Forord II (K.Kålund)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island
Ved Udarbejdelsen af nærværende anden og sidste Del af Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island, som herved udgives af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat, har Forfatteren, Dr. Kr. Kålund, fulgt den samme Plan og haft de samme Formaal for Øje, som vare raadende ved Arbejdets første Del, til hvis Fortale, saa vel som til en af ham forfattet Efterskrift, der findes i Slutningen af dette Bind, i denne Henseende henvises. Medens første Del indeholdt Beskrivelsen over Syd- og Vestfjærdingerne, er i nærværende Bind omhandlet først Nordfjærdingen og derefter Østfjærdingen, indbefattende, efter den ældre Fjærdingsinddeling, ogsaa Vester- og Øster-Skaptafells Syslerne; hertil slutte sig Bemærkninger om det indre Højland og Landet i Almindelighed, forskjellige Bidrag fra ældre utrykte Kilder til Islands Geografi, Tillæg og Rettelser til hele Værket, og endelig et udførligt Stedsnavneregister, der, ligesom det endvidere tilføjede Realregister og en Fortegnelse over de behandlede Sagaer og ligestillede Kilder, vil tjene til at lette Benyttelsen af det foreliggende fortjenstfulde og i videnskabelig Henseende vigtige Arbejde.
Ligesom første Del er ogsaa denne anden Del ledsaget af Specialkort over de enkelte Sysler, der ere udarbejdede efter Overtryk af de det islandske litterære Selskab tilhørende Kobberplader af Björn Gunnlaugssons store Islandskort. Kortet over Sønder-Thingø Syssel er dog ikke taget uforandret efter Björn Gunnlaugssons Kort, men er for det Partis Vedkommende, der ligger syd og øst for Myvatn, blevet berigtiget efter et af Professor Johnstrup, der i 1876 foretog en videnskabelig Rejse i Island, over disse Egne udarbejdet Kort, som han velvillig har stillet til Forfatterens Raadighed, til Afbenyttelse i den nævnte Henseende. De omhandlede Specialkort udgjøre i deres Helhed et samlet Kort over hele Landet, men man har dog troet til yderligere Anskueliggjørelse endvidere at burde medgive Værket et topografisk Oversigtskort over Island, udarbejdet paa Grundlag af det med G. W. Paykulls Bidrag till Kännedomen om Islands Bergsbyggnad (Svenska Vetenskaps- Akademiens Handlingar VII, Nr. 1) fulgte Kort. Blandt Tillæg og Rettelser er derhos S. 400 trykt et Kort af 1715 over Handelspladsen Holmenshavn og den daværende Bondegaard Reykjavik.
Af den saaledes nu afsluttede anden Del, til hvis Udarbejdelse Forfatteren har nydt en Understøttelse af den Hjelmstjerne-Rosencroneske Stiftelse paa lignende Maade som Tilfældet var med Værkets første Del, er første Hefte, indeholdende Beskrivelsen over Nordfiærdingen, udkommet i 1879; dette Afsnit blev tillige af Forfatteren benyttet som Afhandling for den filosofiske Doktorgrad.
K. Gislason P. G. Thorsen V. Finsen