Vis kilden til Om Fætternes Børn (Rink)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Om Fætternes Børn (Rink)]] !!  !! 
|-
|}


<blockquote>
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''[[Eskimoiske eventyr og sagn – I]]'''<br>'''Hinrich Rink'''<br>1866<br><br><big><big><big>'''40. Om Fætternes Børn'''</big></big></big></center><br>


[[Fil:Rink 15.png|thumb|250px|<center> ''Om Fætternes Børn'' <br>Eskimoiske eventyr og sagn – I, 142</center>]]To Fættere boede paa en Vinterplads sammen, begges Koner vare ufrugtbare. Om Foraaret, da de skiltes ad, sagde de: »nu ville vi see, hvilken af vore Koner der først faaer et Barn.« Den ene drog sydpaa, og om Efteraaret byggede han sig Vinterbolig. Paa denne Plads levede han i Velstand, og her fødte Konen ham en Søn. Da Drengen voxede til, vendte han tilbage og opsøgte atter sin Slægtning. Denne var endnu bestandig barnløs, og derfor da han om Foraaret var paa Rensjagt, fangede han en levende Kalv, tog den med sig og opdrog den, lærende den alleslags. Tilsidst kom den sig, kunde forstaae Folks Tale, og voxede til. Paa den Tid var det, at Fætteren kom sydfra, og saae Rensdyrkalven udenfor Teltet. De bleve nu her sammen, Drengen og Kalven legede sammen og sloges for Løier, men tilsidst kunde Drengen ikke faae Bugt med den, begyndte derover at græde, og saa tog hans Fader sin Bue og skjød Kalven ihjel, skjøndt han holdt meget af sin Slægtning. Herover blev den Barnløse meget forbittret og sagde til Fætteren, at han skulde komme ud, han vilde skydes med ham for Dyrets Skyld. Derpaa gik de ud med deres Buer og begyndte at skyde, og under Kampen dræbte den Barnløse sin Fætter, men da denne var falden brast han i Graad. Sønnen drog bort til en fjern Egn, for ikke mere at see sin Farbroder. Senere voxede han til og fik Kræfter, og vendte nu tilbage, men da kom han for seent, thi Farbroderen var allerede død. Senere hen hørte han tale om en vældig Kæmpe, som røvede andre Mænds Hustruer. Til ham drog han hen, prøvede Armkræfter med ham og dræbte ham, hvorpaa de røvede Qvinder bleve tilbagegivne deres Mænd.


==Kilde==
<br>
Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 142-143.
<br><br>
</blockquote>


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]