XlII. Tekniske Opskrifter
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Dr. A. Chr. Bang
1902
og
Taskenspiller-Kunster.
No. 1514.
At fiske uden Krog.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Stød Kokkel-Korn til Pulver og bland det med raad(d)en Ost. Naar du kaster dette i Van(d), og Fisken æder deraf, da flyder den op paa Vandet og lig(g)er paa Ryggen, at du kan fange den med Hænderne.
No. 1515.At fordrive Væggelus.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Det er ikke en ringe Plage at blive bidt[1] af Væggelus i Sengen. For at befries fra disse Udyr tager man Brasiliansk Peber, koger den i Vand og bestryger Væggen og Sengestedet dermed.Eller ryg Væggen og Sengestedet nogle Dage med Svovel. Da falder de døde ned.
No. 1516.Et andet Middel at fordrive Væggelus.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Stød Salvie og bland den med Ædike og Olje og smør Stedet dermed, hvor de holder sig op. Da dør de allesammen.Eller tåge Faare-Galde og smør Stedet dermed. Da forgaar de ligeledes.
Eller kog pulveret (!) Svovel i Vand og bestænk Stedet dermed og, hvis du sætter noget af dette Vand i en Skaal i et Hjørne af Sengen, sanker alle Væggelusene sig derhen og dør.
Eller tag Søløg, stød den til Pulver og bland den med bedste Vinædike; derefter drypper en Svamp deri og stryg Sengestedet dermed. Da dør Væggelusene.
No. 1517.Lopper at fordrive.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Tag en Potte og bestryg den med Bukkefedt og sæt den ved Sengen. Saa kommer Lopperne dertil.
- Eller:
Tag den Urt Alig, læg den i Sengen; hjælper. Eller læg den i Brøndevand og bestænk Kammeret dermed.
No. 1518.Lus at fordrive.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Gjør en Ild og kast Kviksølv deri og hæng Klæderne i Røgen Saa skal der ikke komme Lus i Klæderne siden.Er probatum.
No. 1519.At Hesten staar stille, medens den beslaaes.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Naar man vil lade en Hest beslaa, lægger man den en liden rund Sandsten i Øret og klø den med Haanden paa Øret. Da staar den saa stille som et Lam.
No. 1520.At tage Skrift af Papir
(Efter NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780. Eker c. 1850.
Tag tørt[2] Harekjød og Hareblod[3] og Kalk og læg paa Papiret. Saa fortæres[4] Skriften[5].
No. 1521.At fange Fugler uden Instrumenter.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag Oxe-Tunge, hvidt Kløverfrø og Kolfrø, kog dette i Leveren og strø det paa det Sted, hvor Fuglene opholder sig. Saasnart de æder deraf, bliver de liggende som døde, og da kan man fange dem med Haanden.
No. 1522.At gjøre Høns og Ænder, som om de var døde.
(Efter NN*).
Eker c. 1850
Tag Bulmefrø (?) eller Jusqviane og kast for Høns og Ænder. Saa snart de æder deraf, falder de straks ned.
No. 1523.At tåge Fiske.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780
Humle, Smør, Honning, Gammelost, Bygmel, Brændevin, gjør en Deig deraf. Da kan du tåge den.
No. 1524.At mede med Krog.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.
Da smør Madiken, Krogen og Snoren vel med Cami (?) Olje, som paa den Maade skal være kjøbt paa Apotheket. Da bider Fisken vel.
No. 1525.At føde Bierne uden Honning
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Lad en Høne stege, men ikke salte, og hæng den i Bi-Kuben, at den hænger frit. Da haver Bierne Føde deraf en hel Vinter og sparer Honningen.
No. 1526.a. Fange Fugle med Haanden.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Vil man fange Fugle med Haanden, lægger man det Slags Frø, Fuglene æde, i Brændevin og strø det paa Stedet, hvor Fuglene pleier at flyve. Da bliver Fuglene saa hovedsvimme[6] deraf, at de lader dem tåge med Hænderne.
b. Fugle at fange med Hænderne.
(Efter NN*)
Eker c. 1850.
Blød Byg i Ædike og kast det for Fuglene at æde. Saa kan man tåge dem.
No. 1527.At skille Vandet fra Vin.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Dette er et artigt Middel, som ofte kan komme til Nytte, da man ikke sjelden bedrages med Vin. Øs Vin og Vand tilsammen i et tomt Glas, dyp et ulde(n)t Baand i Vandet, indtil det bliver ganske igjennemblødt, lad det ved den ene Ende hænge i Glasset, og den anden læg i et Kar, som staar nært ved Glasset og er lavere end Glasset. Da trækker Baandet alt Vand af Glasset i vedstaaende Kar, at Vinen saaledes skilles fra Vandet.
No. 1528.At gjøre et Æble saa stort som et Hoved.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.
Stik et Hul i Æblet og fyld det med Ro-Frø og lad det dermed vokse.Det samme kan man gjøre med Rødløg og andre Rodfrugter.
Probatum.
No. 1529.At bevare Jernet fira Rust.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Man tager smaa affilet Bly og øser Bomolje derpaa, at det deraf ganske skjules. Dette lader man staa 9 til 10 Dage tilsammen. Derefter gjør man Jernet rent og stryger det over med denne Olje. Da ruster det ikke i lang Tid.
No. 1530.At smøre Harnisk, Geværer og andre Vaaben, de ei skal ruste i 30 Aar.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag 8 Lod Bomolje, 8 Lod Klo-Fedt, 8 Lod Magnet-Sten, 8 Lod Hammerslag, 6 Lod Bimse-Sten og 1 Lod Eskefedt. Magnet-Stenen, Hammerslaget og Bimse-Stenen stødes først smaat i en Morter og slaaes igjennem.
No. 1531.At tåge alle Slags Pletter af Klæder.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Tag smaastødt Salt og Sværte, af hvert efter Behag; bland det sammen, smør det paa Pletterne, og naar det er indtørret, saa to det af igjen med Lud og tilsidst med varmt Vand.
No. 1532.At tåge Pletter af alle Slags Silke-Tøier.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Man brænder Forbenene af Faarene til Aske, gjør Stedet, hvor Pletten er, vaad med rent Vand, strør af Asken derpaa. Naar dette er tørt i Solen, væder man det igjen og strør Aske derpaa. Naar dette er nogle Gange igjentaget, toes det af med rent Vand. Da er Pletten borte, naar det er tørt igjen.
No. 1533.At Drikkebroder ikke skal lugte af stærk Drik.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.
Naar man tygger Fialrod i Munden; da lugter man det ikke.
No. 1534.Konst at skyde igjennem en Jernplade med en Blykugle.
(Efter U).
? c. 1790.
Du skal først lade dig gjøre en kantet Kugle af Staal, og lad den hærde vel haard. Læg den saa i Kugleformen, og støb Bly derom. Saa kan ingen andet[7] vide, end at det er en Blykugle. Skyd saa med den af en god Bøsse; saa kan det ske.
No. 1535.At skyde en Bøsse eller Pistol af uden Smeld.
(Efter U).
? c. 1790.
Læg Salt udi en vaad Klud og brænd det vel ud, siden pulveriser det, og naar man vil skyde, da tag den fulde Ladning af Krudt, og kom ligesaa meget af det brændte pulveriserede Salt deriblandt, og dermed lad Bøssen og skyd den af. Saa giver den ingen Knald.
No. 1536.At Krudt ikke skal give Smeld.
(Efter b).
Hurum c. 1780.
Held Krudtet i Mælken af en enlet Gjed; tørk det saa i Solen og gni det i Stykker. Da haver det alligevel Kraft til at uddrive.Eller tag to Dele godt Krudt og en Del vel brændt Salt; (det) gjør det samme.
No. 1537.At skyde tvende Huller med en Kugle.
(Efter U).
? c. 1790.
Støb først en halv Kugle i en Form og lad den blive kold. Støb saa den anden halve hardt der overpaa. Saa har man en hel Kugle, som, naar den udskydes af en Pistol eller Bøsse, splitter den sig i to Parter og gjør to Huller.
No. 1538.At gjøre godt Krudt.
(Efter U).
? c. 1790.
Tag rent, klart, skinnende Salpeter 3 eller 4 Dele, lædsk det i Vino rectificato, eller stærk fransk eller stærk dansk Brændevin, levende Svovl en Del, Kul en Del; bland det tilsammen i hinanden og arbeid det til Krudt. Det Krudt, som er gjort i Martio, forandrer sig ikke, enten det er vaadt eller tørt Veir[8].
No. 1539.Det hvide Krudt at gjøre, som hverken skraller eller knaller og driver dog sterk(t) og bliver dog lang Tid god(t).
(Efter U).
? c. 1790.
Man calcinerer[9] Hønse- og Gaaseben tilsammen til Kul, lige meget af hver(t), udi en ny glasseret Potte eller Digl, og støder det[10] ganske smaa(t) i en Morter. Derefter tager man 7 Lod Mercuri (Kvægsølv) og 3 Lod Solis ʘ, bland det tilsammen, og stød det 5 eller 6 Timer; derefter probér det, om det er nok. Tag Udet deraf paa Støderen, og læg det paa et Stykke Papir, og tænd det an. Dersom det da slaar igjennem, saa er det ikke stødt nok. Derfor stød det saalænge, indtil det bliver nok. Saa kan probére[11] andet Krudt.
No. 1540.At gjøre anden Slags Krudt, som ikke giver Knald fra sig.
(Efter U).
? c. 1790.
Tag Spanskgrønt, Marcasit-Salt, Kjernen eller Marven af Hyldetræ, af hver(t) saa meget, som man vil; gjør det til Pulver, og bland det med andet Krudt.
No. 1541.At Bøssekrudt ikke skal antændes, om man endskjøndt kaster det paa gloende Ild.
(Efter U).
? c. 1790.
Tag 1 Del Krudt og 2 Dele sigtet Aske og Sand og bland det i hinanden.
No. 1542.At døde Krudt
(Efter U).
? c. 1790.
Tag ¼ U Krudt, IV2 Kvintin smaat Salt og 1½ Kvintin Kamfer; stød det vel sammen, og bland det udi Krudtet. Sæt det udi en Kjæl der, som er fugtig, udi en Potte, saa at det bliver vaadagtig(t), rør det omkring og tør det derefter igjen vel. Saa er det kraftigere end tilforn[12] og buldrer ikke. Probatum.
No. 1543.-
-
-
-
No. 1544.-
-
-
-
No. 1545.-
-
-
-
No. 1546.-
-
-
-
No. 1547.-
-
-
-
No. 1548.-
-
-
-
No. 1549.-
-
-
-
No. 1550.-
-
-
-
No. 1551.-
-
-
-
No. 1552.-
-
-
-
No. 1553.-
-
-
-
No. 1554.-
-
-
-No. 1555.
-
-
-
-No. 1556.
-
-
-
-
No. 1557.-
-
-
-
No. 1558.-
-
-
-
No. 1559.-
-
-
-
No. 1560.-
-
-
-
No. 1561.-
-
-
-
No. 1562.-
-
-
-
No. 1563.-
-
-
-
No. 1564.-
-
-
-
No. 1565.-
-
-
-
No. 1566.-
-
-
-
No. 1567.-
-
-
-
No. 1568.-
-
-
-
No. 1569.-
-
-
-
No. 1570.-
-
-
-
No. 1571.-
-
-
-
No. 1572.-
-
-
-
Fotnoter:
