Prædiken ved kirkeindvielse 2
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Prædiken ved kirkeindvielse
In dedicatione ecclesie sermo ad populum
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2025
Det er ganske nødvendigt for os — gode venner! — at give god agt på vores kristendom og denne kirke, for herinde skal vi bede Gud om det, vi har behov for — og det er sådanne ting, som vi behøver både til opholdet i denne verden og i den næste verden. For som Gud sagde: »Dette kaldes mit bedehus.«[1] Derfor skal vi ofte søge hen i kirken — gode brødre! — og herinde bede Vorherre om barmhjertighed — — [2]
— — sine helgener og engle med megen herlighed, og intet menneske kan selv tænke sig til det eller med sin tunge fortælle om alt det gode, som Gud har beredt for alle de mennesker, der vil lægge vægt på hans bud. Lad os nu — gode brødre! — tænke grundigt over vores behov og afstå fra alle de hovedsynder, som jeg her har advaret jer imod, og lad os ikke gøre Kristus vred, som vil være med os, såfremt vi holder os renfærdige og retfærdige. For der er to, som har lyst til at bo i vores bryst, og den ene er Vorherre, der med sit hellige blod købte os fri fra Helvede, som det første menneske, Adam, med sin ulydighed havde henvist os til; den anden, der også gerne vil bo i vores bryst, hvis han kan komme til det, er den onde mand[3] med det had, som han nærer imod hele det kristne folk. Lad os derfor være påpasselige, så vi ikke med vores synder jager Kristus bort fra vores bryst.
Og ingen skal tænke ondt om sine kristne brødre, for sådan siger apostlen Paulus: »Enhver, som hader sin broder, er en morder.«[4] Hvordan kan et menneske, som i sit sind og sit bryst nærer et sådant had til sine brødre eller søstre, komme i kirken og modtage den hellige nadver? Det er derfor meget nødvendigt for ethvert menneske, der har gjort sin broder ondt, at han så hurtigt som muligt vender sig til bod og bedring. Det vil gavne ham hos Gud, at han trygt kan bede med disse ord: »Herre! Tilgiv os vores skyld, sådan som vi tilgiver vores skyldnere.«[5]
Vi præster har ingen ret til at nægte noget menneske kristendommen og nadveren, og I har pligt til at føre jeres børn til dåben og til biskoppen til konfirmation. Da indføres børnene til fulde i kristendommen ved både præsten og biskoppen, og de er dermed givet i hænderne på Gud og er klar til at indtræde i Himmerige, såfremt de siden overholder deres kristendom. Men de mennesker, der forsømmer dette og ikke vil lede deres børn til kristendommen, de påkalder sig Guds vrede, hvis børnene dør som hedninger. Det skal de mennesker også vide, som løfter andre menneskers børn op fra hedenskabet, at de mennesker er forpligtede til i alt at give dem gode råd og et stort venskab, for det er deres pligt ofte at minde dem om kristendommen og den rette tro, sådan at de kender pater noster og credo[6].
Og alle skal også vide og tro på det, at vi skal genopstå fra de døde på dommedag, hvor vi skal stå til regnskab for Vorherre og dér modtage den dom, som vi hver især har gjort os fortjent til i denne verden. Lad os nu bede Vorherre, som er altvoldende, inderligt om, at han henter os til Himmerige og lader os være dér hos sig og sine helgener i al evighed uden ende. Amen.
Noter:
- ↑ Se fx Matt 21, 13
- ↑ På dette sted mangler et blad i håndskriftet.
- ↑ ɔ: Djævelen
- ↑ Ikke Paulus, men Johannes. Se 1 Joh 3, 15
- ↑ Se Matt 6, 12
- ↑ Fadervor og trosbekendelsen
