FJ-Litteraturhist.Bd.1 - C. Fyrsteskjalde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Første Bind
Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920
Første tidsrum
2. afsnit: SKJALDEKVAD
§ 7 Islandske skjalde
C. Fyrsteskjalde.
Det er ovenfor (s. 325 - 27) udviklet, når og af hvilke grunde islandske hirdskjalde begyndte at optræde i udlandet. Vi vil nu behandle disse i tidsfølge, og vi kommer da her til særlig at støtte os til det i Snorra-edda III udgivne og med kommentar ledsagede Skáldatal, en omtrent fuldstændig fortegnelse over alle norske og islandske fyrsteskjalde. I denne fortegnelse er skjaldene ordnede i forskellige grupper efter de besungne fyrsters nationalitet, således at der indenfor enhver gruppe iagttages en rigtig rækkefølge. Disse grupper er: 1, svenske konger og høvdinger (Eysteinn bele - Birger jarl Magnússon), 2, norske konger (Rögnvaldr heiðum-hárr - Eirikr Magnússon), hvortil de norske jarle og andre stormænd slutter sig (Hákon jarl Grjótgarðsson - Knútr Hákonarson), 3, danske konger (Sven tveskæg - Valdemar gamle) foruden 3 danske jarle, to engelske konger og 4 norske stormænd. Denne mærkelige skjaldefortegnelse vil vi iøvrigt senere komme tilbage til.