Finnur Jónsson (1858-1934)
Heimskringla Reprint præsenterer
Finnur JónssonNorrøn litteraturhistorie I-III Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie
Om værket
- Finnur Jónssons store litteraturhistorie - oprindeligt udgivet under titlen Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie - er den hidtil mest omfattende historie over den norrøne litteratur. Trebindsværket beskriver den norsk-islandske litteraturs udvikling fra vikingetid til middelalder. - Denne udgave af værket er et fotografisk genoptryk af andenudgaven fra 1920-24.
- Første bind, der dækker perioden 800-1100, giver en grundig gennemgang af eddadigtene og de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Den historiske baggrund for digtningens opståen beskrives ligesom en række skjalde portrætteres.
- Andet bind, der beskæftiger sig med perioden 1100-1300, gennemgår de skjaldekvad, som hører til dette tidsrum. Herefter følger første del af en omfattende og systematisk gennemgang af sagalitteraturen.
- Tredje bind, der dækker sidste del af 1100-1300-tallet og et tillæg om perioden 1300-1550, har fokus på slægtssagaer og kongesagaer, men beskriver også udviklingen af lovtekster, videnskabelige tekster, religiøs litteratur, rimedigtning m.m. Alt sammen sat ind i den rette historiske kontekst.
Fra bind I
- “Ganske vist måtte de islandske skjalde kende gamle myter for rigtig at kunne danne og anvende de derfra hæntede og de derpå beroende poetiske omskrivninger. Dermed er dog ikke sagt, at de til bunds og i alle enkeltheder behøver at have kendt og forstået hele den gamle mytologi, dens inderste kærne, dens væsen og hele sammenhæng. De trængte næppe engang til en så udtømmende indsigt deri. Kendskab til enkelte ud af sammenhængen revne myter kunde derimod gå og gik i arv fra den ene skjald til den anden både direkte ved mundtlig undervisning og indirekte gennem ældre skjaldes kvad, uden at nogen dybere indsigt i hele mytesammenhængen fulgte deraf. Således kendte man et utal af Odins og andre guders navne uden at vide, hvad der havde givet anledning til dannelsen af hvert enkelt. Ligeledes kendte man enkelte fortællinger om guderne (Odins og Tors mellemværende med Hrungner, Tors færd til Udgårdsloke, hans kamp med midgårdsslangen osv.), uden dog at behøve at vide, hvilken plads de indtog i den sammenhængende mytologi og deres derpå beroende betydning.”
Om forfatteren
- Finnur Jónsson (1858-1934): islandsk filolog og professor i nordisk filologi. I sit imponerende forfatterskab udgav Finnur Jónsson kritiske udgaver af en lang række oldislandske håndskrifter, litteratur- og sproghistoriske værker, store samlinger af skjaldedigte, opslagsværker og meget mere. Om eddadigtene sagde han selv: »I et langt liv har jeg syslet med disse gamle digte og der findes ikke en sætning deri, som jeg ikke gentagne gange har overvejet.«
Bestil bøgerne her
- Titel: Norrøn litteraturhistorie I
- Forfatter: Finnur Jónsson
- ISBN: 9788743048831
- Sidetal: 648
- Sprog: dansk
- Pris: Kr. 249,-
- Først udgivet: Gyldendal 1920
- Genudgivet: Heimskringla Reprint 2022
- Bestil bogen her: ➤

|
- Titel: Norrøn litteraturhistorie II
- Forfatter: Finnur Jónsson
- ISBN: 9788743048886
- Sidetal: 600
- Sprog: dansk
- Pris: Kr. 249,-
- Først udgivet: 1923
- Genudgivet: Heimskringla Reprint 2022
- Bestil bogen her: ➤

|
- Titel: Norrøn litteraturhistorie III
- Forfatter: Finnur Jónsson
- ISBN: 9788743048893
- Sidetal: 572
- Sprog: dansk
- Pris: Kr. 249,-
- Først udgivet: Gyldendal 1920
- Genudgivet: Heimskringla Reprint 2022
- Bestil bogen her: ➤

|
Andre bøger af samme forfatter udgivet af Heimskringla Reprint
- Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning Bind 1, 2022
- Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning Bind 2, 2022
- Finnur Jónsson: Lexicon Poeticum – Ordbog over det norsk-islandske skjaldesprog, 2022
- Finnur Jónsson: Tilnavne i den islandske oldlitteratur, 2021
- Finnur Jónsson: De gamle eddadigte – Første del: Gudedigtene, 2020
- Finnur Jónsson: De gamle eddadigte – Anden del: Heltedigtene, 2020
- Finnur Jónsson: Den islandske litteraturs historie – tillige med den oldnorske, 2019
- Finnur Jónsson: Kongespejlet – Konungs Skuggsjá, 2019
- Finnur Jónsson: Gylfaginning – Den gamle nordiske gudelære, 2019
- Finnur Jónsson: Íslendingabók, 2019
Om Heimskringla Reprint
Heimskringla Reprint er en serie genudgivelser af bøger, som ikke længere er tilgængelige, hovedsageligt norrøne (oldislandske) kildetekster og baggrundsmateriale for disse. Serien udgives som en del af det fællesnordiske projekt Heimskringla – Norrøne Tekster og Kvad, hvis formål er at formidle norrøn litte-ratur. Projektets hjemmeside – www.heimskringla.no – er i dag den største database med norrøne tekster på internettet.
Flere bøger fra Heimskringla Reprint ➤
|