Dala syssel (K.Kålund)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Dala syssel
Detaljeret kort på dette link: Landmælingar Íslands

Bidrag til en
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island

P. E. Kristian Kålund

Dala syssel
(Dala sýsla)
[Indbyggerantal c. 2000]

TEKSTEN ER UNDER UDARBEJDELSE

Øst for Skogarstranden begynder et nyt syssel, Dala syssel; dets sydlige og storre del består af en række dale, der i nordlig, vestlig og sydlig retning løbe ud mod Hvammsfjordens indre del; i sagaerne benævnes de i reglen Bredefjordsdalene (Breiðafjarðardalir) eller blot Dalene (Dalir), og efter disse har syslet taget navn. Sysselgrænsen mod Snefjældsnæs syssel dannes af en mindre å Gljuvrå (Gljúfrá); øst for denne begynder Dala syssels sydvestligste svejt, der sædvanlig i sin helhed benævnes Hördudal, hvor da dette navn bruges i en mere udvidet betydning: bygden udgøres ikke af en enkelt dal, men af flere ved højdedrag adskilte, dens nedre del består af flade strækninger langs Hvammsfjordens sydkyst. — Efter at være passeret Gljuvrå er man snart ved gården Gunnarsstad (Gunnarsstaðir), der ligger i et forholdsvis fladt landskab ikke langt fra fjorden. Gunnarsstad siges i HÞ. (s. 156) at ligge på Skogarströnd, og det er i og for sig heller ikke urimeligt, at man har regnet Skogarstranden for at strække sig i det mindste til den noget østligere Skraumuhlaupså, hvor Aud den dybriges landnam begyndte, der derfra strakte sig over den største del af det nuværende Dala syssel, medens strækningen fra Lakså (Snf.) til Skraumuhlaupså udgjorde én mands landnam (hørte under Hólmlátr). — Straks efter at man er kommen forbi tunet på Gunnarsstad, ser man på højre hånd en lille dal, på hvis vestlige skråning, en halv mils vej fra Gunnarsstad, gården Dunk (Dúnkr) ligger; det er den i BH. nævnte Dunkadarstad (Dunkadarstaðir). Fra denne gård ligger en fjældvej, den tidligere nævnte Fossavej, over de såkaldte Fossabrekker til Hnappadalen. — højere oppe og østligere end Dunk ser man en å komme frem mellem stejle fjældkløfter; dette er den før nævnte Skraumuhlaupsá (Skraumu- [Laxd.: Skrámu-] hlaupså), nu sædvanlig benævnt Skrauma. Åen har sit udspring på heden oven for Hitardal (M. og Hnp.) og løber derfra mod nord gennem den smalle Selådal (Selárdalr, der vidner om, at åen oprindelig i sit øvre løb må have båret navnet Selå) for sluttelig at falde i Hvammsfjorden. Temlig langt inde i dalen, vest for åen, står gården Selådal (Selárdalr. BH. s. 39); den ved samme lejlighed nævnte gård Hurdarbak (Hurðarbak) ligger endnu noget højere oppe i dalen, men på den modsatte (østlige) side af åen, — så sagaens angivelse, at tunene på de to gårde hang sammen, er ikke nøjagtig — ; efter i lang tid at have ligget øde er gården nu påny bleven bebygget, traditionen gør det gamle Hurdarbak til en ved sine bygninger særdeles anselig gård. En sidedal til Selådal er Bustardal, Sturl.’s Svinbjugsdal; Svínbjúgr eller Bust (bægge navnene betyder det samme, ɔ: svineryg) er navnet på fjældet eller fjældheden syd for dalen, BH.'s Hitardalshede. — Ved et bredt holt adskilles Selådalens nedre del fra den egenlige Hördudal (Hörðudalr), ældre Hördadal (Hörðadalr), en smal, noget dyb dal, der gennemstrømmes af Hördadalså, som har sine kilder i to smååer, der komme fra sidedalene Laugardal og Vivilsdal (Vífilsdalr) og som ved deres sammenløb danner en tunge, hvori den herefter benævnte gård Tunge (Túnga) står, der i følge Laxd. (s. 248) var Torgils Hallassöns bolig. Gennem Laugardal ligger vejen over Sopandaskard til Langavatnsdal. — Denne Svejts østgrænse angives i det væsenlige ved Hördudalså, og der fremkommer således den besynderlighed, at Hördadalslandnamsmandens bolig Hördabolstad (Hörðabólstaðr), nu Hördubol (Hörðuból) ikke kan siges at høre til Hördudalen, således som dette navn nu bruges i udvidet betydning som betegnelse for svejten. — Hördudalsåen har udløb til fælles med den østligere Midå (Midå) gennem en os til Hvammsfjordens sydøstligste hjørne (de såkaldte Lækjarskógsfjörur). Den flade kyststrækning mellem Skraumuhlaupså og Hördudalså, ad hvilken alfarvejen ligger, bærer navnet Vestlidaøre (Vestliðaeyri); her skal i følge sagn Irerne tidligere have haft handel, og Irske boder (Írsku búðir) benævnes endnu nogle tomter, hvorfra handelen antages at være foregået.

Allerede Hördubol ligger som sagt uden for Hördudalsbygden og tilhører den følgende svejt Middalene (Miðdalir), der indtager lavlandet sydøst for Hvammsfjorden; det samme er altså tilfældet med Snoksdal (Snóksdalr), der ligger i en lille dal, som skyder sig op i nordenden af den hals, der begrænser Hördudalen mod øst. Snoksdal er en betydelig ejendom med tilhørende kirke, i sin tid bolig for den oven nævnte Dade Gudmundssön, om hvem dog ingen minder findes her, med undtagelse af at man påviser en øre i åen neden for som det sted, hvor han satte sine skibe op. — Hinsides mulen, der begrænser Snoksdalen mod øst, åbner udsigten sig til Middalenes hoveddel; det er et smukt og venligt landskab, der gennemstrømmes af Midå, som oprindelig har en nordlig retning, men som efter i sit nedre løb at have optaget den øst fra kommende Tungeå (Túnguá) vender sig mod vest og, som før nævnt, falder ud i Hvammsfjorden. Mod nord begrænses Middalene af en lav fra øst til vest gående hals, der skiller denne bygd fra den nord for liggende Haukadal, og hvis sydlige affald hedder Nåhlid (Náhlíð); længst i mod vest hen imod Hvammsfjorden dannes nordgrænsen af selve Haukadalså. Middalenes nedre del udgøres af en grøn, græsrig slette, der syd efter fortsætter sig i flere smådale begrænsede af afvekslende ranke, spidse eller kuppelformede fjælde, afdelte ved mange tværdale og sænkninger. Blandt disse højder fremtræder især et langagtigt, hvælvet fjæld Saudafell (Sauðafell), omtrent midt for slettelandet, der deler sig om dette i to mindre dale, der dog bægge endnu indbefattes under den fælles benævnelse Middalene. Vest for fjældet løber Midå, og ved dettes nordvestlige hjørne står gården Saudafell, en stor og god ejendom med tilhørende kirke og flere underliggende jorder. Gårdens berømmelse skriver sig især fra Sturlungetiden, da den beboedes af den bekendte Sturla Sighvatsson, hvem hans fader havde overdraget den. Sturla byggede i nærheden af gården et virke; i hans fraværelse udfører to af Vestfjordenes høvdinger, brødrene Tord og Snorre fra Vatnsfjord, et med ualmindelig råhed gennemført overfald på gården; Sturla hævner sig senere ved, en gang da de på gennemrejse kommer forbi, at anfalde dem. Efter en hård kamp, under hvilken brødrene forsvare sig fra en høstaksindhegning, lykkes det Sturla at overmande dem, hvorefter de dræbes. — Fra en senere tid kan anføres, at ved et mislykket angreb på Dade Gudmundssön i Saudafell var det, at biskop Jon Aressön og hans sønner sluttelig (1550) toges til fange.

Skrås over for Saudafell, hinsides åen, højere oppe, ses en lille sidedal skære sig ind imod vest; dette er Hundadal (Hundadalr), og her står i dalmundingen på hver sin side af Hundadalså de to gårde af samme navn. Med den i Laxd. (s. 154 - 56) indeholdte fortælling om den troldkyndige ufredsmand Stigande, der efter at være flygtet fra Laksådalen tog sin tilflugt hertil, hvor han overraskes hos fårevogtersken, er man her særdeles fortrolig. Efter pågribelsen drog man en bælg over hans hoved, fortæller sagaen, men der var et hul på den, hvorigennem det lykkes ham at kaste et blik på den over for liggende li: dér var tidligere smukt og græsrigt land, men da var det pludselig, som om en hvirvelvind kom, der væltede jorden om, så at der aldrig senere kom noget græsstrå op dér; stedet kaldtes siden Brenna. For enden af dalen står et bredt, hvælvet fjæld Túngufell, hvorom den egenlige Hundadal deler sig i to smådale; i den sydlige li, kort før forgreningen begynder, står omtrent midt i lien en stor klett, kaldet »strákurinn« ; den antages benævnt efter Stigande, der siges at være greben her. Lige over for i den modsatte li er et stort stenigt skred (skriða) kaldet Urðarhausar, her tænker man sig stedet for Brenna. Neden under Tungufell på en derfra fremskydende spids påvises dalens gamle sætertomter.

Se Tillæg og rettelser

---