Om biskop Augustin

Skeletter
Fra The Maastricht Hours (ca. 1325)

Små eventyr

Om biskop Augustin

Af Augustino biskupi

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

Skeletter
Fra The Maastricht Hours (ca. 1325)

Augustin hed en hellig biskop, som havde sit embede i byen Damaskus. Der var en ridder i byen, som var meget velhavende, men noget uagtsom og ikke videre gudfrygtig. Denne nævnte ridder bekymrede sig ikke om at betale tiende af sine værdier, sådan som det var gode menneskers sædvane og skyldighed. Dette var ofte blevet påpeget over for ham, og det endte med, at han blev lyst i band.

Og på en højtidsdag før messen stillede den førnævnte biskop Augustin sig i kirkedøren for at prædike Guds ord for folket, for der var kommet mange for at høre på. Og inden han afsluttede sin frelsebringende prædiken, nævnte han blandt andet, at han forbød alle de mennesker, som på den ene eller anden måde var underlagt et kirkeligt forbud og ikke løst fra deres brøde, at opholde sig i kirken eller på kirkegården denne dag, mens den hellige messe fandt sted.

Derpå gik han selv ind i kirken og holdt messe. Men da messen var begyndt, skete der det ude på kirkegården — hvilket i sandhed vakte forundring — at mange døde menneskers grave åbnede sig, og de døde menneskers knogler samlede sig uden for kirkegården. En mand i disse dødes skare var så meget større end de andre mennesker, som var forsamlet dér, at ingen mente at have set magen til. Han stod tavs med sit legeme intakt. Alle blev skræmte, da dette skete, og alle de, der kunne komme til det, søgte ind i kirken, hvilket afstedkom megen larm og råben. Biskoppen fik da at vide, hvad der foregik udenfor, og da han blev klar over dette, gik han uden for kirken, hvor han så alt det ske, som han lige havde fået at vide.

Han henvendte sig derpå til den førnævnte store mand: »Jeg maner dig til — i Herren Jesu Kristi navn, Guds levende søn, som ved Helligåndens kraft blev født af Jomfru Maria — at du fortæller mig, hvilken betydning dette store under har, som sker her i dag.« Og da biskoppen havde talt færdigt, svarer manden på denne måde: »Det skal jeg gerne gøre,« siger han, »— for nu har jeg fået tilladelse til at tale til dig. Du — herre biskop! — er så afholdt og helliggjort af Gud, at vi på ingen måde kunne gøre andet end at adlyde Guds befaling i dine ord, da du forbød de mennesker, som den hellige kirke på den ene eller anden måde havde lyst i band eller forbud, at være her på kirkegården under messen i dag. Og derfor samlede de døde menneskers knogler sig og forlod stedet, fordi de ikke var blevet løst fra det forbud eller den bandlysning, som de var ifaldet, mens de levede.«

Da spurgte den hellige Augustin: »Hvad har du været for en mand, og hvilken ulykke har ramt dig, siden du bliver udsat for dette?« Han siger: »Jeg var en ridder, men ville ikke betale Gud tiende af mine penge, sådan som gode mennesker ellers er forpligtet til. Og derfor får jeg nu den samme straf som dem, der ikke må ligge her på grund af dit forbud og den magt, som Gud har givet dig.«

Da nu denne store mand havde talt færdigt, kom den ridder, der var levende, hen til indgangen til kirkegården. Han havde hidtil opholdt sig uden for gærdet, idet han var mere optaget af sin egen fornøjelse end af den hellige gudstjeneste. Nu kastede han sig imidlertid ned i anger og gråd og bad biskoppen om barmhjertighed og hjælp. Og da den gode biskop så og tænkte over alle de ting, som Gud her på vidunderlig vis havde gjort og åbenbaret for folket, gik han hen og løste alle disse mennesker fra deres bandlysning, som var de levende mennesker, og derefter afsluttede han gudstjenesten. Så snart de var blevet løst, samlede alle de døde menneskers knogler sig atter i deres grave, som alle lukkede sig igen, og de lå der siden i fred et cetera.

---

Note: