Vis kilden til Snorre Sturlesøns Fortale

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Heimskringla)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Fortale av Snorre Sturlason]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorres fortale (Heimskringla)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Prologus (Norges konungasagor)]] !! 
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlasøns fortale]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Snorre Sturlesøns Fortale]] !! !!
|-
! !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (FJ 1900)]] !!  !!  [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Snorre Sturlesons fortale]] !!  !! !!
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Prologus (Codex Frisianus)]] !!  !!  !!  !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Norske Kongers Chronica]]'''</big>


Udsat paa Danske&nbsp;/ af


[[Peder Claussøn Friis biografi|'''H. Peder Claussøn''']] /

fordum Sognepræst i Undal.


Nu nyligen menige mand til gaffn / igiennemseet / ''continuerit'' oc til Trycken forferdiget.


Prentet i Kiøbenhafn / ved Melchior Martzan / Paa Joachim Moltken Bogførers Bekostning.

M.DC.XXXIII




<big><big>'''Snorre Sturlesøns Fortale'''</big></big>

'''paa sin Chrønicke'''</center>


[[Fil:Norske Kongers Chronica Titelblad.jpg|thumb|right|300px|<center>'''Norske Kongers Chronica, 1633'''<br>''(Illustration fra titelbladet)''</center>]]I denne Bog hafuer jeg ladet skrifue gamle Fraasagn om de Høffdinge&nbsp;/ som hafuer regerit i disse Nordiske Lande&nbsp;/ oc brugt Danske Tungemaal; efter som jeg hafuer fornommit aff de viseste Mænds Fortellelse&nbsp;/ oc deris Angifuelse&nbsp;/ som sandferdeligen viste at opregne de gamle Herrers Slegteregister oc Affkom. En Part er tagen aff det som findis i Langfædre Tal&nbsp;/ herudi findis Kongernis oc andre Herrers Herkomst: En Part er skrefuen efter de aller eldiste Fraasagn oc Viser&nbsp;/ som de Gamle hafuer digtet at fordrifue tiden med&nbsp;/ oc endog det som findes derudi siunes undertiden nogit utroeligt; Saa er det dog altid altid holden aff Eldste oc Viseste&nbsp;/ for Sandhed.

Thiodulff aff Huine var Kong Harald Harfagers Skaald&nbsp;/ hand giorde en Vise om Kong Rangvald aff Heidinge&nbsp;/ huilcken han kalde ''Ynglingertall''. Kong Rangvald var Kong Oluffs Søn paa Gierstad &nbsp;/ som bleff kaldit Alff&nbsp;/ oc var Halffdan Svartis Broder. Udi denne Vise opregnede hand tredue aff hans Forfædre&nbsp;/ oc beskreff huer deris Død&nbsp;/ Begrafulese oc Lægersted. Der var en hed Fiolner&nbsp;/ Ingefrodis Søn&nbsp;/ som Svendske dyrckede saalænge; aff hannem bleff de siden kaldet Ynglinger.

Eivin Skaldaspil giorde ocsaa en Vise&nbsp;/ som han kallede ''Haaleiga tall'', huorudi hand ''Hakon Jarl'', som bleff kallede ''Hakon'' den ''Rige'', til ære&nbsp;/ opregnede alle hans Forfædre for ''Hakon'' Seningsøn&nbsp;/ som var Ingifrodis Søn&nbsp;/ oc derudi opregner hand ocsaa huer deris Død&nbsp;/ Begrafuelse oc Leiersted.

Efter Thiodulfs Opregnelse er her først skrefuen Ynglings Idreter&nbsp;/ oc der efter følger andre fornemme Herrers merckelige Gierninger.

Den første Alder kaldis ''Bruna Old;'' thi de brende de som døde&nbsp;/ oc satte store Stene paa Steden som det skede&nbsp;/ til en Ihukommelse. Mens efter af K. Froer bleff begrafuen udi en Høj ved Opsal&nbsp;/ da giorde siden mange fornemme Høffdinger sig Høje&nbsp;/ at begrafue sine Venner deri&nbsp;/ oc satte store Stene der hos til en Amindelse&nbsp;/ som de kallede ''Bavtasteene''. Mens der var en Konning udi Danmarck som hede ''Dan'' den ''Mykilaate'', hand lod giøre sig en Høj aff Jord&nbsp;/ oc befol sine Mænd&nbsp;/ at naar hand var død&nbsp;/ skulde de bere hans Legom i samme Høj&nbsp;/ med Kongelig ''ornamenter'', beste Kleder&nbsp;/ Rusting&nbsp;/ sin egen Hest oc mange andre kostelig oc dyrebare Beprydelser. Huilcket mange andre aff hans Venner oc Frender siden efterfulde.

Oc der efter begyntis saa den anden Alder udi Danmarck&nbsp;/ som de kalde ''Hougoldt''. Mens de Norske oc Svenske hulde enda lang tid der efter&nbsp;/ ''BrendeOlden'' ved lige&nbsp;/ baade Herrerne oc den gemene Mand.

Den tid Kong Harald Harfager regerede ofuer Norge&nbsp;/ da Begyntis Island først at byggis oc besættis med Norske Mænd&nbsp;/ som Chrønicken videre om formelder. Samme Kong Harald haffde altid nogle hos sig i sin Hoff&nbsp;/ som de paa Norsk kallede Skaald&nbsp;/ disse giorde Viiser om huis merckeligt som sig tildrog i hans tid. Samme viser er møgit giengs hos huer mand&nbsp;/ oc hafuer Norrigis Konger som kom efter hannom&nbsp;/ altid til tidsfordriff enten selfuer quædit samme Viser&nbsp;/ eller ladit dennom quæde for sig: Aff samme Viser hafuer vi haft stor Underretning oc Behielpning i denne Chrønicke at sammen skrifue. Oc efterdi Kongerne selff hafue brugt disse Viser&nbsp;/ oc lod deris Børn lære dennom&nbsp;/ at de icke skulde forglemme deris Forældris merckelige Gierninger oc Endeligt&nbsp;/ mens altid hafue dennom til et Eftersiun; kand mand icke andet end holde det for sandingen&nbsp;/ som derudi formeldis om deris Færd oc adskillige Idretter.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Kongesagaer]]
[[Kategori:Snorri Sturluson]]
[[Kategori:Peder Claussøn Friis]]