Lokka táttur (Lokes sang)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Færøiske kvæder i dansk oversættelse

Lokka táttur (Lokes sang)

Oversat fra færøsk af
Anker Eli Petersen
© 2000.

1.
Bonden og jætten dystede i spil,
jætten vandt og bonden tabte.

    Omkvæd:
Hvad skal harpen
under min hånd,
er der ingen som vil følge med mig
til andre lande.

2.
"Jeg har opfyldt mine vilkår,
nu vil jeg have din søn.

3.
Jeg vil have sønnen af dig,
du må ikke gemme ham for mig."

4.
Bonden siger til to af sine svende:
"Bed Odin træde ind for mig."

5
"Henvend jer til Odin Asekonge,
da kan drengen skjules længe."

6.
"Jeg ønsker at Odin vil komme
og fortælle hvordan drengen skal skjules."

7.
Før de havde sagt et ord,
da stod Odin ved deres bord.

8.
"Hør du Odin, jeg beder dig,
du skal skjule min søn for mig!"

9.
Odin tog drengen med sig ud,
kone og husbond sørgede dybt.

10.
Odin befaler en ager at gro,
hurtigt, på bare en nat.

11.
Odin befaler drengen blive
et aks midt i ageren.

12.
Et aks midt i ageren,
et bygkorn midt i akset.

13.
"Lig der i, uden at komme i vanskeligheder,
når jeg kalder, kom da til mig!

14.
Lig der i, uden frygt,
når jeg kalder, kom da her ud!"

15.
Jætten har et hjerte, hårdt som horn,
han river favnen, fuld af korn.

16.
Han river nu korn i sin favn,
og bærer et skarpslebet sværd i hånden.

17.
Og bærer et skarpslebet sværd i hånden,
han vil hugge drengen ned det.

18.
Da var drengen blevet bange,
et bygkorn kravlede ud af næven.

19.
Da var drengen kommet i vanskeligheder,
Odin kalder ham til sig.

20.
Odin fulgte drengen hjem,
bonden og konen hilser dem.

21.
"Her er din unge søn,
nu er jeg færdig med at skjule ham."

22.
Bonden siger til to af sine svende:
"bed Høner træde ind for mig!"

23.
"Jeg ønsker at Høner vil komme,
og fortælle hvordan drengen skal skjules!"

24.
Før de havde sagt et ord,
da stod Høner ved deres bord.

25.
"Hør du Høner, jeg beder dig
du skal skjule min søn for mig!"

26.
Høner tog drengen med sig ud,
kone og husbond sørgede dybt.

27.
Høner går på den grønne grund,
syv svaner fløj hen over sund.

28.
Østentil fløj to svaner,
de satte sig hos Høner.

29.
Høner befaler nu drengen at blive
en fjer midt på (svanens) hovede.

30.
"Lig nu der, uden at komme i vanskeligheder,
når jeg kalder, kom da til mig!

31.
Lig nu der, uden frygt,
når jeg kalder, kom da her ud!

32.
Udyret springer på den grønne lund,
syv svaner fløj hen over sund.

33.
Jætten faldt da ned på knæ,
og der fik han fat på den forreste svane.

34.
Han bed den forreste svane over,
rev halsen over helt nede fra dens skuldre.

35.
Da var drengen blevet bange,
en fjer smuttede ud af (jættens) kæft.

36.
Da var drengen kommet i vanskeligheder,
Høner kaldte ham til sig.

37.
Høner fulgte drengen hjem,
bonden og konen hilser dem.

38.
"Her er din unge søn,
nu er jeg færdig med at skjule ham.

39.
Bonden siger til to af sine svende:
"Bed Loke træde ind for mig!"

40.
"Jeg ønsker at Loke vil komme
og fortælle hvordan drengen skal gemmes!"

41.
Før de havde sagt et ord,
da stod Loke ved deres bord.

42.
"Du aner intet om min nød,
udyret vil dræbe min søn.

43.
Hør du Loke, jeg beder dig,
du skal skjule min søn for mig!

44.

Skjul ham så godt, som du kan,
lad ikke udyret fange ham!"

45.
"Hvis jeg skal skjule sin søn,
så må du opfylde mine betingelser!

46.
Du skal bygge et bådehus,
Mens jeg er borte.

47.
Du skal hugge et bredt vindue,
og sætte en jernstang i det!

48.
Loke tog drengen med sig ud,
kone og husbond sørgede dybt.

49.
Loke går over sanden (stranden),
hvor skuden flød ud for land.

50.
Loke ror ut til den yderste fiskebanke,
det bliver sagt i de gamle kilder.

51.
Loke siger ikke flere ord,
han smider fiskekrog og sten overbord.

52.
Han drog sin fiskekrog og sten over bunden
og forsigtigt fangede han helleflyndere.

53.
Han fangede en, han fangede to,
den tredje så ud som om den var sort.

54.
Loke befaler nu drengen at blive
et korn midt i (helleflynderens) rogn.

55.
"Lig der i, uden at komme i vanskeligheder,
når jeg kalder, kom da til mig!

56.
Lig der i, uden frygt,
når jeg kalder, kom da her ud!"

57.
Loke ror nu tilbage til land,
jætten venter på ham på sanden.

58.
Jætten sagde straks disse ord:
"Loke, hvor har du været i nat?"

59.
"Jeg har ingen ro på mig,
jeg sejlede og drev over alle have."

60.
Jætten skubber sin jernnakke (båd) frem,
Loke råber, at bølgegangen er slem.

61
Loke siger for sin del:
"jætte, lad mig følge med dig."

62.
Jætten tog roret i sin hånd,
Loke ror nu ud fra land.

63.
Loke ror hårdt over lang afstand,
men jernnakken vil ikke flytte sig.

64.
Loke sværger ved sin tro,
"jeg er bedre til at styre end du."

65.
Jætten sætter sig så til at ro,
jernnakken fløj over alle have.

66.
Jætten ror med lange tag,
tæt ved Loke, tilbage i agterstavnen.

67.
Jætten ror ud på den yderste fiskebanke,
det bliver sagt i de gamle kilder.

68.
Jætten siger ikke flere ord,
han smider fiskekrog og sten overbord.

69.
Han drog sin fiskekrog og sten over bunden,
og forsigtigt fangede han helleflyndere.

70.
Han fangede en, han fangede to,
den tredje så ud som om den var sort.

71.
Loke bander over sin list,
"jætte, giv mig denne fisk."

72.
Jætten svarede og sagde nej,
"nej, kære Loke, du får den ej."

73
Han satte fisken mellem sine knæ,
og talte hvert korn, i fiskens rogn.

74.
Han talte hvert korn, i fiskens rogn,
der ville han fange drengen.

75.
Da var drengen blevet bange,
kornet sprang ud af næven.

76.
Da var drengen kommet i vanskeligheder,
Loke kalder ham til sig.

77.
"Sæt dig ned bag ved mig,
lad ikke jætten få øje på dig.

78.
Du må springe så let på land,
at du ikke sætter spor i sandet!"

79.
Jætten ror så tilbage til land,
lige ind mod den hvide sand.

80.
Jætten ror da til land,
Loke vender bort fra jernnakken.

81.
Jætten sætter agterstavnen på land,
drengen springer så let på land.

82.
Jætten kigger op på land,
drengen står for ham på sanden.

83.
Drengen sprang så let i land,
han satte intet spor i sanden.

84.
Jætten sprang så tung i land,
synker op til knæene i sand.

85.
Drengen sprang det bedste han kunne,
sprang igennem sin faders bådehus.

86.
Han sprang gennem sin faders bådehus,
jætten efter ham i godt humør.

87.
Jætten sad fast i vinduet,
jernstangen knaldede mod hans hovede.

88.
Da var Loke meget hurtig,
.han huggede jættens ene ben over.

89.
Jætten syntes at det var morsomt,
såret heledes straks igen.

90.
Da var Loke meget hurtig.
han huggede jættens andet ben over.

91.
Han huggede hans andet ben over,
smed det ud mellem stok og sten.

92.
Drengen syntes at det var morsomt,
at se, hvordan jætten gik i stykker.

93.
Loke fulgte drengen hjem,
kone og husbond hilste dem.

94.
"Her har du sin unge søn,
nu er jeg færdig med at skjule ham.

95.
Jeg har holdt mit ord til dig,
nu har jætten mistet sit liv."