Källskrifter till Lapparnas mytologi Kap. XV
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
XV.
Ur Hans Skankes "Epitome historiæ missionis lapponicæ".
Fjerde Anhang.
med ydermeere explication og anmerkninger over eendeel,
som paa sine steder ikke fuldeligen ere forklarede.
A
Aarom, Hviile[1]. Deraf kalde Lapperne deres begravelses sted i fjeldene Aarom-Sæje, ded er hviile-sted[2].
Ailes, Ailikes, Ailikes-Olmai, Helligdagsmænd, Helligdagsvægtere.
Aimo, Sted, som Lapperne tror at være efter dedte liv at komme til.
Akken-Kirke tror Lapperne at være i Saiwo.
Ankaka, Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Bissemana.
Arb-Saiwo. Hellige bjerge, som Lapperne arve. V[ide] Saiwo.
Atsiegads, Faders dreng, i. e. Torden.
Ax Øxe[3].
B
Bergmonakka, een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne tror at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i de Nördre[4].
Bissemana. Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Aukakka.
Bjegsgalles. Vind-Guden, som kaster Veyr og Storm ud med sin skuffel, som de kalde Koiwo.
Bjergo, Mad, Kost. Dat le Sarakka-bjergo, dedte er Mad eller Offer for Sarakka.
Blenen, den Kraft og Virkning, ved hvilken Löv og Græss aarligen fremkommer, hvilken Lapperne ellers kalde Radien-neide eller Rananeide.
Buorres-Ailikes, Söndags-Mand.
C et K
Christ-edni, Lappe-Qvinde som haver staaet fadder til noget Lappebarn ved den Christne daab.
Kjapag-Olmai, Vakkre Folk, som Lapperne tror paa een deel steder iblandt dem at boe og findes.
Kjaps-Aimo, Sted hvor sorte folk bor, som Lapperne tror.
Kjaps-Olmai, Sorte og heslige folk, som de ligesaa tror paa andre steder iblandt dem at boe og findes.
Kjelmes-Olmai, Blinde folk, som de ligesaa tror paa sine steder iblandt dem at være.
Kildemour kalde Lapperne de 2:de greene af Birke-træ, som de sette hos deres Wærro-mora over deres begravne Damengare.
Kjerrest, een rund udhuulet Stok, hvorudi Lapperne svöbe og bære deres spæde börn[5]. Item den slags Slæde skabt som een lille baad. hvorudi de kjöre med deres Rein.
Kjeddets-gokso, Crepusculum Matutinum, ded förste lyes om Morgenen[6].
Kobdam, Lappernes Runebomme.
Koiwo[7] Vind-Gudens Bjegsgalles skuffel, med hvilken Hand kaster Storm og u-veyr ud[8].
D
Damengare kaldes af Lapperne de partikler af Offeret, som de begrave.
Dunermunes, Underjordskonen, som Lapperne tror at malke deres Rein.
E
Ekids-gokso, Crepusculum Vespertinum, Tusmörket om Aftenen.
Exstasin Diabolicam kalde Lapperne Jamalgai.
F
Fanos-aimo, Sted hvor Fanos-olmai, ded er folk som slipper Storm og u-veyr ud, af Lapperne troes at holde til.
Frid-Ailikes, Freddag, Freddags-Gudinden.
Fudno, Djevel, ond Aand.
Fudnos-aimo, Helvede,
G
Gadse, dreng. Noide-gadse og Saiwo-gadse, Spiritus Familiares, som Lappiske Noider og folk have til deres tjeniste.
Gare[9]. drikke. Dat le Sarakka-gare, dedte er Sarakka Skaal, eller drik for Sarakka.
Gerros-olmai, Onde folk, som Lapperne tror at holde til paa sine steder iblandt dem, fra hvilke Sygdomme og Landfar-Soote skulde udsendes. Og kommer Lapperne derudi overeens med de gamle superstitieuse Græker, som ligesaa have havt deres παλαμναιουζ, og med Romerne, som havde deres Telchines og Alastores, om hvilke de troede ded samme.
Gerro-Mubben-aimo, den piinende djevels boolig, i. e. Helvede.
Gjöwes kalde Lapperne de Smuler af behagelige ting, som de putte ned i jorden til deres afdöde og troe at formeeres[10].
Gobdam, Lappernes Rune-instrumente, som mand kalder Runebomme.
Gnaps kalde Lapperne den Qvinde hos dem som forstaaer at jouge og rune.
Guarms. som ellers kaldes Saiwo-Laidde, er den Fugel som Lappiske Noider af Saiwo have faaet til sin tjeniste.
Guelle, Noide-Ormen som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have sig til tjeniste, enten at beskadige andre med, eller derpaa at reyse til Jamik-aimo.
Guerga, Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskap til Bergmonakka, hvor mange Fugle avles og hvor mange tabes medens de ere i Norden.
H
Horesgusk, Horangalles, Horanorias, Torden.
I et J
Jougen, inconditus cantus Lapponum Magicus, Troldsange, Rune-Sange, som Romerne kaldte Carmina, og Virgilius i sin Pharmaceutria ex secundo Theocriti Idyllio Ecloga VIII noksom haver anfört som iblandt de Italianske bönder brugelige.
Jamike, dödning, Gespenst.
Jamik-aimo, dödningers tilholdssted efter dedte liv.
Jamikgadser eller Jamiksteller, som ellers kaldes Saiwo-gadser, ere de Spiritus Familiares, som Lapperne af Saiwo faae til deres Opvartere og tjeniste.
Jamalgai[11], Noidernes djevliske besvimelse, udi hvilken de ligge döde medens de fare til Jamik-aimo.
Jarkan, Steen, som Lappiske Qvindfolk rune paa.
Ijegredse, Satans Hund, ded er Ulven, som Lapperne ellers kalde Rutu-Horte eller Rutu-Sjuwen.
Jubmelen-Atzje, Gud Fader.
Jubmelen-Barne, Guds Sön.
Jubmelen-Ailes Wöegni. Gud den Hellig Aand.
Jugsakka eller Hjugsakka eller Ugsakka (som Lapperne i Salten kalde Jukkomoakka, men andre Staupkedni eller Stilko-edni, ded er, Bue- eller börse-Moder, fordi Lappens gevær staaer ved den indgang til deres Kotte, som de kalde Jugs) er den Lappernes Gudinde, som de troe at skal hjelpe Qvinderne til undfangelse, og særligen til at undfange drenge-börn.
Juma[12], syltet Rein-melk.
L
Laidde, fugel, som Lapperne af deres Saiwo have sig til tjeniste, og bruge naar de ligge i sviime at reyse med og at udfritte adskilligt. Kaldes ellers Sojek eller Wuoko.
Lawa-Ailikes, Löverdagsmand.
Laukan, daab, toelse.
Laukedni, döbe-moder. Saa kaldes den Lappiske Qvinde som forretter gien-daaben.
Leib-olmai, Skov-Trold, som Lapperne indbilde sig at raade for Skovene og de vilde dyr som der ere.
Liotmora kalde Lapperne den trunt af birke-træ som de sette over deres Damengare eller Offers partikler, som de begrave.
M
Maderatja, Luftens höyeste Region, som Lapperne holde for et Guddoms væsen.
Maderakka, Luftens mellemste Region, som de ligesaa ansee.
Mæros-Laidde, Konst-fugle, er ded samme som Wuoko eller Gandfugle.
Manonasti og Mananasti. 2:de Stjerner, som kommer Noider for under deres Jamikaimo-reyser[13].
Marianedni. Mariæ Moder i. e. Peiwe, Soolen, betyder stoor Lykke, naar Ringen falder deroppaa.
Marian-Ugse, et Afgudsvæsen giort af Jomfrue Maria, hvilket eendeel Lappiske Familier troer at vogte dörren hos dem i deres Kotter, og oplade dörren for dem naar Noiderne skulle ind og ud af Jamik-aimo.
Mora, et Træ, deraf Surik-mora, Wærro-mora, Liot-mora.
Mubben, Djevel, Ond Aand.
Mubben-aimo. Helvede.
Mubben-olmai. Helvedes Jndvaanere, som Lapperne have tilbedet.
Myran, Runen, Rune-acten[14].
N
Nakjarist[15] i besvimelse, henrykkelse.
Neida[16], Qvinde.
Neip[17], Kniv.
Nemo[18], Navn. Deraf Uddenemo, Same-nemo, etc.
Nemo-Skjello, den Ring eller plade, som kastes i vandet, naar de Lappiske börn igien döbes.
Noid, Troldoms Præst og Prophete hos Lapperne.
Noidendirri, Trolddoms Instrumente, som Lappiske Noider bruge at sette imod Jamiker eller andre Noider.
Noidendjelles, Noidens skjygger, i. e. alle de dyr og instrumenter, som Lappiske Noider af Saiwo have til sin tjeniste.
Noideswöegni, Troldoms Aander, som betyder ded samme.
Noide-Stallo, Satan i Troldskikkelse, som Lappiske Noider brydes med.
Noide-Kjonkan, Noide-samling, Trold-Messe[19].
P
Pahan, Satan.
Pahan-Ingil, Satans Engel.
Peiwe, Soolen, kaldes ellers af Lapperne Marianedne, Mariæ Moder, og betyder stoor lykke naar Ringen falder derpaa.
Posjo[20], den indgang til Lappernes Kotte, hvorved Runebommen staaer.
R
Radien, idem qvod Numen Latinis.
Radienatzje, Höyeste Gud som volder alle, og af hvilken alle have Guddoms magt og velde.
Radienkjedde, næst den höyeste Gud, eller den höyeste Guds Sön, ved hvilken den höyeste Gud udretter alleting.
Radien-aimo, de Saliges plats i Guds Himmel.
Radienneide eller Rananeide, Numinis filia. Saa kalde Lapperne den virkning, hvorved Löv og Græss aarligen fremkommer.
Risemedni, Lappe-Qvinde, som afvasker Lappe-barnet den Christne daab.
Ronkjo, Kjör-Rein, som Lapperne fare og kjöre med[21].
Rota[22], Penger som Lapperne give for deres Bruder förend de faae ja af Faderen.
Rutu, djevel, den Onde Aand, af Rut som i Lappernes Sprog bemerker Penge, og er derfore den samme som Romernes Dis eller Pluto.
Rutaimo, Helvede.
Rutolmai, Helvedes Jndvaanere.
Rutu-Sjuwen eller Rutu-Horte (som de ellers kalde Ijegvedse) Satans Hund, ded er Ulven.
S
Saiwo, Lappens hellige Bjerg, som hand tröster sig ved og er hans Deus tutelaris. Kaldes ellers Passe-warra.
Saiwo-Olmai, folk som Lapperne troo at boe i de befæstninger. Kaldes ellers Passe-Olmai.
Saiwo-Laidde, Fugle som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have til tjeniste, alias Sojek.
Saiwo-Guelle, Noide-Ormen, som Lappiske Troldfolk fare med til Jamik-aimo.
Saiwo-Sarwa, kjæmpe-Rein, som Lappiske Noider have til sin tjeniste.
Saiwo-Sjatze, ded vand som falder ned af Lappernes helligede Bjerge.
Sadsta eller Sadsna, et klöftet Træ, (som de ellers kalde Surikmora) deraf kalde Lapperne i Salten den deres Gudinde, som de troe at skal hjelpe qvinderne til at föde, Sadsta-akka hvilken ellers gemeenligen blandt Lapperne kaldes
Sarakka, i. e. Lappernes Venus.
Fodnoter
- ↑ = årrom, orrom (m. fl. former) »vistelse, uppehåll».
- ↑ = årrom-sadje, orrom-sagje (m. fl. former) »uppehållsort»; har endast i öfverförd bemärkelse kunnat användas om begrafningsplatser.
- ↑ = aksjo (etc.) »yxa».
- ↑ Här står en så ljudande hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.» Det härmed åsyftade stället återfinnes i Epitomes pars tertia: »Hand (Sal. Her von Westen) fandt og derforuden et u-sædvanligt Character paa samme Ruue-bomme, hvilket Noiden kaldte Guerga; og da Sal. Her von Westen spurte om dessen udtydelse, forklarede Lappen, ded de troode. at der er een Wærmelands Kone (som hand kaldte Bjergmonakka) hvilken skulde raade for alle Fugle, at skaffe dem fra de varmere Lande hen i de Nördre: men denne Guerga var Fuglenes Konge og anförere, som har at giöre Regenskab til Bergmonakka, hvormange Fugle der avles, og hvormange der tabes, hvorefter Bergmonakka ordinerer, at saa meget antall Fugle skal forblive hos Hende, de andre sender Hun omkring i Verden.» Jfr Hammond, s. 440.
- ↑ Denna öfversättning torde bero på missförstånd; ordet kierris, geres (etc.) har, så vidt kändt är, endast varit namnet på den öppna rensläden.
- ↑ itietis-kuovsoi, iððedes guovso (etc.) »gryningen».
- ↑ = skofvel.
- ↑ Här står: »Vid. P. III ad 31 Octob.». Det härmed åsyftade stället i tredje delen har afseende på en trumma, som undersöktes af von Westen under hans besök i Ranen 31 okt. — 9 nov. 1722: »og fandt blandt andre bekandte Characterer 2:de særdeles paa een Lappe-Noids Rune-bomme, hvilke Eyermanden forklarede at være Bjegsgalles og Koiwo, ded er, Vind-Guden med sin skuffel, hvormed Hand kaster veyr og Storm ud.» Jfr Hammond, s. 446.
- ↑ = fat.
- ↑ Här hänvisas till ett obefintligt ställe i Epitome: icke heller hos Jessen kan något hithörande citatställe upptäckas.
- ↑ = jamalkit, jamalget (etc.) »svimma».
- ↑ = juomoh, juobmo (etc.) »Rumex acetosa; mjölk, kokad med Rumex».
- ↑ Här följer en hänvisning: »Vid. P. III ad 23 Sept.». Där talas om samma spåtrumma, som nämnes ofvan sid. 99 not 4 : »Sal. Her von Westen gik her (Gilleskaal) hver een Rune-bomme igiennem, som nogen af dedte Præstegields Lappar hidindtil havde betjent sig af. Iblandt saa mange superstitions-Tegn fandt hand paa een Rune-bomme nogle u-sædvanlige characterer, hvorom da hand spurte, hvad de vilde betyde? svarede Eyermanden, at ded var Manonasti og Mananasti. Og kom Sal. Her von Westen saaledes til at forstaae Astronomiam Diabolicam blandt Lapperne. Ti Noiden forklarede ham, at begge vare Stjerner, som kunde komme Noiden for under deres Jamik-aimo-reyser. Naar den förste, nævnlig Manonasti, gaaer ind i Maanen for Noiden, medens hand farer i Aanden paa sin reyse, da er hand viss paa, at den Kone, som hand seer for, er frugtsommelig med drenge-barn; men gaaer Mananasti ind i Maanen medens hand saa farer, da gaaer Konen med Pige-barn.» Härefter följer stycket om Guerga, se ofvan. Hammond, s. 439 f.
- ↑ Jfr s. 2, not 2.
- ↑ = i sömnen.
- ↑ = flicka, dotter.
- ↑ Nipe, nibbe, sydlapskt näibe »knif».
- ↑ Namma, sydlapskt nimme »namn».
- ↑ Jfr s. 20. not 1.
- ↑ = den innersta delen af lappkåtan; fordom fans här en särskild, helig liten dörr.
- ↑ = sydlapska råntjo »kör-ren».
- ↑ = nordligare lapskt rutta »penning»; Lindahl & Öhrling: Ruta, rutt dos. hemgift». Se t. ex. v. Düben »Lappland», s. 195.
