Den magtfulde mand der ikke ville skrifte
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Den magtfulde mand der ikke ville skrifte
Af einum ríkum manni er eigi vildi skriptaz [1]
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2026
Dette eventyr begynder med en magtfuld mand — men jeg er ikke i stand til at fortælle, hvad han var for en mand, eller hvad han hed — og det fortælles, at han levede alle sine dage i synder, og på de fleste af dem bandede han meget. Men da hans frænder og venner hørte hans sværgen, skræmte det dem, og de blev sorgfulde på hans vegne og bad ham forbedre sig, og hans skriftefader pålagde ham at være underdanig og gøre bod og afstå fra den slags. Men han svarer: »Jeg er ung,« siger han, »— og derfor gør jeg, hvad der passer mig, når som helst jeg vil, men jeg skal nok forbedre mig og afstå fra alle tåbeligheder, når jeg bliver gammel.«
Det endte med, at han blev syg, og folk kom til ham og bad ham forbedre sig, før han døde, og de bad ham huske på, hvilke pinsler han ville komme til at døje blandt djævlene i Helvede efter døden, hvis han ikke gjorde bod, og hvilken lykke og glæde han ville gå glip af, såfremt han ikke sonede sin brøde. Men han svarer: »Hvad fabler I om? Det er ikke andet end løgn, I kommer med, for der sidder en mand her ved mit hoved og siger, at jeg vil være fordømt, og at det ikke kan være anderledes.« Hans skriftefader siger: »Det er ikke sandt, for han er en løgner! Så længe du lever, kan du få barmhjertighed, hvis du vil bede om den.« Den syge svarer: »Forsvind! Jeg vil ikke høre på din prædiken, for det, du siger, tjener intet formål.« Og hans skriftefader forlod dermed stedet og var sorgfuld og nedtrykt.
Straks efter træder den skønneste kvinde derind, og han havde aldrig set en, der var lige så smuk. Han talte til hende: »Hvem er du?« siger han. Hun siger: »Jeg er Maria, Guds moder.« »Hvorfor kommer du her?« siger han. »For at vise dig min søn,« siger hun, »— og du kan se ham ligge her i mit skød med et hoved, der er ganske sønderslået, og hans øjne er blevet flået ud af hans legeme og lagt på hans bryst, hans arme er brækkede, og det samme er benene.« Derpå spurgte Vor Frue ham, hvad det menneske fortjente, som havde behandlet ham på denne måde. Han svarer, at vedkommende havde fortjent at blive straffet så hårdt som muligt.
Da sagde Vor Frue: »Sandheden er, at du er den mand, der har behandlet min søn sådan.« »Nej!« siger han, »— det har jeg ikke gjort.« »Jo!« siger hun, »— du har tilredt ham sådan med din frygtelige banden og med din syndfulde levevis. Og jeg har bedt til min søn for dig, og jeg har ført ham herhen til dig, for at du skulle bede ham om nåde.« »Nej, det gør jeg ikke!« siger han, »— for Vorherre siger, at jeg er uværdig til at blive hørt.« »Selv om du skulle være uværdig til at blive hørt på grund af dine synder, og selv om du har afvist mig,« siger Vorherre, »— så har jeg til gengæld aldrig afvist dig, for jeg har købt dig så dyrt med de pinsler, jeg måtte tåle for din skyld. Bed du derfor om barmhjertighed, og så skal du få barmhjertighed.«
Han afslår det: »Selv om jeg skulle opnå din barmhjertighed, så siger din retfærdighed nej. Hvorfor skulle jeg få barmhjertighed, når jeg i alle mine dage har levet i synd? Det strider mod al natur, hvis det skulle forholde sig sådan. Du jog Adam og Eva bort fra Paradis og til denne verden, fordi de tog en bid af et æble, og da Adam døde, blev han straks sendt til Helvede. Hvorfor skulle jeg da opnå barmhjertighed, når jeg har begået så mange synder, mens han blev fordømt for én eneste? Det ville være helt imod naturens orden, og derfor vil jeg ikke bede om nåde.«
Og det siges, at Vorherre da stak sin hånd ind i det sår, han havde i siden, og han tog noget af sit blod ud og kastede det lige i ansigtet på manden, idet han sagde: »På dommedag skal dette blod bære vidnesbyrd imod dig om, at jeg tilbød dig barmhjertighed.« Efter dette forsvandt Vorherre og Jomfru Maria bort til Himmerige og ud af mandens syn. Og ikke længe derefter fór denne usle sjæl med Djævelen til Helvede for at tilbringe al evighed dér hos ham.
Note:
- ↑ Teksten findes overleveret i håndskriftet AM 624 4to fra omkr. 1500.
