Íslendingabók - Ares hjemmelsmænd
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Heimskringla Reprint
Íslendingabók
Udgiven ved
FINNUR JÓNSSON
København 1930
1. Hallr Þórarinssonr (996-1090) i Haukadal; se foran om ham, og Ares kap. 9. Fra ham siger Are at han har angivelsen af, hvor mange år der gik fra Olaf Tryggvasons fald til biskop Isleifs død. Men ganske sikkert hidrører meget af, hvad Teitr meddelte Are, fra Hallr.
2. Teitr Isleifssonr (d. 1110); om ham, hvem Are kalder sin 'fostre', dvs. vejleder og læremester, se foran s. I-II. Ham nævner Are hyppigst som sin hjemmelsmand; fra ham har han tidsregning (kap. 1), meddelelsen om Ulfljotsloven (kap. 2), om Hjalte og Gizurr og deres færd og forkyndelse (kap. 7), de udenlandske biskopper (kap. 8), om biskop Isleifs vielse og død (kap. 9) og vistnok endnu mere.
3. Sæmundr fróði Sigfússonr (1056-1133). Ham nævner Are som hjemmelsmand for Olaf Tryggvasons dødsår (kap. 7). Der er ingen tvivl om, at Are oftere har forhandlet med Sæmund, især om tidsregning, ligesom der er alt, der taler for, at deres tidsregning har faldet sammen og at Are har set op til ham som en stor historisk autoritet.
4. Gizorr Isleifssonr (1042-1118). Fra ham har Are meddelelsen om, hvorledes hans eget navn opfattedes (og forvanskedes) i Tyskland (kap. 10).
5. Markús Skeggjasonr (d. 1107). Fra ham siger Are, at han har overhovedet alt, hvad han meddeler om lovsigemændene (kap. 3, 5, 8, 9; se særlig 10) för Ares dage, men han havde igen sin viden fra sin broder Torarin, deres fader Skegge, samt flere andre, og Skegges fader Bjarne den vise, der huskede 7 lovsigemænd efter Hrafn. Derfor er lovsigemændenes funktionstid hos Are fuldtud pålidelig, såvidt det overhovedet er muligt at sige dette.
6. Þórkell Gellissonr (11. årh.), Ares farbroder. Han nævnes i Laxdæla et par gange.(1) Han overtog sin fader Gellirs gård Helgafell efter hans død. Landn.(2) har fra ham en meddelelse om Are, der skal være kommen til Hvidemændsland. Torkel var Ares hjemmelsmand for tiden for Islands bebyggelse (kap. 1), for oprindelsen til landøreafgiften (sst.), samt for Grönlands bebyggelse (kap. 6); Torkel må vel selv, efter Ares ord at dømme, have været i Grönland (se ovf. 27). Torkels hjemmelsmand var igen en af Eriks egne ledsagere, hvad Are ikke undlader at meddele.
7. Þóríþr Snorradótter goþa (d. 1112; hendes fader døde 1031); hun var en af dem, der gav Are meddelelse om Islands bebyggelsestid. Hun var gift med Gunnlaugr Steinþórsson fra Eyrr og kaldes 'den vise'.(3)
8. Hallr Órækjusonr er ellers ganske ukendt. Fra ham har Are meddelelsen om Torvald kroppinskeggi (kap. 3). Der er formodning for, at han har stammet fra Østfjordene; han var mulig en sön af Órækja Holmsteinssonr, der nævnes i Landn.(4); han vilde da have været (ældre) samtidig med Are.
9. Ulfheðinn Gunnarssonr, lovsigemanden. Fra ham fik Are meddelelsen om alles ret til at hugge i skoven under altingstiden (kap. 3) og om fjærdingeinddelingen (kap. 5). Hvor meget der - på sidste sted - tilhører Ulfhedin er måske ikke helt sikkert.
Are henviser desuden til 'vise mænd' (3. kap.) og i almindelighed til, hvad der fortælles (1 , 2. og 7. kap.), samt til Eadmund d. helliges vita.
Der er nogle få ting, som Are dog ikke afhjemler; opregningen af de 4 landnamsmænd (kap. 2), men dette var noget som var så at sige allemandsviden; -sommerforøgelsens opdagelse og Torstein surt (kap. 4), dette var vel en tradition i Ares egen familje; - tingstriden mellem Tord geller og Tungu-Oddr (kap. 5), uden tvivl også en familjetradition.
Fodnoter:
(1) S. 287 og 289.
(2) S. 74.
(3) Landn. S. 56
(4) S. 133 og i Þórsteins Þ. Siðuhallss., 44 Prøver s. 53.
