Tord aff Haffsgaard (B)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Tor af Havsgård

Danmarks Gamle Folkeviser, udgivne af Svend Grundtvig.
Første deel, Kjøbenhavn, Thieles Bogtrykkeri 1853.

Tord aff Haffsgaard

B.

(Vedel, I, Nr.22.)

Tord aff Haffsgaard sender sin Broder offuer til Norge til Tosse Greffuen om sin Hammer, som hand haffuer funden. Huilcken hand ingenlunde vil antuorde fra sig met andre Vilkaar, end at de skulle giffue hannem deris Syster iomfru Fridleffsborg til ecte. Men de skuffe hannem oc sende deris Fader vd i hendis stæd, saa at der holdis it seldsomt Bryllup, at Bruden slaar Brudgommen oc Gesterne ihiel oc drager saa der fra met Hammeren etc. Er fast lige ens Dict oc Fabel met Greffue Guncelins Vise, som er tilforn omscreffuit.

1.

Det vaar Tord aff Haffsgaard,

rider offuer de grøne Enge:

Der tabte hand sin Hammer aff Guld,

oc borte vaar den saa lenge.

 

Saa vinder mand Suerckind.

 

2.

Det vaar Tord af Haffsgaard,

hand taler til Broder sin:

'Du skalt fare til Nordness Field

oc liuse effter Hammer min.'

 

3.

Det vaar Locke Leiemand,

setter sig vdi Fædre Ham:

Saa fliffuer hand til Nordnes Field

alt offuer det salte Vand.

 

4.

Mit vdi den Borgegaard

oc der agselet hand sin Skind:

Saa ganger hand i Høyelofft

for læden Tosse Greffue ind.

 

5.

'Vær vel kommen, Locke Leiemand,

du vær vel kommen her:

Hure stander til vdi Haffsgaard,

oc hure stander Landet der?'

 

6.

'Vel stander til paa Haffsgaard,

oc vel stander Landet der:

Tord haffuer sin Hammer mist,

derfaare da kommer ieg her.'

 

7.

'Icke fanger Tord sin Hammer igien,

du føre hannem saa for Ord:

Vnder Femtan Faffne oc Firetiue

der ligger hand graffuen i Iord.

 

8.

Icke fanger Tord sin Hammer igien,

end siger ieg dig saa:

Met minde i giffue mig Iomfru Fridleffsborg

met alt det Gods, i aa.'

 

9.

Det vaar Locke Leiemand,

setter sig vdi Fædre Ham:

Saa fløg hand tilbage igien

alt offuer det salte Vand.

 

10.

Mit vdi den Borgegaard

der Agseler hand sit Skind:

Saa gaar hand vdi Borgestue

for kiæriste Broder sin.

 

11.

'Icke fanger du din Hammer igien,

der maa du lide paa:

Met mindre hand fanger Iomfru Fridleffsborg

oc alt det Gods, wi aa.'

 

12.

Der til suarede den stolte Iomfru,

paa Bencken som hun sad:

'I giffue mig helder en Christen Mand

end denne her Trold saa læd.

 

13.

Da ville wi tage vor gamle Fader,

saa vel wi børste hans Haar:

Føre wi hannem til Nordnes field,

for mig hand Brud fremgaar.'

 

14.

Førde de denne gamle vnge Brud,

førde hende i Bryllups Gaard:

Det maa ieg for sanden sige:

der vaar ey Guld for Lægeren spard.

 

15.

Saa toge de den væne Brud,

sette hinde paa Brudebenck:

Faare da gick hand Tosse greffue,

hannem lyste for Bruden at skencke.

 

16.

Femtan Oxe Kroppe dem aad hun op,

der til Trediue Suine flycke:

Siu hundrede Brød hendis Maaltid vaar,

førend hun begered at dricke.

 

17.

Vel Tolff Lester Øll dem drack hun vd,

førend hun kunde tørsten slycke:

End drack hun vd den Hancke ballie,

saa tog hun til at hicke.

 

18.

Tosse Greffue gaar at Gulffuit frem,

sine Hender monne hand vride:

'Hueden er oss den vnge Brud?

hun vil saa megit æde.'

 

19.

Tosse Greffue taler til Kelder Suend:

'forsømme du Tappen icke:

Her haffuer giest saa vnderlig en Brud,

saa meget vil hun dricke.'

 

20.

Suarede det liden Locke,

oc smiler hand vnder Skind:

'I Otte Dage haffuer hun icke ædt,

saa saare da stunder hun hiem.'

 

21.

Melte det læden Tosse Greffue,

oc saa tog hand paa:

'I kalde mig at Taffel Suenne,

bede dem for mig ind gaa.

 

22.

I hente mig ind den Hammer aff Guld,

ieg vil den gierne ombære:

Kand ieg ellers ved Bruden skillies

enten for Skam eller ære.'

 

23.

Otte da vaare de Kemper,

som Hammeren bare ind paa Træ:

Saa lagde de den saa snildelig

tuert offuer Brudens Knæ.

 

24.

Det vaar den vnge Brud,

tog Hammeren i sin Haand:

Det vil ieg for Sanden sige:

hun vende den som en Vaand.

 

25.

Først da slog hun Tosse Greffuen,

den Trold baade læd oc lang:

Saa slog hun de andre smaa Trolde,

at dørren den giordis dem trang.

 

26.

Sorgfulde da vaare de Geste

oc alle de Nordnes Mend:

De finger Hug oc Dødelige Saar,

der aff saa blegnedis Kind.

 

27.

Det vaar Locke Leiemand,

monne sig saa vel omtencke:

'Nu ville wi fare hiem til vort Land

oc spone vor Fader en Encke.

 

Saa vinder hand Suerckind.

Det at Tor nævnes som 'vor gamle Fader' eller 'vor Fader', hvor det ellers af viserne fremgår de er brøder, har Vedel(b) misforstået som at der er Tors og lokes fader der spiller brud, meningen er nog nærmer at Tor af og til går under navnet gamle Tor (Norge) eller bestefar (norrønt: afi) (se også Atli; Skáldskapamál), eller i Sverig Godgubben, Esther, Letter og Finner bruger vist også 'gamle Fader'.

Øverige afvigelser med ukendt kilde er f.eks. 'Nordnes Field' og 'Fridleffsborg.

Envider siger teksten: "Visen har som Flyveblad oplevet mange Udgaver. Hos Abr. (I, S.398) nævnes fire. saadanne: af 1697, 1701, 1709 og 1726; en udgave uden Aarstal (Kbhn. trykt hos Svares Enke) er i min Besiddelse, og en sjette uden Sted eller Aar, fra Slutningen af det 18de Aarhundrede, paa det kgl. Bibl. De 4 førstnævnte vare, ligesom de 2 sidstnævnte, trykte i Forbindelse med Verner Valravns Vise og utvivlsomt, ligesom disse, kun Aftryk af Vedels Redaction.

Denne staar aftrykt hos Nyer. og Rasm. (II, Nr. 60), og er bearbejdet af Grundtvig (Danske Kæmpeviser til Skolebrug, S. 138). W. Grimm har oversat den paa tydsk (Altdänische Heldenlieder, Nr. 27). En norsk Opskrift af denne Vise var i P. Syvs Besiddelse, men han meddeler (Nr. 10, optr. hos Nyer. og Rasm. II, Nr. 68) kun 1ste Vers af den, saalydende:

Torekal kom af Skogie heim, Trætte var han og mode.

Tiuvan har stole børt hammeren hans,

Han viste eike, hvem det gjorde.

Torekal tømmaa føelen sin med toumaa.

og tilføjer den Oplysning, at der var 19 Vers til, og at "der er [kun] lidet forskel" imellem den og den danske, at Havsgaard kaldes der "Asgaalen", Lokke faaer Tilnavnet "Lageson", og "Jotulen" staar i Tossegrevens Sted.

Endnu lyde i Thelemark Sagn om "Thor med tungum Hamri" (Fayes Norske Folkesagn, S. 3-5), og en norsk Folkevise om Sjugur (el Sjugul) og "Trol-brura" lader Helten, for at befrie en Kongedatter, der er bortstjaalen af Jutulen og Thusserne, paa Skrømt bejle til en Troldebrud, men ved Brylluppet, hvor alle Thusserne ere forsamlede, slaae baade hende og alt Troldpakket ihjel med sin Jærnkølve. (Klüwer: Norske Mindesmærker, 1823. S. 138. Moe: Norske Viser og Stev, Nr. 27.) Paa svensk haves ligeledes kun een Opskrift (i to Afskrifter fra det 17de Aarhundrede). Rask indførte de 3 første Vers i Fortalen til sin Angelsaksiske Sproglære (Stockh. 1817. S. 29). Et mindre nøjagtigt Aftryk af den hele gaves i det svenske Tidsskrift "Idunna" for 1820 (VIII, S. 122). Fuldstændigt, med alle Varianter, findes den hos Arwidsson (Nr. 1). Begyndelsen, forskjellig baade fra dansk og norsk, saavel som fra Edda, lyder saa:

Torckar sitter i sina säte, rimmar af sin ferd:

"Trolltram haar min guldhammer stuhlet, däth var en usell ferd".

Thorer tämjer fåhlen sin i tømme.

De øvrige Navne ere: Locke Lewe eller Loye og Jungfru Frojenborg eller Floyenborg. af Afvigelser fra den dansk ere at nævne: 1) Thors Bolig nævnes aldeles ikke; 2) Loke kaldes her af Thor "legedrängen min" (om noget Slægtskab imellem dem er ingen Tale); 3) her nævnes ingen Fjederham, men Loke "låtte sig giøra guldvinger", og 4) da Loke kommer første Gang til Trolletrams Gaard, staaer denne og smedder. Medens disse fire Afvigelser fra Dansken ere ligesaa mange Afvigelser fra Edda, har den svenske et Træk, der har sit tilsvarende i Mythen, men savnes i den danske Vise, nemlig Freyas Harme, der her beskrives ved, at "däth sprack af hvar finger bloden uth och rann på jorden nidh,".