Vis kilden til Til min Ven Svend Hersleb

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Til min Ven Svend Hersleb]] !!  !! 
|-
|}

[[Fil:N.F.S.Grundtvig.jpg|thumb|150px|<center>'''N.F.S Grundtvig''' (1783-1872)<br><small>Ill. Carsten Lyngdrup Madsen</small></center>]]


<center>[[Naturlyrik og romantik (på dansk)|Naturlyrik og romantik]]


'''N. F. S. Grundtvigs<br>Poetiske Skrifter'''<br>Bind 1<br>

København, 1880.



<big><big>'''Til min Ven Svend Hersleb'''</big> - paa hans Fødselsdag den 7de Marts 1809.</big>

[[Nikolai Frederik Severin Grundtvig biografi|N. F. S. Grundtvig]]</center>



<small>[Hidtil utrykt; her efter Originalen. Jfr. Digtet Nr. 47 her efter.]</small>


::1. Stedse Norrigs stolte Fjælde 
::Fængslede min Aand med Vælde, 
::Drog mig mod sin Kæmpefavn; 
::Did jeg stirrer, did jeg stunder, 
::Naar jeg gransker, naar jeg grunder 
::Paa de gamle Kvad og Sagn. 


::2. Kæmpeolden maatte svinde, 
::3. Men paa Norrigs Fjældetinde 
::Stander end dens Bavtasten; 
::Derfor stedse did jeg stunder, 
::Ristede er Fortids Under 
::Paa den store Runesten. 


::4. Ak, forgjæves Øjet stirrer, 
::Ak, forgjævs ikkun dirrer 
::Længselståren i dets Blaa; 
::Havet bruser, Vaaben brage, 
::Kaste mine Suk tilbage, 
::At selv de ej Fjældet naa. 


::5. Sukket dør, sig Øjet sænker 
::Ned mod Jord, og Aanden tænker, 
::Taber sig i Tvivlens Hav: 
::Norrigs Fjæld med stolte Tinde! 
::Skal du stande nogen Sinde 
::Som en Sten paa egen Grav? 


::6. Øjet løfter sig og stirrer 
::Vildt omkring, i Øjet dirrer 
::Vemodstaaren hed og stor: 
::Sorte Syner sig fremhæve, 
::Onde Jætter trindt omsvæve, 
::Sanke sig saa tæt mod Nord. 


::7. Dog – kun svag er Jættevælde, 
::Aldrig Norrigs tomme Fjælde 
::Vidne skal om Norrrigs Død; 
::Blodet Bavtastenen tvætter, 
::Men dens Runer ej det sletter, 
::Herlig skinner friske Lød. 


::8. Ven! du est paa Fjældet baaret, 
::Fjældet har min Aand udkaaret 
::Til sin Helligdom paa Jord; 
::Kan jeg Fjældet ej betræde, 
::Vil jeg i dit Øje lede 
::Efter Fjældnaturens Spor. 


::9. O, maaske, naar Tider lide, 
::Jeg kan stande ved din Side 
::Hist paa Norrigs høje Fjæld; 
::Da skal Øje Øje møde 
::Og af hellig Andagt gløde 
::I en Bøn for Nordens Held. 


[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:N. F. S. Grundtvig]]
[[Kategori:Naturlyrikk og romantikk]]