Gráfeldardrápa (Glúmr Geirason)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Skjaldekvad

Glúmr Geirason

Gráfeldardrápa

Oversættelse: C. C. Rafn (1827)

1.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Fyrsterne høre efter; jeg har et digt (at fremføre); derfor beder jeg om tavshed, fordi jeg har erfaret mændenes (Harald Gråfelds) undergang.]

2. Sværdet Heltes Yndling
Svang til Ulves Gammen,
Mangen Flok af Irer
Flugten maatte søge,
Og den vældige Høvding
Vaaben blodige farved,
Sejer da blev vunden,
Sværdet Kæmper fældte.

3. Vide i Østervegen
Vældig Konningen fejded,
Held i Kampen havde
Han, som Skjalde beriged;
Sværde lod han svinge
Svævede frem i Kampen,
Fældte ned for Fode,
Folk hin gjæve Høvding.

4.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Fyrsten med hjælmen på rødfarvede sværdet i Gøternes blod; der traf man landets beskytter i kamp.]

5. Frejdig i Østen Fyrsters
Frækne Bane rødned
Sværdet, de bjarmske Svende
Svandt, og Byen brændte;
Kamp holdt den unge Konning
Kjækt paa Vinas Bredder,
Landefreds Hævder herlig
Hæder vandt paa Toget.

6.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Norges konge yppede strid i og ved kamp med overmodige (mægtige) mænd; han var en kriger; ulveføderen lod mange krigere, af lige så høj byrd som han selv, bide i græsset; uimodståelig overmandede han fyrsterne.]

7. Fremmerst i Fylkingen ilte
Frækne Helt, som Skjolde
Maled med Blod, og mælte
Mandige Ord til Folket;
Mægtige Konning Harald
(Mindes det Ord skal længe!)
Bød de Svende at svinge
Sværde djærvt i Striden.

8.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Landets beskytter, der værgede sig overmåde tappert mod mændene, lod derefter det skarpslebne sværd suse.]

9. Flaadens tapre Høvding,
Han som Skibe elsked,
Falde maatte paa Lima-
Fjordens vide Strandbred;
Laa ved Hals i Sandet
Landedrotten hin gjæve;
Voldte det Mord den meget
Maalsnilde Konge-Yndling.

10.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Krigerne på begge sider huggede hinanden ned; Harald måtte gå frem imod den krigerskare (der angreb).]

11. Hælften af min Lykkes
Haab jeg tabte, da Kongens
Liv paa Valen endtes,
Haralds Død mig ej baaded;
Men jeg veed, at hans Brødre
Begge have mig lovet
Godt, fra dem og Velstand
Vænter Folkets Mængde.

12.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Der var selve Odin i søkrigeren; guderne styrede den kriger.]

13. Kunde frem for andre
Konninger tolv Idrætter
Helten, som frem i Striden
Heftig foer med Sværdet.

14.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver ikke denne strofe men bemærker, at den: - giver ingen sammenhængende mening; stedet har vel bestået af 4 linier, hvoraf kun disse to er bevarede.]

Fodnoter:

1) Østersøens østlige Kystlande.

Kilder:

1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15

Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)

Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."