Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Møddingaanden
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Møddingaanden
Fortalt af Ûsarqak
Jeg skal begynde med at fortælle om "Tutuatue" eller Møddingaanden. Den viste sig kun om Aftenen og var altid fuld af Smuds. I dens Haar hang hentørret Menneskeskarn; den boede i et Hus, som laa inde i Møddingen.
Engang sad en lille Pige og legede med udskaarne Dyr af Hvalrostand, da Møddingaanden kom hen til Vinduet og raabte ind: "Kom ud og følg mig til Avigaq! Men tag dit Legetøj med!"
Og saa kom Barnet ud og gik med ind i Aandens Hus. Aanden satte sig ned og sagde saa venligt til Pigen:
"Kom hen til mig, saa skal jeg lyske dig." Men da Barnet lagde sit Hoved i hans Skød, stak han en Naal gennem Øret paa det, saa det døde; og derpaa smed han Liget ind under sin Briks.
En anden Gang lokkede Møddingaanden en anden lille Pige til sig; men da Pigen kom ind i hans Hus, opdagede han, at hun havde meget store Støvler og Pels paa.
"Hvis er de Støvler, du har paa?" spurgte han hende.
"Min Faders!" svarede Pigen.
"Og Pelsen?"
"Min Moders!"
"Saa maa du gaa hjem igen," sagde Aanden til hende, "for dine Forældre vil snart savne deres Klæder."
Og saaledes gik det til, at han ikke dræbte Pigen, fordi han syntes, det var Synd at berøve hendes gamle Forældre deres Tøj.
Men inden hun gik, viste han hende gennem et Hul i sin Bagbriks Liget af den Pige, han først havde dræbt.
Da Pigen kom hjem, fortalte hun, hvad hun havde oplevet, og saaledes blev Fortællingen om Møddingaanden til.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 64-65. København, 1925.