Søndag seksagesima
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Søndag seksagesima [1]
Evangelium
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2025
Det skete engang, mens Vorherre var blandt menneskene i denne verden, at en stor menneskeskare kom til ham fra byerne og langvejsfra for at høre hans forkyndelse og formaninger. Og Vorherre fortalte dem en lignelse[2] og sagde: »Der var en mand, som gik ud med sit sædekorn for at så. Men da han såede, faldt noget af kornet på vejen, og det blev trådt ned, og fuglene førte det bort og åd det. Og noget faldt på stengrund og tørrede ud, fordi det ingen væske fik. Noget faldt i tornekrat, men da det skulle vokse op, voksede tornebuskene hen over det, så det ikke kunne gro og blev kvalt. Men noget af kornet såede han i god agerjord, og dér gav det et stort og godt udbytte.« Og Vorherre sagde da særligt højt: »Den, som har ører, skal høre disse ord!« Men hans apostle svarede og spurgte ham, hvad denne lignelse betød. Og han svarede dem: »Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, andre skal kende dem gennem lignelser.«
Men denne lignelse skal forstås sådan, som jeg nu vil fortælle jer: Det korn, som bonden sår, er Guds ord og præsternes formaninger. Det korn, som faldt på vejen, er et billede på dem, der lytter til forkyndelsen, mens de hører den, men ikke tænker over det siden. Da tager Djævelen det fra dem, og de får ingen gavn af det.
Og det korn, der faldt på stengrund, er et billede på dem, som til at begynde med glæder sig over at høre Guds lære, men de har ikke den nødvendige forstand, og de har ikke kærlighedens væde i brystet, sådan at Guds sædekorn kunne slå rod dér til gavn og glæde for dem. For de siger nok, at de tror på Gud, så længe det går dem godt her i denne verden, men når Gud siden sender dem sin straf for deres synder, så beklager de sig og kalder det en ond plage eller Djævelens anslag. Men de skulle takke Gud helhjertet, fordi han sender dem denne verdens timelige plager for deres misgerninger i stedet for at lade dem lide den næste verdens evige pinsler.
Og det korn, der faldt i tornekrattet, er et billede på de mennesker, der besidder stor rigdom, og som har stor indflydelse i denne verden; de lytter til læren, mens den bliver lagt frem for dem, men når de siden vender nakken til kirken og præsten, så giver de efter for deres pengebegær og elsker denne verdens liv, for de kan ikke tjene både deres store formue og den almægtige Gud.
Men det korn, han såede i den gode jord, af det fik han en god vækst og et stort udbytte. Og denne gode avl, der voksede op fra denne gode jord, er et billede på forstandigheden i de mennesker, som elsker Gud og har en god adfærd, og som søger til kirken og følger godt med ved gudstjenesten og præstens prædiken, og som betaler deres tiende behørigt, og som nøje lægger sig det på sinde, som de hører blive fortalt, således at de kan tage det til sig og tilrettelægge deres levevis efter det i både ord og gerninger.
Noter:
- ↑ Søndag seksagesima er den ottende søndag før påskesøndag.
- ↑ Lignelsen om sædemanden findes i flere evangelier, fx Mark 4, 1-20 og Luk 8, 4-15
