Om ærkebiskop Remigius
Om ærkebiskop Remigius
Af Remigio erkibiskupi [1]
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2026
Dette er skrevet om den gode gudsven, ærkebiskop Remigius[2], der varetog Guds kristendom i Frankrig. Dér regerede den konge, der hed Klodevig[3] — en god kristen. Der skete det, at den hellige Remigius skulle vie den førnævnte konge til kronen, sådan som gode konger bruger at gøre, når de skal tage magten og ledelsen over Guds folk på vegne af den hellige kirke, for at de gennem timelig magt og med Guds barmhjertighed kan opnå adgang til Himmerige.
Men da biskoppen udførte denne tjeneste for den omtalte konge, og vielsen var kommet dertil, at biskoppen skulle salve ham med krisma[4], da viste det sig, at der ikke var noget krisma, for den, der skulle sørge for det, havde forsømt sin pligt. Men i det samme så de en due komme flyvende ned fra himlen, og i munden bar den en lille beholder, som den afleverede til biskoppen. Deri var der olie og krisma, og med denne krisma salvede han kongen.
Det siges, at man lige siden har opbevaret denne beholder dér på stedet, og med dens indhold er alle de franske konger blevet salvet lige til vore dage. Det fortælles om de konger, der bliver salvet med denne krisma, at der på den første dag, de er viet til kronen, bliver ledt en spedalsk mand for dem — den mest elendige, man kan finde — og så snart kongen lægger sin hånd på mandens hoved, bliver han helbredt. På denne måde opnår hver eneste fransk konge Guds nåde.
Det kan ikke undre, at han — frem for alle andre konger — modtager Guds nådegave, og at hans natur ændrer sig ved dette ophøjede mirakels hellighed. Dertil kommer, at himlens og jordens skaber nedlod sig til at sende dette ganske usædvanlige barmhjertighedsværk fra sit høje sæde til den lave jord for at skænke det til sine g — — [5]
Noter:
