Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
XV.
Ur Hans Skankes "Epitome historiæ missionis lapponicæ".
Fjerde Anhang.
med ydermeere explication og anmerkninger over eendeel,
som paa sine steder ikke fuldeligen ere forklarede.
A.
Aarom, Hviile[1]. Deraf kalde Lapperne deres begravelses sted i fjeldene Aarom-Sæje, ded er hviile-sted[2].
Ailes, Ailikes, Ailikes-Olmai, Helligdagsmænd, Helligdagsvægtere.
Aimo, Sted, som Lapperne tror at være efter dedte liv at komme til.
Akken-Kirke tror Lapperne at være i Saiwo.
Ankaka, Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Bissemana.
Arb-Saiwo. Hellige bjerge, som Lapperne arve. V[ide] Saiwo.
Atsiegads, Faders dreng, i. e. Torden.
Ax Øxe[3].
B.
Bergmonakka, een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i de Nördre[4].
Bissemana. Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Aukakka.
Bjegsgalles. Vind-Guden, som kaster Veyr og Storm ud med sin skuffel, som de kalde Koiwo.
Bjergo, Mad, Kost. Dat le Sarakka-bjergo, dedte er Mad eller Offer for Sarakka.
Blenen, den Kraft og Virkning, ved hvilken Löv og Græss aarligen fremkommer, hvilken Lapperne ellers kalde Radien-neide eller Rananeide.
Buorres-Ailikes, Söndags-Mand.
C et K
Christ-edni, Lappe-Qvinde som haver staaet fadder til noget Lappebarn ved den Christne daab.
Kjapag-Olmai, Vakkre Folk, som Lapperne tror paa een deel steder iblandt dem at boe og findes.
Kjaps-Aimo, Sted hvor sorte folk bor, som Lapperne tror.
Kjaps-Olmai, Sorte og heslige folk, som de ligesaa tror paa andre steder iblandt dem at boe og findes.
Kjelmes-Olmai, Blinde folk, som de ligesaa tror paa sine steder iblandt dem at være.
Kildemour kalde Lapperne de 2:de greene af Birke-træ, som de sette hos deres Wærro-mora over deres begravne Damengare.
Kjerrest, een rund udhuulet Stok, hvorudi Lapperne svöbe og bære deres spæde börn[5]. Item den slags Slæde skabt som een lille baad. hvorudi de kjöre med deres Rein.
Kjeddets-gokso, Crepusculum Matutinum, ded förste lyes om Morgenen[6].
Kobdam, Lappernes Runebomme.
Koiwo[7] Vind-Gudens Bjegsgalles skuffel, med hvilken Hand kaster Storm og u-veyr ud[8].
Fodnoter
- ↑ = årrom, orrom (m. fl. former) »vistelse, uppehåll».
- ↑ = årrom-sadje, orrom-sagje (m. fl. former) »uppehållsort»; har endast i öfverförd bemärkelse kunnat användas om begrafningsplatser.
- ↑ = aksjo (etc.) »yxa».
- ↑ Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Ruue-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.
- ↑ Denna öfversättning torde bero på missförstånd; ordet kierris, geres (etc.) har, så vidt kändt är, endast varit namnet på den öppna rensläden.
- ↑ itietis-kuovsoi, iððedes guovso (etc.) »gryningen».
- ↑ = skofvel.
- ↑ Här står: »Vid. P. III ad 31 Octob.». Det härmed åsyftade stället i tredje delen har afseende på en trumma, som undersöktes af von Westen under hans besök i Ranen 31 okt. — 9 nov. 1722: »og fandt blandt andre bekandte Characterer 2:de særdeles paa een Lappe-Noids Rune-bomme, hvilke Eyermanden forklarede at være Bjegsgalles og Koiwo, ded er, Vind-Guden med sin skuffel, hvormed Hand kaster veyr og Storm ud.» Jfr Hammond, s. 446.