En fjordfortegnelse fra c. 1300 (K.Kålund)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
_1756.jpg)
historisk-topografisk
beskrivelse af
Island
I pergaments-håndskriftet 415, 4to i den Arnamagnæanske samling findes en fortegnelse over fjordene på Island, med hvilken øjensynlig den i Rimbegla-udgaven 1780 optagne — rigtignok meget utilfredsstillende — optegnelse står i forbindelse. Det AMske håndskrifts fortegnelse er imidlertid defekt, hvorimod Rimbegla giver en fuldstændig opregnig af landets fjorde. Arne Magnusson har personlig taget en afskrift af membranen, forsynet med forskellige bemærkninger navnlig sigtende til udregning af fortegnelsens anordning af de manglende fjorde, ligesom han også har vist sin iver for at udfinde fjordfortegnelsens oprindelige udseende ved at samle forskellige ældre optegnelser af de islandske fjorde (papirshåndskrifter), som han har ladet afskrive og til dels forsynet med oplysende bemærkninger. Disse samlinger findes nu i hans Chor. isl. (AM. 213, 8vo); kun en enkelt afskrift er tillige med hans egen afskrift af 415, 4to vedlagt dette håndskrift. Senere er vel den i 415, 4to bevarede del af fjordfortegnelsen bleven trykt (dog ikke ganske nøjagtig) i Oxforderudgaven af Sturl. (II, s. 474); alligevel vil det næppe være overflødigt ved hjælp af de bevarede fuldstændige optegnelser, der vistnok samtlige kan betragtes som mere eller mindre direkte afskrifter af 415, 4to, at søge at gengive fjordfortegnelsen i sin oprindelige skikkelse, så meget mere som det omtalte hovedhåndskrift er i flere henseender interessant.
AM. 415, 4to, der findes beskrevet i Isl. Ann. XVIII, samt af Munch i hans afhandling om rigsråden Hauk Erlendssön (AnO. 1847 = Samlede Afh. I.) og ligeledes omtalt af Storm i norsk hist. Tidsskrift IV, 1877 (En Lævning af den ældste Bog i den norrøne Litteratur), har navnlig efter Munch været regnet til de håndskrifter, man mente at kunne henføre til Hauksbogens bekendte samler, Landnama-forfatteren Hauk Erlendssön, der levede c 1300[1]. Skønt nu AM. 415, 4to vistnok hverken er skreven med Hauks hånd (i henhold til hvilket det IB. I, s. 332 anm. 1. må rettes), eller — som antaget af Munch og senere forfattere — af nogen af hans fra Hauksbog kendte skrivere, gør dog både indholdets art og forskellige andre omstændigheder det ingenlunde usandsynligt, at vi her have en del af de samlinger af dels historisk-geografisk, dels astronomisk-matematisk art, som Hauk (også efter Hauksbog alene at dømme) med så megen flid lod foretage. Håndskriftet tilhører i hvert fald hans tid; dets alder kan efter den deri indeholdte annal og andre historiske optegnelser med temlig sikkerhed sættes til år 1311—13. Hvad særlig fjordfortegnelsen angår, er der vel lige så stor sandsynlighed for, at den er ældre (måske stammende fra de aller ældste Landnama-arbejder — sml. Storms hypotese i oven anførte arbejde om et i samme håndskrift indeholdt, fra Are frode stammende norsk fylketal), som at den netop skulde være forfattet samtidig med nedskrivningen.
Det lille håndskrift, der er af et ejendommeligt, højt og smalt format (c. 9½" langt, 5½" bredt), består nu af 12 blade, hvoraf de to første er meget ufuldstændige, det tredje fuldstændigt, men mindre end de andre, de følgende ni derimod alle omtrent ens store, af de ovenfor angivne dimensioner, som også de to første synes at have haft. Dets indhold, hvoraf adskilligt har været trykt i Scriptores Rer. Dan. I og II, består foruden af fjordfortegnelsen hovedsagelig af en annal (annales vetustissimi, Hauks annal), hvoraf måske nu to blade, læggets to inderste, sammenhængende, mangler, og som i hvert fald har en stor afbrydelse, idet s. 18 efter knap ½ side annal har resten af siden udfyldt med gl. testamentlig-historiske, matematisk-geografiske og geometriske notitser; endvidere, efter annalens slutning: bispe- og abbedrækker, en norsk fylkefortegnelse, kongerækker, samt et kort uddrag af Harald blåtands og Svend tveskægs historie.
Af håndskriftets to første blade er det kun den mindste del, der står tilbage. 1ste blad er således flænget, at hele den øvre halvdel mangler, medens af den nedre omtrent fjærdedelen er tilbage, i en trekantet, nedefter tiltagende spids. 2det blad er mere regelmæssig overrevet, ovenfra og nedefter, så at kun — navnlig hvad bladets midterparti angår — den ryggen nærmeste del er bleven tilbage. — 1ste blads 1ste side har for den nedre halvdels vedkommende, for så vidt ses kan, indeholdt: et latinsk hexametrisk vers om de 8 verdensaldre, en fortegnelse over de kvinder, som fandtes i arken, et gudeligt latinsk vers, en latinsk forklaring over en række bogstaver, som »spámaðr einn í Róma« skrev. Hvad 1ste blads 2den side angår, synes midterpartiet, efter den bevarede rest at dømme, at have indeholdt en latinsk opregning af dyrenes forskellige lyd. Derefter har fjordfortegnelsen taget sin begyndelse. Overskriften har rimeligvis optaget én linje (således som flere overskrifter på s. 1), men er ikke nåt over hele siden; af denne ses nu intet, men det nærmest ryggen bevarede åbne rum svarer, at dømme efter s. 1, til én overskriftslinje. Fjordene har på denne side (s. 2) været ordnede i fire kolonner; af første kolonne er imidlertid nu intet tilbage, af anden kun seks til dels ufuldstændige linjer, af tredje 12 af samme art; fjærde kolonne har alle linjerne, om end den øverste ufuldstændig. Da fjærde kolonne består af 18 linjer, og da afstanden mellem navnene i de forskellige kolonner er den samme, lader sig slutte, at samtlige 4 kolonner på s. 2 har haft det samme antal linjer, — altså 18.
På 2det blads 1ste side (s. 3) er i første kolonne samtlige linjer bevarede, om end ikke alle ganske fuldstændig. Anden kolonne begynder med fire fuldstændige og tre ufuldstændige fjordnavne; derefter er et stykke af kolonnen helt bortrevet, og hvor den igen længere nede delvis er bevaret, viser den sig optaget af latinske talords-navne[2]. Af disse lader sig slutte, at fjordfortegnelsen ikke kan have gået længere end omtrent til 10de linje fra oven.
Fortegnelsen er utvivlsomt begyndt med Østlandets fjorde. Disse mangle imidlertid ganske. Derefter har Sydfjærdingens fulgt; som det eneste minde om dem står tilbage det f (ɔ: fjörðr, fjord), der har hørt til navnene på de to sidste af disse. Derpå har, i tredje kolonne, fjordene nord (vest) for Borgefjord fulgt, men først temlig langt nede i kolonnen møder fuldstændige navne (tilhørende fjorde på nordsiden af Snefjældsnæs-halvøen). Øverst i fjærde kolonne mangler helt eller delvis navnene på et par fjorde på grænsen af Dala og Bardestrands syssel. Men derefter fortsættes rækken uafbrudt for alle Vestfjordenes vedkommende og Nordlandets fjordes; kun de aller sidste, på grænsen mellem Nord- og Østlandet, mangle helt eller delvis.
Foruden den ufuldstændige fjordfortegnelse i AM. 415, 4to findes der en del optegnelser fra det 16de og 17de årh., der har en fuldstændig fortegnelse over de islandske fjorde. Uagtet en del indbyrdes forskelligheder, der — bortset fra de, ved ofte forbavsende fejllæsninger, under afskrivningen opståede navnefordrejelser — dels beror på anordningen, dels, og dette fornemlig, på en stræben efter fuldstændighed, der har bevæget afskriverne til at optage navne på andensteds fra kendte lokaliteter, synes de alle at have fælles oprindelse, og ligeledes oprindelse til fælles med 415, 4to — ja nedstamme vist endog, delvis gennem flere mellemled, derfra. Først og fremmest gælder dette om fortegnelsen i Rimbegla-håndskrifterne i den Arnamagnæanske samling, der efter fortalen til Rimbegla-udgaven synes at være lagt til grund for fjordfortegnelsen i denne, hvad dog næppe kan være tilfældet. Der findes tre sådanne håndskrifter: 251, fol. (Odd Sigurdsöns), 731, 4to (Björn fra Skardsås) og 730, 4to (en af Arne Magnussöns skriveres). Tydelig nok er imidlertid 251, fol. afskrevet efter Björn på Skardsås, og 730, 4to igen efter 251, så 731, 4to (Björn fra Skardsås Rimbegla-håndskrift) er det eneste af de tre, man behøver at tage hensyn til; det citeres i det følgende som RB. Den heri indeholdte fjordfortegnelse er måske endog ligefrem afskrevet efter fortegnelsen i 415, 4to, som den står meget nær; endog kolonneinddelingen svarer til dels til den i 415, 4to, hvad der dog kan være tilfældigt, men anordningen er den samme, og fjordenes antal stemmer så godt med, hvad man måtte vænte sig på de defekte steder i 415, 4to, at hovedhåndskriftet med temlig sikkerhed herefter lader sig rekonstruere. Dog har RB. også adskillige fejl begrundet på fejllæsning og nogle interpolationer.
En anden optegnelse findes i pergamentshåndskriftet nr. 5, 8vo i det kgl. bibliotek i Stockholm, der imidlertid ikke er ældre end fra sidste halvdel af det 16de århundrede. Håndskriftet er i en art nodebogsformat, opstået ved, at man af en ældre katolsk sangbog har afskåret de ubeskrevne kanter for at anvende dem (til dels sammensyede) som blade i et nyt håndskrift. Indholdet, der findes angivet i den trykte fortegnelse over bibliotekets islandske håndskrifter, falder i to hoveddele, den første indeholdende stykker beslægtede med Rimbeglas historiske del og af religiøst indhold (Her findes de i K. Gislasons »Prøver« fra AM. 625, 4to optagne stykker V—VII: Veraldar Saga, Stórþing, Kennimannsskapr). Til første del hører også fjordfortegnelsen, der optager bl. 24—25. Denne, der står RB. temlig nær, benævnes her St.
Forholdsvis nær disse står en tredje optegnelse, der skyldes Resen, som har gengivet navnene i en art dansk oversættelse. Om denne optegnelse bemærker, Arne Magnussön, at det Resenske eksemplar, hvorfra han havde afskrevet den, tillige indeholdt en fortegnelse over havnene på Island, der af indre grunde ikke kunde være yngre end fra slutningen af det 16de årh.[3].
En fjærde optegnelse, her benævnt S., er — med Björn på Skardsås hånd — skrevet på nogle nu løse oktavblade. Anordningen er her noget forskellig fra de andres, men optegnelsen skæmmes tillige af slemme fejllæsnings-fejl. Denne recension findes flere gange afskrevet i Arne Magnussöns samlinger (dog måske næppe skrevet efter nysnævnte eksemplar); en af afskrifterne bærer en påskrift af Arne Magnussön om at være afskrevet efter et fra Tormod Torvessön (Torfæus) erholdt exemplar, der — tillige med Háfamál — hørte til en efter Peder Claussöns »Norges beskrivelse« oversat kort Grønlands Chorographi.
Til disse fire yngre hovedoptegnelser tages ved den herefter følgende udgave af fjordfortegnelsen stadig hensyn, og alle afvigelserne fra 415, 4to anføres i noterne. Derimod findes endnu i Arne Magnussöns samlinger nogle optegnelser, til grund for hvilke vel også nok den samme fjordfortegnelse ligger, men som er i den grad interpolerede, idet man har villet lægge an på den størst mulige fuldstændighed ved at anføre alle kendte fjorde, vige o. s. v., at det kun vilde være forvirrende at anføre alle deres ejendommeligheder. Disse optegnelser, der benævnes Fj. 1-4, anføres kun, når noget fra dem kan fremdrages til oplysning.
Af AM. 415, 4to gives her et så nøjagtigt aftryk som muligt. Både for hovedhåndskriftets og for de andre optegnelsers vedkommende er opløste forkortelser betegnede ved kursiv. Store begyndelsesbogstaver er anvendte så vel for 415's vedkommende, der har en overvejende tilbøjelighed dertil, som for de andre optegnelsers vedkommende, hvor begyndelsesbogstaverne ofte nærmer sig til at blive små. Med kursiv betegnes alt fra de yngre optegnelser optagne, med kantet parentes hvad der af ufuldstændige ord kan udfyldes ved gætning — naturligvis med stadigt hensyn til samtlige optegnelser. Hvor alle fire yngre hovedoptegnelser stemme med 415, er dette ikke udtrykkelig bemærket; ligeledes optages stiltiende disse håndskrifters læsemåde til udfyldning af en lakune, når de alle stemme. Hvor en sådan overensstemmelse fremhæves i noterne, findes en særlig grund dertil. Alt fra de yngre optegnelser optagne er efter ævne bragt i overensstemmelse med sprog og form i 415, 4to. Blotte retskrivningsforskelligheder anføres sædvanlig ikke blandt varianterne, om end de citerede ord så vidt muligt anføres med den i optegnelserne forefundne stavemåde (»så vidt muligt« — således f. eks. ikke, hvor en ordform trods skrivemådens forskellighed anføres som fælles for to eller flere optegnelser); særlig med hensyn til Resen må det fremhæves, at hvor denne optegnelse har navne overensstemmende med en eller flere andre anføres dens ved fordanskning opståede ejendommelige former ikke.
Ved en stjærne i teksten betegnes grænsen mellem de bevarede kolonner i 415, 4to. — Tallene er tilsatte.
I noterne vil man tillige finde de nødvendige oplysninger med hensyn til navnene, af hvilke adskillige ikke længere er i brug[4].
Þessi ero fiarða nofn á Íslandi. Í Avstfiorðvm
- 1. Finna f
- 2. Mið f
- 3. Vopna f
- 4. Borgar f
- 5. Loðmvnðar f
- 6. Seyðar f
- 7. Miova f
- 8. Norð f
- 9. Hellis f
- 10. Við f
- 11. Gerpir
- 12. Eski f
- 13. Reyðar f
- 14. Fáskrvðs f
- 15. Stoðvar f
- 16. Breiððals f
- 17. Bero f
- 18. Alptafirðir II
- 19. Lóna f
- 20. Papa f
- 21. Horn
- 22. Skarðs f
- 23. Horna f
- Þessir ero ísvnn lenðinga fiorðvngi
- 24. Stakks[5] f
- 25. Hafnar f
- 26. Kolla f
- 27. Hval f
- 28. Grvnna f
- 29. Borgar f
- [Þessi]r fir[ð]ir ganga af borgarfirði ok
- *
- hverfa ívestfirðinga fiorðvng
- 30. Stravm f
- 31. Hafrs f
- 32. Stravms f
- 33. Snæfellsnes
- 34. Breiði f
- 35. Kirkio f
- 36. Grvndar f
- 37. [Avnv]nðar f
- 38. [V]rthvala f
- 39. Kolgrafa f
- 40. Hrꜹn f
- 41. Miova f
- 42. Vigra[6] f
- 43. Hvamſ f
- 44. Gellð f
- 45. Gils f
- 46. [Kró]gſ f
- 47. [Be]ro f
- 48. [Þ]orſka f
- 49. Divpa f
- 50. Gvfo f
- 51. Kolla f
- 52. Kvigindiſ f
- 53. Skalmar f
- 54. Vattar f
- 55. Kerlingar f
- 56. Kialka f
- 57. Valtz f
- 58. Vaðill Barð
- 59. Patrex f
- 60. Talkna f
- 61. Fors f
- 62. Reykiar f
- *
- 63. Trostans f
- 64. Geírðióff f
- 65. Arnar f
- 66. Dyra f
- 67. Avnvnðar f
- 68. Svganða f
- 69. Skvtilſ f
- 70. Alpta f
- 71. Seyðiſ f
- 72. Hestz f
- 73. Skotv f
- 74. Miova f
- 75. Vatz [f]
- 76. Reykiar f
- 77. Isa f
- 78. Kallða lón
- 79. Jokvlſ f
- 80. Leíro f
- 81. Rafns f
- 82. Lóna f
- 83. Rangali
- 84. Veiðilꜹſa
- 85. Norð f
- 86. Horn
- 87. Fvro f
- 88. Þalatr f
- 89. Reykiar f
- 90. Biarnar f
- 91. Drangar
- 92. Eyvindar f
- 93. Ofeigſ f
- 94. Ingolfſ f
- 95. Norð f
- 96. Trekyllisvík
- 97. Reykiar f
- 98. Veiðiꜹſ
- 99. Biarnar f
- 100. Steingrims f
- 101. Kolla f
- 102. Bitro f
- 103. Rvta f
- Þessir ero ínorðlendingafiorðvngi
- 104. Mið f
- 105. Vatna f
- 106. Skaga f
- 107. Siglo f
- *
- 108. Heðinſ f
- 109. Olafs f
- 110. Eyia f
- 111. Þorgeírſ f
- 112. Sk[ialfandi]
- 113. Ǫ[xar] f
- 114. Þ[istils] f
- Langanes.[7]
Efter ovenstående forsøg på at gengive fjordfortegnelsen i AM. 415, 4to i sin oprindelige skikkelse, skulde denne altså have indeholdt benævnelsen på 111 fjorde og andre indskæringer af havet foruden navnene på nogle forbjærge eller lignende fremspringende pynter. Betskrivningen er, som det vil ses, god og i flere henseender ikke uden interesse. Med hensyn til sproget kan fremhæves former som Miova-fiordr, Divpa-fiordr, der vise, at allerede så tidlig (ved år 1300) de toleddede stedsnavne for den almindelige opfattelse stod som sammensmeltede til ét ord, et forhold, der ellers ikke er let at klare, da stedsnavnene i kilderne kun sjælden forekomme i nævneform. Påfaldende er også en form som »Krógs« for »Króks«, der viser den nu gældende udtale allerede den gang i brug.
|
Berigtigelse til | |
Fodnoter
- ↑ Særlig om Hauks personlige forhold har Jón Þorkelsson skrevet i fortalen til sin udgave af de partier af Hauksbog, der i en senere tid »injuria temporum« er bleven skilte fra den Amamagnæanske samling og førte til Island (Se: Nokkur blöð ur Hauksbók. Rkv. 1865).
- ↑ S. 4 bærer, så vidt ses kan, resterne af latinske remser til støtte for den årlige tidsberegning.
- ↑ Den i Upsala-håndskriftet Coll. Delagard. 24, fol. indeholdte Islandsbeskrivelse fra sidste halvdel af 16de århundrede (der i det følgende vil blive nærmere omtalt) har en ved misforståelse af originalens rækkefølge på sine steder stærkt forvirret fjordfortegnelse, der dog viser sig at have oprindelse — umiddelbar afstamning — til fælles med den Resenske fortegnelse.
- ↑ NOTE FRA HEIMSKRINGLA: I sin gengivelse af fjordoversigten har Kålund et overordentligt stort noteapparat, hvor han påviser varianter og minutiøse forskelle mellem de forskellige oversigter. I mange tilfælde er der tale om forskellig stavemåde af samme navn, forskellig bogstavform eller bogstavtype o. lign. Disse noter egner sig ikke til en netudgave og er derfor udeladt. Enkelte noter indeholder dog oplysninger af mere almen interesse; disse er ikke udeladt. Hele den rekonstruerede fjordfortegnelse gengives i fuld længde. Hvis man vil nærlæse Kålunds noter, kan de findes på dette link: Bidrag til en historisk-topografisk Beskrivelse af Island II (clm),
- ↑ Stakksfjörðr eller Stakksvík er navnet på en bugt på nordsiden af Reykjanæshalvøen (Gb.). Den har navn efter »Stakkr«, en spids klippe (drange) i søen foran fjældet Holmsberg (se IB. I s. 32); en linje draget fra denne drange til tangen udfor gården Brunnastaðir vil begrænse vigen mod havet.
- ↑ NOTE FRA HEIMSKRINGLA: Se Kålunds "berigtigelse".(clm).
- ↑ Af den nærmest følgende del af kolonnen (til noget under midten) er intet tilbage. Af de bevarede rester af den efter fjordfortegnelsen begyndende latinske talordsrække lader sig slutte, at denne har begyndt omtrent tre linjer under Þistilsfjörðr; og, at dømme efter den måde, hvorpå håndskriftet ellers er beskrevet, har der næppe været ophold mellem de forskellige partier. Det er da rimeligt, at — således som alle 4 optegnelser angive — der efter Þistilsfjörðr (Nordlandets østligste fjord) er fulgt Lánganes, grænseskellet mellem Nord- og Østlandet. Hvorvidt der derefter har fulgt nogen slutningsbemærkning, er derimod tvivlsommere. Optegnelserne afslutte på følgende måde. RB: Lánga-nes: Nu er komið til mótz vid þad sem upp var hafid i fyrstu. St: Langa nes. Nu er komit i kring landit. Resen: Item her effterfølger Östfiordt og siden reth om kring som forskreffuit staar. B: Þa er Langanesid.
