Vis kilden til Oprindelsen til Kavdlunak'er, Timersek'er og Erkilik'er (Holm)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oprindelsen til Kavdlunak'er, Timersek'er og Erkilik'er (Holm)]] !!  !! 
|-
|}


<blockquote>[[File:Léon Cogniet - A Woman from the Land of Eskimos - 1980.249 - Cleveland Museum of Art.tif|Léon_Cogniet_-_A_Woman_from_the_Land_of_Eskimos_-_1980.249_-_Cleveland_Museum_of_Art|thumb|400px|<center>''Eskimokvinde med hunde'' – af Léon Cogniet</center>]]
<center>'''[[Grønlandsk religion og mytologi|Temaside: Grønlandsk religion og mytologi]]'''<br><br><br>'''<big>[[Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik (Holm)|Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik]]'''<br>'''Gustav Holm'''</big><br>1888
<big><br><big>'''20. Oprindelsen til Kavdlunak'er, <br>Timersek'er og Erkilik'er</big></big><br><big>'''</big>fortalt af ''Kutuluk''


</center>


I gamle Dage boede heroppe et Ægtepar, som havde en Datter. Hun havde havt mange Mænd; men da hun aldrig kunde have nogen Mand længe, sagde hendes Fader til hende: «Du kan ikke beholde nogen Mand, det er derfor bedst, at Du faaer Hunden til Mand».

Da de vaagnede en Dag, saae de, at Hunden var kommen løs og laa ved Husgangen. De bandt den fast igjen; men næste Morgen var Hunden atter løs og var kommen indenfor i Gangen. De tøjrede den igjen, og det blev Aften og atter lyst, og saa saae de, at Hunden sad inde i Huset ved Indgangen. De satte den atter fast om Aftenen; og da de vaagnede næste Morgen, saae de Hunden sidde henne ved Brixcn. Atter blev den tøjret, og da de vaagnede næste Morgen, laa Hunden hos Pigen, som ikke kunde beholde nogen Mand. Hunden blev atter tøjret; men da det blev Aften, og Lamperne vare slukkede, hørte de noget, der raslede, og en der skreg, og de tændte Lamperne. De saae da, at Hunden slæbte den skrigende Pige med sig ud af Huset.

Datteren blev frugtsommelig og fødte en hel Mængde Børn paa een Gang. Da Forældrene syntes, at Børnene spiste altfor meget, satte Faderen Pigen med alle Børnene ud paa en Ø, hvortil han bragte dem Mad. Naar han gjorde dette, havde han hele Kajaken fuld, baade for og bag paa, og alle Børnene kom ned til Stranden og tog alting op af Kajaken. Naar Bedstefaderen ikke kom ud til dem, kom Hunden svømmende med et Par Buxer fulde af Spæk, Kjød og andre Madvarer.

Da Hunden saaledes engang kom over til dem, var der i Buxerne lagt Sten mellem Madvarerne. Det var derfor nærved, at den ikke kunde svømme over; men ved Hjælp af et Trylleord lykkedes det den dog. Den sagde til Børnene: «Naar Eders Bedstefader kommer her næste Gang, skulle I æde ham op, fordi han har blandet Sten i Maden».

Da Bedstefaderen næste Gang kom over til dem med Madvarer, kom Børnene ned til Kajaken og tog imod dem, og han sagde: «I Stakler ere vel sultne?» Moderen havde sagt til dem, at de skulde spise Bedstefaderen. Da Børnene havde spist Madvarerne op, slikkede de Kajaken og aad den. Derpaa toge de fat paa Bedstefaderen og spiste ham, hvorefter Moderen vilde sende dem ud i Verden for at forsørge sig selv. Hun tog en Støvlesaal, satte nogle af Børnene deri, skubbede den udefter i Havet og sagde: «Eders Fader kan ikke lave noget til Eder, derfor maa I lære Eder selv at lave noget». Disse bleve til ''Kavdlunak'er''. De andre Børn satte hun paa Pileblade, som laa paa Vandet; dem skød hun ind ad Land til. Disse kom ind til det Indre af Landet, hvor der ingen Vand er, og bleve til ''Timersek'er'' og ''Erkilik'ev''.

''Kavdlunak'erne'' kom til et Land, hvor de lærte sig selv at lave Jern, Skibe og Huse. De kunne alting! ''Timersek'erne'' komme om Efteraaret ned til Havet for at fange Sæler, og Folk kan da høre dem fløjte og dundre, og sige saa til dem: «I maa ikke gjøre Eders Fættere nogen Fortræd!» Naar ''Kavdlunak'erne'' ville herover, kunne de ikke komme herind for Isen; Jernet kommer derfor hertil Syd fra. De lave Jernet i store Gryder, der ere fulde af Tran, hvori de skubbe Mennesker ud. Først blive de hvide, derefter røde, derefter sorte, og saa blive de til Jern og klinge, idet de hages op. Jernet kom først hertil, da Landet var gaaet istykker og blev saaledes, som det nu er.

</blockquote>
</blockquote>

<br><br>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Inuitisk religion og mytologi]]
[[Kategori:Grønlandica]]
[[Kategori:Gustav Frederik Holm]]
[[Kategori:Hinrich Rink]]