Lausavísur (Hrafn Önundarson)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
Hrafn Önundarson
Lausavísur
1.
Drømmens Himmel med Skyer drev,
røde var de som dryppende Blod.
Saaret var jeg, frem jeg søgte
til vort Leje og din Omsorg.
Af flere Saar var mit Legem hærget,
end du havde Hu eller Held til at læge.
Ilde mig tyktes det Drømmesyn,
om Snardød varsler dets tavse Tale.
2.
Det sømmer sig ikke for Saarluens Helte
at yppe Strid paa Grund af en Kvinde.
Tit har jeg styret min Stævn mod Syd,
mangt et Sted har jeg kæmpet og dvælet.
Der er rigt paa Blomster og Kvinder,
fattigt og lødløst det raa Norden.
Jeg ved tilfulde, hvor fagre Kvinder
der færdes i Sydens skønne Egne.
3.
Det kan ingen af Skjaldene vide,
hvem Nornen vil vende Lykken fra.
Begge Sværd er lige rede
til vilde og haarde Hug at føre.
Men bliver det mig, der falder i Dag,
Helga fælder ej mange Taarer.
Dog skal hun høre Mænd fortælle,
at modig gik jeg til Kamp med Helten.
1. De islandske sagaer, Bind 1-3, oversættelse ved Johs. V. Jensen, Hans Kyrre, Gunnar Gunnarsson, Knud Hjortø, Thøger Larsen m. fl., København, 1930-32
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."