De gamle nordbobygder - Forord
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
De gamle nordbobygder
ved verdens ende
Forord
Historikeren er i Almindelighed ikke meget vant til at regne med Naturen som en Faktor i den historiske Udvikling, han skriver Aarhundreders Historie uden at bekymre sig om den. Det er, som om det var Menneskene selv, der ordnede det hele.
Der er noget derved, der er forkert, og det vil sikkert ogsaa med Tiden blive anderledes; men ved det lille Udsnit af Historien, som her skal skildres, er det saa haandgribeligt, hvor stærkt Naturen spiller ind. Nordboernes Historie i Grønland er fattig paa den Art store og mærkværdige Begivenheder, som plejer at optegnes, og dog er der ved deres Skæbne noget, som griber os stærkt. Deres jævne Kamp for det daglige Udkomme er Sejr og Nederlag uden Dato og Aarstal. Men det er en Kamp, hvor Livet stadig frygtløst og selvfølgeligt er sat ind, og hvor Naturkræfter, stærkere end Menneskene, raader for Udfaldet.
Kun et yderst ringe Antal af autentiske Aktstykker kaster Lys over Grønlands middelalderlige Forhold. Til Gengæld har de islandske Sagaberettere med Begærlighed grebet efter det grønlandske Stof, som talte saa stærkt og umiddelbart til Fantasien, og som for Islænderne var fjærnt og dog nært paa samme Tid. Mange af disse islandske Fortællinger er rent Romanstof, som det vilde være urimeligt at benytte i en Virkelighedsskildring. Men ogsaa de mere troværdige Sagaer indeholder utvivlsomt meget frit tildigtet Stof, særlig i Skildringerne af Erik Røde og hans Tid, og jeg har kun benyttet dem, naar der var noget, der positivt talte for deres Troværdighed, uden at jeg dog derfor tør sige, at jeg har været særlig radikal.
Det egentlige og særegne Grundlag for denne Skildring af Nordboernes Liv og Færden i det gamle Grønland og den Skæbne der ramte dem, er imidlertid ikke de historiske Skildringer og Aktstykker, men en Række af Udgravninger og Undersøgelser, som jeg i Aarene fra 1921 til 1932 har foretaget ved Nordboruinerne i de sydgrønlandske Fjorde.
I den store Serie »Meddelelser om Grønland« har jeg sammen med andre Videnskabsmænd udførlig redegjort for Resultaterne af disse Undersøgelser i Afhandlinger der er skrevet paa engelsk Sprog; men paa mit eget Modersmaal har jeg her for første Gang Lejlighed til at give en samlet Oversigt over Udbyttet af disse Aaringers Arbejde, der i flere Henseender har klaret paa vore Begreber om Nordboernes Livsvilkaar i Grønland. At meget endnu er dunkelt og usikkert, har jeg ikke lagt Skjul paa, Nordboundersøgelserne er ogsaa langt fra at være tilendebragt, selv om jeg for mit Vedkommende har sluttet af. Der er endnu mange Hemmeligheder, som skal fravristes den grønlandske Jord.
Ved Undersøgelserne i Grønland har jeg haft det Held at samarbejde med en Række udmærkede Mænd, som jeg alle er stor Tak skyldig. Naar der er godt Samarbejde paa en Ekspedition, er det ofte vanskeligt at udskille den enkeltes Indsats, det meste er fælles Værk. — Jeg maa have Lov til at nævne dem ved Navn: Kolonibestyrer Johan Petersen, den erfarne Ekspeditionsmand og Grønlandskyndige, som i 1921 satte mig ind i de grønlandske Forhold og deltog i Udgravningerne paa Herjolfsnæs. Kustode og Konservator J. Raklev, som afdækkede Bispegraven i Gardar og som sammen med sin Hustru har konserveret Herjolfsnæs-Dragterne i Nationalmuseets Laboratorium. Arkitekt Aage Roussell, med hvem jeg siden 1926 har været i nært Samarbejde, og som nu paa egen Haand fører Undersøgelserne videre. Den svenske Arkæolog, Docent Mårten Stenberger, der i 1932 var Mester for den vanskelige Udgravning af »Hallen« paa Brattahlid. Endelig stud. mag. Erik Holtved, den uundværlige, der kan alt. Hertil kunde jeg føje en lang Række Navne paa Grønlændere, som har deltaget i Gravningerne med Dygtighed og Udholdenhed; mange af dem har været ypperlige og levende interesserede Medhjælpere. Med deres vaagne Jægerinstinkter og Sporsans er Grønlænderne fødte Arkæologer.
For Tydeligheds Skyld bemærker jeg til Slut, at mens jeg her med »Grønlændere« naturligvis mener den nuværende eskimoisk-danske Blandingsbefolkning i Grønland, saa betegner det i de nedenstaaende Skildringer altid og udelukkende Grønlands middelalderlige nordiske Kolonister, »Nordboerne«, i Modsætning til deres Stammefrænder i Norge og paa Island, som de selv kaldte for Østmænd.
P. N.
Tilegnet mindet om
KNUD RASMUSSEN
