Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. I
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
I.
Thomas von Westens bref
till prästerskapet i Jämtland etc.
den 11 mars 1723
De velærværdige, Meged ærværdige, hederlige Mænd,
Dend sande Guds troe tienere i Sverrig i Jemteland og andre steder, hvor finner og Lapper[1] tilholder,
Bessynderlig alle dem som formodentlig kand være paa Levangers marked, og dem som ved samme Prester faar dette mit bref læsse,
Mine kiære Brödre i Christo, önsker Jeg af hiertet al naade og velsignelse fra Gud Fader i Christo ved dend hellig aand!
Jeg har nu i et heelt aar fast omfaret i Nordlandene og Lappefiorder og fielder paa de steder, og for et par Maaneder begynt at arbeide ligesaa paa finnerne i Trundhiembs Amt; til at faae dend urene aand i Jesu kraft udstödt fra de törre steder og udörkener i hvilke hand hidindtil saa mange hundrede aar har hafd sin hvile, og til at oprette Jesu riget ved Evangelii forkyndelse, naar verdens förste er dömt. Og kiære Brödre, da Gud gaf sin sön alle hedninger til arv, da gaf hand ham jo ogsaa jordens ender til ejendom, og de arme Lapper og finner ere jo vel ogsaa en deel af de verdens siste ender udi Norden. Loved være Gud, hand al barmhiertigheds fader som har udsendt besögelsens dag for de arme Lapper og vaared mægtig udi min skröbelighed, at hand har gifved os alle vegne sejer i Christo og alle vegne aabenbared Christi gode kundskabs lugt ved os.
Mand maa forfærdes ofver de græsselige vildfarelser som har gaaed i svang blandt finner og lapper hidintil og har icke magen hos mange hedninger. Det fornemste af de omvendte finners bekiendelse er
a) de mauge afguder de hafve haft, Radienatsie, Radiengiedde s. Væraldenolmai, Maderaja, Biegsolmai, Thor s. Horagalles, Adschiegads, Ailekes olmai. Pæive, Maderakka, Sarakka, Ugsakka, Jugsakka, Sergveedni, Leibolmai, Giaseolmai. etc.
b) disforuden ærede de dievelen self, thi de tilstaae at de icke har meent andet med Fudno, Rautu [Raatu?], Veerto, Idnu, Kiebsolmai end Satan og gammel Erich.
c) det var dem icke nok, men de giorde deres egne afdöde til sin tillid og canoniserede dem til Deos Manes, saaat de offrede til dem, tilbade dem og frygtede dem, en sön i sin fader og beste fader, söskinde, en datter i sin Moder og beste Moder og söskende hafde sine guder.
d) Saivo eller Περολατρεια er uden ende. thi en hver find hafde sine visse Saivo s. Bisse, det er hellige fielde, i hvilke hands gadse ja saivoolmai i stor mængde vare samblede, og de spiritus familiares skulde være til hands tieneste i alle tilfelde. Og de ginge i skole i Saivo hos dem, som hos sine Lærere og finge Noidesvoeigne[2] af dem. Der hafde og hver sin saivogvelle for sit liv, og saivoladde for sine reiser. Disse have vaared deres meste Gud og haab, og paa dem har de anvendt alle deress sved og midler. Og dersom finnerne icke saa nöije frygtede og tiente dem som de i drömme, ved myren, paa kobdan[3] forlangede, da truede de finnerne med döden.
e) Saa har de og ofveralt opvakt sig af de döde Jamiker som de indbilder sig at hente fra Jamikaimo, og bruger dem til sine Reinagta[4] og averruncatores malorum[5]. Dem gifver de aarlig sin told, offer og lön.
f) Kobda ell. Runbomme er ofveralt, og desforuden myrer de paa Ax[6], Stielko[7], giergie[8], belted i Veertos og Idnus, det er jo diefvelens, paakaldelsse.
g) Det er forskrekkeligt hvorledes de hellige sacramenter bespottes hos dem ved andre Satans sacramenter[9] thi de fleeste af dem ere omdöbte eller som de kalder det uddenemolauket[10] og Sarakkagiaset[11], da de opkalder en Jamike paa barnet, döber det i Sarakkæ navn og giver barnet ved skiello[12] et andet nafn end Præsten gaf det: Og dend samme dag de gaar til Guds bord, da forud gaar de til bords hos dievelen og holder Sarakkagare[13], ædendes lit og siger, dat le Sarakka biergo[14], drickendess lit brændeviin eller vand og siger, dat le Sarakka værre[15]. og beder Sarakka om forladelse at de nödes nu til at gaa til Ibmelgare[16].
Fodnoter
- ↑ I äldre tid skilde man i Norge ofta mellan »finner» = hafslappar, den fastboende fiskarebefolkningen af lapsk nationalitet, och »lapper» = renskötande nomadlappar. Emellertid begagnas båda namnen också ofta, såsom här hos Von Westen, om hvartannat.
- ↑ = trollkarlsanda.
- ↑ = slående på trolltrumman; ordet myre tyckes vara af lapskt ursprung: Lindahl & Öhrling meuret »veneficiis uti, trålla, spå» (jfr finska meuruta »larma, sorla, bullra, brusa, rasa, vända huller om buller. hoptrassla», möyrytä »ryta, vråla, mumla»; ordet har väl således i allmänhet afsett schamanens sång och upptåg).
- ↑ = renvaktare, jfr framställningen nedan hos Sidenius och Jens Kildal.
- ↑ = afvärjare af ondt.
- ↑ = aksjo »yxa».
- ↑ Skriffel för steuko eller stieuko »bössa» (ett sydlapskt ord, läs: steuke); jfr den användning af bössa till spådom, som omtalas nedan hos Sidenius och Jens Kildal.
- ↑ = sten.
- ↑ Jfr härtill von Westens »Förklaring om Finnernes Anabaptismo magico og calice diaboli», insänd till missionskollegiet i Köpenhamn d. 28 aug. 1723; Hammond s. 480 ff.
- ↑ »ny-namn-bada». en olapsk sammansättning, säkerligen härrörande från någon missionär; det finnes inga äkta lapska sammansättningar med ett verb som sista led. Hos Jessen, s. 35 ff., förekommer en sammansättning »Udde- eller Adde-Nabma-Daab» = ny-namns-dop; udde »ny» är en sydlapsk form. adde felaktigt för ådde eller med norskt skrifsätt odde, en något nordligare form af samma ord. och nabma en oriktig skrifning af namma »namn» (i sydlapska dialekter uttaladt ungefär nimme, hvilket uttal åsyftas med Von Westens och andras nemo).
- ↑ synes vara afsedt att betyda »Sarakka-vattna» och är en olapsk bildning.
- ↑ Skiello var enligt Jessen, s. 35 f. en ring eller plåt eller annat föremål af messing eller tenn eller ett silfverbälte eller bröstspänne af silfver, som kastades i dopvattnet vid omdopet; med skrifformen skiello afses att återgifva det sydlapska sjele, som för närvarande betyder »bröllopsgåfva af silfver» (Frostviken, Skäckerfjällen).
- ↑ = Sarakka-fat.
- ↑ = detta är Sarakkas kött.
- ↑ = detta är Sarakkas blod.
- ↑ = Guds fat.
