Heimskringla Reprint præsenterer
Widukinds SakserkrønikeOversat af J. P. Jacobsen
Om bogen
- Widukinds Sakserkrønike – Res gestae saxonicae – er et værdifuldt kildeskrift til den nordeuropæiske historie frem til slutningen af det 10. årh. Værket er delt op i tre bøger: Første bog skildrer indledningsvis en række krige og fortæller bl.a. om Henrik Fuglefænger. Anden bog er dedikeret til begivenheder i Otto den Stores regeringstid. Tredje bog beretter om tiden efter Otto og indeholder bl.a. det berømte afsnit om Harald Blåtand og biskop Poppo. Værket er interessant som kilde ikke mindst fordi saksernes historie her fortælles af en sakser.
Fra bogen
- "Danerne var fra gammel Tid Kristne, men tjente ikke desto mindre Afguderne efter Hedningskik. Nu hændte det en Gang, at der ved et Gilde, hvor Kongen var tilstede, opstod en Trætte om Dyrkelsen af Guderne, idet Danerne paastod, at Kristus nok var en Gud, men at der ogsaa var andre Guder, der var større end han, da de lod Menneskene se langt større Tegn og Undere end Kristus. Herimod vidnede en Klerk, der nu har viet Gud sit Liv, en Biskop ved Navn Poppo, at der var en eneste sand Gud og Fader og hans enbaarne Søn vor Herre Jesus Kri-stus og den Helligaand, medens Afguderne var Dæmoner og ikke Gu-der. Kong Harald, om hvem det siges, at han var ivrig efter at høre, men sendrægtig i at tale, spurgte ham nu, om han var villig til at bevise den-ne Tro paa sig selv, hvortil Poppo uden Tøven svarede ja. Kongen lod saa Klerken sætte under Opsyn til Dagen efter, og da det var bleven Morgen, lod han et stort, tungt Stykke Jern ophede og bød Klerken bæ-re det glødende Jern for den katolske Tro. Den Kristi Bekender greb uden Vaklen Jernet og bar det saa længe Kongen bestemte, fremviste saa sin Haand, der var uskadt, og overtydede saaledes alle om den ka-tolske Tros Sandhed. Derover omvendte Kongen sig, besluttede at ære Kristus alene som Gud og bød de Folk, han herskede over, at forkaste Afguderne, og han viste senere Præsterne og Guds Tjenere skyldig Ære."
Om forfatteren
- Widukind var en saksiske munk og historieskriver. Han hørte til Corvey klosteret i Vestfalen. Krøniken menes at være skrevet i slutningen af 960'erne og et stykke ind i det efterfølgende årti.
Om oversætteren
- Jacob Peter Jacobsen (1869-1918): Dansk filolog og historiker med særlig interesse for overgangen fra oldtid til middelalder. Ud over Widukinds Sakserkrønike oversatte han Gregor af Tours Frankerkrønike.
Bestil bogen her
- Titel: Widukinds Sakserkrønike
- Oversat af: J. P. Jacobsen
- ISBN: 9788743047117
- Sidetal: 148
- Sprog: dansk
- Pris: Kr. 109,-
- Først udgivet: Selskabet til Historiske Kildeskrifters Oversættelse: 1910
- Genudgivet: Heimskringla Reprint 2023
- Bestil bogen her: ➤

Om Heimskringla Reprint
Heimskringla Reprint er en serie genudgivelser af bøger, som ikke længere er tilgængelige, hovedsageligt norrøne (oldislandske) kildetekster og baggrundsmateriale for disse. Serien udgives som en del af det fællesnordiske projekt Heimskringla – Norrøne Tekster og Kvad, hvis formål er at formidle norrøn litte-ratur. Projektets hjemmeside – www.heimskringla.no – er i dag den største database med norrøne tekster på internettet.
Flere bøger fra Heimskringla Reprint ➤
|