Vis kilden til VII. Indeholdende Beris Beskrivelse

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse#Tillæg]] !! [[Fil:Islandsk.gif|32px|link=Um byggðir Íslendinga og Norðmanna á Grænlandi á miðri 14. öld]] !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det gamle Grønlands beskrivelse]] !!  !!
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ivar Bårdsöns Grönlands Beskrivelse]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland]] !!  !! 
|-
! !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=VII. Indeholdende Beris Beskrivelse]] !!  !! 
|-
|}


<div align="center"><big>'''[[Det gamle Grønland]]'''</big>

Forestillis af authore <br />
'''[[Thormod Torfæus|Tormod Torfessøn]]'''

Oslo 1927
</div>


<div align="center"><big>'''VII. Indeholdende Beris Beskrivelse'''</big></div>


Og i den gaar mand sommesteds meere, sommesteds mindre fra hinanden, alt som der findes forskiell udj exemplarierne. Jeg har trende oversættelser, Een paa Tydsk, tryckt til Nürenberg, 1679. af S: de V: Den anden, uden oversætterens Nafn, paa Danske, u-benæfnt hvor og naar den er trycht. Den tredie er Peder Undals: og et Iislandske exemplar paa Papiir; paa pergament har ieg indtet. Naar disse holdes imod hver andre, seer mand lettelig, at det eene blandt de Originaler, eller Hofved-Skriffter, som Oversætterne have føl et, har værit fuldkomnere end det andet.

Det Iislandske, alt er det ey paa pergament, alligevel, som ieg meener, udi egne nafne mestendeels temmelig rigtigt, wil ieg her oversætte: dog saaledis, at hvor der er noget meere i de andre oversætninger, ieg det ingenlunde vil lade u-anmeldet gaa forbi.

Anlangende nu denne Berium, da har hand i mange aar værit Bispens Reeder-Svend, eller Huusholder, som selv har seet alt dette, tilmed værit een blandt dem, som af Lands-Dommeren paa Grønland var udnevndte, og forschichede til at uddrifve Skrælingerne af Wester-bygden, som de hafde bemægtiget sig; hvor de vel, efter ankomsten did, har fundet landet folche-løst, men dog en god antall Øgsen og Faar, som ginge i den feede græsgang; hvoraf de slagtede saa megit som Skibene kunde bære, og førde det hiem; men hvad tid det er scheed, næfnis iche.

Den boesætte plads af Øster-Grønland, siger hand, ligger omtrendt det Capo Herjolfsnæs, og kaldes Skaga-fiord (i den Tydske oversætning staaer, at den Østerligste Bye, kaldes Schaga-fiord; den Danske siger, at den udi øster, ligger ved, eller grændser til Heriolfsnæs og er samme een stoer gaard) der ligger eet eeneste Field u-beboed, og kaldes Barna-Fell; (den Danske har; fra Skagefiord øster langs hen, ligger een u-beboed fiord, kaldes Bore-fiord) Fremmerst, og tvers for Bugten af Fiorden ligger et langt Riff, udi jndløbet; saa ingen stoere Skib kand gaa ind, uden naar der af Storm og floe er høyt wand: og da er fiorden ogsaa fuld af store Hvalfiske. Fiskeriet slaar der aldrig feil, som der ogsaa af alle mand drives; dog med Bispens tilladelse; thi det er Bispe-goeds.

I samme Fiord (effter den Danske oversættelse Bere-fiord) er et stort Svælg, Hvals-hola, eller Hvals-gab kaldet; hvor alle Hvalene, naar Hafvet floer eller voxser høit, skiude sig udj. Bedre øster ligger Fiordurinn Øllum leingre, eller den lengste Fiord blandt alle, som har vel et snæfert gab, men er heel viid og breed indentil, og saa lang, at endnu har aldrig nogen funden ind paa polden, eller Enden der af; der gaar ingen strøm eller haard Søe, men fuldt af smaa Øer, eller Holme; og derpaa mangfoldige mængde af Fugle og Ægg; flade Holme, paa begge sider, og med høiere græs, end paa nogen anden stæd; dette Stycke er iche i den Tydske.

Længer i øster, nermere til Sneefieldene er en Hafn Funkabudir, saa kaldet, af det, at der udj S<sup>ti</sup> Olluff Konges tiid, har ligget et Skib, hvorom endnu hver mand i Grønland veed at tale; hvorpaa blandt andre, een af hans Tiennere omkom udj Søen: men de effterlevende har reist op et Steen Kors paa deris graf, som staar der den dag i dag er. Herom har ieg ingen ret oplüsning; wel mueligt hans tilnafn har værit Funki. Derfra mod øster ligger iche ret langt, [''en stor Øe kaldet Rans-Øe, hvor er almindelig Jagt i Skougen; der er hvide Biørne, som ikke maa fanges uden Bispens Tilladelse, thi Øen hører Dom-Kirchen og Bispen til'']] (I den Dansche oversættelse er Kaarsøe, isteden
for Rans-Øe, som ogsaa udj wort Sprog heder Ras-Ey: den Tydske har Roanæs) og er alt der fra ganske øster hen, hverchen paa Land-Jorden eller Hafved, andet end Snee og Iis at see.

Westerpaa Heriolfs-Næset, kommer Kindilfiorden, som ganske er bebygget. Naar mand begynder at komme ind i Fiorden, da har mand paa den høyere haand et ferskt wand, hvorudj stoere Elve løbe ind: Derved staar een Kircke, Kroks-Kirche kaldet (i det danske Aaroes-Kircke, det Hellige Kors til ære) til hvilchen an-hører alt det vrag som strander ganske Heriolfsnæs og Peterswig imellem. Wed Petersvig ere mange gaarde, som kaldes Vandala-bygd (Den danske oversættelse Vers-Dal; men det er wrangt; thi den Tydske og Iislandske komme over eens); Der er et Muncke-Closter till S<sup>ti</sup> Olufs og S<sup>ti</sup> Augustini Æhre; Hvorunder ligger alt det som er heele Fiorden ind, og tvert over for beliggende. Næst ved Kindilsfiorden er Rumpejar-Fiorden (i den danske Rumpenæsfiord, i den Tydske Rumpesin-fiord) Inde paa Botnen ligger et Nunne Closter, som eyer alt hvad som ligger fra St: Olufs Kircke paa Woge indtil Stran den, (den Dansche kalder det S<sup>te</sup> Benedictiner-Closter) [''alt udenfor hører til kirken paa Woge'']. Inde i Fiorden ligger mange Holme, hvorudj Closteret og Domkirken eyer lige megit. Paa dennem ere mange warme Bad, hvilche om Windteren ere saa varme og heede, at mand kand icke gaa nær ved dem. Men om Sommeren ere de til pas; saa at mange men nisker ved deris brug kommer til helsen, omskiøndt de ere af adschillige Siugdomme plagede.

Nest ved denne (RumpEjar-fiord) er Einarsfiorden. Der imellem ligger een stor gaard Foss, som er Kongens gods. Der er og S<sup>ti</sup> Nicolai deilige Kirche. Iche langt derfra er et fiske-rigt wand; saa at naar der har værit stor Regn, eller Søen er gaaen der op i, da naar wandet løber af igien, ligger der fiske i Dyngetal udj Stranden (det danske siger, at Kongen har Jus Patronatus eller Kalds Rettighed til Kircken).

Naar mand sætter ind ad Linis-fiorden, da har mand paa wenstre haand et Udet næs, kaldes Kliningen; Inde i fiorden er en anden liden fiord Greniu-Vyk, eller Grane-Vig kaldet (det Tydsche har Rayathen; men i det danske staar saaledis: Naar mand kommer seiglendis Einars-fiorden ind, da har mand paa wenstre side et næs, kaldet Kliningen) Længer derfra hen ind, er en prægtig gaard, Dale, som ligger til Domkirchen; men paa høyere hand naar mand farer Fiorden ind, paa Bodnen, er een Skoug, hvor samme Kirkes qvæg, stort og smaat beeder; wnder samme Kirke ligger, og heele Linis-fiorden, sampt een stoer øe, som, ligger lige frem for Einars Eye-fiord, og kaldis RinsEya, fordi at om høsten kommer der mangfoldige Rensdiur sammen, hvorover der falder megen Jagt, dog iche uden Bispens forlof.

Der er ogsaa et slags Bierg, hvis steen lader sig skiære, og er det fornemste af alle dem mand finder i Grønland. Deraf giør mand træchter og Kander, hvilche ere saa varige og stercke, at end iche Ilden kand biide paa dem. Deraf giør de ogsaa store Kar, som kand holde 10 eller 12 tønder.

Længer til Westers ligger Lang Øe, paa hvilchen er 8<sup>te</sup> stoere Bønde-Gaarde. Den heele øe med ald sin rette tilliggelse, hører Bispe-gaarden til, men deris Tiiende betaler de til Hvals-Øes Kirke.

Iche langt fra Einarsfiords Kircke, som eyer den heele Ramb-stadeFiord, (hvilchen den Tydske oversættelse gaar forbj) ligger en stor Gaard, som hører Kongen til, ved naf[n] Hellirstader (det Danske har dette saaleedis: Næstved Einarsfiord er Hvalsøes-fiord, der er og een Kirche som kaldis Hvalsøes-fiords Kirche, hvilchen eyer den heele Fiord, og dertil Ramstade-fiord, der er een stor Gaard, som hører Kongen til, ved nafn Thiod-hylle-Stad, men dette har iche den Tydske Version). Dernest ved Erichs-fiord, i hvis gab ligger en øe, som heeder Her-øe, af hvilchen den halfve part hører Bispe gaarden til, og den halve Dyrnæs Præste-gaard.

Dyrnæs Kircke var den første af alle Kircher som blef bygt i Grønland, og ligger paa den wenstre haand, naar mand seigler Fiorden ind, og ligger til hannem alle de stæder, til mand kommer til Midfiorden (det danske beschriver det saaleedis: Dyrnæs Kirke, er den allerstørste i all Grønland; den Tydske siger hun er den fornemste; og Herøen kalder hun Herjeren, og vil udleede det af Herrer, som mand sagde Herris-øe, mens det er icke ret; mig siunis rimeligere at mand deriverer det af Hiere, paa dansk Hare, latine lepus (saasom mand vilde kalde hinde Hares-Øe) Hende faar mand i sigte det første mand kommer ind i Erichs-fiord. Midfiord skiær sig ræt i Nordvest af Erichs-Fiord; og noget bedre ind i Fiorden staar Saltfields Kirche (den kalder den danske Sole-fiells Kirche) som eyer alt det der ligger omkring den fiord (det danske siger hun eyer den heele Midfiord; den Tydske siger vel, at Midfiord gaar ud af Erichsfiord, og iche langt fra den samme skulle ligge en anden Fiord imoed Nord, som hun kalder Bonde-Fiord (men Arngrim Breida-fiord) og at paa samme plads som saa ligger til Norden skall være mange Øer og Hafner, som ieg iche finder i andre documenter; iche heller har Østerbygden fleere.)

Lenger ind ved fiorden er Lieders Kircke (kandskee rettere Leirdals Kircke, som den Iislandske Scribent meener) til den hører alt hvad som ligger derfra og paa den anden side, alt til Bure-Field, men saa igien fra Bure-field, hører alting Domkirchen til. Der er og een stor gaard, som heeder Bratta-hlid, hvor Landsdommeren boer (det dansche setter fremen for det som her effterfølger, disse Ord: Nu vil vj komme til de øer som ligger meer til Westen). Fra Langøe mod Wester ligger Lamb-øe, og Lambøes Sund, som gaar imellem Lamb-øe og Lang-øe, hvilchet altsammen hører til Erichsfiord, (det danske taler slet indtet om, hvortil disse øer høre) der er og et andet Sund, ved Fasse-Sund (hvilchet den Iislandske Scribenter meener rettere Fossa-Sund, som og det exemplar, hvilchet den danske Fortolcker har følget, siger at ligge bedre ind i Eirichsfiord) hvilchet hører Bispegaarden til; og ligger strax i begyndelsen af Erichsfiord. Alle de Øer og Fiorde ere bebygde. (Wed Fiorden forstaais her det land, som ligger omkring den heele fiord. Det danske setter dette stycke hen ind imellom, som ieg ingen andenstæds har seet, Næfnl: ved Erichsfiord i Nord ligger tou Fiorde, som kaldis ydrevich, paa Iislandsk Itre-Vyk; og kand mand af deris nafne slutte, at den andens nafn som her savnes, maa være Innri Wyk: Der strax ved mod Norden ligger Oredfiord; og i den fiord Myenfiord: saa i Norder Eyrar-fiord; og saa der nest Burgar-fiord; saa Lodmundar-fiord; Der nest og længst i wester af Østerbygden er Iisefiord; alle disse øer ere bebygde) Imellem Østerbygden og Westerbygden ere 12 miile til søes, og det land er gandske u-bebygt. Paa westerbygden er een stoer Kirche (nu er der noget borte) strax kommer der Kircke, hvilchen her er gaaen forbj. Den danske oversætning siger Steinsnes Kircke; den Tydske Strobneb, men iche rett: Bisp Thord har i den steed settet Strøms-næs Kirche, hvilchen nogen tid var Hoved-Kirken, og det Biskoppelige Residentz eller Sæde. Nu er Skrælingerne kommen i dend heele Westerbygd: Dog er her stoer mængd af Hester, Fæ, faar, og allslags wildt, men findes ingen folk, hverken Christne eller Hedninger.

Hidindtil har vj følget Ivar Beris Sagn; det nu kommende, har det samme exemplar ogsaa, nembl: Fra Wester-bygden gaar et stort og wiidt begreben Field, som kaldes Himelrads-Field (den danske har det saa: ved Nordkanten aff Vester-bygden, ligger et Field som mand kalder Himelrochs Field) ingen kand seigle nord for det samme Field, uden største livsfare; kandschee for de store Haf-Svælge, som det heele Haff igiennem ere i mangfoldighed.

Disse Fiorder opregner Arngrim i Vesterbygden: Lysefiord hvor een Kirche staar; Svar-Fiord; Leirufiord; Hornafiord; Agnatafiord; Lodinsfiord; Straums-fiord ; Andafiord; Ragna-fiord; Einars-fiord. Wdi østerbygden opregner hand disse: Tofa-fiord, Ofundin-fiord, hvor og er Kirche; Hellisøe, Hafgrims-fiord; Hrakbiarnar-øe; Lund-øe; Makleiks-fiord; Hafa-fiord; [''Austkongs-fiord''] Thorvalds-fiord; Horna-fiord; Heriolfs-fiord, med Kircke; Austkars-fiord, med een Kirche; Ketils-fjord, ogsaa med Kircke; Erichs-fiord med trei Kircher; Iisa-fiord; Rafns-fiord; Mid-fiord; Dyra-fiord; Berg-Thors-fiord; Melrackanæs; Einars-fiord; der og Kircke; Hellis-Eyar-fiorden, Kirke; Hvals-øes fiord, Kircke; Alfta-fiord; Siglu-fiord, Kircke; Branda-fiord; Efre- Kolla-fiord; Steins-fiord.

Arngrimes Grønlands beskrivelses Fortolker op regner dette anderleedis, og udj een anden orden, som følger: Lofa-fiord, Melracka-næs; Heriolfs fiord, Hellis-øe; Hellis-øes-fiord; Ketils-fiord; Hrakbiarnar-øe; Lund-øe; Alfta-fiord; Siglu-fiord; Einars fiord; Austkars-fiord; Hafgrims-fiord; Hvals-øes-fiord; Nord-fiord; Erichs-fiord; Iisafiord; Makrils fiord; Branda-fiord; Midfiord; Ekru-Kollufiord; Dyra-fiord; Thorvalds fiord; Austbungs-fiord; Steins-fiord; Berg-thors-fiord.

Mester Theodorus Thorlacius, har saa effterlat os Ivar Beris beretning om Grønland noget lidet anderleedis end de nu nys anførte; hvilchen ieg vil ogsaa her indføre. De Østerligste bebygdte Pladser aff Grønland, siger hand, ligger ved Heriolfs-Næs, moed øster, og kaldes Skage-fiord: I gabet ligger et stort Rif, tverts for indløbet, saa indtet stort Skib kand slippe der ind, uden med høi floe; og da kommer der ogsaa stoer mængde af Hvalfiske, og andre fiske, saa der da gaar et almindeligt fischerie for sig, dog med Biskopens tilladelse, thi fiorden ligger til Biskop-Stoelen.

Bedre udj øster, ligger den aller lengste fiord, som gaar ind af et smalt gab, men breeder sig siden vidt ud, saa lang, at ingen veed enden deraf: der ere mangfaaldige smaae øer, eller Holme, og slett land paa begge sider, med megit høit græs.

Westen for Heriolfsnes, er Ketilsfiord, huor der staar et Munche-Closter til S<sup>ti</sup> Oluf og S<sup>ti</sup> Augustini Æhre. Nest Ketils-fiord ligger Rafns-fiord; naar mand kommer lengst ind, staar der et Nunne-Closter, <sup>te</sup> Oluf til æhre. Næst der ved er Einars fiord, i hvilchens begyndelse mand strax paa Venstre haand faaer et lille Næs, kaldet Klining: Men paa den høyere side een stoer Skov, huor Biskopens qvæg, stort og smaat gaar i beede; men den Skov ligger ved enden af Fiorden. Mellom Einars-fiord og Rafns-fiord er een stor gaard, ved nafn Foss, som hører Kongen till.

Uden for Einarsfiord ligger een stoer Øe, heeder Rinsøe, paa hvilchen, sampt heele Fiorden som hører domkirchen til, falder megen Reine-Jagt. Der er og det allerypperligste Bierg som lader sig sauge og skiære; hvoraf Grønlænderne giør stoer Kar, som kand holde 10 eller 12 tønder; item trægter, Bægere og Kander; thi det er saa varligt, at det, endog udi Ilden, iche fortæris.

Længer til Westers ligger Lang-øe, paa hvilchen er 8<sup>te</sup> Bønder-gaarde, som hører samptlige til Bispe gaarden, mens deris Tiiende betaler de til Hvalsøes Kircke. Dernæst er Erichs-fiord, hvor een megit prægtig gaard ligger, kaldes Bratta-hlid; der boer Lands-dommeren. Midfiord gaar af Erichs-fiord, ret i Nordvest.

Mellem Østerbygden og Wester-bygden, ere 12 miile søes, og er til Lands aldeelis u-bebygget. Paa Wester bygden er een stor Kircke, Strøms-næs-Kircke kaldet, som nogen tid var Domkircke, og Biskoppens Residentz eller Sæde.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Thormod Torfæus]]
[[Kategori:Grønlandica]]