Forskjell mellom versjoner av «Et sagn fra min hjembygd»
(Et sagn fra min hjembygd) |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
| − | <center>'''[[ | + | <center><big>'''[[Norske folkesagn|Norske folkesagn og eventyr]]'''</big> |
Nåværende revisjon fra 12. mar. 2015 kl. 20:59
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Et sagn fra min hjembygd
Anker Eli Petersen
© 2006
Sagnet fortæller, at der var hulder på Hårdand i gamle dage, og de boede i en gammel smedje. De fik børn sammen, og folk fortæller, at det var ganske hyggeligt at se moderen sidde og give børnene bryst. Men til andre tider måtte børnene ligge der i flere dage uden tilsyn, og folk havde ganske ondt af dem - men alligevel kunne de ikke høre en lyd fra dem.
Disse huldene gjorde ikke folk fortræd, for folk sagde om dem, at de var ganske gode naboer. Men deres slægtninge som boede på Salsnæs var nogle rigtige ballademagere, og forårsagede mange søvnløse nætter for folket der. Man fortæller således, at mens manden og konen lå og sov, så blev køerne løste i stalden. Konen fòr op fra søvnen, klædte sig på og gik ned for at binde køerne igen. Men hun var ikke mere end kommet op til stuehuset igen før samme ballade startede i stalden igen. Hun lukkede køerne ind igen og gik ind, men så snart hun var kommet indendørs, begyndte det om igen i stalden. Til slut blev manden så bange, at han sagde at de nok måtte flytte, idet han troede at de var i vejen for huldene. Men konen sagde, at før de flyttede skulle huldene flytte. Og så blev der ro igen.
Disse hulder og dem som var på Hårland var som sagt i slægt med hinanden, og ved juletid samledes de i Kvamen for at holde julegilde, og da måtte husfolket rejse bort.
Når de var forsamlede, så spiste de og drak, og da det var overstået, så skulle de ofre til deres præst som kaldtes Trond. Denne Trond var en gammel mand, så de var nødt til at bære ham, hvor de skulle hen, for han var både halt og skrøbelig. Ofringen foregik således, at de en efter en gik under et bord, og da de kastede ofret fra sig sagde de: "Der ofrer jeg til ham Trond".
Men engang blev de ganske skuffede, fordi mens de gik og ofrede og sagde: "der ofrer jeg til ham Trond - der ofrer jeg til ham Trond," havde en af husfolkene sat sig i rækken. Og mens de således ofrede, sagde han, mens han afskød et skud mod Trond: "Ja der ofrer jeg ham Trond!"
Gamle Trond rullede over gulvet som en anden kugle. Nu blev de så forskrækkede, at de sprang ud af døren. Dog var en af dem så vaks, at han tog den døde Trond med sig, men deres kostbarheder sprang de fra, og folket der fik en masse kostbarheder som de efterlod.
Siden den tid har man ikke set noget til dem der.
Søndhordlands amtsskole 31de marts 1882
Thor Hardeland
Fra Etne ved Amtsskolestyrer Ringdal
Mai 1883 (ved G. Frette)
Kilde: NFS Molkte Moe 61, s 3. Nedskrive av Thor Hardeland, Søndhordlands amtsskole, Etne, 31de marts 1882.Via Amtsskolestyrer Ringdal til Gunnar Frette, Mai 1883.