Orms þáttr Stórólfssonar (Anonyme skjaldekvad)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skjaldekvad

Anonyme kvad fra 1200-tallet

Orms þáttr Stórólfssonar

Oversættelse: C. C. Rafn (1827)

I.
Vølve:
Om du end lader
Over brede Vande
Søhesten (1) løbe
Og vide føres;
Vil dog Skjæbnen,
At norden for Møre
Bane du faar,
Bedst det er at tie.

II.
Asbjørn:
Hun ved Sejd (2) mig sagde,
Og sang om det længe,
At jeg dødsens var, hvis
Nord paa Møre jeg rejste;
Vølven intet mon vide,
Være end i Gotland
Glad jeg skal, thi hendes
Spaadom tyder ej meget.

III.
Asbjørn:
Ingen maa
Paa sin Idræt stole,
Om stærk han end er
Og stor af Mod,
Saa svigter paa Dødens
Dag enhver
Hjærte og Kraft,
Som Held forlader.

IV.
Asbjørns dødssang
1.
Det skal siges min Moder
Svanhvide udi Danmark,
At hun skal i Sommer
Sønnens Haar ej kæmme;
Hende jeg havde lovet,
At jeg hjem vilde komme,
Nu paa Kæmpens Side
Sværdsod vorder stukken.

2.
Andet var paa Færde,
Da vi ølmuntre sade,
Og paa Skib til Hørders
Land over Fjord vi fore,
Mjød vi drukke og mælte
Mangt Ord sammen fordum,
Nu er jeg ene i onde
Jætters Trængsel gangen.

3.
Andet var paa Færde,
Da vi modige fore,
Oppe i Stavnen stod der
Storolfs Søn hin Frækne;
Ind i Øresund med
Langskibe da jeg lagde,
Svegen i Tro jeg nødes
Troldes Hal nu at gjæste.

4.
Andet var paa Færde
Da i Hildes Stormvejr (3)
Orm gik for graadige Ulv et
Blodigt Maaltid at lave;
Mangen Mand han fældte
I den mørke Træfning,
Saar uddelte den tapre
Helt ved Ifas Munding.

5.
Andet var paa Færde
Da med den hvasse Kaarde
Sønder i Elfarskjær jeg
Saar tilføjede Kæmper;
Ofte behændig med Kolben
Orm da saaes at skyde,
Mest dog da de tapre
Svogre laae tilbage.

6.
Andet var paa Færde
Da alle vi vare sammen,
Gaut og Gejre,
Glum og Starre,
Sam og Sæming,
Oddvørs Sønner,
Hauk og Hake,
Hrok og Toke.

7.
Andet var paa Færde
Ofte paa Søen vi fore,
Rane og Høgne,
Hjalm og Stefner,
Grane og Gunnar,
Grim og Sørkver,
Tume og Torfe,
Tejt og Gejter.

8.
Andet var paa Færde
Da i Kampen vi lidet
Skaanede os, den Tapre
Sjælden jeg afraadte
Fra at skærpe Sværd og
Lade dem bide Kæmper,
Dog var Orm i Striden
Stedse Heltenes Fører.

9.
Bister Orm da
Blive vilde,
Hvis denne Kval han
Kunde skue,
Og betale
Thursen gruelig
Mine Pinsler,
Om han mægted det.

---

Fodnoter:

1) Skibet.
2) Trolddom.
3) Kampen.

Kilder:

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)

Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."