Vis kilden til Oversætterens fortale (Strenglege)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! !! !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Oversætterens fortale (Strenglege)]] !! !!  !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Strenglege]]'''


<big>'''Fortale.'''</big></center>


Den oldnorske Original til nærværende Oversættelse er en prosaisk Bearbejdelse af en Samling af gammelfranske rimede Fortællinger, der grunde sig paa bretoniske Folkesange. Den oldnorske Bearbejdelse er foretagen paa Foranstaltning af Kong Haakon den gamle ved Midten af det trettende Aarhundrede. Hvor mange Fortællinger Samlingen har indeholdt, lader sig ikke afgjöre, da i det eneste Haandskrift Slutningen mangler; af de nitten tiloversblevne ere fem defekte, hvoraf dog de to, hvor kun Begyndelsen mangler, kunne udfyldes efter den franske Original. De tre övrige derimod, ''Tidovels ljóð, Leikara ljóð'' og ''Ricar hinn gamli'', kunne ikke udfyldes, da den franske Tekst, saa vidt vides, ikke er udgiven; og da de saaledes kun foreligge i Brudstykker, som i Oversættelse ikke kunne have nogen synderlig Interesse, ere de her udeladte.

Hvad Oversættelsen angaar, har jeg holdt mig saa nær til den oldnorske Tekst, som vort nyere Sprogs Aand syntes mig at tillade, for derved at bevare den naive gammeldags Tone, som giver disse Fortællinger meget af deres Tiltrækning. Nogle ville maaske finde, at jeg heri er gaaen vel vidt, f. Eks. ved at bibeholde den karakteristiske Veksel af Præsens og Imperfektum i den fremskridende Fortælling samt optage enkelte gamle Ord; men Grænsen kommer her altid til at bero paa et Skjön, og jeg har derfor efter Evne maattet söge at holde en passende Middelvej mellem nyt og gammelt. Et Par Steder, hvor den oldnorske Oversætter har misforstaat den franske Original eller ved Uagtsomhed har begaat en Fejl, er Meningen berigtiget efter den gammelfranske Tekst. 

Kristiania i April 1850.

''Oversætteren.''

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Riddersagaer]]
[[Kategori:H. Winter-Hjelm]]