td>
''1259.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
  

<tr>
<td>
864.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
De tog hverandre i Hænde, &nbsp; &nbsp; &nbsp;og bort derfra de skred 
<br>hen til et mægtigt Salshus, &nbsp; &nbsp; &nbsp;velbygt paa et Sted,
<br>hvorunder Donaufloden &nbsp; &nbsp; &nbsp;strømmed ved Borgens Fod.
<br>Dér sad de vendt mod Luften &nbsp; &nbsp; &nbsp;med alskens Gammen god.
</td>
<td>
''1260.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
865.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Alle sine Gæster &nbsp; &nbsp; &nbsp;var Rydeger vennehuld.	
<br>Tolv Armbaand Dronningen &nbsp; &nbsp; &nbsp;gav af røden Guld
<br>til Gotelinds væne Datter, &nbsp; &nbsp; &nbsp;dertil saa prægtigt Stof,
<br>at bedre selv hun bragte &nbsp; &nbsp; &nbsp;ej med til Etzels Hof.
</td>
<td>
''1262.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
866.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hende havde man røvet &nbsp; &nbsp; &nbsp;Nibelungernes Guld;	
<br>dog vidste hun at gøre&nbsp; &nbsp; &nbsp; sig Hvermand vennehuld:
<br>thi af det knappe Eje, &nbsp; &nbsp; &nbsp;hun havde i Behold,
<br>hun skænked Værtens Sinder &nbsp; &nbsp; &nbsp;Gaver mangefold.
</td>
<td>
''1263.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
867.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da æred ogsaa Gotelind &nbsp; &nbsp; &nbsp;Gæsterne fra Rhin	
<br>ved gavmildt at skænke&nbsp; &nbsp; &nbsp; af Kister og af Skrin,
<br>saa iblandt Krimhilds Følge&nbsp; &nbsp; &nbsp; kun saare faa der var,
<br>som ikke hendes Smykker&nbsp; &nbsp; &nbsp; eller fagre Klæder bar.
</td>
<td>
''1264.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
 
<tr>
<td>
868.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Da Maaltidet var fuldbragt &nbsp; &nbsp; &nbsp;og bort de skulde gaa, 
<br>da traadte Husets Frue&nbsp; &nbsp; &nbsp; for Dronningen at staa;
<br>hun loved tro og ærligt &nbsp; &nbsp; &nbsp;at tjene Etzels Viv.
<br>Da favned Krimhild kærligt &nbsp; &nbsp; &nbsp;den væne Jomfrus Liv.
</td>
<td>
''1265.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
  
 
<tr>
<td>
869.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Hun mælede til Dronningen: &nbsp; &nbsp; &nbsp; „Hvis godt det tykkes jer,
<br>saa ved jeg vel, at gerne&nbsp; &nbsp; &nbsp; min kære Fader ser,
<br>om han skulde mig sende &nbsp; &nbsp; &nbsp;til jer i Huneland."
<br>At hun var tro af Hjerte, &nbsp; &nbsp; &nbsp;saa Krimhild paa Stand.
</td>
<td>
''1266.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>
  

<tr>
<td>
870.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Sadlede for Bechelarn &nbsp; &nbsp; &nbsp;alt deres Heste stod.	
<br>Thi tog den ædle Dronning &nbsp; &nbsp; &nbsp;nu Afsked og forlod
<br>Rydegers Ægtemage &nbsp; &nbsp; &nbsp;og hendes Datterlil.
<br>Da vinked væne Møer &nbsp; &nbsp; &nbsp;hverandre Hilsen til.
</td>
<td>
''1267.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
871.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
De saas saare sjælden &nbsp; &nbsp; &nbsp;den Tid, som efter kom.	
<br>Ved Medelik blev Guldkar&nbsp; &nbsp; &nbsp; budne paa Vejen om;
<br>her rakte travle Hænder &nbsp; &nbsp; &nbsp;en Læskedrik af Vin:
<br>saalunde bødes Velkomst&nbsp; &nbsp; &nbsp; de rejsende fra Rhin.
</td>
<td>
''1268.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
872.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Paa Borgen sad en Herre, &nbsp; &nbsp; &nbsp;Astolt hedte han:	
<br>han viste dem ad Vejen, &nbsp; &nbsp; &nbsp;der gik til Østerland,
<br>hen mod Byen Mutarn &nbsp; &nbsp; &nbsp;ned langs Donaus Flod.
<br>Dér blev den rige Dronning&nbsp; &nbsp; &nbsp; vist Tjenest saare god.
</td>
<td>
''1269.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>

<tr>
<td>
873.
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
<td>
Til Treisemfloden bragtes &nbsp; &nbsp; &nbsp;de rhinske Gæster hen. 
<br>Redebont de skærmedes&nbsp; &nbsp; &nbsp; af Markgrev Rydegers Mænd,
<br>indtil de hunske Kæmper&nbsp; &nbsp; &nbsp; kom ridende over Land.
<br>Da skulde Dronning Krimhild &nbsp; &nbsp; &nbsp;se Herlighed for sand.
</td>
<td>
''1271.''
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
<br>&nbsp;
</td>
</tr>




[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Chr. Fledelius]]